DUTTEN, MUSEN OG BASSEN 8 MÅNEDER!

PETITESSE.

SPONSORERET INDLÆG.

Jeg har alle dage været vild med genbrug. Om det så gælder reolen i stuen, spisebordet i køkkenet eller det seneste Stine Goya-køb.

Da jeg var gravid med Alfred, og ikke havde (og i øvrigt stadig ikke har) et økonomisk råderum af dimensioner, valgte jeg at ty til andre måder at købe ind til hele baby-halløjet. Vi ejer nu, op til flere, fantastiske sager – en Stokke seng, Tripp Trapp-stol, utallige sengesæt i latterligt dyre mærker samt en sindssyg mængde mærketøj til Alfred. Og den eneste grund til at vi har det, er fordi vi køber hele lortet brugt.

Som erklæret klunser, spotter og ferm loppemarkeds-gænger er jeg en sand mester til at gøre gode kup. Og jeg glæder mig helt enormt over dem. Først og fremmest fordi at jeg godt kan lide at spare penge. Dernæst fordi jeg godt kan lide tanken.

Tanken om at genbruge kan lyde så skide politisk korrekt. Men ikke desto mindre er det en vanvittig god tanke at holde på. Både økonomisk – men også rent samfundsmæssigt. Nu gider jeg slet ikke at der skal gå øko-kusse i den, men vi kan jo godt blive enige om, at var vi bare en ANELSE bedre til at genbruge vores ting og sager, så ville det gavne i sidste ende. Ikke så meget hos producenterne og virksomhederne – men på vores bankbøger samt på forbruget generelt.

80 % af Alfred’s garderobe består af brugt tøj. Arvet, købt eller klunset. Og hvis jeg selv skal sige det, så er han altså en velklædt lille fyr. Han har i hvert fald mere mærketøj end både hans far og hans mor.

En af dem, han/jeg/vi kan takke for det, er Helle.

Helle driver nemlig forretningen PETITESSE.

Petitesse er en lille og fin forretning i Møllegade 8 på Nørrebro i København. Helle er mor, oprindeligt uddannet sygeplejerske og har, indtil for få år siden, arbejdet i krigszoner verden over. Hun startede oprindeligt en webshop – som senere hen blev til den fysiske butik på Nørrebro.

Jeg har jævnligt besøgt forretningen, og jeg mener faktisk at Petitesse adskiller sig betydeligt fra de lignende koncepter man ellers kan finde i København-området. Eksempelvis er tøjet altid nystrøget og vasket. Helle bestræber sig desuden på, altid at sælge tøjet til 1/4 af nyprisen.

Ydermere er priserne også virkelig realistiske i forhold til stand og brugstegn. Eksempelvis kan jeg nævne, at jeg har erhvervet mig op til flere heldragter, af den dyre slags, til en rund 20’er. Ofte på grund af (for mig) små og ubetydelige fejl eller mangler. Hvor jeg så andre steder har oplevet, at prisen mere var sat efter mærket, fremfor det faktum at tøjet var så udvasket og pint, at jeg ikke engang ville nænne at smide det til genbrug.

Petitesses sortiment skifter med årstiderne. Mit seneste besøg faldt lige ved sæsonskifte. Og f.eks kunne jeg finde uldtøj til mellem 15-45 kr alt efter stand og mærke.

I Petitesse kan du finde mærker som Norlie, Petit Bateau, Hollys, Mini A Ture, Wheat, Urbal Elk, Poppy Rose, Katvig, Ej Sikke Lej og meget, MEGET andet i str. 50-86 (0-2 år).

I kan følge Petitesse på Facebook her. Her kan man også finde kontaktoplysninger.

Helle har valgt, i samarbejde med mig, at udlodde et gavekort til hendes forretning på 400 kr. Og jeg skal lige love for, at der kan købes mange gode sager for 400 kr derinde!

Vi kunne dog godt tænke os, Helle og jeg, svar på to spørgsmål- og det er her skal vi bruge jeres hjælp:

Kunne I finde på at købe gaver, i form at barselsgaver, fødselsdagsgaver eller lignende brugt?

Og hvad med jer selv? Ville I blive glade for en gave, hvis den var second hand?

Læg jeres kommentar i feltet på indlægget her – og så deltager I automatisk i lodtrækningen om et gavekort på 400 kr til Petitesse. Vinderen får direkte besked, når konkurrencen slutter d. 22/9-2013.

BilledeBillede

Billede

Billede

Billede

Billede

BilledeBillede

Billede

Billede

Billede

59 kommentarer

  • Det afhænger af modtageren og gavens art, om jeg kunne finde på at give brugt. Jeg har gjort det før og gør det gerne igen, men nok kun til de nærmeste, som ville kunne forstå hensigten med at give brugt.

