Offentlig mor.

Våbenhvile.

Vi er trætte med træt ovenpå. Det har været en hård weekend, med masser af stress over vores manglende bolig, rod og oprydning – samt en dreng der er så vild med at gå, at han ikke ser sig for. Han er nærmest frygtløs, hvilket er en kraftig kontrast til hvordan han er normalt.

Han har taget nogle styrt, og antallet af gange han er faldet på rumpen, nærmer sig en million!

Jeg har ikke rigtig været aktiv på bloggen over weekenden. Jeg har ikke orket at læse kommentarer, svare på dem eller lave nye indlæg. Jeg føler mig i den grad misforstået og stemplet. Nogle mennesker har fået mig til at fremstå som en dårlig mor, der mishandler mit barn. Og den gode karma, som før var stor i kommentarfeltet er nærmest blevet til en krig, hvor ingen har forståelse for hinanden.

For fanden altså.

Men en eller anden dag skulle det jo ske, ikke?

Men jeg vil nok bare gerne pointere, at når jeg kalder min søn for ‘dumme baby’ – så er det jo sagt i en kærlig tone, fordi han netop gør så utrolig mange dumme ting på en dag. Og når jeg har ladet ham græde sig selv i søvn 3 gange i hans liv, så har jeg jo faktisk også haft cirka 500 andre nætter hvor han ikke har.

Og han ER altså en idiot, når han flitsbuer på puslebordet med røven fuld af lort, så det ryger ud over det hele. Men jeg råber ham ikke ind i hovedet, at han er djævlens yngel og at han er en idiot. Jeg hvisker det nænsomt, mens jeg tæller til 10, for ikke at koge over. Sorry.

Jeg prøver ikke at overgå nogen i at være en dårlig mor. Jeg ønsker bare at lukke lidt op for, at det er ok at sucke til det en gang i mellem. At den polerede verden  vi læser om og ser kort på billeder, ikke er hele sandheden. Men når jeg kalder mit barn for ‘dum’ en gang om dagen, så kalder jeg ham jo også for ‘verdens sødeste Bøf’ og for ’skat’ omkring 200 andre gange. Og når jeg har givet min søn honning, så har jeg da inden tjekket op på, hvorfor de IKKE må få det, og konkluderet, at fordi han ikke blev ernæret 100 % af mælk, så var det ganske ufarligt.

Utilstrækkelighed kommer snigende i sejhedens skygge. Og jeg er sej, cirka 23,5 time i døgnet. Men jeg vælger desværre bare at skrive om den lille halve time. Hvis jeg gjorde andet, så ville min blog blot været en nål i den kæmpe høstak af andre blogs man finder i familie-kategorien, og det er ikke det ønske jeg har.

Jeg tror på, at der er en plads til mig i denne kategori, og jeg burde også have forberedt mig selv bedre, på at der en dag ville komme kritik eller som nu, en heftig debat i kommentarfeltet. Det gør mig ikke så ked af det, egentlig. Men jeg bliver ked af, at et indlæg, der egentlig skulle have været sjovt, kan sætte så meget i gang. Det er så min fejl, da jeg ikke har fået lagt det synligt nok i ’skal læses med et gran salt’ kategorien. Ikke at jeg har sådan en kategori endnu, men jeg overvejer det da på det kraftigste.

Jeg har fået mange kærlige kommentarer og søde mails i hovedet denne weekend (af hjertet TAK) over at man skal lade det prelle af, når folk er slemme ved én. Men vi ved alle sammen godt, at hvis 100 smiler til én, men en enkelt overfalder én verbalt, så er det jo det man husker. Og det er den følelse jeg har fået på det sidste.

Alle de beretninger der er skrevet i kommentarfeltet kan jeg ikke stå til ansvar over for, og jeg gør det egentlig heller ikke. Men det går ud over mig og mine intentioner med bloggen, når debatten tager en uheldig drejning. Og det gælder alle kommentarer! Både dem der er enige og dem der er uenige.

Kan vi holde våbenhvile nu?

