Hjælp til motorisk udfordring.

Body talk.

Hvordan har I det med jeres krop?

Jeg sværger, at ingen ville kigge på min – helt nøgen – og sige ‘HENDE DER, HUN HAR FØDT ET BARN’.

Men jeg er slet ikke der, hvor jeg er tilfreds. Overhovedet ikke.

Men jeg er så sindssygt taknemmelig for at jeg ikke har en krop, der vidner ret meget om den belastning den har været igennem. Og jeg er meget taknemmelig for, at jeg i mit stille sind har haft en ro omkring ‘det at komme i form’ efter at have født et barn.

Mit største ønske er, at kommende mødre lader være med at skænke det en tanke.

Det at komme i form efter en fødsel.

For guess what?

Der er kun så og så meget, vi hver især har kontrol over.

Jeg troede at jeg var dømt til at få en mave så blå, som hele fucking Smølfeland, af bare strækmærker og åreknuder. Det var, hvad både nære og fjerne fortalte mig.

I realiteten har jeg ikke fået et eneste strækmærke og jeg vejer det samme nu, som jeg gjorde da jeg var 18. Men elasticiteten er jo ikke det samme, og det har jo ikke en skid med graviditet og fødsel at gøre. Jo, der er tale om en masse ekstra kilo og en masse fucked up hormoner, men i virkeligheden er det jo ikke så slemt. Hvis man er gennemsnitlig, vel at mærke.

Når jeg er nøgen, så er det kun min kæreste og mig selv der kan se, at jeg har født noget indenfor de sidste 2 år. Andre ville aldrig kunne se det.

Min lange brune streg, der går fra navlen og ned – den er væk. Min store røv er næsten også væk – og det kan godt være at jeg savner de bryster som engang var lidt mere fyldige…..

Men bryster kan jeg få lavet og jeg kan stramme mig selv op i et svede-center den dag det begynder at irritere mig nok.

Jeg fornemmer at hele det der krops-halløj fylder enormt meget hos gravide eller kommende gravide. Og jeg synes det er synd. Det er bestemt ikke der ens fokus burde ligge. Uanset om man er mig eller om man er andre.

Det er klart, at hvis man er overvægtig så kan man ikke regne med, at de kører en full-body fedtsugning og opstramning under presseveerne.

Men ærligt talt, så har man jo heller ikke regnet med det udfald, vel?
Eller hvis man har taget 40 kilo på under graviditetet pga. andre skavanker eller kroniske lidelser, så kan man med god grund frygte ens post-graviditets krop. Men derfor er det jo ikke sikkert at det er så slemt?

Derudover, så synes jeg at det er en helt særlig respekt man burde give til sig selv og til sin krop. Både før, under, og efter det at have fået børn.

 

Mit indlæg er mest til de gennemsnitlige, der som jeg, er helt gennemsnitlige. Og til jer vil jeg blot sige, at det ikke er så slemt. Men det er også til alle andre. Og grunden til jeg siger det er, at der er så mange skrækhistorier derude. Man kan rent faktisk godt være både gravid, føde noget samt spise masser af kage bagefter, uden at ende op som et smørbagt uhyre, der udelukkende har ernæret sig hos Meyers og drukket full fat latte gennem hele barslen.

Det ER muligt at ligne sig selv (gennemsnitlig eller ej) bagefter. Hvis blot man har respekten og kontrollen med.

Dertil vil jeg sige, at rigtig mange ikke er herre over hvordan kroppen reagerer på graviditet. Men jeg synes bare det er vigtigt at dele. Således at frygten ikke overstiger glæden ved at få de der unger.

Her er min mave f.eks. Og jeg har ikke gjort ret meget for det.

20140813-151651-55011700.jpg

indlægget kan indeholde add links

24 kommentarer

  • Nanna

    Dejligt, at du deler. Og skønt, at du bringer et vigtigt emne på banen

    Jeg er enig med dig i, at kropsfokuseringen er overeksponeret.

    MEN! Jeg tror også, man skal passe på med at sige sådan. Jeg har ikke født noget/nogen endnu, og du er kommet skønt ud på den anden side af din graviditet, men der er altså også andre, som – på trods af gennemsnitlighed og sund livsstil med alt hvad det indebærer – kommer mindre skønt ud på den anden side. Hvor kiloene ikke vil rasle af, selvom man ammer hurtigere end en hest i galop, og hvor strækmærkerne er utællelige eller det der er værre.

