VINDEREN AF....

AK OG FUCKING VE!

Jeg er ked af det, men verbal mund-diarré commin´right up!

Ja, hvordan går det egentlig? Jo, ser I – vi var jo nogen der besluttede os for at NU skulle Alfred have sit eget værelse. Med alt hvad det indebærer. Han skulle nemlig også sove i sin egen seng. Big mistake. Huge.

For det viste sig, at det nok var det ultimative værste tidspunkt at indføre en så radikal ændring i hans liv. Både fordi han er inde i en svær fase – fasen hvor han er sur, tvær, brokkende, nederen, sover dårligt, græder, råber, skælder ud og meget andet.

Pik, pik, pik, piiiiiiik. Ja, undskyld, ik? Men vi ved alle sammen godt hvad dagvis af dårlig søvn gør ved en person. 

Oveni alt, så fik han lige en lille maveinfektion. Og aldrig har jeg set så meget bræk komme ud af et så lille menneske. Og aldrig havde jeg troet, at jeg ville kunne samle det op med hænderne, men jo – det kan man åbenbart. 

Vi må have fanget det i legestuen i fredags. Og der er fandme tæv til den person der har taget den slags med derhen. Men én gang skulle jo være den første, og man må sige at vi slap ret let. Han var i hvert fald ok dagen efter, selvom han i dagene efter har været ekstra pylret og sur. Og jeg har da også været ekstraordinær bange når han har bøvset eller hostet – i frygt for om der nu kom en gang fordøjet levepostejsmad op i hovedet på mig. 

I går aftes tiggede jeg kæresten, om vi ikke godt kunne droppe det hele. Altså hele Alfred-sover-i-egen-seng-konceptet. I hvert fald bare det næste stykke tid. For nej, jeg har sgu ikke nosser nok til det. Ikke hvis det betyder at han er ulykkelig og vågner i seriøs gråd 4-5 gange efter han er blevet puttet. Og det i sidste ende, ved en 4-5 tiden, alligevel ender med at han sover i vores seng – hvorefter jeg må daffe ind på sofaen, fordi jeg sjovt nok ikke kan sove fra baby-negle i flæsket og små spark i leveren.

Jeg må jo sande at det var en egoistisk beslutning at kræve ægtesengen tilbage. At det var vores behov, ikke hans. Og som med så meget andet i vores liv – så er det hans behov der kommer først. Han kan ikke finde ud af det. Og selvom jeg enormt gerne vil tilbage i kærestens arm, så fungerer det bedst for os alle, at vi venter med projekt ’sov for dig selv, Alfred’.

Så nu går vi tilbage til at jeg sover alene – og Alfred sover sammen med sin far. Det har vi gjort i månedsvis – og det virker. 

Men så skal vi også til at lave ugentlige aftaler. For der er efterhånden langt mellem de natlige besøg. Herren i huset besøger ikke så ofte sin frue. Og vi ved jo godt, at uden mand og pik, så duer helten ik.

Hvad er jeres erfaring med at sove i egen seng vs. jeres seng? Hvornår er det realistisk at få det op at køre?

Skriv en kommentar

  • Min datter bliver et år på lørdag – og hun har sovet ved siden af mig indtil for et par uger siden. Vi er stadig i gang med at indføre de nye vaner, og det går fremad – men vi er stadig ikke i mål. Jeg synes, det er super, at I mærker efter, hvad Alfred har brug for – og så skal I selvfølgelig også huske jer selv.. Og hinanden. Jeg har fået hjælp af en sovecoach. Det kan varmt anbefales

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej lortemor.
    Tak for god, spændende og underholdende blog.
    Marcus på snart 5 måneder er for nylig rykket i egen seng. For enden af vores seng.. Det er det bedste jeg har gjort for min nattesøvn! Jeg er stadig oppe (flere gange) om natten. Og der er nætter hvor jeg hapser ham med i seng og sover så dårligt!
    Men for mig er det vigtigt med små skridt – først i egen seng også engang eget værelse 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Årh Trine – hvor jeg føler med dig! T har de sidste 1,5 mdr også vågnet skrigende 4-5 gange om natten, og nogle gange været totalt utrøstelig! Og for første gang i hans liv (siden han altså var helt lille og ny) har han sovet i vores seng – og hold nu op jeg har sovet skidt, men hele tiden har jeg sagt til mig selv, at det altså er vigtigere at han er tryg og sover end at jeg gør!