26 kommentarer

  • Mia Luise

    Jeg er sikker på, at du er verdens bedste mor for Alfred. Jeg nyder, at du er så ærlig, og når jeg en gang skal have min egen bøf-baby, så læser jeg hele din blog en gang til 🙂

    Min kæreste og jeg bruger også Bøf som kælenavn, hæhæ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna G

    Jeg synes du er fantastisk! Jeg synes det er fantastisk, at du ikke er spelt-øko-mit-barn-kan-kun-sove-i-sin-voksi-og-ha-pomp-de-luxe-på-mor (og igen – ingen kritik til dem der er sådan). Jeg synes bare det er befriende, at der er plads til ikke at være totalt overskudsagtig og jeg tror klart jeg vil bruge din blog, når jeg engang selv skal have børn (så behold den lige nogle år, ikke?)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    “Men en eller anden dag skulle det jo ske, ikke?” – jo det skulle det jo nok, når man er den type, som jeg fornemmer du er, og som er grunden til, at jeg gider læse med. Og ja….våbenhvile skal der vist til ovenpå alt det skrammel der er blevet lukket ud ovenpå de seneste indlæg. Og så har jeg endda ikke nået at læse de virkelig grove inden sletning, fornemmer jeg!!!

    Men fatter virkelig ikke hvorfor folk gider følge dig og læse med, hvis de i bund og grund er SÅ langt fra dig og jeres måde at håndtere tingene på. Hvorfor føler man, at man SKAL kommentere og svine til fremfor at hoppe videre og droppe din blog når man TYDELIGVIS ikke bryder sig om den…?? Er mig virkelig en gåde.

    Din ærlighed er så dejlig virkelig og befriende – og meget mere realistisk end den polerede verden vi hele tiden præsenteres for, som du også nævner. Så TAK for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Jeg tør (uden at kende dig, eller nogensinde at have mødt dig) sige, at du gør det pisse godt, uanset hvad alle andre mener. Hvis ikke man forstår din måde at skrive på, så går man glip af nogle søde små skæve smil og fnis og man lukker øjnene for, hvad der er virkelighed. Du giver mig et realistisk billede af hvad det vil sige, at være forældre og det sætter jeg stor pris på!

    Bliv endelig ved!

    De bedste tanker herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Kæreste lortemor!
    Jeg kan ikke takke dig nok for alle dine skønne og sjove indlæg. Jeg faldt over din blog, da jeg opdagede at jeg selv var gravid og det har været en lettelse at læse en andens tanker om dette sindssygt skræmmende kapitel i ens liv. Og det er simpelthen sådan en befrielse ikke at blive bombarderet med det typisk rosenrøde billede og give os andre dårlig samvittighed, når man tænker at det at være gravid er sommetider et helvede. Jeg glæder mig som et lille barn til at møde min kommende datter om lidt og jeg er 100 % sikker på, at du er en af grundene til, at jeg ikke stresser så meget. Man er ikke i tvivl om, at Alfred er en glad lille dreng med krudt i røven også selvom han går hans forældre på nerverne indimellem. Så mon ikke også at min pige bliver glad?
    Bliv ved med at skrive dine ærlige tanker ned. Det hjælper i hvert fald mig!

    De kærligste tanker fra Sophie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • DorteG

    Kære Trine, nu bliver jeg nød til at skrive til dig! Jeg har fulgt din FANTASTISKE blog siden starten og er fuld af respekt for dig og dit sprog! DU tør sætte ord (og endda ansigt) på de forbudte tanker og udråb som ALLE forældre kommer til at stå med – om de vil være ved det eller ej. Kort sagt – vi kan ikke undvære dig! DU får os til at grine af os selv, anerkende at vi IKKE kan være supersejespeltmødreogfædre 24/7. Og hvor ER det en fornem opgave! Jeg har ikke ordet i min magt som du, men jeg tror jeg fik tastet hvad mit hjerte er fuld af – respekt og beundring for dit stort arbejde med bloggen OG for dit mod. PEACE!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg læser netop din blog fordi du siger alt det ingen tør. Det er så befriende og jeg håber at du bliver ved med det. Ingen (og heller ikke de frelste, som er gået i kødet på dig), kan sige sig fri for ikke at have været irriteret på sit barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kære Trine,

    Jeg synes, du er så mega sej. Jeg synes, din blog er fantastisk læsestof. Jeg synes, Alfred er den lækreste baby, jeg længe har set, og sidst men ikke mindst synes jeg, at du skal fortsætte din seje stil præcis, som du hele tiden har gjort.

