TIL SALG!

MÆÆÆÆÆÆÆND!

Uha da da. Nu skal det handle om mænd. Et art vi ikke ser så meget til rundt omkring i blogland. Men de findes! Både i de fleste hjem og de udgør faktisk cirka 50 % af verdens befolkningen. De spiller desuden også en pænt stor rolle i vores liv.

De er f.eks helt vildt fantastiske til at sætte vores pis i kog. Ydermere er det helt vildt fantastiske til at holde om os, trøste os, samt fortælle os at alting nok skal gå.

Derudover er de ret nødvendige når det kommer til at producere børn. Og det er det det skal handle om nu.

Jeg er taget på en rejse rundt i mændenes verden – og jeg har stillet dem et par spørgsmål omkring alt det der med kvinder og børn.

Den første mand jeg har lånt er Nicolai.

Nicolai udgør ¼ af DENORMALE.

Hvis I ikke i forvejen kender bloggen, så tjek den ud her..
Den skarpe læser, vil sige: nååååååårj, Nicolai? Ham den pæne fra Denormale? Og jeg ville svare ja, samt tilføje at han da vist har trænet en del på det sidste. Unge og smukke er de – Sebrina og Nicolai, samt to herlige unger.

Nicolai Volf Elken, 26 år.

Beskæftigelse: Konsulent

Barn/Børn: Aya 3 år og Alvin 17 uger.

Kæreste/Kone: Sebrina

Hvornår blev du far:

Det blev jeg første gang d. 9. juli 2010 og igen d. 20. maj 2013

Hvornår gik det op for dig, at du skulle være far?

Det må have været november 2009 med Aya og september 2012 med Alvin.

Og hvordan?

Ved graviditeten med Aya, var jeg af sted med mit arbejde som studentermedhjælper til Aarhus, og havde mulighed for at gå ned og shoppe med Sebrina, som var kørt med til Aarhus af samme grund. Vi gik ind og købte en test, og vi fandt ud af det på gågaden efter vi havde ventet på at testen skulle reagere.

Ved graviditeten med Alvin var vi hjemme. Når man har barn i forvejen, er man jo lidt mere hjemme, og vi tog flittigt tests i den periode. Vi havde Netto tæt på (20 meter), og jeg tror de fik solgt godt af deres graviditetstests i den periode.

Om graviditet:

Hvordan var din kæreste som gravid?

Sebrina har haft to lidt forskellige graviditeter. Én hvor hun havde rigtig meget kvalme (Aya) og én uden noget særligt ubehag (Alvin). Det har som sådan ikke påvirket mig – ingen udskældning eller sure miner, men jeg har kunnet mærke at hun, især ved første graviditet, var rigtig dårlig. Og jo, en ting som påvirkede mig lidt – det var tæt på, at jeg måtte droppe at gå med parfume ved første graviditet, fordi hun var ved at kaste op hver morgen når hun duftede den. Tak for den morgenmelding! J

Hun har været træt i perioder og plaget af ømhed rundt omkring, så hun havde perioder, hvor hun var træt og sov naturligvis en del.

I forhold til særlige behov – så har jeg været forskånet for de værste befalinger mm. Det eneste på den front jeg tydeligt kan huske, har været at hente flæskesteg tidligt formiddag – og det kunne jeg da godt overkomme.

Hvordan oplevede du graviditeten?

Hun arbejdede meget med sig selv, og stiller ikke store krav til sine omgivelser. Hun gik til graviditetsyoga ved første graviditet, og det tror jeg har hjulpet hende til at kunne mærke sin krop og komme igennem graviditeten og fødslen på en god måde.

Personligt synes jeg, at det er svært at forholde sig til babyen i maven før den begynder at sparke og indtil den er ude i armene. Graviditeten har for mig været en ventetid, som til tider har føltes rigtig lang! Det jeg ser frem til, eller har set frem til under graviditeten, har været hvilken hverdag der ventede os og hvilken baby der kommer til at fylde vores liv.

Om fødslen:

Hvordan oplevede du fødslen?

