Ting der løber gennem hovedet når man ser disse.

Den søde ventetid.

En graviditet er delt op i flere afsnit.
Det første er chokket og overvældelsen over at erfare man lissom er blevet gravid. De fleste tester igennem de første par uger. Oftest fordi, at de charmerende gener ikke er sat ind. Endnu.
Hos mig gik der to uger. To uger, hvor jeg lissom ignorerede det faktum at jeg VAR gravid. Ved ikke om mit tilfælde er unikt, men jeg turde ikke rigtigt forholde mig til det endnu.
De fleste der har oplevet at abortere, hvilket jeg har, ved at det hele kan ende brat. Hvilket også skete i mit tilfælde. Faktisk nåede jeg kun lige at teste positiv og så forsvandt det efter en uge. Så denne gang var jeg lidt: lad os nu se.
Man siger at risikoen er størst inden 12. uge. Derfor er uge tolv også en milepæl for de fleste. Det gjaldt også i mit tilfælde. Og fordi vi også havde besluttet ikke at sige noget til nogen inden da, var det vores egen lille symbiose, at jeg var gravid.
Dog var jeg nødt til at involvere mit arbejde og nærmeste veninder. Jobbet fordi, at jeg knapt kunne holde mig oprejst af træthed. Veninderne fordi, at man altså skal bruge en airbag eller to. Ellers bliver man sgu sindssyg!
Det er også i 12. uge man bliver tilbudt den første scanning. Og den tog jeg imod. For det var dén der var min milepæl. Efter den scanning forsvandt al min bekymring. For i min mave lå den sødeste lille ting, med arme og ben og rullede rundt. Det var en meget speciel og unik oplevelse. Og der faldt en ro over mig, og jeg gav slip og overgav mig til glæden i stedet for frygten. Og sikke en lettelse.
Fordi jeg har haft en nem graviditet so far, og der ikke har været nogle komplikationer eller røde alarmklokker, så er det nemmere at fokusere på det gode og glædelige. Og det er noget jeg virkelig under alle i disse omstændigheder. Virkelig.
Selvfølgelig er man aldrig sikker. Der kan ske alt muligt drabeligt gennem hele processen. Men min beslutning har været, ikke at være bange med mindre noget giver mig anledning til det. Og det er ikke sket endnu.
Og nu hvor jeg er i den ’sjove’ del af graviditeten (her undlader vi alt det med bækkenet etc.) så hygger jeg mig med at blive sparket, manipuleret og med at vokse som bare fanden. Tænk at det kan være lykken at blive manipuleret til at spise så meget makrel i tomat, blive sparket på hele dagen samt tage kilo efter kilo på! Men det er det <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

Ting der løber gennem hovedet når man ser disse.