    For en uge siden, fik jeg sengen igen, sådan da… Nogle dage kommer han ind allerede midt på natten og andre gange først om morgenen! Så det er jeg helt tilfreds med 🙂

    T har forresten sovet i sin egen seng på sit eget værelse siden han var 3 mdr… Så derfor var det også noget af en omstilling at han pludselig møvede rundt i sengen, og kicksparkede mig i Bolledejsmaven og lavede fishhook i min læbe mens jeg sov – argh!!!

    Pøj pøj med det hele Trine – og som de andre skriver, følg din intuition, Alfred er din søn, du kender ham bedst og ved om det er bedst for ham at ligge og møve rundt i jeres seng, fremfor at være ulykkelig inde på sit (fine) nye værelse!

    – Maj 😀

    Ps. Hvor er jeg glad for at det ikke kun et T der har været inde i en “jeg er sur og pylret hele tiden og skælder ud hele tiden” fase!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Først tak for en dejlig ærlig og humorfyldt blog:)
    Nor er lige knap 5 måneder, og er gennem de sidste to måneder blevet puttet i sin egen seng, som stod ved siden af vores. Som ugerne gik, gik der længere tid mellem han kom over i vores seng. I weekenden rykkede vi rundt, og han sover nu på sit eget værelse. For os er det gået rigtig fint med mere søvn til følge. Han vågner dig en del først på aftenen, men sover bedre i nattensløb. Vi vækkede simpelthen hinanden da vi sov i samme rum.
    Synes det er dejligt, at I ser på Alfreds behov. Men jeg tror at det bliver en hård overgang næsten uanset, hvornår I gør det fordi han er så gammel og bevidst:)
    Så mit råd vil være at prøve igen, når I har mere overskud, og så hæng i. Så skal det nok lykkedes at komme retur i ægtesengen;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Lortemor

    Først! Tak for en god og underholdende blog + IG 🙂

    Vores dreng på 10 mdr, blev lagt ind på sit eget værelse da han fyldte 7 mdr. Der havde jeg fået nok, og var desperat efter at få nogenlunde med søvn. Inden han blev lagt ind, har han sovet i sin seng ved siden af mig, og er kommet op i vores seng når der har været behov for det.

    Men efter at vi på begyndte at han skulle sove på sig eget værelse, gik der godt og vel 1 mdr før at han tog sin første nat, hvor han sov igennem – 20.00 – 7.00-7.30 og har gjort det siden med undtagelse af de dårlige perioder som der jo følger med. 🙂

    Så der er håb forude, selvom man bare ville ønske at det var LIGE NU!!! 🙂

    Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbrit

    Hej! Jeg kender det godt! Jeg har haft armhule-babyen Emmie liggende ved siden af mig indtil for ganske nylig. (De er 10 måneder nu) Hos mig virkede det at stille hendes seng ved siden af vores til at starte med, så jeg lynhurtigt kunne stikke en hånd ned til hende og trøste.
    Men nu er Alfred 8 måneder ik? -det er jo nu-kommer-der-tænder-fra-helvede alderen så derfor er han nok ekstra ked og krævende.
    Man siger jo at en dårlig vane kan ændres på ca 3 dage. Så hvis jeg var jer vil jeg starte fredag med at putte ham i egen seng så Svenne også kan være inde over, og så forsætte over weekenden til han har lært at sådan er det bare. Og ja han kommer til at hyle og brokke sig, men lad værre med at tag ham op, bare hold en hånd på maven af ham til han falder til ro igen og indse at I ikke får søvn de første to nætter.
    Håber I får det vendt.
    Emmie sover i sin egen seng nu og er blevet rigtig glad for den.
    /Majbrit og tvillingerne. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi indførte egen seng for en tre uger siden – dog stadig i vores værelse. E var på det tidspunkt næsten tre måneder. Indtil videre går det rigtig godt, men jeg er ikke naiv; det kan jo vende mange gange endnu!

    Jeg synes, det lyder som om, I har taget det rigtige valg.