    Selv ville jeg sikkert blive glad for at få noget brugt i gave. Særligt genbrugsbabytøj er et hit at få foræret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linette

    Hej Trine.
    Hvor er det en fin ide, det vil jeg da gerne være med til at svare på 🙂

    I min kones familie går de ikke så meget op i gaveræs. Faktisk holder vi genbrugsjul hvor man kun må give gaver man laver selv eller gaver som er genbrug. Nu hvor der er kommet børn betyder det også at vi arver en masse fine ting af hinanden og at tingene/tøjet bliver i familien til de ikke kan mere. Fx havde vi skufferne FULDE af babytøj uden at have brugt en krone og det var så lækkert. For mig betyder det ingenting om en gave er genbrug. Det er tanken der tæller og hvis man får en lækker ting med en god tanke bag så er det dét jeg vægter allerhøjest. I min egen familie er de meget anderledes og ville helt sikkert synes jeg var nærig hvis jeg kom med en genbrugsgave og det synes jeg simpelthen er så utaknemmeligt, for det er jo ikke hvor mange pengen jeg har brugt på gaven der er det vigtigste.

    Jeg vil altså heller både give og modtage en gave, med omtanke og som er særligt tænkt til mig eller modtageren, som viser at man kender hinanden, end jeg absolut vil have noget spritnyt som bare er hevet ned af hylden.
    Og tak for tippet – jeg vil helt klart gå forbi butikken en af dagene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja jeg kunne sagtens finde på at købe en gave brugt. Hvis det er i god stand og ser ud som ny så er der jo ingen forskel – jo at man ikke kan bytte den. Men de fleste jeg kender vil blive glade og det er jo tanken der tæller.

    Jeg vil også selv bliv glad for en gave til prinsessen som er brugt. Så længe den er i god stand, uden pletter og så har det ikke nogen betydning at der er fejl på. Prinsessen er jo ligeglad med hvad hun har på, så længe hun kan kravle rundt og lege. Det er jo mere hvad vi som forældre synes og hvordan vi vil ha vores børn ser ud. Jeg giver selv at mit brugte børnetøj til Mødrehjælpen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Johansen

    Ja, jeg kunne sagtens finde på at give en brugt barselsgave – og har også gjort det da min veninde fødte en lille pige. Jeg fik også selv brugte ting da jeg havde født min søn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Tak for tip! Jeg har købt det meste af min piges tøj i mødrehjælpen – resten er arvet. Har købt to bodyer fra ny i h&m – og fået en masse fra nyt også men babytøj er så latterligt dyrt fra nyt.. jeg ville blive så glad for brugt tøj i gave, faktisk ønskede vi os det i navngivningsgave men de fleste købte nyt alligevel. Og jeg giver bestemt også gerne brugte ting 🙂

    Jeg må klart tjekke petitesse ud på næste trilletur, kan være mødrehjælpen får en konkurrent!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er virkelig en sød butik, har selv været forbi den før 🙂

    Har ikke givet en brugt gave før, men kunne godt finde på det, hvis det var til nogen af mine rigtige gode veninder, hvis stil jeg kender til.

    Og jeg ville helt sikkert blive glad for en brugt gave, hvis det var noget jeg kun li.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Det kommer meget an på til hvem og hvad! Jeg selv ville dog blive glad:) er ikke så god til genbrug som jeg gerne ville være, men helles butik lyder som et godt sted, netop fordi hun vasker og stryger tøjet!!! Must see:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celina

    Jeg elsker genbrug og bliver ofte meget gladere for tingene når man føler man gør er godt køb – lidt jyde er man vel 🙂

    Jeg ville elsker at få genbrugs eller for den sags skyld DIY gaver, så længe det er i pæn god stand… Jeg har allerede givet barselsgaver som var genbrug grundet et specifikt ønske som ikke længere fandtes i butikkerne og jeg kunne sagtens finde på st gøre det igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi louise

    Jeg syntes at man kan få så mange fine ting brugt. Har ikke selv været så god til at få det købt. Har dog været heldig at arve fra en kollega. Så i år skal vi slet ikke købe flyverdragt. det er bare dejligt.
    Faldt over et par fine babysko str 18 fra Sofie schnoor sidst jeg var i genbrug til en 20’er. dem har jeg tænkt mig at give til et vennepar der lige er blevet forældre til en lille pige. Tror de vil gøre lykke også selvom de er brugte ( det ses nu overhovedet ikke) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • dyvekelind

