Adr, bvadr! Om at skylle sin mad.

How I met your daddy!

I spørgerunden var der flere der gerne ville vide hvordan vi mødte hinanden. Altså Alfred’s far og jeg.

Kender I Joe & the juice?

Det er et forfærdeligt sted, hvor der (næsten) kun arbejder mænd drenge. Der er høj musik, gang i den – de presser juice, laver sandwich og brygger kaffe. Og nårh ja, lægger an på alt og alle. Kort sagt: De har kæmpe vinger bagud.

Svenne arbejdede der, og jeg var, også dengang, big time afhængig af kaffe. Jeg arbejdede i en anden afdeling, men stadig i samme bygning som ham, og det var Svenne der dagligt lavede min kaffe. Aaaaaaaaawwwwwww.

Nej. For jeg synes nemlig de der Joe-fyre var lige kække nok. Og i øvrigt var jeg i starten optaget – og da jeg ikke længere var, havde jeg stadig ingen intentioner om at ligge i med sådan en ung, stram og kæk fyr. Han havde garanteret en dame i hver afdeling plus det løse, ikke?

En dag jeg sad og spiste frokost dernede, kunne jeg godt mærke at der var en obskur stemning bag baren. Og lidt efter kom Svenne ned til mit bord og lignede en der skulle op til eksamen. Nervøs, kejtet og ikke så smart alligevel. Han ville gerne høre om ikke jeg ville med ham ud og drikke en kop kaffe?

Det var jo lidt løgn, at jeg ikke var modtagelig overfor en flirt. Vi ved vist alle sammen hvor dejligt sådan noget det er. Men jeg havde virkelig ikke nogen intentioner om at involvere mig med nogen. SLET ikke en fyr der var yngre end mig. Men når det så var sagt, så repræsenterede han noget, som var den diamentrale modsætning af hvad jeg netop havde sagt farvel til.

På en måneds tid gik jeg fra at have været hende med egen lejlighed på Østerbro (havde delt den med min ex.) til en et-værelses på Christianshavn, ofte overnattende hos en juicer, der i øvrigt delte sin egen et-værelses med TO andre juicere.

Den sensommer brugte vi alt fritid på at være stor-snavende, kanin-agtige og omklamrende. Det var, kort sagt, en magisk tid.

Som vi nåede vinteren, og vi ramte en hverdag gled det hele lidt ud, og vi gik faktisk fra hinanden for en tid (ja, det var så Svenne der gjorde det, den skid) men fandt hurtigt sammen igen. Troede faktisk det var helt forbi. Lige indtil det bankede på min dør, og han stod derude og BAD om nåde. Eller….. I hvert fald har vi været kærester lige siden. Ikke altid de bedste, men vi arbejder på det.

Faktisk passer vi ikke skide godt sammen. Vi skændes så det brager, vi bliver gode venner igen, vi går på kompromis, vi græder, vi griner, vi fjoller. Men vi holder også i hånd på de helt rigtige tidspunkter, griner af de samme ting og forsøger at ville hinanden det bedste. Der findes ingen i hele verden, der kan få mit pis i kog så meget som han kan. Jeg kan hyle af arrigskab over ham, nogle gange. Og det er svært at håndtere. Men omvendt er det jo fordi han er kravlet ind under huden på mig.

Vi kæmper en brav kamp for at få vores hverdag til at fungere for alle parter, og vi synker trætte sammen på sofaen hver eneste aften. Vi elsker hinanden, vi står sammen og vi er pludselig blevet en lille bitte familie med den dejligste lille dreng i midten.

Det havde vi nok ikke regnet med dengang!IMG_3275

Skriv en kommentar

  • Åh sikke en fantastisk sød historie!
    Og I lyder da netop som de helt perfekte kærester – Trutten har fx netop lært mig, at rigtige venner, det er nogen, man kan skændes med OG blive gode venner med igen bagefter ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Trutten er en klog ung fyr 🙂 han har jo helt ret 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah M.

    Sikke en fin historie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlig fortælling! Flere af dem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes nu det lyder til at I passer RET godt sammen. 🙂 Ja, faktisk synes jeg at dynamikken lyder præcis som i mit parforhold. Det er både hårdt og fantastisk at være i et forhold, hvor der ofte er flere meninger. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det er nødvendigvis ikke dårligt at man skændes eller ikke passer sammen!? Tror nærmere man skal være bekymret den dag, man ikke “gider” skændes. Så man nok nået dertil, hvor man er så ligeglad at kærligheden og dermed følelsernesvold ikke længere er der.

    Husk det handler ikke om at finde én man kan leve med, men én man ikke kan leve uden… Sådan én har jeg fundet og ja nogle gange ville man da ønske, man havde fundet en “man passede bedre med”, men ville det så ikke også blive kedeligt? Jeg kan hade Rune (min mand) SÅ frygtelig meget det ene øjeblik og være 110% sikker på at jeg ALDRIG tilgiver ham og vi aldrig bliver gode venner igen og 1 time efter elsker jeg ham helt til månen og tilbage igen og kan sletter ikke huske hvorfor jeg hadede ham SÅ meget!? Lyder det sygt!? Ja måske – men er det ikke sådan med ægte kærlighed? Det tror jeg :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Århhh, sidder her højgravid og tuder over dit fine og bundærlige indlæg, der på en måde minder om min verden! Elsker din blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise Jensen

    Du er på godt vestjysk skøn og modsætninger mødes og sød musik opstår 🙂 med lidt lyn og torden engang imellem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • therese josefine

    Jeg har skrevet det før – nu skriver jeg det igen! Hold nu kæft hvor kan du skrive. Jeg sidder draget hver gang!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh altså, hvor er det fint. Det er jo ofte (aka. det skete også for mig :)), at man møder den største kærlighed, når man troede, at man var mindst modtagelig over for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Suk, for et godt indlæg…. sidder med glædestårer i øjnene over den fine historie.. Tak for dine indlæg, som jeg altid stornyder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rixsen

    Du skriver simpelt hen så hårene rejser sig på armene 🙂 Dejlig historie –
    tak fordi du deler <3
    Kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sluger det råt! Hvor er i lækre – begge to! Det lyder sundt det i har gang i, så bliv da ved med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlig historie 🙂 vi kan også skændes så det brager herhjemme, og så have det noget så sjovt et par timer efter. Jeg elsker min mand meget højt, men hold kæft hvor var han irreterende her til morgen!
    /Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mega skøn historie om jer to love birds. Kanin-agtige – muhahaha 😀
    Anyway. I lyder lidt som os. Jeg kan fandeme også tude i arrigskab, så det batter en gang imellem. Men et forhold er sgu da også kun spændende, hvis der er lidt eventyr og blod, sved og tårer-agtigt. Ej, ok ikke blod, men du forstår nok pointen. Virtuelt klem til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er helt okay at skændes – faktisk tror jeg det er sundt, og kan være med til at holde dampen oppe i et forhold. Det afgørende er vel, hvordan ens skænderier afsluttes – snaver man og griner, eller går man sure hvert til sit.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Har vist lige hørt Alfred i radioen på P3:-) En stjerne er født!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adr, bvadr! Om at skylle sin mad.