JEG KUNNE GODT TÆNKE MIG...

IT IS THE END OF AN ERA!

Så er det fandme nu! I morgen er min sidste rigtige dag på barsel.

Selvom jeg mærkede tårerne presse på da brevet kom, så glæder vi (læs mig) os altså rigtig meget.

Og det er vel på sin plads at gøre lidt status på den satans barsel.
Det har været et had/kærlighedsforhold os to imellem. Jeg har elsket den på de høje solskinsdage, hvor vi har ligget og tumlet i græsset på Assistens.

Det har været ren had når jeg har hørt vores hoveddør lukke, og ensomheden har føltes så enorm, fordi det ikke var mig der gik ud ad den.

Det har også været helt fantastisk, når der har været kaffe i min kop, og barnet sov i to timer i barnevognen.

Og rent had, når kaffekoppen fik lov at gå i glemmebogen, fordi barnet kunne lugte aromaen og lugte min lyst til at han skulle sove sødt. Og derfor besluttede sig for at give mig double fingers og vågne med skrig og skrål.

Det har været dejligt at gå lange ture med nyvasket hår og overskud på søvnkontoen.

Omvendt har jeg også gået hundredevis af kilometer, med fedtet hår, mascara på kun det ene øje og med trætte, langsomme skridt og ondt i hele kroppen.

Jeg har købt alt, ALT for mange latter to go hos Coffee Collective. Men jeg ville ikke have undværet en eneste. Ligesom jeg heller ikke havde undværet Meyers Bageri, for hvem der har en stor del i, at jeg ikke er sultet ihjel for flere måneder siden.

Jeg har været ved at blive skilt en håndfuld gange, og antallet af gange vi har haft sex, kan tælles på ikke særlig mange fingre.

Jeg har læst sådan cirka 0 af de bøger jeg havde regnet med, og jeg har knapt nok læst en hel avis.

Jeg har været overvældet af den reneste og fineste form for kærlighed, og den har været der hver eneste dag de sidste ti måneder. JEG ELSKER HAM, og på 10 måneder har jeg været med til at dyrke et rigtigt lille menneske.

Facts om Alfred:

Han vejer 11 kilo.
Han kan krybe og krabbe, men ikke kravle.
Han kan rejse sig op i sin seng, og han vil gerne stå op altid.
Alfred spiser alt, indtil videre.
Alfred kan klappe og give high fives.
Han elsker F for får, Postmand Per og Bennys Badekar.
Han elsker musik og alt med sang.
Han sov igennem da han var ca. 2,5 måneder.
Og stoppede med det, da han var 7 måneder.

Alfred sover sammen med sin far, og den fordeling har været den der fungerede bedst for alle. Vi vil dog RIGTIG gerne lave det om snart.

I morgen er den sidste dag vores liv som vi kender det.

Og fååååååååårk jeg glæder mig til i overmorgen!

Jeg fortsætter indlægget om barsel i morgen, men for at det ikke bliver for langt, så får i det i mindre bidder.

Ps. Jeg elsker jer alle sammen for de søde kommentarer i mit forrige indlæg. Er så lille og ydmyg overfor alle de rosende ord.

Af hjertet tak. Giveaway kommer asap!

IMG_8201

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

  • Anne H

    Åh så rammende du beskriver hele den rutsjetur et barn og en barsel giver:) hvad skal du lave istedet for at barsle?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, det er sjældent noget er helt sort eller helt hvidt og det bliver dit arbejdsliv jo nok heller ikke, men bare der er mest hvidt, så går det jo nok.

    Jeg ønsker dig en FÅÅÅÅÅCKING god 1. arbejdsdag.