    Det kommer meget an på modtageren. Jeg kender folk der elsker genbrug og også få folk der slet ikke vil have det. Jeg kunne sagtens finde på at give brugte ting i gave til folk som jeg ved også er glade for genbrug. Men det kræver også at standen er fin synes jeg.
    Jeg er selv så heldig at have fået en masse fine ting brugt til blyp i maven. Folk har været så gavmilde og vi er så taknemmelige. Så blyp kommer til at vokse op i brugt tøj, både arvet og købt samt tøj fundet på lagersalg og udsalg – og hun har altså allerede en fin garderobe til de første måneder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Åh JA!.. jeg vil til hver en tid heller modtage en brugt gave – noget der er tænkt over – noget med sjæl.. og er derfor ret meget modstander af ønskesedler.. det spolerer lissom lidt magien. Desuden hader jeg at ‘tvangskøbe’ gaver .. til jul og fødselsdag.. så min mand og jeg har aftalt at gaver – de kommer når man føler for det, når man falder over noget man bare har lyst til at gi’.. (så skal jeg bare lige ha’ resten af familien med på ideen..). Vi var til bryllup for nylig – og kom med en ret så brugt gave.. en karussel-tiger.. brugt af tusindvis af børn.. temmelig slidt, men med så meget personlighed, at den med det samme måtte have et navn – Tigeren Torben .. SÅ meget federe end at komme med en juicepresser el.lign.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja det kunne jeg sagtens finde på, eller det handler om til hvem. Mange af veninder er lige så meget fan af genbrug som jeg, og der ville jeg ikke have et problem med det. Men nu skal vi f.eks til en barnedåb på søndag, hos Nicolais mors fætters barn, ja lidt langt ude, men de er ikke sådan til genbrug, så dem kunne jeg ikke finde på at købe brugt til.

    Og jeg har intet imod at få “brugte” gaver selv. Til en jul for pr tilbage fik jeg den sejeste brugte jakke fra min bedste veninde, og elsker den. Synes næsten det er mere personligt, når hun har fundet den i en genbrug og tænkt “dét er lige Sebrina”, fremfor en random i H&M…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fin konkurrence 🙂
    Har en pige på 8 uger idag og størstedelen af hendes tøj er arvet eller fra Mødrehjælpen. Det nye vi har til hende er gaver, og så har jeg købt måske 3 nye ting selv fordi vi manglede det.

    Af en veninde fik vi legetøj fra Mødrehjælpen til den lille i barselsgave, og gennem årene har jeg både fået til mig selv og givet gaver, der var genbrug. Synes næsten værdien stiger når det er genbrug, da det lige kræver lidt ekstra tid for giveren at finde den perfekte gave, og så kommer tingene også med en historie.

    Mvh Louise
    blohms.tumblr.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker genbrug og er stor fan af fine brugte ting til rimelige penge. Og så er det jo godt for miljøet! Min datter er ligeglad om hun har genbrugstøj på – håber egentlig bare, når hun bliver ældre, at jeg kan præge hende til en mere bæredygtig tankegang. Og nu hvor jeg venter lillebror til januar, bliver det det samme (og søsters ting gives videre til bedre formål). Så jeg ville elske at shoppe i Petitesse inden januar! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg kunne sagtens finde på at give en genbrugsgave; og hvis jeg er så heldig at vinde bliver det også som en gave til en lille dreng. Jeg har tidligere selv arbejdet hos et af de mærker du nævner ovenover – og har ofte tænkt at priserne gjorde meget ondt i Dankortet.
    Jeg ville også selv blive glad for en genbrugs gave, ofte kan det jo være noget som måske er svært at finde andre steder og det betyder måske at giveren har brugt ret lang tid på at søge 🙂
    Ps. Jeg ELSKER din blog, til trods for at jeg ikke selv har børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Ja da! Hvis sagerne ellers er i fin stand, kan man da ligeså godt det og få mere for sine penge. I “vores kreds” går tøj og ting på rundtur og skråstolen er netop sendt videre – brugt til snart 10 børn. Danefæ-dragten vi selv fik i gave (for lille! – brugt to gange) er sendt med som gave og gavebudgettet brugt på creme og chokolade til den nybagte mor. Hun har i virkeligheden mere brug for noget lækkert end babyen, som ikke fatter en skid alligevel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michella Bahn

    Jeg er vildt forelsket i den lille butik. Bor i Odense, men på venindetur til Kbh, fandt vi butikken, fordi jeg havde læst om den hos dig, dengang du skrev at der var udsalg – og vi slæbte hjem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla H

    Jeg tror ikke, at jeg ville købe brugt til barselsgave. Men hvis jeg vidste, at forældrene liiiige ledte efter en bestemt ting til en god pris, så ville jeg gøre det! Primært udstyr, ikke tøj. Og det er faktisk fjollet, at jeg ikke synes, man kan købe brugt som gave, for hvis det er i god stand, så ville jeg ikke have det mindste imod selv at modtage brugte gaver – hverken tøj, udstyr eller legetøj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HVORFOR er der ikke sådan en forretning i Århus??!!?? Stor opfordring herfra! Vi har intet!