Første fødsel med Aya var ret hektisk og hverken Sebrina eller jeg nåede at opleve fødselsforløbet som noget virkelig positivt. Sebrina havde voldsomme veer da hendes vand blev taget, og der var grønt forstervand. Vi ventede i flere timer på at blive undersøgt selvom de vidste at der var lidt problemer – det skal siges at det ikke hjælper på humøret når vi selv synes at det haster lidt! Aya kom ud med navlestrengen to gange rundt om halsen – så jeg var lidt chokeret et stykke tid efter, da hun var blå og livløs i de første par sekunder. Men det gik godt det hele, og det er jo fantastisk at have fået hende ud.

Anden fødsel med Alvin var nærmest en modsætning bortset fra den sidste del – det kan jeg komme tilbage til. Men vi gik i lang tid derhjemme og ventede på at veerne skulle tage til. Vi kom ud på hospitalet og kom hurtigt ind og jordmødrene havde god tid til at spørge til Sebrinas behov. Så det blev en langsom og lidt hyggelig fødsel, hvis man må sige det som far. Ingen smerter og skide hyggeligt! Alvin var dog lidt større en Aya, og sad fast med skuldrene da han skulle ud – så på 1 min vendte alt fra en stille og rolig stemning til at der stod 10 mand på stuen og hjalp med at få ham ud. Denne gang nåede jeg ikke at blive så chokeret som med Aya, men jordmoderen lød lidt stresset lige i den periode.

Hvad var det bedste ved den?

Det bedste var anden fødsel og hele forløbet omkring den – i Sebrinas eget tempo. Højdepunkterne er selvfølgelig når begge børn var kommet ud og det er overstået – men om det kan defineres som under fødslen er jeg ikke helt sikker på!

Og det værste?

De paniske og stressede minutter vi har haft ved begge fødsler har helt sikkert været de værste oplevelser – men samtidig føler jeg mig lykkelig over, at vi var et sted, hvor de er sikre på hvad de skal gøre og hvordan de skal håndtere situationerne. De formåede at få mig hurtigt ned på jorden igen, når det var ved at spidse til.

De første uger med baby:

Hvad husker du bedst fra de første døgn?

Lad mig tage udgangspunkt i første barn – den største omvæltning er helt klart ved den første. Vi var indlagt på patienthotellet på Hvidovre Hospital, og var super trætte og udmattede. Så trætheden er det som står stærkest i hukommelsen. På den sjove side var det ret morsomt at se den øldunk Sebrina fik på maven, efter Aya var kommet ud. Den havde vi en del sjov med!

Hvordan var det at starte på arbejde igen?

Ved Ayas fødsel var jeg så privilegeret, at jeg var studerende og kun havde et studiejob ved siden af. Så jeg havde meget tid hjemme hos Aya og Sebrina, og synes det var fantastisk med den frihed vi havde mulighed for under studietiden.

Da Alvin kom til verden, havde jeg fast job og det har været hårdt at skulle være så meget væk fra ham og Sebrina. Jeg føler jeg går glip af meget, men det hjælper noget når jeg får et smil fra ham, når jeg kommer hjem efter arbejde!

Generelt:

Hvad er det bedste ved at have fået et barn?

Det udvider ens forståelse for hvor meget man kan give af sig selv. Før jeg fik børn, var det svært at forstå, at man kan have nok at give til både sin kæreste og så to børn ved siden af. Men det er en gave og nyder at være sammen som familie.

Hvad er det værste ved at have fået et barn?

Du er utroligt bundet de første par år til hjemmet og de faste rammer, som er nødvendige for at børnene trives bedst muligt. Du har ikke lige så stor mulighed for at være spontan. Alt skal planlægges og ting som at gå ud og spise, gå en tur og sex bliver pludselig lagt i skema, hvor du kun har nogle gangske små rammer af agere ud fra. Det er måske dét, som kan ærgre en mest i ens nye hverdag. Men det er småting, og er noget du vænner dig til og forsøger at få det bedste ud af.

