Hvem ka' I li'?

Her går det godt.

Med fare for at jinxe hele skidtet…. Så går det godt.

Jvf. mit tidligere indlæg så er jeg jo også nødt til at dele ud af det gode. Det kan jeg nemlig også godt finde ud af.

Det er som om kontrasterne i Blogland er enorme for tiden. Enten har man en brokke-blog eller også har man en sukkersød, pastelfarvet blog, fyldt med glæde og solskin.

Solskin har vi jo alle haft på det seneste, på nær en fantastisk rar dag i går, hvor temperaturen lod os køle kroppen lidt ned. Og vi har også alle sammen dage hvor alt er noget forbandet pik.

Jeg er enormt sårbar over for resten af denne her blog-verden. Hver gang jeg læser noget et sted, hvor kritikken går på de mere negative blogs – om at der er gået mode i at brokke sig online – så føler jeg mig enormt truffet. Øv, tænker jeg. Og overvejer straks om jeg ikke skal til at skrue ned for bandeord og violin-spilleri. Men så slår det mig: Vigtigheden af, at blogs gerne må illustrere alle de forskellige liv der sidder bag skærmene. For ja, det er jo faktisk helt almindelige FORSKELLIGE mennesker. Jeg er et helt almindeligt menneske.

Jeg, eller alle andre bloggere for den sags skyld, er jo ikke stillestående, fiktive personer, opfundet med tanken om at skabe en illusion. Et falsk billede af hverdagen.

Der skal være plads til det hele. Og der er rigtig mange der ikke ønsker at dele de grimme sider af deres (privat)liv. Og det kan jeg dælme godt forstå. Og de er dygtige til det de gør. Jeg kan ikke finde ud af at indrette min bolig, jeg laver næsten aldrig pæn mad – jeg er ikke god til at inspirere andre mennesker rent visuelt. Det er ikke der min styrke ligger.

Men jeg er god til at dele andre ting – og jeg elsker den kontrast der findes i blog-verdenen. At man kan få stillet sine lyster forskellige steder. Fælles for mange af de blogs jeg læser, er at jeg nyder at følge personen bag. Om der så tages virkelig flotte og skarpe billeder, eller om det er semi-gode iPhone-billeder (mig) det gør ikke mig så meget. Så visuelt sulten er jeg heller ikke. Jeg er mere til tekster, hvor forfatteren formår at sætte ord på en stemning eller en situation, på en nærværende og spændende måde.

Egentlig er dette indlæg nok mest til mig selv, som en reminder om at jeg ikke skal lave så meget om. Men at jeg skal øve mig i at stå ved hvad jeg er god til. I stedet for at irritere mig over at jeg ikke har et kamera der kan tage pæne billeder. Eller virkelig pæne ting at tage billeder af.

Egentlig er det mest for at fortælle mig selv, at jeg skal lade være med at lade mig opsluge af Blogland og alle de mennesker (både bloggere og læsere) der færdes i den. Men nogle gange føles det som om jeg lever i to verdener, der eksisterer parallelt med hinanden. Det er skørt. En virtuel verden om en virkelig verden. Skørt.

Men jeg kan sgu godt lide den. Den virtuelle verden. Det er et fællesskab. Og der er noget for enhver smag, til når man har brug for at logge lidt af og være fluen på væggen hos ens favorit-virtuelle venner.

I dag kickstarter vi flytningen af bloggen, og det kommer til at foregå uden de helt store problemer. Det har min nørd i hvert fald forsikret mig om. Glæder mig til at vise den nye side frem.

Jeg er frisk, har sovet godt i nat – og det har BØF BØF også. For første gang i 2 måneder, har han sovet en hel nat. Det er fantastisk. Og den for ret tæt på 6:00 da han vågnede. WIN!

Om lidt vil jeg tage på arbejde og så vil jeg hente min yndlings – han er så sød. Ham kan jeg (næsten) ikke få nok af!
20140731-094324-35004764.jpg

8 kommentarer

  • Dejligt, dejligt indlæg! Jeg elsker at følge dig og synes ikke, du er et brokkehoved! Flere gange har jeg læst indlæg hos dig, der har giver mig ro omkring nogle ting, jeg selv har tumlet med.
    Jeg beundrer din ærlighed!
    High five!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skal IKKE lavet noget om! Der er plads til alle i Blogland. Man kan jo heldigvis selv vælge til og fra. Men Blogland uden dig og alt det, du har at byde på, ville være fattigt! (Og hvor ser du bare knaldhamrende godt (og sød!) ud!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • What MM said!
    Min tilgang til blogging er, at man skal bruge krudtet på det, man er god til/glad for og som giver en god fornemmelse i maven – uanset om det er smukke billeder, debat, mode, hverdagen, personlig udvikling, børn eller noget helt andet. Man blogger vel først og fremmest for sin egen skyld. For mig er de bedste blogs den slags, hvor afsenderens “favourite things” og fokus brænder igennem.

    Jeg stemmer for, at du holder fast i din stil. Det er jo DIN! *skulderklap*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det er befriende at læse en blog der ikke er lyserød med lyserød på. Du skal ikke være som andre, men dig selv! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dér fik du i samme omgang sat ord på mine tanker også. Tak for det! Jeg kan blive semi-deprimeret ved tanken om, at jeg ikke har et spejlrefleks, og jeg nok egentlig ikke er fantastisk til det dér blogging. Man skal tage det, for hvad det er. Og bør være. Hyggeligt og underholdende. Tak og fortsæt endelig som du gør, Trine!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh ja, jeg kender det alt for godt… Man kigger på sit kedelige (lorte)liv, man kigger på de andre blogs, og tænker; Er der nogen der gider følge med i min kedelige verden? Men ja, det er der… Jeg kigger af og til forbi din blog, og synes du skriver interessante og nærværende tekster. Du tør dele ud af usikkerheden, og det er stort, synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu har jeg tænkt hele dagen over dette indlæg, og må bare lige sige, at jeg støtter dig fuldt ud i, at der skal være plads til det hele på din blog. Det er der på min egen blog. Der er op og nedture. For jeg er op og ned – og jeg vil vise den jeg er. Er enig med Christine – så længe man poster hvad der føles rigtigt i maven, kan det ikke gå helt galt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem ka' I li'?