Hvem gemmer sig bag Lortemor?

Rigtig meget lortemor.

Hvis Alfred kunne tale, ville han helt sikkert sige at jeg var en rigtig lortemor lige nu.

Og hvis Alfred kunne skrive, og havde sin egen profil på Facebook, ville han statusopdatering for i dag lyde sådan her…

 

“Min onde mor synes åbenbart det er ok, at lade mig græde mig selv i søvn i barnevognen.

Imens hun sidder indenfor og drikker kaffe og stener på Instagram.”

 

Ååååh. Må man det? Lade ham falde i søvn selv? Ved godt, at hvis det var virkelig lang tid han græd, så nej… Men vi taler måske 5-6 minutter – hvorefter han falder i søvn og ligner en der har det ok.

Vil bare helst ikke lade ham blive afhængig af den der “vugge-barnevogn-op-og-ned” ting, hvor det så er det eneste der får ham til at falde til ro. Han er mæt og er blevet skiftet inden jeg lægger ham ud, og jeg kører da også lidt med vognen på altanen, så meget pladsen nu tillader. Men så går jeg altså også lidt efter.

Er det bare ondskabsfuldt?

Synes bare, at der skal være lidt forskel i putterutinen. Om aftenen er det jo noget helt andet. Der vil han kun sove, hvis han ligger i armene og godt pakket ind i en dyne og med HELT ro omkring sig. Det har jeg fundet ud af de sidste to dage. Han falder i hvert fald hurtigere hen, når der er ro omkring ham, og han ikke bliver moslet for meget rundt.

 

Ved sgu ikke om jeg er for hurtigt ude. Om jeg måske lidt glemmer, at han kun er 4 uger gammel – og måske derfor slet ikke er gammel nok til rutinerne? Skal han bare have lov at sove i vores arme altid?

Hmm. Vil bare gerne spise også. Og måske på toilettet og sådan….

 

 

Skriv en kommentar

  • Nina Maj

    Jeg ved ikke, om det er ondskabsfuldt, og der er nok lige så mange meninger om det her, som der er mødre… MIN personlige mening er, at et lille barn på 4 uger på ingen måde har godt af at græde sig i søvn, heller ikke i “bare” 5-6 minutter. Han græder jo fordi, han savner tryghed og at have dig tæt på, og det ville jeg give ham 100%, så længe han er så lille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kommer vist også helt af sig selv. Kan ikke holde det ud i mit lille moder-hjerte.. Så selvom nogle vil sige det er ok, så er han bare for lille og jeg nænner det ikke! Så det bliver vist sidste gang han ligger og græder, den lille 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej brorlort.
    ….eller søsterlort.
    Kender godt problemstillingen, vildt bange for at give dårlige vaner, og samtidig med et ønske om barnet bare skal sove.
    MEN. Såvidt jeg har lært på ammestuen og selv erfaret de seneste måneder, så kan vi endnu ikke give dem dårlige vaner. Så vip og vug du bare derud af, både på arm og vogn så du undgår gråden. Det blev automatisk bedre her hen ad vejen, og idag (5 mdr gammel) falder han gerne selv i søvn uden gråd, medmindre han er totalt overtræt. For så vugger jeg ham ned igen.
    Klem fra den anden side af cyperspace

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg prøver mig frem. Er jo nødt til at prøve lidt forskelligt. Det er jo forskelligt hvad der virker fra barn til barn. Det med at græde sig i søvn er synd, så det bliver sidste gang 🙂 så må vugge og vugge indtil søvnen indfinder sig. Og så spise med den anden hånd.. Og gå på toilet når…. Når jeg kan 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Hurra, endelig en mor der tør fortælle om sine tvivl og åbenlyst reflektere over sine handlemåder – lige der, i dette sekundt, blev du den bedste mor Alfred kunne få. Tillykke !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ole

    Jeg gik også med min søn på armen indtil han faldt i søvn og jeg forsigtigt kunne lægge ham i vuggen. Senere – da han var godt 1/2 år – læste jeg “godnathistorie” fra en billedbog. Han sad på mit skød, og når vi havde læst færdig lagde jeg ham i tremmesengen, og blev siddende i stolen ved siden af indtil han faldt i søvn. Det tog længere tid efterhånden, og en dag greb jeg mig selv i at kravle ud af hans værelse på alle fire, mens jeg omhyggeligt undgik de gulvbrædder der knirkede. Næste aften fik han en kold tyrker: efter aftale med min kone lagde jeg ham i seng efter godnatlæsning, fortalte ham at han skulle lægge sig til at sove, at jeg nu gik ned til mor, og at vi var lige i nærheden og passede på ham. Som forventeligt var der højlydte protester og gråd. Vi tog tid: 6 minutter (det føltes om en evighed) og så faldt han i søvn. Næste dag tog det kun et par minutter, og derefter var det en ny accepteret rutine. Siden da kunne vi tage ham med på besøg hos venner, slå foldesengen op i deres soveværelse, læse godnathistorie, og så sov han! Børn er forskellige, så andre børn reagerer sikkert anderledes, men det virkede fint for os.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem gemmer sig bag Lortemor?