En hård uge, synes jeg!

Et uddrag.

Har ikke haft ret meget tid til at skrive på den der bog. Håber at forlæggeren stadig kan huske hvem jeg er.

Men er så småt klar til at sende lidt afsted. Og her får i et lille uddrag:

 

” Noget af det, der kom mest bag på mig var hyleriet. Mit. Ikke hans. På dag 4 der hylede jeg om aftenen, og det fortsatte på dag 5 og 6.

Det var så overvældende det hele.

Og naturligt nok kan man ikke følge med.

Én ting er fødslen, og alt det fysiske der sker med kroppen, efter man har født.

Noget andet er den psykiske overvældelse man ikke kan rumme.

At man har fået ansvaret for et lille menneske. Resten af dit liv. Det er DIT ansvar. Og de første mange mange dage gik jeg og ventede på at nogen kom og hentede ham igen. Det kunne da ikke passe, at jeg bare havde fået sådan en der.

Som skulle være der hele tiden!!?

Som ugerne gik, blev det nemmere og nemmere. Men jeg har stadig ikke helt vænnet mig til at have ham omkring mig altid.

Efter 17 måneder, er det stadig lidt surrealistisk for mig, at hele min verden skal opbygges omkring Alfred.

Jeg tror ikke, at nogen ved, hvad de går ind til. Ingen kan forberede sig på at få et barn. Og nok præcis det, er det allersmukkeste og fineste ved det hele.

De fylder så fucking meget.

Der findes én opgave i livet, som man ikke kan give videre til andre. På arbejdet tager andre over hvis man er syg.

Hvis man mangler penge går man i banken – alternativt røver man den.

Arbejdsopgaver kan man måske endda dele ud blandt sine kolleger.

Opgaven som mor kan ikke deles. Den kan ikke lægges over på andre, og selv hvis du rejser om på den anden side af jorden, sidder den så dybt i dig, at det næsten føles ubehageligt.

At blive mor er for livet.

Det er det mest skræmmende jeg nogensinde har prøvet. Det kan ikke måles med hverken Buffalo-sko eller Crocs sandaler. Det er en usynlig, til tider grim udover hele kroppen-tatovering, som aldrig, ALDRIG kan fjernes med laser.

Og jeg en pisse god mor.

Det ER jeg.

Men jeg har mange irriterende stemmer inde i mit hoved, der ofte ynder at fortælle mig, at jeg er en dårlig én . Som f. eks. når jeg har siddet i min lænestol – med koffein i den ene hånd og et langt kosteskaft i den anden – fordi jeg har været så skide træt, at jeg ikke orkede at ligge på alle fire for at få legestativet til at bevæge sig, men i stedet sad i en stol og spiddede det inferno af Lamaze-sommerfugle og andre dyr, som kunne underholde min dengang to måneder gamle søn.

Eller når jeg har drømt om at opfinde en maskine, som kunne rokke min barnevogn frem og tilbage ude på altanen for mig, så jeg i stedet kunne krybe sammen inden for på sofaen, frem for at stå i isnende kulde og manisk køre min barnevogn frem og tilbage i et meget utålmodigt tempo.

Eller de gange jeg har sagt ordene ’NU tager du ham, ellers slår jeg ham IHJEL!’

Følelsen af afmagt, søvnmangel og udmattethed blandet sammen i en farverig drink, blandet op med alt for lidt kærestetid, ømme bryster og hormoner fra helvede, får selv den bedste ned med nakken.

Øverst i bunken af ting jeg har gjort, som fik stemmerne til at synge højt, var da jeg stoppede med at amme. Whaaaaaat? Sssssssstoppede med at amme??

Måske skulle jeg have været bedre til at forklare folk, at det altså ikke var MIG, der stoppede med at amme, men mine bryster. Mine BRYSTER stoppede med at amme. Så var jeg nok sluppet for at være hende den undskyldende og forsvarende lortemor. Og så havde det nok også været nemmere for mig at være sindssygt lettet over at være fri.

For jeg var faktisk lettet. For når jeg ikke længere var center for fodringsritualet, og min kæreste kunne gå ind og være medvært frem for special guest star og rent faktisk kunne dele showet med mig, så var det at det for ALVOR blev mere og mere som jeg havde håbet.

Søvnen vender stille og roligt tilbage. Du kan ligge på maven igen – uden at ligge ovenpå hårde bryster der lækker. Du kan tage dig en fyraftensøl. Du kan i det hele taget, stille og roligt, begynde at nyde hele mor-konceptet. Du er fri. Og følelsen af dig selv præ-barn vender lidt tilbage.