    Hos dem forstår jeg umådelig godt, hvorfor fokuseringen er stor. Hvis det var/bliver mig, ville kroppen fylde MEGET. Som i rigtig meget!

    Det ér bare ikke nemt med den skide skønne krop. Vi har den alle sammen, men de fleste af os slås også med den på et eller andet plan. Fysisk som psykisk.

    Respekt for alle, der kommer igennem deres graviditeter. Skønt som uskønt. Sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor har du ret! Da jeg ventede mig første gang bekymrede vægten mig rigtig meget. Endte med ca 17 kg i plus, og 6 mdr efter var det hele væk. Anden gang lukrerede jeg på den viden, og ærlig talt, så har hele vægt issuet aldrig lagt mig fjernere. Tjek lige hashtagget #kærlighedsmave på Instagram. Jeg har gang i en revolution 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Først og fremmest tak for en super blog og et meget rammende indlæg!:-)

    Jeg er gravid og skal føde om 11 dage (forhåbentligt) og jeg går også med frygten for hvornår det hele sprænger i røde mærker og åreknuder!

    Jeg har endnu ikke fået nogen, men har helt fra starten smurt mig med diverse olier i frygt for at ligne en tiger når baby er ude!

    Og har allerede lagt planer for hvordan jeg skal i gang med at træne og komme tilbage til min normale okay fitte krop!

    Og det irriterer mig faktisk lidt! At jeg allerede inden ungen er ude, er så kropsfokuseret! Har mareridt om lange bryster og slapt maveskind og tjekket min maven hver morgen for mærker!

    Og tror jeg fælder en lille tåre når og hvis den første kommer – men så går det hele sgu nok alligevel! Og hvis jeg bliver så træt af mit spejlbillede at jeg ikke kan holde det ud, ja så må jeg til Polen og få rettet lidt op og ellers ned i Fitness Dk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Mange tak for et godt indlæg. Det har du timet rigtig godt for mig;) Jeg er gravid for første gang, og er i uge 24. Og i går opdagede jeg, at mine mavemuskler har delt sig lidt. Ikke meget, bare en fingers bredde ved navlen. Og jeg begyndte simpelthen at tude, da jeg opdagede det. Tanken om aldrig at få en pæn mave igen, at få en stor røv, strækmærker og hængepatter blev pludselig meget nærværende. Jeg er ellers normalvægtig, og grænsede til undervægt før graviditeten. Jeg har taget helt gennemsnitligt på og alle siger, at de kun kan se graviditeten på maven. Og alligevel kan jeg begynde og tude ved tanken om, at min krop bliver helt anderledes. Mest fordi jeg kun er 24.. Og hvordan ser de fleste kvinder på 24 ud.. I min omgangskreds er de fleste i hvert fald enten slanke eller muskuløse med stramme numser og pæne maver. Og det går mig lidt på, hvis jeg aldrig kommer tilbage dertil.. Jeg kan ikke rigtigt overbevise mig selv om, at jeg bliver en “goddamn tiger who earned her stripes”, hvis jeg får en milliard strækmærker. Og jeg har også svært ved, hvis maven aldrig bliver nogenlunder flad igen. Brysterne kan sættes tilbage på plads, hvis jeg en dag får lyst til det. Men det er jo lidt mere kompliceret med alt det andet.

    Dog har jeg det også sådan, at det nok ikke er dér mit fokus kommer til at være, når jeg har født. Men lige nu har jeg bare virkelig god tid til at gå og glo på mig selv i spejlet og blive nervøs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for en kærlig opsang. Sidder her, i 7. måned og tænker netop på de svulmende hofter og vandede ankler og tænker på konsekvenserne på min krop. Dejligt med lidt opmuntring fra en gennemsnitlig dansker til en anden :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rent tilfældigt var jeg på vægten idag – i anledning af at min halvandetårige basse var på, det var første gang siden han fyldte 1 for os begge to. For ham var det +500 g – for mig overraskende -4 kg. WTF?? Altså jeg har SLET ikke lagt mærke til det – for jeg kan altså stadig ikke helt passe mine jeans fra pre-preggo tiden. Jo lukkes kan de men så skal jeg også tilbringe dagen stående 🙂

    Så tingene sidder nok bare anderledes end før. Det er jeg helt OK med. Er også mega-gennemsnitlig, tog 12 kg på, fik 1 (igen but why?) strækmærke, har ikke fået større fødder men til gengæld tabt en del hår som nu vokser ud igen i komplet modsat retning end resten.

