Barselsliv.

Om mig.

Måske det er på tide at fortælle lidt om mig selv.
Det er vel på sin plads?

Jeg har haft virkelig langt hår.
20130222-114826.jpg
Både helt mørkt. Og også helt lyst.
20130222-114917.jpg
Ved stadig ikke hvad jeg foretrækker?

Da jeg blev gravid klippede jeg hele lortet af. Det var slidt, og jeg kunne ikke overskue en udgroning og desuden havde det lidt grønt skær.
Så kort hår, lige i starten af graviditeten.

20130222-115207.jpg
Meget kort!!
Jeg er faktisk ikke særlig stor tilhænger af børn. Kan kun lide få af dem, og det er mine veninders børn. F.eks ham her, gik lige i mit hjerte. Han er også mit gudbarn, den lille satan.

20130222-115819.jpg
Jeg kan virkelig godt lide teaktræ. Og størstedelen af mine møbler er i teak. Pisse irriterende egentlig. Det er jo vildt sart. Kan også virkelig godt lide min Verner Panton lampe. Et ønske jeg havde i årevis. Gruer for den dag den går i stykker. Den er allerede lidt slidt. Og kan jo godt se, at den er et pisse godt redskab, som Alfred kan bruge til at rejse sig op med. Gisp.
Billedet her, er fra min gamle lejlighed på Christianshavn.

20130222-120129.jpg
Jeg er 27 år gammel, og er ikke særlig voksen. Føler mig i hvert fald ikke som en på 27. Ikke at jeg ved hvordan man skal være?

Da jeg startede med at blogge synes jeg det var en god ide, at tegne outfits og sådan. Faktisk fandt jeg aldrig helt en rød tråd på mit gamle domæne. Det synes jeg til gengæld der er her!

20130222-120434.jpg
Jeg har arbejdet rigtig mange år i detailhandlen. Og er faktisk også udlært i branchen. Total spild, hvis du spørger mig. Pt. er jeg ansat hos Bruuns Bazaar. Skønt sted!

Jeg er stadig rigtig meget forelsket i min kæreste. Også selvom vi skændes på den barnlige måde og ofte over meget åndssvage ting. Men jeg elsker, at vi kan stå og skændes i en bus det ene øjeblik, og to sekunder senere kan være flade af grin over en cyklist med en ulvehat på.

20130222-120815.jpg

20130222-120827.jpg
Jeg synes det bliver sjovere og sjovere at være mor. Jeg synes stadig det er hårdt. Pisse hårdt. Men det er også helt vildt fantastisk. Så en 50-50 ordning er til at leve med. Og det bliver bedre og bedre for hver dag der går.

20130222-121030.jpg
Jeg går ikke op i at sætte kommaer. Smider dem ind når det passer mig. Alt andet er spild af tid. Skulle jeg udgive noget ville jeg naturligvis gå mere op i det, men så længe jeg bruger nogle, så overlever I nok!

Jeg er kage-menneske, 160 cm høj, har alt for meget tøj og alt for få sko. Har rigtig dårlige fødder og har ikke haft stiletter på siden 2007!

Jeg er MOR til ham her, og det er derfor I hver dag kan læse med herinde. Stedet her er mit rum til brok og bræk. At nogen gider læse med, er bare fedt!

20130222-121623.jpg

Skriv en kommentar

  • Vil lige skrive, at jeg synes du har en rigtig dejlig blog, jeg kunne også lide din gamle, selvom du synes den røde tråd manglede. Jeg synes, du har en befriende tone og selvom bloggen hedder lortemor og handler om mange af de hårde ting ved at have en lille ny, så giver den stadig en lyst til at få hele oplevelsen med engang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor skønt at høre lidt mere om dig. Og super fedt/befriende/skønt/indsætselv at du bare taler lige ud af posen – jeg kan så meget genkende mig selv i dine skriveriet. Nu er jeg så ude “på en anden side”, hvor moderskabet faktisk for det meste er det bedste, jeg ved, og hvor jeg desværre er tilbage på arbejde igen. At jeg er vild med mit arbejde, skal der ikke herske tvivl om, men nogle gange vil jeg også bare gerne råbe røv og drøne hjem til min dreng. En gang imellem får jeg så den idé, at det her med job da også er pisseligegyldigt, min mand kan tjene pengene til os, og så kan jeg gå hjemme og hygge om mand og barn (børn?), men den idé får min mand heldigvis skudt ned, før jeg bliver for hausfrau-agtig 🙂
    Nå, lang smøre, men masse en masse tommelfingre op herfra og god weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt at sætte ansigt på. 🙂
    Jeg har endnu ingen børn, men baby-blogs er min guilty pleasure, så jeg læser lidt med her.
    Det er ét styk lækker lækker baby du har anlagt dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er VILD med at læse med her – især som kommende førstegangsmor til juli.
    Jeg er VILD med at du kan skrive på den måde du gør – gør jeg det samme på min blog, vil folk nok blive forargede og tro at jeg ikke vil elske mit barn.
    Jeg er VILD med at du faktisk ikke er meget for børn – heller ikke jeg, meget få børn er kravlet under skindet på mig. Det kan tælles på én hånd.
    Nårh jah, jeg er bare VILD med din blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Baby sover omsider. Jeg sover ikke! Typisk man ikke kan sive når baby endelig tilbyder det! Nå, men jeg er blevet hooked og jeg vil gerne læse mere, men kan ikke komme længere tilbage end hertil! Hvorfor?!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barselsliv.