Egentlig havde det ikke en skid med amningen at gøre. Men det hjalp mig, at jeg nu kunne slippe kontrollen og lade min kæreste tage over. At jeg kunne sove mere end to timer i træk. Og at jeg havde muligheden for at forlade lejligheden alene.

Hele lortemor-konceptet handler om den dårlige samvittighed – den jeg giver mig selv – og den andre giver mig. Der er altid en eller anden mor, en veninde, eller en tante og fandme også fremmede mennesker, der giver mig dårlig samvittighed.

Begrebet Lortemor skal først og fremmest forstås som værende sarkastisk, men også som en følelse der ligger så åndssvagt dybt i én som forælder. En konstant angst for at fejle. Og som allerede starter i graviditeten. Får man nu spist nok broccoli? Fik man liiiiiiige tømt en flaske rødvin dagen før man stod med to streger på den skide test? Hvad nu hvis man har haft farvet sit hår? Er det så derfor min søn nu har en skæv tånegl?

Lortemor-begrebet handler om de 60 minutter ud af døgnets resterende 23 timer. Dem hvor alting ikke er fryd og gammen. De 60 minutter hvor filmen knækker og man føler sig som en fiasko af dimensioner – fordi man er træt og ikke orker at lave næringsrig mad, men i stedet IGEN serverer rugbrød og kiks. Hvor man synes ens barn er et lille røvhul, der atter har åbnet alle skabsdøre i køkkenet og hevet gryder, potter, pander, mel og ris ud på gulvet. De 60 minutter hvor man længes efter alene-tid, kæreste-tid, toilet-tid, sex eller bare fred og ro.

De 60 minutter, hvor der hersker tanker, følelser og gerninger ingen rigtigt vil eller tør dele med andre, i frygt for løftede pegefingre eller underretninger til de sociale myndigheder.”

Nå, hvad synes I?

49 kommentarer

  • HEPPER PÅ DIG!! Skriv for hulan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Perfekt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Liv

    Hurra for dig og dit skriveri. Du beskriver så godt alle de følelser jeg har haft, og ville sådan ønske at nogle havde forberedt mig på det – men jeg havde nok ikke troet dem alligevel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt!!
    Jeg køber din bog:-)
    Jeg har ingen børn endnu, og det er SÅ fedt at læse om hvordan det virkelig er og ikke bare høre hvor vidunderlig rosenrødt det er… For det ved vi jo godt det ikke er.
    Elsker din blog 🙂
    Hep hep

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender det alt for godt – tuderiet, brysterne der holdt op med amme og den totale udmattethed. Når jeg ser højgravide på gaden tager jeg ofte mig selv i at tænke >>du ved slet ikke hvor sindssyg meget dit liv ændrer sig snart. Du tror du ved det, og jeg troede jeg vidste det – men det gør du ikke<<…. 😀

    Og så den dårlige samvittighed som andre pådutter en og man selv pådutter sig selv.. Den kender jeg vist også lidt for godt…

    http://dippedutte.wordpress.com/2014/05/27/de-10-vaerste-ting-du-kan-gore-mod-dit-barn/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamille Parsgaard

    Jeg glæder mig til bogen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Fantastisk! Står og rokker en barnevogn lige nu og det er så spot on på de følelser jeg har med en fire måneders baby

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Spot on! – og hvor er vi mange, der alle har følt eller føler sådan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Håber virkelig den bliver til noget. Jeg ville købe den på stedet.
    Jeg sidder med tåre i øjnene, fordi det jo præcis sådan jeg har det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, du gør det skide godt. Mega mange (og store) skulderklap herfra. Glæder mig allerede til at læse den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Eriksen

    Hej Lortemor.com!

    Hvis du har brug for en korrekturlæser, stiller jeg mig gerne til rådighed. Jeg er næsten færdig som cand.mag. i dansk og har fem års erfaring som korrekturlæser for et af de store dagblade – og så har jeg fulgt din blog med stor fornøjelse!

