Forandring, og så alligevel ikke.

Bøf Bøf.

Jeg kan så mange ord efterhånden, og jeg har også et par fede håndtegn jeg kan kaste efter folk, når mit voldsomt store ordforråd ikke er nok. Når vi er ude at cykle, foretrækker jeg at skrige ‘deeeeeeeeeeeeet’ efter de store biler og busser – og derudover skriger jeg ‘DEEEEEEEEET’ efter de helt store køretøjer som traktorer, lastbiler eller kraner.

Generelt siger mor og far at jeg er en rigtig dreng, men alligevel kan jeg også godt lide dukker og dukkevogne. Men igen, så kan jeg bare godt lide ting på hjul, og det med dukkerne er mest fordi man kan se ører, navler og næser på dem.

Jeg lærer rigtigt meget for tiden, og hver eneste dag kan jeg noget nyt et eller andet sejt. Faktisk er det ret fedt at være mig.

Jeg står enormt tidligt op, og selvom det næsten er helt mørkt udenfor og mor og far næsten ikke kan stå på benene, så er vores morgener alligevel ret hyggelige. Jeg ser tegnefilm og alt muligt. Tror måske det er fordi mor og far er for trætte til at gøre ret meget andet end at tænde for Netflix. For de siger nemlig også, at dem fra Ramasjang slet ikke står op kl. 5:00.

Har selv set det. Hr. Skæg og alle de andre ligger i deres senge og sover. Og mor og far siger, at det ikke er meningen at jeg skal på før de vågner. Ved ikke om det passer, men jeg ved bare at det er alt for varmt til at jeg kan sove mere.

Mit problem er dog, at jeg så er træt igen klokken 8. Og der er jeg jo lige kommet i vuggestue! Så det er lidt noget rod.

Vi er begyndt at cykle laaaaaaangt når vi skal derover. Noget med 8 kilometer hver vej. Men det er bare så hyggeligt. Så kører vi langs søerne hele vejen fra Vesterbro og ud til Østerbro. Og der er både ænder, svaner, biler og fugle hele vejen. Orv, det kan jeg godt lide.

Mor og far siger, at vi kun skal bo på Vesterbro i 4 måneder endnu. Så skal vi flytte igen. Og vi ved ikke hvorhen. Men indtil da, så elsker jeg vores gård – med kaniner, gynger og masser af sand. Og jeg elsker at køre med far på cyklen om morgenen. Og med mor hjem. Det er slet ikke så tosset at være mig lige nu.

Hilsen Alfred.
20140728-200101-72061757.jpg

20140728-200101-72061673.jpg

20140728-200101-72061567.jpg

4 kommentarer

  • Christina

    Synes I skulle blive boende på V. Her er skøno. Ellers lyder som en fest at være dig. Håber snart I finder noget at bo i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke god du er til at skrive blogindlæg 🙂 Det bør du gøre til en karrierevej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Kære Alfred,
    Du må love at du skriver nogle flere indlæg – du er bare sådan en sjov dreng. Jeg skulle hilse dig fra Kaya (2 år) og sige at hun også ynder at stå op kl. 05 – men mest i weekenderne, og at hun ikke gider have sin tunge ble hængende mellem benene, så hun tager den af – lige inden hun skal tisse næste gang selvfølgelig (så nu skal hendes Mor og Far købe en ny madras snart – ellers smider hun bleen i hovedet på sin far, bare lige for at se om nogen skulle grine af det. Det er der så ikke så mange der gør kl. 5 om morgenen.
    En sommer hilsen fra LORTEMOR.COM snart LORTEMOR.dk fan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Du er noget af en charmetrold Alfred 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forandring, og så alligevel ikke.