Nogle gange hader man sig selv.

Rigtige mænd fragter vugger.

Mænd er nu engang en fantastisk opfindelse. Ikke nok med at de er sat i verden til at drive kvinder til vanvid – og omvendt – så har de altså en evne, til uden lige, at få umulige projekter til at lykkes.

Jeg ville ved første øjekast, have forkastet ideen om at fragte en kæmpe seng fra indre København til ydre Valby – med hænderne. Men nej, tager hatten af for rigtige mænd. Stærke mænd.
For med Metro og s-tog lykkedes det min kæreste og dennes fætter, at fragte drengebarnets kommende vugge og seng gennem et virvar af offentlig trafik – mens fremmede tog billeder af dem og grinte og pegede. Jeg havde sgu nok ringet 3×34. Men jeg er også doven. Og en slapsvans.

Men nu står den et sted og venter på os – og den er fandme pæn og praktisk. Og så snakker vi ikke om, at det muligvis er spild af penge, når han alligevel kommer til at sove i vores seng 90 % af tiden.
Kan jo altid bruge den som vasketøjskurv, legetøjskasse – eller sove i den selv, når jeg bliver træt af at blive sparket om natten….

20121028-220549.jpg

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nogle gange hader man sig selv.