    Det eneste jeg synes er pisse-træls er at ungen kun ville ammes 2 måneder. Jeg har dælme sagt farvel til mine bryster sådan for evigt pga 2 måneder! alene af den grund bliver vi nød til at få flere børn som skal ammes livslangt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    First of all – hvor er du bare pæn!
    Second. Ikke alle er så heldige. Jeg har født to børn og vejer nu ca. 10 kg mere end før jeg fik børn. Jeg har altid været tynd/slank og nu er jeg så bare normalvægtig. Jeg har ikke taget overdrevet meget på i nogle af mine graviditeter, og jeg har KAMP-ammet begge mine børn. Det til trods sidder der altså stadig ret så mange ekstra kilo på mig. Bevares, der er også røget lidt kage indenbords under tiden 😉
    Efter første barn blev min mave ret så pæn igen, men nu knap et år efter fødslen af barn nr. 2 er det desværre en lidt anden historie. Lidt strækmærker er kommet til og den er ærligt talt ret slatten, maven.

    Desuden er mit underliv (bækkenbunden) så fucked efter to hårde graviditeter og fødsler, at jeg går til genoptræning og stadig ikke må lave noget der minder om træning der kan belaste den. Og så er det sgu svært at komme de ekstra kilo til livs.

    MEN, når alt det er sagt, så er jeg så enig i, at man fandme skal hylde og salute sin krop for det job den har udført. Dybest set synes jeg at 10 kg og lidt små strækmærker er billigt sluppet for af have bygget de to fineste mennesker i verden. Amen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tenned

    Hmm.. Jovist altså.. Sidder her og blev for én gangs skyld lidt stram i betrækket over et af dine ellers skønne indlæg. For, som Nanna også siger – tror man skal passe lidt på med sådan en kommentar. Du har fuldstændig ret i, at tanken om ens post-gravide-krop da aldrig skal overskygge det dejlige ved at være gravid samt at føde og blive mor, MEN.. det er også bare lidt nemt at sige, når man/du er en størrelse.. hvad? 36?
    Personligt tog jeg knapt 25 kg på under min graviditet. Godt med væske i den ganske krop (min NÆSE blev sågar større!), og det forsvandt selvfølgelig efter et par uger. Derudover tabte jeg nogle åbenlyse kilo grundet baby, moderkage m.m. Men, tilbage sad jeg altså med +15 kg, da jeg efter 3 uger ufrivilligt måtte stoppe med at amme. Og 15 kg, dét er sgu meget. Så jeg ku’ altså ikke både “være gravid, føde noget og efterfølgende spise masser af kage”. Desværre. I wish.. Jeg må istedet spise sundt og dyrke motion, og det er fanderme hård kost, når man også har en baby, der skal passes. Strækmærkerne, som jeg også har – de er mig til gengæld meget ligegyldige. Det er mine mor-mærker, og de gemmes nemt væk under tøjet. Det gør kiloene ikke lige så nemt, desværre, og de generer mig sgu. Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med dette – ikke skræmme de gravide og forventningsfulde i hvert fald – men måtte lige ud med det. “Embrace” din post-gravide krop, det er sikkert slet ikke så slemt. Ej, det er for nemt at sige. Øv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor har du ret, Trine!
    Min krop er meget blødere efter podens ankomst i 2012 – det være sig både babser (som stadig er på arbejde 3 gange om dagen) og maveskind – og mavemusklerne har stadig ikke trukket sig sammen… Men jeg har aldig været gladere for min krop end jeg er nu. Når jeg kigger på rullegardinet på maven og tænker på den flotte mave, der var engang, så ryster jeg på skulderne, for det er i virkeligheden ok jeg er faktisk rigtigt godt tilfreds alligevel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Så sidder man her, med sin 7-måneder gamle baby, stadig iført graviditetsbukserne, for det er de eneste min mave kan være i, og tænker “Godt for dig….”. Det er meget muligt at man ikke skal tage sorgerne på forskud. Men når du nu, tilsyneladende, er så heldig at du kan spise stort set alt uden det gør noget, så synes jeg det er lidt fejt at skrive et indlæg der fortæller os andre hvad vi skal føle. Det gør mig lidt ked af det, og jeg følger ikke din blog for at føle sådan.. Jeg håber da at jeg på et tidspunkt finder overskudet til at komme i form igen, og at det lykkes for mig at komme i mit gamle tøj. Indtil da er det bare sådan lidt øv at få at vide at det ikke betyder noget. Bare lidt tanker herfra, om en ellers sjov blog. Jeg foretrækker de indlæg hvor du forsøger at se problemerne fra den humoristiske side 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg er virkelig ked af det! Men jeg synes at det er et vigtigt indlæg. Det gør mig ked af det, at du ikke er i den gruppe jeg henviser til. Og det gælder mange andre udover dig! Men der sidder bare så mange gravide derude, som frygter forandringerne. Jeg kan kun skrive ud fra mit eget og i dette tilfælde, så stemte det bare ikke overens med dit. Jeg kan ikke ramme plet hver gang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Majken