    Jeg kunne finde på at købe brugt fra en butik med samme standard som Petitesse og hvis jeg vidste det var noget for moderen. Jeg ville ligeledes også blive glad for en brugt gave. Især hvis det kan byttes pga str eller forskellig smag:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Jeg kunne godt tænke mig at give genbrugsgaver, især til de små. Ellers bliver tingene bare smidt på loftet eller ud, uden det næsten har været brugt. Hvis jeg havde børn selv, vil jeg også blive glade for brugte ting, det er mest bæredygtige for naturen. Hvis jeg var så heldig at vinde gavekortet, vil jeg bruge det til at købe lækre ting til min nevø 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Hmmmmm jeg ville nok ikke købe en gave der var genbrug, men det har nok ligeså meget at gøre med de manglende byttemuligheder, hvilket fx også gør at jeg er lidt tilbageholdende med at købe gaver på nettet eller fysisk i udlandet, da det så bliver mere besværligt for modtageren.

    Men jeg ville ikk have noget problem med at få brugte gaver. Ville kun være fedt at kunne få en masse lækkert fremfor én ny dyr body…

    Og nu hvor vi lige har fundet ud af at det er en lille dreng der bor i mavsen, så tror jeg da også, at jeg skal ud og lure på lækkert drengetøj i diverse gennere

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker at købe brugt og gå på loppemarked og genbrug! Tøver ikke med at give brugte gaver og bliver glad, når folk har gjort et lækkert loppefund og forærer det til mig. Jeg har ingen børn, men vil gerne vinde gavekortet, så jeg kan shoppe noget lækkert til søde børn i min omgangskreds 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj-Britt

    Ja selvfølgelig. Både at give og modtage. Prøv lige at forestille dig hvor meget man kan få for hvad et stykke tøj koster fra ny. Nu bor jeg bare i skide Aalborg og vi har endelig fået mødrehjælpen. Og det er så også det eneste sted hvor man kan købe brugt børnetøj. Til gengæld har de meget lækkert tit og ofte:-) Hvis jeg vinder skrider jeg på tur til Kbh. Jeg kunne nemlig godt bruge gavekortet da jeg har termin i dag. Venter en lille pige. Og drengenes aflagte tøj kan kun bruges i et vist omfang;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Jeg kunne sagtens finde på at købe gaver fra genbrug. Dog ikke til alle. Jeg har en fornemmelse af hvem i min omgangskreds, der vil sætte pris på det og hvem der ikke vil. Der er nogle, der bare ikke kan se charmen og som gerne vil kunne bytte. Selv bliver jeg meget glad for brugte gaver – ofte er de mere personlige og derudover får man jo væsentligt mere for pengene:-) Petitesse er i øvrigt virkelig en dejlig butik, så jeg krydser fingre for at kunne ekvipere min lille prut med lækkert efterårs- og vintertøj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Ja jeg kunne sagtens give gaver der var brugt. Fandt for nylig fint tøj til min venindes baby på loppemarked. Hun blev glad. Jeg ville også selv blive glad hvis jeg fik en gave fra genbrug. Iøvrigt er petitesse en fin forretning, har fundet en del pæne ting til min datter 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg gør det gerne – og modtager lige så gerne. Jeg køber selv meget second hand og nupper tit noget med til venindernes babyer, hvis jeg støder på noget som små sødhedsgaver – dog mest til små piger, da jeg nupper det søde drengetøj til min egen lille skrubbe. Man bruger tøjet så kort tid, og vil gerne have det fedeste (og ikke nødvendigvis det nyeste), så det er perfekt med loppemarkeder og second hand butikker:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbrit Staun

    Jeg kan finde på at give af mine egne børns aflagte tøj, ting eller legetøj i gave til andre, og har selv købt brugt legetøj til mine børns fødselsdage. Det er jo i virkeligheden mit behov, at der skal stå et bestemt mærke på tøjet 🙂 Petitesse ser ud til at være en rigtig fin butik, som jeg helt sikkert vil forbi, næste gang jeg kommer på Nørrebro (er hjemvendt jyde efter en del år på Nørrebro og savner det hele, så kender også til afsavn)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tea

    Næsten alt det tøj min datter på 9 mdr har, er ligesom dig, lånt, arvet, fra ts, fra IG eller købt i genner. Synes man kan finde rigtig meget fint, og så er jeg for nærig til at give fuld pris for mærkevaretøj til en baby der vokser så ekstremt hurtigt!!!
    Ville lige overveje hvem genbrugsgave er til før jeg ville give det. Men synes man har fornemmelse for, hvem der ville blive glad for det 🙂
    Må klart forbi Petitesse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg har liiiiige én ting jeg gerne lige vil sige inden jeg svarer på dine spørgsmål…. For HULAN da hvor ville jeg gerne bo i Kbh., så jeg kunne besøge den fine lille butik. Som i: jævnligt, ofte og rigtig tit! Jeg savner sådan nogle lækre butikker her på landet. Det tætteste jeg kommer er Kirkens Korshær og bevares; der har jeg da også fundet lidt, men som du selv skriver, så er der altså rigtig meget at det der skulle have været kasseret, det der er fnulret, slidt, forvasket og plettet!!! Jeg misunder jer SÅ meget og hvor er det fedt at der er nogen der gør så meget ud af det (vasker og stryger og gør det lækkert at se på). Petitesse er nu helt sikkert et sted jeg vil besøge næste gang jeg nærmer mig byen.

