Wonderwoman!

Tirsdag og noget om at sige farvel.

I nat var Bøffen liiiiidt mere vanskelig. Det er som om det der drømmeland kan fucke ham op. Der er ingen synlige årsager til hans opvågninger. De skyldes hverken sult, lortebleer eller tabte sutter. Bøffen sover med cirka 50 sutter i sengen og der ligger altid en vandflaske klar ved hans side. Sommetider virker det helt umotiveret, at han overhovedet vågner. Mon man kan skyde skylden på drømmeland?

I nat var han i hvert fald utrøstelig mellem 01.00-02.00 – og min rygrad knækkede et sted omkring kl. 02.00, hvor jeg hev ham med ned i sengen. Hvilket hæmmer det der ’sov’ yderligere. For os begge to. Et styks mosle-Bøf, der slår hovedet ind i sengekanter og ikke vil have jeg vender ryggen til ham. Seriøst, han babyslapper mig i hovedet og siger ÆÆÆÆÆÆÆÆH, hvis jeg vender mig om. Lille røvhul.

Nå, men putte-Bøf sov til sidst, og igen hørte han mine stille bønner om søvn, og sov til kl. 7.00. Yndlings-Bøf.

I går sagde vi farvel til en hans pædagoger. Av, sådan noget gør ondt. Vi vidste godt, at han bare havde et barselsvikariat, men havde i mit stille sind ønsket, at han på en eller anden måde kunne blive. Vi kender ikke hende der kommer tilbage, så det gør også situationen meget mere trist. Alfred elskede ham, og hvordan håndterer vi lige, at manden der lærte min søn at give et solidt håndtryk, drible med en bold og i det hele taget bare var fucking nice med de unger, ikke skal være der længere?

Jeg ved at han havde en helt speciel plads i Bøffens hjerte, og at den følelse var gengældt. Så det er sgu en kende vemodigt.

Øv.

Men sådan er institutionslivet jo. Folk kommer og går.

foto-47

8 kommentarer

  • Av jeg frygter allerede institutionslivet..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi siger også farvel i dag. Yndlingspædagogen på Philips uge har stopper. Næstyndlingspædagogen stoppede for nogle måneder siden. Så nu har han ingen faste voksne, som han kender. Og det er noget lort. Og Alexanders pædagoger har ikke tid til ham, fordi de er friggin’ underbemandede i børnehaven. No wonder børnene ikke vil institution. Institutioner suck big time. Måske ikke altid, men i dag gør de.
    Jeg føler med jer, i dejlige mennesker. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Har du overvejet om det kan være night terrors? Mener det er det det hedder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Det lyder godt nok meget som nights terror. Der startede hos min søsters pige da hun var et år gammel. Men de har senere hen fået en masse gode redskaber som gør at det faktisk er stoppet helt igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Hvordan?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tanja

      Jamen hun skulle i seng PRÆCIS samme tid hver dag +- 5 minutter.. De skal gøre præcis det samme hver eftermiddag/aften i samme rækkeefølge, nul fjernsyn, men godnatlæsning og stille hygge i en halv time inden sengetid, gøre det trygt at komme i seng ved at lave rollespil med hendes bamser (give dem navne, fortælle at de passer på hende og familie om natten, snakke om de dejlige ting hun har lavet i løbet af dagen) så når hun falder i søvn, så tænker hun på en masse positive og dejlige ting, da det er det de tager med sig i drømmen.. Og så skulle hun sove i sin egen seng hele natten 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Av den rammer. Lige netop i dag har vi også måttet sige en hel masse farveller, og jeg ville sådan ønske, at jeg kunne kigge ind i hans lille hoved og se, hvordan han tog det den lille fyr…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Øv, det er SÅ hårdt at få afbrudt sin søvn! Her ligger jeg selv nogle gange vågen om natten fordi jeg bare venter på, at de der episoder kommer, hvilket jo også er komplet åndsvagt. Og så spekulerer jeg på hvad pokker der udløser dem. Og så kommer jeg i tanke om at ALT den lille gør er irrationelt og skørt, (som fx i dag da hun nåede at spise en god del af et tavle kridt) og på en måde hjælper det lidt, at lade være med at lede efter årsager. Hvilket jeg egentlig heller ikke hører dig spørge om, apropos diskussionen fra forleden om MØB og umotiverede rædselsscenarier… Så selvom det helt sikkert ALTID er fedt med gode råd om bedre nattesøvn, tænker jeg at fx en så alvorlig søvnforstyrrelsesdiagnose som søvnterror, ikke er noget man skal begynde at google for meget, før problemet er stort nok til at der skal involveres sundhedsplejerske eller egen læge.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wonderwoman!