      Jeg forstår godt din pointe om at slappe af og nyde alle de dejlige ting i stedet for at fokusere på det negative, og det er jeg helt enig i. Jeg er bare uenig i din måde at formulere det på, men det er selvfølgelig din blog, og dermed dine ord. Jeg har læst dit indlæg hvor du undskylder, og det sætter jeg pris på.

      Om jeg er målgruppen.. Det er jeg vel ikke, idet jeg kun har tabt halvdelen af de knap 15 kg jeg tog på. Jeg fejlede ikke noget der gav anledning til ekstra vægtøgning, andet end at jeg ikke havde overskud til at motionere som jeg gjorde før jeg blev gravid. Jeg håber derfor selvfølgelig på de fleste overskydende kilo kommer til at ryge, men det kommer ikke til at ske af sig selv.

      Om ikke andet så har sit indlæg i hvert fald givet stof til eftertanke 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Majken – øv at du har det sådan med dig selv! Jeg er simpelthen nødt til at foreslå dig at købe lidt nyt tøj. Det gør faktisk (hvor overfladisk det end lyder) en forskel at have noget nyt og lækkert, som man kan passe og som ikke venter på at man liiiige taber de dér kg. Det behøver ikke koste en bondegård. H&M, Zara eller Vero Moda er fine steder at shoppe. Et par bukser, du kan være i NU og som ikke handler om graviditet. Et par bluser og måske også en kjole, der er til at amme i, og som får dig til at ligne en million, selvom du måske ikke føler dig helt tilpas i den krop, du har lige nu.

      For nogle tager det længere tid end andre. For nogle bliver det aldrig helt det samme. For andre går det ret let.

      Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Majken

      Hej. Shoppingturen er allerede planlagt, for jeg er helt enig 🙂 jeg sidder dog heller ikke og har det dårligt med mig selv på daglig basis, og jeg har flere kjoler, nederdele og bluser der passer fint, jeg mangler kun lige de lækre jeans 😉 Men uanset om jeg har tøjet eller ej, så følte jeg mig provokeret for det kommer til at kræve en del fra min side at komme ned i samme størrelse som jeg var før, hvis det da overhovedet kan lade sig gøre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Scheel

    Tak for et fint indlæg.
    Jeg har ikke prøvet at være gravid i mere end 4 mdr. Tabte min lille skat, og gik selvfølgelig ned på det, brød med kæresten and so on. Og alligevel gruer for den dag, jeg skal gennemgå en graviditet. Jeg er ikke bange for at tabe barnet igen (kan slet ikke overskue den tanke, så jeg lever i denial), men jeg er bange på grund af min krop. Jeg har i mange år kæmpet med bulimi, og min vægt har været i alle boldgader. Lige nu sidder jeg 27 kg tungere end mindstevægten, og kan ikke engang gennemføre en 3 km på under 15 minutter. Fiasko. Tanken om at jeg højst sandsynligt bliver endnu tungere, den dag, jeg er rask nok til børn gør, at jeg overvejer en ekstra gang, om det er noget jeg kan håndtere. Jeg ønsker at være mor mere end noget andet, men jeg ved ikke om følgerne af graviditeten vil gøre mig syg igen.
    Jeg beklager for en rodet kommentar, jeg har haft en lang dag. Men du fik i hvert fald sat tankerne i gang hos mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Tak for endnu et godt indlæg! Jeg var (modsat mange) ikke så bekymret for min krop, da jeg blev gravid. Jeg tabte for ca. 10 år siden 30 kg og havde derfor i forvejen strækmærker i massevis samt en lille delle eller to. At jeg nu her ti mdr. efter fødslen vejer en 7-8 kg mere end før graviditeten skyldes udelukkende, at der gik for meget snack i den under min barsel. Kun arret fra det kejsersnit, som det hele desværre endte i, kan ses – og det er jo ikke ligefrem noget, jeg går rundt og flasher.
    Jeg kan dog godt forstå frygten hos dem, der var slanke før graviditeten. Det kan godt være, at strækmærker og deller er et skræmmescenarie. På den anden side er det vel ikke så slemt, at andre kan se, man har et barn? Eller er det bare mig, der ikke kan sætte mig ind i, hvordan normalvægtige har det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kristine