    Men som svar på dit spørgsmål (og det har jeg vel egentlig allerede svaret lidt på), så JA selvfølgelig vil jeg både selv købe og bruge tøj til min datter i second hand butikker og sør’me om jeg ikke også ville kunne finde på at købe til andre. Der er tit næsten ubrugte ting og faktisk også ting med mærker på, der er til at spottet det er jo bare dejligt t man kan spare lidt.
    Selvfølgelig køber jeg også n, men jeg vil gå lang som til at sige t brugt giver ligeså meget glæde som nyt! Så JA, og jeg er helt enig med dig i, at flere burde gøre det. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbrit

    Eeeej nogle fine ting på billederne! Der skal jeg altså ind!
    Jeg kunne godt finde på at købe brugt som gave til nogen, andre vil jeg aldrig give brugte ting. Jeg synes det er dejligt med gaver som er brugt! -det beviser også lidt at folk har brugt lidt tid på gaven da det er lidt svære end bare at købe nyt.

    Jeg har jo tvillinger og der bliver man altså også nød til at gå på jagt både i børnegenbrug og diverse lagersalg.

    Krydser lige fingre for at vi vinder! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil mene det kommer an på hvad det er og til hvem; i julegave sidste år fik min niece noget brugt legetøj fra Kidswood som en lille ekstra gave (en kuglebane) og den anden niece fik en Burberrry jakke, dengang hun lå inde i maven.
    Der gjorde det helt sikkert lykke!
    Men genbrugsgaver er nok begrænset til de helt nære som fx den nærmeste familie eller nærmeste venner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Zeuthen

    Jeg har flere gange købt gaver brugt, og har kun oplevet at folk er blevet glade for dem. I foråret købte jeg f.eks. den fineste lyselilla body med hvide ænder på fra Småfolk til en 1-års fødselsdagsgave i Peditesse. Den 1-åriges mor og jeg er illustratorer, og moren der hjalp mig engang med at tegne en and til en børnebog, da jeg var gået helt i stå med den (hun er ekspert i at tegne ænder, og jeg kan af en aller anden årsag bare ikke tegne dem) Så ænder er vores lille “ting” – og at kunne finde en helt personlig gave, som ikke kan findes i butikkerne mere, det er jo bare fantastisk! Og ja, jeg bliver også glad for genbrugsgaver. Det er faktisk blevet lidt af en hobby for mig at finde fint brugt børnetøj, og der er Peditesse sammen med loppemarkeder mine to favoritter. Så det kunne være sååå dejligt at vinde et gavekort til yndlingsbutikken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt Indlæg!! Bertram har også ualmindeligt meget brugt lækkert tøj.. En anden faktor at tænke på er jo miljøet.. Kan se på IG at Alfred og Bertram dele samme stil, Bertram (og hans mor) er specielt også helt vild med Katvigs striber 🙂 Jeg kunne godt tænke mig at vinde de 400 kr. Ihhh krydser fingre!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg køber også en del brugt mærketøj til vores piger. Har faktisk aldrig tænkt tNken om at købe brugt til andre i gave, men hvorfor ikke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hvis standen er fin og jeg ved, at modtageren ikke har noget imod genbrug, så ville jeg ingen skrupler have ved at give det i gave. På samme måde vil jeg hellere end gerne selv have brugt, så længe standen er god og det ikke lugter ‘gammelt’, hvilket jeg desværre ofte synes det gør i almindelige genbrugsforretninger. Så fedt at tøjet bliver vasket og strøget inden salg. 🙂
    Jeg er her til sommer begyndt at tage på loppemarkeder, og jeg er hooked! Jeg elsker priserne, og udvalget er som regel rigtig fint.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • JEg har ikke det store imod at få noget brugt – jeg skriver faktisk med store bokstaver både på min og lillepigens ønskeliste – KAN GODT VÆRE BRUGT!: Da lillepigen ble født, hadde vi både seng, madrasser, dyner, gynge, vugge, vogn, tøj, kluder, nussekluder, håndklæder og så videre brugt fra min familie – det var særdeles lide penger vi faktisk brugte selv. Selv den dag i dag, nå når hun er 4, går det meget i brugt tøj, både arvet, købt og foræret.
    Det å gi en brugt gave? Det kommer lidt an på hvem modtageren er – men i prinsipte vil jeg si ja – det gør jeg gjerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh, sådan et gavekort kunne jeg godt bruge. Jeg har ligesom dig købt en masse brugt til ham der inde i maven. Startede faktisk med at købe en del nyt, som jeg synes var til en ok pris – men da jeg kom hjem, regnede sammen og opdagede at jeg havde brugt 700 kr på noget tøj, som jeg ikke aner hvor længe han kan være i, så valgte jeg faktisk at aflevere hele molevitten tilbage, daffe i mødrehjælpen og ikke mindst på et par loppemarkeder og købe tilsvarende og meget meget mere for 250-300 kr i alt. Synes det føles godt både for pengepungen, miljøet og prioriteringerne – synes hurtigt man kan gå i selvsving over alt det udstyrshalløj fordi man føler at man skal give sin unge det bedste. I stedet har jeg valgt at købe en ordentlig ny autostol, fordi sikkerhed er vigtigere end nyt tøj.