    //Caroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Den med at bryde den dårlige vane er vist rigtig nok. I kunne overveje at finde en billig baby seng, tage den ene side af, og binde den sammen med jeres seng – giver det mening? Så kan din kæreste sove i den side af sengen, hvor Alfred sover, og du slipper for saksespark og babynegle – det kan man jo ikke sove fra. Det der med mand og pik – jeg tror/ved at her er alle kreative ideer til hvor man ellers kan udfolde sig ud over sengen ind imellem med til at løse tørke og afsavn. Jeg håber, at du får både søvn og alt det sjove – snart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dengang Aya var lille boede vi jo kun i en toværelses, så indtil da sov hun inde hos os, i sin egen seng. Da vi flyttede var hun 9 mdr og kom med det samme på eget værelse, og sov for første gang helt igennem. Husker stadig den morgen. Shit jeg var glad og husker stadigvæk hvor godt jeg havde sovet. Alvin er allerede rykket på sit eget værelse. Indtil videre har det ikke givet problemer, men manden er jo heller ikke så bevidst endnu. Jeg sidder så og ammer ham derinde, i en god lænestol hvor jeg småsover imens. Det er jeg og vi glade for. At han er på eget værelse. At Aya så kommer trissende i løbet af natten er en helt anden sag 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Jeg kender desværre ikke svaret, men vil bare sige jeg elsker at læse din blog. Er selv mor til en lille gut som bestemt ikke er den nemmeste baby i verden. 3mdr og har de sidste 2 1/2 måned nægtet at sove både nat og dag. De lure som har varet over 1 time kan tælles på 1 hånd.. Puha er ved at blive sindssyg flere gange om dagen.
    Han har sovet i egen seng/vugge men er rykket over til os, det hjælper desværre ikke men gør det da noget lettere for mig når han vågner om natten..

    Har lyst til at bitch slappe samtlige medlemmer af min mødregruppe når de igen brokker sig over deres baby kun har sovet 6 timer i streg om natten.

    😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du har hermed min tilladelse til at bitch-slappe samtlige medlemmer af din mødregruppe.

      Andre mødre kan være nogle fuck-hoveder. Men de kan umuligt sætte sig ind i din situation. Det kan jeg ikke engang, min egen var heldigvis god på den måde, at selvom vi alle havde forskellige børn, så var vi enige om at vejen frem, var at hælde kaffe ned i halsen og at det var ok at sige fuck.

      Men ikke alle er så heldige. Jeg kan varmt anbefale at lave sin egen. Selv med mennesker man ikke kender! Der gjorde jeg, og det har bare været perfekt. Et forum hvor der var plads og rum til brok og til de dårlige dage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sophie

      Tak for svar begge to 🙂

      I min mødregruppe mener de godt de ved hvordan jeg har det. Der er flere som “kun når at spise og sove mens babyen tage en lur”.. Hvis du både når at spise OG sove så tror jeg nok ikke lige du forstår hvordan det er.

      Har desværre allerede både haft min lillemand til både zone terapi, kranio sakral, kiropraktor og ørelæge uden nogen former for effekt.

      Han hader hans barnevogn og begynder at skrige 3 min efter han er blevet lagt i den, så den kan desværre heller ikke bruges til at få ham til at sove..

      Suk.. Der er ikke nogen som har sagt det skulle være let at blive mor.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Indskyder lige er svar til dig. Min mor fortæller mig nemlig tit, at da jeg var lille var jeg hver evig eneste nat UMULIG og græd og sov ikke, det stod på i måneder, lige indtil hun tog mig til Zoneterapi hvor en dame maserede mig under mine fødder, var til det et par gange, og det hjalp. Så hvis du ikke har prøvet det, så er det måske en mulighed 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia Mandal Mortensen