    kære Trine jeg kan sagtens forstå at nogle, der har haft svært ved at smide kiloene, kan føle sig lidt stødt. Men pointen er helt spot on, synes jeg. Jeg har en søn på 1,5 og er nu tilbage på normalen, tog 20 kg på (er normalvægtig) og ammede fuldt 1 år, men de sidste 6 kg blev ligesom bare hængende…og jeg har gået sindsygt meget op i det, siden jeg var gravid. Ville nu ønske at jeg havde slappet lidt mere af. Det er jo ligesom nu, hvor jeg får min nattesøvn at overskuddet til for alvor at gøre noget v kroppen, er der 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Ej jeg bliver nødt til at kommentere dette…. En ting er strækmærker, slatten hud og en liiidt løsere krop efter fødsel – DET er man ikke selv herre over, og hvor er det øv.
    MEN jeg kan ikke forstå dem der siger “øv jeg har født og nu vejer jeg 10 kg mere”. Men nok vilje styrke kan de jo godt smides. Det er jo ikke fordi at man efter en fødsel pludselig ikke kan tabe sig mere????

    Alt det handler om er sund kost og en masse motion. Og jeg VED godt det er svært med små børn. Jeg har to piger med 16 mdr mellemrum, den yngste er nu 1½ år – men jeg har hanket op i mig selv om trænet som en gal. Enten hjemme på gulvet med pigerne, eller når de sov. Og så har jeg løbet som en gal…

    Hvor der er vilje er der altså vej. Det er UMULIGT at bibeholde en vægt, hvis man indtager færre kalorier…
    Så jeg undskylder mit indlæg, men det er bare lidt for nemt at undskylde en vægtstigning med graviditet… I hvert fald i min verden, men vi er jo forskellige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Jeg blev egentlig ikke specielt stødt over indlægget. Det er jo rigtigt, at man ikke skal skræmme de gravide med grumme historier. Og godt for dig, lortemor, at din mave er flot 🙂 – og thumbs up flot at turde lave et så udansk indlæg!
      Jeg blev til gengæld lidt stødt over denne kommentar. Jeg har altid været slank, men tog omkring 20 kg. på under min graviditet. Min fødsel var i bogstaveligste forstand ved at tage livet af mig, og grundet den voldsomme fødsel kunne jeg knap bevæge mig de første par måneder. Da min søn var seks måneder fik jeg rekonstrueret mit underliv (!) og først da kunne jeg gå en tur med ham. Pga. konstante smerter og ture ind og ud af hospitalet fik jeg en fødselsdepression – sådan en giver ikke mere energi, skulle jeg hilse og sige. Derfor provokerer det mig temmelig meget at få at vide, at jeg bare skal tage mig sammen for at tabe de sidste kg.
      Jeg har viljestyrke, for jeg har overlevet en sådan fødsel, jeg end ikke vil ønske min værste fjende skal opleve, jeg har overlevet et sandt smertehelvede i seks måneder og jeg har overlevet en fødselsdepression. Men jeg kan stadig ikke træne her 9 måneder efter pga. fødselsskaderne.
      Så det er ikke altid et spørgsmål om mangel på viljestyrke!! Tænk venligst over det næste gang du ser en mor med en gammel baby på armen og lidt for mange kilo på maven.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      For god ordens skyld, så vil jeg lige pointere, at det ikke er mig der har skrevet kommentaren du besvarer 🙂 jeg står altid som Lortemor når jeg svarer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sandra