    Jeg ville selv have det tiptop med at få genbrugstøj til mit barn i gave. Så længe det er i fin stand og ikke har grød/mos-pletter ud over det hele.

    Om jeg selv vil give det i gave afhænger meget at modtageren. Jeg har nogle veninder m.m., som jeg ved ville sætte pris på at få value for money, mens jeg har andre hvor jeg enten er usikker eller ved at de ikke er til genbrug. Og der vil jeg nok hellere være på den sikre side, så jeg ikke risikerer at “fornærme” nogen ved at købe genbrug til deres barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inge

    Jeg har givet en sød lille bluse til en 10’er i barselsgave som supplement til en anden gave, da jeg var studerende. Og jeg har også selv fået fint genbrugstøj i gave, som jeg er blevet glad for. Jeg bliver faktisk glad, når min mor fx fortæller mig, at en fin jakke hun giver til min datter kun har kostet en tyver. Jeg ved jo, min datter alligevel kun skal bruge det en kort periode, før hun vokser ud af det. Så det føles bare rart på en eller anden måde. Min yndlingsbutik, hvad angår genbrugsbørnetøj, er Mødrehjælpens børnetøjsbutik i Jægersborgsgade på Nørrebro, den kan varmt anbefales. Men jeg prøver da gerne Petitesse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ivy

    Hej Lortemor og Helle!

    Hvis jeg skulle give genbrug i barselsgave etc., ville det komme helt an på modtagerens (forældres) holdning til genbrug – nogle skyer jo genbrug som pesten, og der ville en brugt gave nok ikke falde i god jord…..hvis modtageren ikke havde noget imod at andre havde haft glæde af gaven, ja så ville jeg gerne købe brugt – dog tror jeg ikke at jeg ville give brugte gaver fra “småtingsafdelingen” såsom underbukser og sokker. Men en lækker uldhue i god kvalitet, en flyverdragt, et par sko, en sweater – der ville jeg glæde mig dobbelt så meget over at give noget brugt, da jeg også selv er glad for at kunne genanvende tøj og ting.

    Og der fik jeg næsten også svaret på det andet spørgsmål, men for at udrydde al tvivl, så svarer jeg også lige ordentligt: Ja – jeg (og min datter som er syv måneder og ofte bliver iklædt genbrug og også leger med genbrugslegetøj ) ville blive glad for en gave selvom den er brugt før 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Hallager

    Hvor er det bare ‘forfærdeligt’ at jeg på su og med en 9 mdr. gammel dreng – ikke er stødt på denne butik noget før, for de billeder sælger den da bare SÅ godt! 🙂

    Må indrømme, at jeg før min egen søn ALDRIG havde skænket det en tanke, at det kunne være ‘okay’ at give eks. brugt børnetøj i gave. Men da jeg af en veninde fik den fineste hvide strik dragt samt en ringslynge, begge købt brugt på trendsales – fik jeg øjnene op for en ‘helt ny verden’. At den hvide dragt så viste sig at blive den min søn levede i, de første to mdr. havde jeg ikke først forestillet mig – men det er jo netop sådan det er med børn. Du ved ikke hvilke behov de har før du står midt i det, du ved ikke hvor hurtigt de vokser, om det er en kold eller varm baby, om de skider og gylper på ALT, om de elsker det dyre legetøj du købe, om de keder sig med det dyre legetøj du køber og netop derfor elsker jeg både at købe brugt, men også alle de fantastiske rotations/arve gruppe på eks facebook! – at man så oven i købet kan være lidt grøn når man handler brugt, gør det jo bestemt ikke dårligere! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skal da helt sikkert kigge forbi Helles butik!