    Kære Trine!
    Ak og ve, jeg kender din følelse! Jonathan blev lagt i sin egen seng, på eget værelse da han var omkring de 9,5 måned. Jeg havde håbet meget før, men man skal selv ville det 110% når man går i gang. Med andre ord; man skal være så træt og langt ude, at man bare er NØDT til at få ham til at sove i egen seng. De små djævleunger kan bare lugte, når man synes det er det mindste synd for dem 😉 Ej, sådan behøver det selvfølgelig ikke at være for alle..
    Mit råd ville nok være; Beslut jer for en dag (om en måned eller noget) hvor I begynder! Lav et putteritual, så han langsomt lærer at nu skal han falde til ro (om han vil det eller ej). Hvis han bliver helt hys når I så siger godnat og går ud af værelset, kommer I tilbage og trøster ham (helst i sengen/uden at tage ham op), indtil han falder til ro. Så går I igen og hvis han så igen igen (igen) bliver ked/hys så trøster I ham igen osv… Lad ham forstå at det er helt okay at ligge i sin seng og at I synes det er det bedste for ham, og at i SELVFØLGELIG ikke forlader ham, men er der hele tiden (derfor I går og kommer igen). I må IKKE bryde dette mønster I bestemmer jer for at køre, så bliver A forvirret og kan ikke finde ro nogle steder. Jeg har altid tænkt at hvis en kom og sagde til mig; “så nu skal du sove i sofaen”, så prøver man at finde ro der, men så efter 1-2 dage, kommer personen igen og siger: “nej, nu skal du sove i et andet værelse” osv, så ville man sove skidt og bedst kunne finde ro på sit trygge sted (mellem jer i sengen). Så hvis han lærer at det bedste sted at finde ro, er i sengen ville han kunne få nogle rigtig dejlige nætter!
    Vi har to unger, hvoraf den ene altid har sovet RIGTIG godt og helst for sig selv og den anden har sovet MINDRE godt (ad helveds til) og altid mellem os. Vi kørte denne rutine på begge og selvom den tog længere tid ved nr. 2 virker den ligeså godt! Han er snart et år og sover nu rigtig godt på eget værelse. Tro på det! Det kan lade sig gøre, også for jer..
    Nogle synes denne metode måske er synd, men jeg synes næsten det modsatte.. Det er jo en investering at lære børn at finde ro selv og sove godt alene. Udhvilede børn giver glade børn.
    Men gør det når I vil det 100%!
    Jeg kaldte det ‘pagten’. Den kunne ikke brydes uanset hvor vred den yngste blev. Og nu ELSKER han sin seng. Ligger altid og pludrer deroppe mens han finder ro. Selvfølgelig er der dage han ikke gider i seng, men det tror jeg er ligegyldigt hvor han blev lagt..
    Peew, det blev en lang smøre… Håber den giver mening for dig 🙂 Og held og lykke!

    Kram fra Kia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jep – man bliver fucking gak af ikke at få sin søvn.
    Herhjemme har vi babyen (snart 8 mdr) sovende i sin egen seng (minus den ene side) op ad vores. Dvs man nemt lige kan lange en hånd over og berolige, men der ligger en sammenrullet dyne imellem hendes og vores seng så hun ikke triller over til os.
    Jeg tror ikke helt at vi (jeg) er klar til at hun skal ligge helt alene på sit eget helt mørke værelse uden sin moar endnu. Også fordi hun stadig spiser hver 3. time og det er noget nemmere lige at hive hende over og amme liggende end at skulle op osv. Vi er i gang med projekt mælkebuffeten-er-lukket-mellem-24-og-05 for tiden. Op.ad.bakke. Men fuck jeg trænger til søøøøøvn!
    Knaldning? Føles bare lidt mærkeligt når hun ligger ved siden af så det bliver i weekenden på sofaen under en lur. Romantisk, I know..
    Det er bare en fase – er det ikke det de kloge plejer at sige?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lille E kom på eget værelse i en alder af 4 måneder. Og det var godt for alle. Hun har nu aldrig sovet i vores seng, men i en side-by-side-seng ved min sengeside. For mig var det et bevidst valg, at hun kom på eget værelse tidligt – det føltes rigtigt for os. Også selv om jeg skulle op og servere mælk on natten og gå ind tiæ hende, når hun græd. Hun er 2.5 år nu og elsker sit værelse og sin seng. Så for os var det LØSNINGEN. Hun er ikke banlyst fra vores seng og har aldrig været det. Der har været et naturligt forhold i det og hun kommer ind og putter hver morgen og sover hos mig, når hun er syg. Men så vil hun også tilbage hos sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altsååååå Eh… Min den store kom i egen seng på eget værelse da hun var præcis 6 mdr. Helt efter eget ønske – hun var normalt let at putte men den dag skreg hun i vilden sky… Skreg og skreg! Indtil jeg i et vildfarent øjeblik lagde hende i sengen på hendes værelse som indtil da havde fungeret som middagslur/lege/opholds/frirum. Hun sov tre minutter efter.
    Men øøøh idag kommer hun luskende ind næsten hver nat (tør næsten ikke at sige at hun er otte år nu)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Vi flyttede faktisk Agnes ind på eget værelse da hun var ca. fem måneder gammel, en måneds tid siden. Vi havde snakket om dt t stykke tid og hun havde i forvejen en lorte-periode hvor hun vågnede ved 3-4 tiden om natten og var sulten (ja, vi har været heldige med at hun siden hun var godt halvanden måned bare sov igennem), så jeg foreslog at vi gjorde det der, når nu hun alligevel ikke sov igennem. Tænkte at det ville være dumt at flytte hende når hun begyndte at sove igennem igen, at det måske kunne “ødelægge” det. Men hun har sovet på eget værelse siden, og ja det er pisse irriterende når man skal op og give hende sutten midt om natten, eller mad midt om natten, eller trøste midt om natten. Men som du selv siger, så trænger vi til at kunne være os selv i vores seng. I weekenderne tager jeg hende med ind til os når hun vågner kl. bæ om morgenen og så sover vi et par timer mere.
    Håber i finder ud af det, det er lidt som at starte fra nul igen nær de skal vænne sig til nye rutiner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kreativeomgivelser