    Med venlig hilsen,

    Ditte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Sørensen Langfrits

    Jeg køber den 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Skriv, skriv, skriv… Du gør det så godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Gid din bog var udgivet inden jeg blev gravid (Fødte i januar). Du beskriver så godt, hvordan man har det som nybagt mor. Jeg vil gerne købe din bog! Og jeg køber også lige et par ekstra til veninderne som ikke har fået børn endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Amen!!!!
    Du rammer som sædvanlig hovedet på sømmet og hvor er det dog befriende! Det er ikke kun mig der hyler og tuder og føler mig fuldstændig håbløs. En gang i mellem altså 🙂 for hun er jo smadder sød som hun ligger her, 5 uger gammel, på min mave og sover trygt. Men hvor er hun også pisse irriterende når hun igen igen hyler efter mine babser selv om det kun er en halv time siden sidst. Også i øvrigt ikke var specielt sulten alligevel og hyler efter noget andet.
    Tak tak tak fordi du skriver de ting som de fleste ikke tør. Det er lige præcis det jeg som nybagt mor, hormoner und alles, har brug for at læse! TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Lige i øjet! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Det er mega godt. Virkelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Jeg tror din bog, bliver revet ned fra hylderne! Jeg skal i hvert fald købe den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    SEJT- jeg vil bestemt købe din bog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Fantastisk! Jeg køber den – sidder her med tårer i øjnene og griner samtidig over din fantastiske ærlighed i det du skriver.. Du er GOD!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Michella

    Glæder mig helt vildt til at læse din bog, og selvom jeg ikke har børn endnu, skræmmer dine fortæller mig ikke fra det – jeg tror nærmere de forbereder lidt bedre end så meget andet lyserød læsning. Tak, og held & lykke med det hele! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette L.

    FANTASTISK!!!
    Jeg vil klart købe en bog fra din humoristiske, kærlige, ærlige og no-bullshit-prægede hånd .-)
    You go girl!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg knuselsker din ærlighed, din sarkasme, din skrøbelighed. Du. er. fucking. god. punktum. Jeg vil gerne købe din bog, som i virkelig gerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du er sej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Åh, det er farlig stof at læse på læsesalen… -kom både til at grine højlydt og fælde en tårer. Tak, fordi du deler. Det er SÅ fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine, I salute you.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Stochholm

    Fantastisk skrevet – du er rocker sej! Pisde blæret er du!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Kan jeg få et eksemplar, inden at min tykke mave medfører en af de dersens babyer, der tales om – forventet leveringstid er om ca 7 uger….?!
    Fantastisk læsning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Det er bare godt, du findes Lortemor! For den afmagt du beskriver, kan man selvfølgelig ikke fjerne, men du hjælper til, at man ikke føler sig så alene med den og så ‘forbudt’. Du har ramt en ‘åre’, som et fåtal af andre bloggere har. For bloggere med perfekte børn, perfekt liv osv. osv. har man bare ikke brug for, når man føler sig som en ‘Lortemor’. Så har vi brug for dig! Du er for mødre, hvad Alanis Morissette m.fl. er for folk, der er sure på ekskæresten. En nødvendig, autentisk ventil. Så kan man lidt igen. Tak- og få det så udgivet! (;

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lise

    Sådan! Glæder mig til bogen! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det godt! Kan du se at få skrevet færdig! Det er virkelig fedt at læse andres tanker omkring hele konceptet ‘mor’ – det er rart at man ikke er alene om at være ‘lortemor’ :-p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hen

    Ååååh jeg kan slet ikke vente på, at du får tid til at aflevere noget færdigt, din redaktør set på det og sendt til tryk. For IH hvor skal jeg have din bog!
    Endnu en gang tak fordi du sætter ord på præcist det, vi jo i virkeligheden allesammen går og føler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Du er skide god til at skrive og når din bog udkommer så vil jeg give den i barselsgave til ALLLE jeg kender, for den fortæller om hvordan det også kan være

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Sådan!!!! Lige i skabet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Busk

    Wuup wuup… Jeg hepper på dig. 🙂 Og vil se frem til at læse din bog. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Skide godt! Jeg tror, at den lortemor-følelse sidder i os alle sammen. Nogle gange mere end andre. Tårer, afmagt og regulært chok var en stor del af mine første måneder på barsel med mit ældste barn. Så blev det hele langsomt bedre, og så kom der et tidspunkt hvor det bare var blevet sådan mit liv var. Og hvor jeg egentlig helt havde glemt (arhh, not! – men altså overdrivelse fremmer jo som bekendt forståelsen ;)) hvordan mit liv var før barn og hvor jeg fandt ro i mit nye liv som mor. Nu har jeg to børn. De sover begge helt ad helvedes til og har altid gjort det. Den store der er over 3 år vågner stadig flere gange hver nat, og mindstemanden nærmere en gang i timen natten igennem. Og jeg har ikke tal på det antal gange jeg har ringet grædende til min mand på arbejde og har kastet dem i armene på ham i det øjeblik han kom ind af døren. Men NØJ, hvor jeg elsker de to små væsner mere end alt andet her på jorden. Pisseirriterende og pisse dejlige er de!
    Din blog har jeg først fundet for nyligt. Den kunne jeg godt have brugt da jeg havde født min første og var i granatchok. Man kommer nemlig til at føle sig som en endnu større lortemor, når man læser blogs om børn der sover igennem og aldrig græder mens mor sidder på café. Good for you. Seriøst! Men så føler man jo for alvor at man gør noget forkert når man selv går rundt derhjemme i nattøj med storskrigende unge, der bare nægter at sove. Nu ved jeg heldigvis godt, at jeg hverken gjorde eller gør noget forkert. Børn er bare forskellige. Det er blevet lidt af en kæphest for mig. Derfor også hurra for dig, og for at du tør være sårbar og vise at motherhood ikke kun er rosenrødt. Jeg køber den bog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melis