    Jeg køber meget brugt! Min søn har fx. Aldrig haft noget overtøj købt nyt, det har endten været arvet eller købt brugt. Så længe det er pænt, så vil jeg hellere spare penge.
    Jeg ville ikke selv have noget imod at få brugt tøj i gave, så længe det er noget jeg har ønsket mig. Og her må jeg sige som flere, det er jo lidt svært med brugte gaver der ikke kan byttes! Jeg syntes nemlig det er ærgerligt både at modtage eller give en gave der aldrig vil blive brugt! For så er det spild af penge og resourcer!

    Jeg vil godt kunne give en brugt gave væk, men altså kun hvis jeg med sikkerhed ved at det er noget modtageren ønsker sig:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Må man mon deltage selvom man ikke lige bor i CPH? Nå jeg kender vel en der vil shoppe for mig hvis jeg vinder 😀

    Ja, jeg vil blive ligeså glad for brugt gave. Jeg er stadig chokeret over priserne på mærkevarerne – 230 kr for en Molo body str 56. Det gør helt ondt på mig at modtage en sådan i barselsgave til Ebbe 🙂 Bruger også genbrugsbutikkerne ihærdigt…. Vores lokale mødrehjælp er dog dårlig, men andre gange finder man jo gode ting andre steder.

    Give brugt? Ja, til nogen. Det kommer an på om jeg kender deres holdninger og ønsker til brugte ting. Det er det der med om det kan byttes eller ej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har tit købt brugt tøj. Især da mine børn var små, for der var det muligt at få lækre ting, som man næsten ikke kunne se var brugt. Nu hvor de er større, synes jeg det er sværere, fordi de kan passe tøjet længere, og derfor bliver det mere slidt. Men hvis jeg finder noget i god stand, så vil jeg helt sikkert gerne købe det.

    Jeg har aldrig købt en gave i genbrug. Jeg ville nok ikke gøre det til fødselsdage, men måske som en lille spontan gave, hvis jeg så noget som jeg vidste ville falde i en venindes smag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg synes det kommer lidt an på hvem gaven er til og i hvilken forbindelse. Og hvis jeg skulle give en brugt gave, skulle det være fordi jeg selv synes det var et fund 🙂
    Jeg køber en del brugt til min egen søn, både tøj, bøger og legetøj. Ellers bruger jeg lagersalg til at købe noget billigt tøj i en god kvalitet. Kan godt lide ideen om genbrug, og at god kvalitet holder længe!!
    Jeg ville ikke have noget imod at modtage en “genbrugs-ting” i gave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Det kommer an på anledningen synes jeg. Ville nok ikke købe en barselsgave brugt grundet de manglende byttemuligheder, med mindre jeg var helt sikker på at ramme 100% rigtigt. Kunne derimod sagtens finde på det som en “jeg faldt over denne hér tilfældigt, og den er så meget dig”-spontan gave uden anledning.
    Egentlig pudsigt, for jeg ville ikke selv have noget i mod at få en brugt gave. Dog ville det kræve at giveren kendte min stil, for det ville være ærgerligt at brænde inden med noget man ved man aldrig får brugt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Ja til begge dele! Det vigtige ved en gave er ikke, at den er ny – men at der er tænkt over, at den skal passe modtageren. Og den kan ofte blive bedre af en god historie…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Har selv købt mange af mine farvoritter til lillemand i Petitesse. Nu er han lige blevet 2 måneder og VOKSER:-) så gavekortet ville være et hit.
    En gennemtænkt gave, som rammer plet hos modtageren, ka i mine øjne både være ny og brugt. Fik også brugte gaver i barselsgave, som jeg er MEGA glad for. Bl.a. et aktivitetstæppe fra en veninde, som hun bare syntes var det fineste – og jeg er enig:-) og også lillemands farvoritunderholdning! Og en pose med aflagt tøj, tror jeg næsten alle siger ja tak til..
    Jeg har derfor også selv givet brugte gave, når jeg har tænkt at det bare ville ramme plet. Med det sagt har jeg helt sikkert også veninder, som jeg ved ikke vil være til genbrug.. Så det handler om modtageren.
    Fin konkurence – krydser fingre for tilskud til vinterindkøb!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Det kommer an på modtageren, men tætte veninder vil jeg som udgangspunkt have det helt fint med at give et sådan gave. Måske en kurv fyldt med fint genbrugstøj 🙂

    Ville selv blive meget glad for sådan en gave. Har selv lige været nede og købe et fint sæt til 70kr. Med bukser og varm strik til terminen i januar. Ville være skide god til at bruge 400 kr mere dernede 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg syntes det kommer meget an på modtageren. Er det nogle jeg kender godt og ved de vil kunne lide konceptet med at tænke på miljøet m.m ville jeg klart gøre det. Må indrømme det ikke er noget jeg har tænkt før, så syntes det er super fedt jeg faldt over dit indlæg. Så længe standen er god og alt efter hvad det er. Så JA klart.