Hvordan har jeres forhold ændret sig som par?

Jeg føler ikke, at vores forhold har ændret sig synderligt siden Aya og dernæst Alvin er kommet til verden. Vi snakker fortsat meget sammen, og jeg føler at vi er kommet tættere på hinanden. Så på den måde kan man godt sige, at forholdet har ændret sig lidt – men til det bedre.

Hvordan er det at være kæreste med en der er mor?

At have børn tager nogle ressourcer for både Sebrina og jeg. Så i perioder kan vi begge være udmattede og trætte. Men at min kæreste nu er blevet mor, er ikke noget jeg har tænkt over. Det forandrer ikke hende som person, men det er mere omgivelserne og de rammer vi er sammen i, som har ændret sig. Sebrina interesserer sig stadig for de samme ting og bruger tid på det samme.

Hvis du kunne skrue tiden tilbage, hvilke ting ville du så gerne opleve igen?

Jeg ville gerne opleve den første gang vi fandt ud af, at Sebrina var gravid. Det var et øjeblik vi ikke nåede at nyde så meget, men jeg kan stadig huske den lidt surrealistiske følelse jeg havde.

Hvilke ting ville du gøre anderledes?

Ingenting – nu har jeg siddet i 5 min. og tænkt over det, men synes ikke der er noget som skulle være gjort anderledes. Vi har det fantastisk i dag, og det må jo selvsagt være en konsekvens af nogle af de valg vi har taget tidligere – så ingen ændringer, tak! J

Skal du have flere børn?

Umiddelbart planlægger jeg ikke at skulle have flere børn.

Hvad ønsker du for jeres fremtid som familie?

At vi altid kan være åbne og ærlige overfor vores børn, og at vi kan opbygge en familie, hvor vi kan stole på hinanden og betro os til hinanden.

Tusind tak til Nicolai! Og tak til Sebrina for lån af mand!

Lyder det ikke bare godt? Personligt har jeg det indtryk, at familien Denormale har knækket koden for hvordan man manøvrerer rundt i familielivet som forholdsvis unge mennesker. Hvad synes I?

20130920-135504.jpg

Skriv en kommentar

  • Skidegod idé at få nogle mænd til at fortælle om, hvordan det er at blive far! Sådan nogle beretninger mangler der VIRKELIG på internettet. Næsten alting er skrevet fra kvindens synsvinkel og jeg tror det er en af grundende til, at mænd nogle gange godt kan føle sig lidt “uvelkomne” i hele det der børne-univers. Du er da en helt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Hm… Ved ikke om de har ‘knækket koden’. Det kan jeg ikke læse ud af hans beretning. Jeg tror såmænd heller ikke, at der findes sådan en kode – ud over at give tid til, at man selv og ens partner vænner sig til den ny familietilværelse. Nogen gør det hurtigt – måske de mennesker, der generelt let tilpasser sig og ikke er så længe om at slå rod. Andre er længe om det – måske dem, der generelt kræver tid til at vænne sig til forandringer. Endelig er der mange andre ting, der spiller ind bl.a. ens netværk. Det er ikke ligegyldigt for parforholdet og familielivet om ens egen familie bor om hjørnet og fx kan aflaste og dele hverdagen.
    Så nej – jeg tror ikke denormale har knækket nogen kode. Men de trives helt sikkert rigtig godt som familie og de forandringer, det indebærer. De lyder jo nærmest lykkelige og ser også sådan ud:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] riven, og fået mig til at skrive lidt om hvordan det er at blive far. I kan læse indlægget lige her. Billedet har tre år på bagen, for det er Aya, jeg sover med. Det har jeg ikke samme mulighed […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvad Søren . . sikke et dejligt gensyn med min lille “neger-slaske-dukke”. Ja , undskyld, men det hed den dengang. Jeg har aldrig set andre have den. Jeg fik den for næstenfyrre år siden i fødselsdagsgave af min farmor – og jeg har min endnu. Jeg elskede den. Anyway – godt indlæg. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIL SALG!