    Jeg er ked af, at smålige typer ikke bare kan opføre sig ordentligt i kommentarfeltet, og vi ved jo alle, hvor nemt det er at skyde på dem, der lægger deres shit ud. Som du så modigt gør. Godt at se, at du svarer (i en god tone) og ikke lader dig tryne. Jeg synes, du er nice. Ha’ en fantastisk dag. Hep hep! 🙂

    Kh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice Cravach

    Du er da den skønneste mor, og vil fluks ha delt en guldbar med dig, hvis du var lige her … 🙂 Forsæt endelig med at sætte ord på det, så mange andre knap tør tænke 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Hvor bliv er jeg dog bare TRÆT af at folk ikke fatter din ironi og ikke fatter hvor ondt det gør når man angriber ens evner som mor i et kommentarfelt.

    Du er uden tvivl den bedste mor for Alfred – lad ikke andre fortælle dig andet!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Når man stikker næsen frem får man nogle hug over snuden en gang imellem. Især når kommentare kan fyres afsted under dække af det anonyme internet.
    Dermed ikke sagt at det ikke gør ondt eller sucks at der skal være sådan, det kan bare ikke undgåes. Især ikke når man vælgen en anden vinkel end hvad normen er. Du ved hvad du er og hvad du står for og det er det vigtigste.
    Hop og og fald ned på kritikken, stå ved det du laver og lad kællinger være kællinger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget sjældent kommenterer jeg på store blogs som din, fordi jeg føler, kommentaren bare drukner i mængden (men måske ikke?) Nu bliver jeg dog nødt til det, fordi jeg er lidt rystet over folks mangel på (GOD) humor. Det burde slet ikke være nødvendigt for dig at forklare dig sådan her (men jeg forstår godt dit behov for det – når man bliver ramt på det kæreste, man har, så kan man ikke bare tie stille).
    Thumbs up til din gode blog – og jeg behøver ikke engang skrive det klichéfyldte “keep up the good work”, for det er jeg overbevist om, at du vil gøre uanset 🙂

    Din blog skiller sig ganske rigtigt ud – MEGET mere end min, som nok mere er i den kategori af familieblogs, du beskriver. I hvert fald på nogle områder 😉 Min mission er dog, at folk ikke skal tro, deres liv går i stå, fordi de “KUN” får drenge, og at livet som drengemor er lige så godt, selvom man ikke har fået børn af den slags, man kan give kjole på og sætte hår på 😉

    Mange gode tanker din vej <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg synes det er SÅ fantastisk at læse dine indlæg, ELSKER du tør sige det som det er! Jeg er selv gravid, skal føde om små 6 uger, og har valgt lige fra starten IKKE at læse alt om hvad man burde gør/spise/købe ind osv osv osv ! Men din blog læser jeg glædeligt, for det er sgu så dejligt befriende at læse det du skriver og kan genkende mig selv i så meget af det! 😀
    Så for guds skyld, blive endelig ved !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu er min blog ikke i nærheden af din i størrelse, men da jeg var gravid lavede jeg et indlæg omkring ti ting der var nederen ved at være gravid. Og fik en kommentar fra enom, at jeg skulle lukke en vis ting for der var faktisk folk, som ikke kunne få børn, som blev kede af at læse hvor utaknemmelig jeg er. Min første reaktion var at jeg bliver rigtig ked og flov når folk snakker/skriver grimt til mig, men vendte den om til at han tydeligvis ikke havde fanget ironien, og det er MIN blog. Kommentarer, ris og ros er velkommen, men jeg sætter dagsordenen og lægger stilen! Lod kommentaren stå for det var tydeligt den var skrevet ude af kontekst! Men kram til dig for det er virkelig en ubehagelig følelse, når folk ikke snakker pænt til en. Eller bare er imod en, og det er helt okay at blive træt af.

    http://www.blueeyedflower.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina

    Hej Trine,

    Jeg tror ikke, at der var nogen som mente, at du ikke burde blogge eller skrive om de mindre gyldne sider af motherhood og det er brandærgerligt, når der er nogen der ikke holder sig til en sober tone. Jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver ked af det, hvis der er nogen som kalder dig en dårlig mor. Til gengæld synes jeg dog også, at det er langt ude, når der sidder en række fornærmede læsere, som prøver at forholde sig til en række kommentarer, som de ikke selv har læst. Jeg kan godt forstå, at du har slettet dem, når de har overskredet din grænse for hvad der er i orden. Jeg mener så bare ikke, at det er op til os læsere at kritisere de kommentarer, når dem der nu har skrevet dem ikke kan forsvare sig selv. Måske I også kan se ironien i at mene, at det er for nemt at sidde bag skærmen og kritisere, mens I ikke selv har noget problem med at kalde folk for smålige og kællinger hvis de har en anden mening. Min kommentar er ikke møntet på dig Trine! Jeg elsker at læse dine indlæg men overvejer efterhånden om jeg ikke bare skal springe kommentarfeltet over. Fortsat god dag til Jer alle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja Liv

    Al respekt for at du tør skrive de ting, andre mødre ikke tør sige. Keep up 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har en veninde, der altid siger “folk er idioter”.. Det vil jeg lade stå lidt.
    Ej, det er strengt. Men ligeså vel som hun jo kun mener det med et gran salt (tror jeg!), således gør du. Og folk er da… fjollede, når de ikke forstår det, og kan hidse sig sår’n op. Men det må være “speltmødrene” og folk fuldstændig blottet for humor og evnen til at forstå ironi, du rammer, og jeg forstår egentlig ikke, at de føler sig så ramte og forargede. De passer deres og vi passer vores, og vi gør det alle, så godt som vi kan og mener det bør gøres. Det kommer der nok forskellige børn ud af, men heldigvis for det. Bare de har det godt, og det er jeg sikker på, at din lille mand har, og det har speltmødrenes børn 100% også!

    Herhjemme bliver bettetøsen også kaldet dum, men jeg hvisker det altid blidt til hende, og hun er jo heller ikke gammel nok til at forstå det, så.. Herregud. Nogle gange griner jeg sågar af hende, når hun tuder. Men der er også forskel på at tude hysterisk, og græde og være oprigtig ked.. Du er laaangt fra alene om at være en “lortemor”. Så læg det på hylden, og lad Alfred komme til orde igen imorgen:)