    Om jeg selv ville tage imod med kyshånd kommer da også an på standen, men jo helt sikkert. Syntes vi skal gøre hvad vi kan for miljøet og samtidig tænke på vores pengepung. Selvom andre er trætte af det/vokset ud af er jo ikke ens betydet med at andre fx dig og mig ikke kan få glæde af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah M.

    Jeg elsker den butik!! Og elsker også ideen om genbrug – ofte er tøjet jo nærmest ikke brugt, da de tykke børn vokser ud af alting mega hurtigt.

    Personligt ville jeg blive glad for en gave med brugt tøj til min dreng. Men han går nærmest heller ikke i andet 🙂 Så længe tøjet er rent og pænt og ikke FOR brugt, så er det jo nærmest så godt som nyt!

    Jeg har selv givet barsels – og fødselsdagsgaver, som var brugt børnetøj. Men som andre skriver, kommer det meget an på modtageren. Altså om det er en, man ved har samme holdning som en selv til genbrug – eller om det er en, der vil have, at ALT skal være nyt.
    Det kunne være fint, hvis man kunne bytte tøjet til noget andet brugt i forretningen, hvis gaven ikke lige var i den rigtige størrelse eller farve.

    Tak for en god konkurrence!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Mit svar er nej og nej. Undtagelsen er hvis det er ønsket specifikt. Men når jeg giver gaver, har jeg typisk sat et beløb af og kan så egentlig være ligeglad hvor meget “værdi” modtageren får. Derfor vælger jeg også ofte luksusgaver af den type, man ikke selv vil købe. Den dyre te, f.eks.
    En anden væsentlig faktor er mulighederne for at bytte gaven. Både når jeg giver og modtager. Det er et must!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min veninde og jeg diskuterede det faktisk forleden. Hun skulle købe en barselsgave, til en lille ny nevø. Hun var overbevist om at forældrene ville blive møgsure, hvis hun købte en genbrugs-gave.
    Min veninde og jeg er begge to gravide og på SU, derfor kunne vi begge sagtens finde på at købe genbrug. Har allerede købt en Tripp Trapp stol i en genbrugs og har været nede i Petitesse og trykke næsen flad mod vinduesruden.. Som kommende mor, på SU, bliver genbrug en nødvendighed. Heldigvis har jeg det rigtig godt med tanken om at genbruge/genkøbe ting. Det meste af mit hjem er også indrettet efter denne filosofi. Mange af de ting man kan købe brugt er tit i bedre kvalitet end hvis man skulle ud og købe nyt. Hej IKEA og loppemøbler.

    Omkring det at kunne finde på at købe gaver brugt, bliver det et ja herfra. Dog, et ja, med et men.. Jeg er helt overbevist om at det ikke ville falde i god jord alle steder. Min gravide veninde sagde at hun i hvert fald gerne modtog genbrugsgaver, for på den måde blev der nok til en ekstra sparkedragt. Jeg giver hende og ret, og med gavekortet vil jeg købe barselsgaver til hende, når hun engang nedkommer.

    Genbrug holder hele vejen. I hvert fald i min verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja & ja!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissel

    Vi vil blive lige så glade for gaver der er second hand som for nye. Men det er et krav at gaver kan byttes, hvis størrelse eller farve nu ikke lige falder i vores smag. Det samme gør sig gældende med gaver jeg forære væk, de skal også kunne byttes. Jeg vil kun købe genbrugs gaver til folk jeg ved synes om det…. Men det giver jo sig selv, gaver skal skabe glæde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jaaaaaaa!!! Til begge dele! Som yngre forældre og studerende, må man skabe med hvad man har. Vi fik selv den mest fantastiske ulddragt i barselsgave af nogle venner. Deres egen datter havde brugt den og fra ny ville den ha kostet kassen. Vi har været SÅ glade for den. Jeg tænker altid over om det var noget jeg selv (vel egentlig min datter) gerne ville have? Eller om jeg ville synes det var lidt skørt at få en ret slidt trøje fx. Hvis noget er for slidt, men jeg tænker nogle af mine venner (s børn) måske alligevel ville kunne bruge det, så køber jeg det og lader så bare være med fx at give det i fødselsdagsgave. Så bliver det lidt mere sådan en “hov jeg faldt i øvrigt over den her på loppe, kunne det ikke være noget for jeres Tut?”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Konkurrencen finder vi lige i morgen! Traditionen tro, så er det jo Alfred der skal finde en vinder. Og Alfred […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kommer vældig meget an på modtageren! Men må indrømme det er meget få jeg ville turde købe det til. At modtage ville være ok 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DUTTEN, MUSEN OG BASSEN 8 MÅNEDER!