    Sikke et skønt indlæg ELSKER dine verbale udbrud 😀 Her er sovevaner helt helt anderledes end hos jer. Men tænker at I skal ligge “projektet” på hylden lidt og forsøge igen når der er ferie og ingen planer i kalenderen. Så vil jeg tage ét skridt a gangen; Få ham til at sove i sin egen seng (som står ved siden af jeres seng) med hans far ved hans side, så han kan have en hånd ved ham hele natten. Når det kører rykker i sengen lidt væk fra jeres seng.
    Med tålmodighed skal det nok lykkedes. :)) Og inden I ser jer om er det tid til at komme på eget værelse 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan desværre ikke skrive noget betryggende, vi tog allerede “kampen” da Cajsa var tre måneder, så det er ikke lige det vi har kæmpet med… Så er der så, så meget andet. 😉
    Håber I får mod på, til at prøve igen snart, det bliver nok ikke lettere. Herhjemme tager nye vaner ca en uges tid, få gange lidt længere. :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Uuhhh. Føler med jer. Kampen er svær, men skal tages. Og jo før jo bedre. Vi giver selv vores børn alle de dårlige vaner. Det er hyggeligt at have bebse med i seng og putte, det bliver en vane når man gør det for mange dage i træk, og så kommer den dag man syntes det er blevet en DÅRLIG vane. Her hjemme ved os har vi haft en tre dages regel. Dvs. At hvis børnene vågnede om natten og kom ind til os, så måtte det ske tre nætter, så fjerde nat, gik den ikke. Så måtte lillemor eller lillefar ud af fjerdene og ind og sidde ved siden af tremmesengen til lillebebs sov igen. Det har fungeret super godt her ved os. Det er hårdt når det står på, men det gavner så sandelig i det lange løb. Et godt råd ville være at tage kampen op nu mens du har overskudet, ja og det er jo ikke sikkert du kan se overskudet. Meeen det er nu alligevel lettere at finde nu, end når du er startet på arbejde. Hvis det har været farmand som lækre alfred har brugt som sovedyr, kan fars brugte tshirt måske fungere som en god erstatning i overgangsfasen. God fornøjelse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære overhovedet-ikke-lortemor!! Bertram sov mellem Anders og jeg til han var ca. Et halvt år. Så fik vi en tremmeseng vi pillede den ene side af og stilte den klods op og med af vores seng. Der står den stadig! Hans madras er lavere end vores, så jeg og ham forstyrre ikke hinanden i løbet af natten.. Vi har ikke et ekstra værelse og havde vi ville det blive til kontor til min kæreste i stedet for børneværelse.. Jeg kunne ikke forrstille mig at skulle putte mit barn og sove i et andet end jeg selv.. Mht. privatliv – min kæreste og jeg boller i stuen!!! Og det fungere fint 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VINDEREN AF....