    Kh Camille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mitte Maria

    TAK!! Du har lige reddet min aften (med skrigende koala på armen). Alt det usagte, alt det jeg ofte tænker om denne barsel. Elsker min søn, men shit hvor jeg også savner mit job, og lidt mere voksen snak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Ja, det lyder meget rigtigt, bortset fra det med kaffe og meyers bageri – så er det mere cola og vingummibamser, der har holdt mig i live 🙂
    – og min datter sov først igennem da hun blev et år, og vi “tog babsen fra hende”, eller dvs. hun vågner kun for at få sut, en banan, bolle eller lignende i løbet af natten, og det er jo så godt som at sove igennem!!! (Det sker rent faktisk indimellem.)
    Jeg kan berolige dig med, at rutchebaneturen fortsætter efter endt barsel, og at kærligheden kun bliver større og STØRRE!
    Jeg ELSKER det for det meste og indimellem ikke så meget…
    TAK for en ret så skøn blog med mange reelle tanker og følelser og ikke så meget glimmer og glamour!
    Jeg er VILD med det og dig!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du har lige beskrevet min barsel. Bare minus kaffen- så voksen er jeg ikke;-)

    Min søn skal starte om 19 dage og så har jeg gået hjemmet ét år med ham (plus de 8 mdr. jeg var gravid og ikke kunne få et job) og er FÆRDIG med barsel. Men jeg stortuder og panikker stadigvæk ved tanken om at skulle aflevere ham.

    Håber det bliver godt for jer alle:-) God indkøring og nyd den sidste dag (inden friheden kalder:-).

    Og så et lille ps. Vi håber at dagplejen kan gøre ham lidt mere træt- så vores dage ikke starter HVER nat/morgen 04.00!!! Det kunne jo være en MEGA dejlig sidegevinst:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Pøj Pøj med den nye tilværelse, du kommer til at elske det! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh ja, kan nikke genkende til det hele (bare i en Aarhus udgave), og især det med bøgerne. Da vi var på ferie i september, var det første gang jeg siden min datter blev født (juli 2012) at jeg fik læst en bog! Loved it, det havde jeg godt nok savnet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Du vil blive savnet på Meyers, Coffee collective og Assistensen, men jeg håber I får en helt fantastisk start på næste kapitel i livet sammen alle tre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Hvor kan jeg nikke genkende til meget af det du skriver. Jeg tør slet ikke tænke på hvor meget jeg har brugt på caffe latte, det år jeg gik hjemme, men det har været hver en krone værd. Og ensomheden, især kl 16 om eftermiddagen når jeg forestillede mig hvordan andres mænd kom hjem efter arbejde og tog lidt over, og hos os kom der ingen. Det var bare min lille datter og jeg.
    Jeg jublede da der kom brev om vuggestue plads, og jeg kneb ikke en eneste tårer. Jeg nød i fulde drag at aflevere hende hos kompetente mennesker jeg vidste nok skulle passe godt på hende. Her to måneder senere elsker hun vuggestuen. Hun hviner hver morgen når vi parkere cyklen ude foran, så jeg var ikke den eneste der trængte til at barslen sluttede;-) Nu syntes jeg til gengæld at det er hårdt. Jeg savner hende så meget, især de dage hvor hun bliver afleveret kl 7 og jeg først kan nå at hente kl 16. Og så går hun om kuld kl 17:30. Hårdt kun at have to vågne timer med sit barn:-(
    Pøj pøj med vuggestue start, er sikker på I alle tre kommer til at elske det:-) glæder mig til at læse mere

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Så sandt og hold kæft hvor kan du bare ramme spot on hvordan jeg har det med ting!!!!! Scary shit!!!!! Jeg er sikker på at du nok skal klare den nye tilværelse og glæder mig meget til fortsættelsen.
    Klem herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I feel ya.. Min datter fyldte 2 år for 2 mdr siden og sover stadig ikke igennem.

    Jeg gentager: 2 år. Gaaaaaaaaaaaab!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh så spændende med det nye efter-barsels-liv:-)

    Og det er REN sandhed at man ikke kunne undvære en eneste sf de latter, man har fået i barslen… Med 3.5 mnd endnu har jeg MAAAANGE latter tilgode. Yubiiii;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er snart mig – efter 1 1/2 år barsel! Jeg ved ikke om jeg tør!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor kan jeg nikke genkendende til alt det du skriver om barslen! Det er så godt skrevet. Og hvor er det bare et dejligt billede. Jeg får helt lyst til en 3’er på trods af alle de trælse dage, som der er med et spædbarn. Det bliver alligevel opvejet af alle de gode ting og tanken om at have tre store børn er fantastisk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • charlotte

    go 1. arbejdsdag. det var mig i mandags 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG KUNNE GODT TÆNKE MIG...