    Rigtig go’ tirsdag aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Får helt ondt i maven af at læse din oplevelse af hele den “ballade” der var på dit uskyldige og skønne indlæg som jeg elskede,og tydelig forstod kærligheden og humoren i. Jeg håber ikke dette vil afskrække dig fra at blogge, jeg nyder ihvertfald hver gang der er et indlæg fra din hånd;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Kære lortemor! Jeg er ny læser på din blog! Har indtil denne kommentar kun været “spøgelseslæser” men ikke en aktiv del af at kommentere på blogs! For første gang! (Nogen sinde) føler jeg lyst/trang til at komme med MIN holdning! Som mor til to – tre til august! Ved jeg hvad det vil sige at være presset! Presset så man kommer til at sige hold kæft!!!!! Til sin 4 årlige! Presset så man har lyst at skrige til verden at man har de væreste møjunger der findes!!! Presset så man ikke har RÅD til alt “det rigtige”‘! Presset så man ikke har TiD til “alt det rigtige” …….. Og du gode Gud hvor kan man hurtigt føle sig forkert i denne blog verden – som gir et billed af mødere (familier) spækket med overskud, tid og penge!!! Såååå dejligt for dem!! Men der er også alle vi andre – der bare til tider er presset på den ene eller anden måde – der gør at vi ikke kan/vil/ har lyst/ har råd/ har tid til……! Hvor end vi gerne ville! Det handler jo ikke om hvor højt vi elsker VORES børn! Jeg elsker din blog! Din tilgang! Du fortæller på en dejlig humoristisk måde hvad det OGSÅ vil sige at være mor! TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg plejer ALDRIG at kommentere med på nogen af de blogs jeg følger, men i dette tilfælde, vil jeg lade dig vide at din blog og fine fantastiske “nede på jorden” indlæg om hverdagen som mor har gjort en stor forskel for mig. Jeg venter en lille pige til juni, og glæder mig helt enormt, men har også haft mange tanker og bekymringer om jeg nu kunne leve op til at være nogens mor. Især fordi jeg aldrig har set mig selv som “mor-type”, jeg er lidt kontrolfreak og vil gerne gøre alting “korrekt”, at læse med i din blog minder mig om at jorden ikke går under hvis alting ikke går som i “bogen” og minder mig om at det er mere end fint at gøre tingene på ens egen måde, og at man ikke som almindeligt menneske kan leve op til alle de krav og forventninger som vi bilder os selv ind at samfundet pålægger os. Ligefra de forholdsregler man død og pine gerne vil overholde da de gælder barnets ve og vel, til de drømmescenarier man har af kernefamilien der laver alt mad fra bunden, bygger små dyr i ting fra skoven, går i det rigtige tøj og altid er glade. Jeg tror da hellere end gerne at vi alle gerne ville leve op til det ideal (jeg ville da) men det er bare ikke fysisk muligt at være 100% vellykket på alle punkter i ens liv, hele tiden, og det er bare SÅ rart at blive mindet om at man ikke er den eneste der ikke er perfekt. Så tak fordi du tør være ærlig , så vi andre også tør det. Det er inspirerende! Ps. I forbindelse med tidligere blog indlæg du har lavet og spurgt til om vi ville købe en evt. Udgivelse. Så se lige på hvor stor succes en bog som “hvor lagde jeg babyen” har fået. Og det er jo lige netop din stil, og der er bestemt plads til mere af den slags litteratur, istedet for litteratur hvor vi hylder perfekte over-menneskelige kvinder, som giver os andre mindreværd over at være normale gennemsnitlige mennesker , som bare må indse at vi ikke kan følge med, hvorend meget vi ville ønske det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Generelt synes jeg, at der er alt for lidt ærlighed omkring det, at være mor. Og al for meget “pegen fingre”. Befriende at du skriver ærligt. Det håber jeg, du bliver ved med. Også selvom der er nogen som peger fingre ad dig og ikke altid skriver så pænt i kommentarfeltet.

    Der er mange måder at være en god mor på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Øv for dig Trine, at det hele drukner i kommentarer om kommentarer.
    Men det lyder jo heldigvis som om de fleste herinde synes, at det er vigtigt at du italesætter de ting der kan være svære at tale om. Det er i hvert fald vigtigt for mig. Men ærligt talt, så glæder jeg mig til Tuesday Takeover!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • KRAAAAAAAM. Og mere kram. Og lidt mere. Og en drink. (Og heldigt, at hjemmets bøf er relativt polstret og at blenumser er støddæmpende og babyknogler er blødere end de voksnes. Og at der er kortere vej at falde fra 80 centimeter end 170! Lige pludselig er han sikker på benene)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Jeg synes at det er dejligt og befriende at du er alt andet end de der selvhøjtidelige speltmødre. Selvironi og humor vil altid støde nogen, men det er som regel den type som generelt er pisseirriterende, selvglade og tror de er perfekte, uden at være det. Vend ryggen til dem, og smil i dit stille sind, over at de prækende knallerter, sikkert ikke selv ved hvor irriterende de er. Hvor ærgerligt må dét lige være.

    Bliv ved med at være som du er <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    bliv endelig ved med at gøre det du gør <3 Vi er mange der sætter pris på din ærlige måde at skrive på, og nyder ALLE dine indlæg!! Du er en stjerne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg er ikke mor og heller ikke tæt på at skulle være det, men jeg elsker alligevel at læse med på din blog. Selvom jeg ikke har brug for baby-råd så har jeg ind i mellem brug for livs-råd og dem kan du om nogen give! Din tilgang og holdning til livet og hvad det byder på, gør denne blog sjov at læse. Som så mange andre har sagt; der findes ingen blogge som din og det er fantastisk!
    Skulderklap herfra og fortsæt hvad du gør. Både med hensyn til blog, instagram og opdragelse af din nuttede unge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Offentlig mor.