    Jeg er fuldstændig vild med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Åh hvor lyder det bekendt. Jeg køber den helt sikkert!
    Det her grinte jeg højlydt af – fordi jeg kunne se det for mig – så mere af det:
    Som f. eks. når jeg har siddet i min lænestol – med koffein i den ene hånd og et langt kosteskaft i den anden – fordi jeg har været så skide træt, at jeg ikke orkede at ligge på alle fire for at få legestativet til at bevæge sig, men i stedet sad i en stol og spiddede det inferno af Lamaze-sommerfugle og andre dyr, som kunne underholde min dengang to måneder gamle søn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Jeg er ikke i tvivl om, at der er så meget af det du skriver, som er helt unikt, og som ikke står i de bøger man ellers kan læse om at blive mor. Du er helt speciel fordi du er ærlig og viser din sårbarhed.

    Skulle jeg komme med konstruktiv kritik, så virker ovenstående tekst en smule tilfældig og ustruktureret. Den er fin som et kortere indlæg, men jeg ville blive aldeles bims over at læse en hel bog, der er så kompakt og mættet i sit sprog. Teksten blander en masse følelser og emner sammen. Sårbarhed, usikkerhed omkring morrollen, amning, manglende overskud og humørsvingninger på bare en enkelt side – det er ganske enkelt for meget. Jeg tror der skal en del redigering og arbejde med teksten til før det er klar til bogform. Hvis den skal kunne benyttes som en slags selvhjælpsbog, skal den have en oversigt og kapitler, som man kan slå op i. Den skal være stringent og klar i sin opbygning. Hvis den skal beskrive følelser og give dig afløb, ville en roman (med afsæt i virkeligheden) så være et bedre bud? Eller måske en slags coffee-table-book med illustrationer og kortere tekster? Det er i hvert fald hvad jeg tænker….

    Se endelig dette som et positivt indspark. Du kan noget særligt med ord, og dit brændstof er dig selv. Det kan ingen tage fra dig.

    Det at bringe blog til bog er mere end blot at fjerne et “l”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Åh den bog glæder jeg mig enormt til at læse!
    Har heller ikke børn, men har været trofast følger læææænge og du gør det altså SPRØDT!
    Du er OFTE samtale emne i tøsegruppen og der bliver altid (gen)set billeder og videoer på insta!
    Du og din lille familie er skøn af følge og du gør det PISSE godt!
    “klap klap klap” fra en (skruk) 22-årig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Vordende mor her (8 months and counting).
    Nøj, hvor er det bare godt skrevet. Den bog vil jeg eddermame gerne læse. Og ja, jeg bliver også lortemor (ifølge min kæreste) fordi jeg bander aaaalt for meget. Sgu.
    Kh Mia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hardetgodt

    Mere tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Hørt hørt, den bog bliver god!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wanja

    Det lyder rigtig godt, og jeg har ikke en gang børn! Jeg bliver helt sikkert en af køberne, når den udkommer. Dog må jeg mange gange undskylde, men jeg bliver nødt til at rette din tekst. Det er en underretning, og ikke en indberetning der sker til kommunen.. Der er en del forskel, og jeg synes det er ærgerligt, hvis en sådan fejl kommer med i en genial bog.. Håber ikke du bliver stødt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Jeg er også førstekøber af din bog – jeg anbefaler i øvrigt altid din blog – da jeg netop havde brug for en som dig da jeg fik min første i 2009 – fordi du er SÅ ærlig og alt det du skriver rummer det også at blive forældre, det er så sjovt og så sandt det du skrivet! big fan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Suza

    Jeg køber den helt sikkert.. Jeg er så glad for jeg fandt din blog. Det er fantastisk at læse at andre har det som mig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vinnie

    Jeg tænker: …. WOW…..wow wow wow freakin wow!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hård uge, synes jeg!