      Mon ikke folk i din noget usædvanlige situation er lovligt undskyldte – det er trods alt (og heldigvis for det) de færreste, der gennemlever den slags ved en fødsel.
      Jeg tror bare der desværre er en generel holdning til, at nu har man født et barn og så ser kroppen bare sådan ud. BUM. Man har ikke overskud eller energi til at få trænet eller spist sundt, men samtidig bander man de ekstra kilo langt væk og bliver fornærmet, når nogle mener, at man “bare” skal lukke munden og lette røven.
      Jeg fødte for 1,5 år siden og er nu gravid i 6. måned igen – min krop er heller ikke som før, selvom jeg “kun” tog 12 kilo på (som var væk igen 14 dage efter fødslen), men min krop ligner en (tynd) ballon, hvor luften er gået ud! Men jeg KNOKLER for at få den strammet op – selv nu hvor jeg er gravid igen.
      Min mand siger altid “Gør noget ved det, som du kan ændre – og hvis det ikke kan ændres, så lad det ligge” – så til dem, der er kede af deres vægt eller en slatten krop – KOM IGANG – for det kan altså sagtens ændres 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Lige præcis Sandra!
      Og Sidsel – jeg forstår ikke helt du føler dig truffet, når din situation er en ganske anden, som jeg naturligvis har alt respekt for at du er kommet ud på den anden side af.

      Det jeg mener er bare, at det er SÅ nemt at undskylde sine +10 kg med en fødsel, og det er jeg lidt træt af at høre på… (igen ikke henvist til dem med fødselsdepressioner og andre komplikationer) MEN jeg havde altså ikke nemt ved at smide kiloene anden gang, jeg kæmpede mig gennem sund kost og træning/løb FORDI jeg synes det er det værd. Jeg elsker at se mig i spejlet og vide at jeg har gjort noget ved de ting jeg selv er herre over. At maven så aldrig bliver helt stram, det kan jeg leve med.

      Jeg ved godt min kommentar var hård, men det er bare i bund og grund kun en selv som kan ændre på noget…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Puha, hvor er din kommentar da bare generaliserende og nedladende. Der kan jo for pokker være mange grunde til at man ikke ‘bare lige’ taber de der 10 kg. Jeg synes egentlig ikke at jeg skylder dig at retfærdiggøre for mine grunde, men lad venligst være med at tro at jeg (og andre i samme båd) er så dumme, at vi tror man bare kan æde løs og samtidig tabe sig. Den tror jeg sgu egentlig at vi har luret!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg har to tatoveringer fra mine teenageår, som jeg hellere vil have fjernet, end de strækmærker og mit ar fra kejsersnittet. Rent faktisk bliver jeg aldrig ked af det, når jeg ser på det, fordi det minder mig kun om en af de mest fantastiske oplevelser i mit liv. Kort efter det akutte snit blev til, hørte jeg min skønne, skønne datters overraskende høje gråd (så var jeg da sikker på, at lungerne ikke fejlede noget), og det øjeblik det glemmer jeg aldrig. Tror måske jeg tænker på det oftere end jeg ville have gjort, fordi jeg bliver mindet om det af arret. Strækmærkerne er da ikke kønne, men de vil blive mindre markante med tiden, og minder mig om graviditeten. Vil være stolt af det, så jeg også kan lære min datter, at det er ok, at se ud som man gør. Kroppen bærer jo på ens livshistorie (desværre også den om de grimme tatoveringer, men det kan man jo også lære noget af). Og jeg er helt enig med Trine i, at man ikke skal frygte sin postgravide krop, men respektere den, for hvad den har præsteret. Sidder her et halvt år efter og fatter det stadig ikke helt. Vejer selv 12 kg for meget efter fødslen, og det er ikke det hele der er kommet på under graviditeten, men istedet for at skulle bruge en masse penge på nyt tøj, har jeg været ved diætist, og det er de bedste 1500 kr jeg har brugt længe. Har fået lavet en plan der passer til at jeg ikke er særligt aktiv, så jeg kan tabe mig uden at motionere, og så kan jeg tage det stille og roligt i forhold til at komme igang med at motionere igen. Det er en nem plan og det kan Virkelig anbefales. Har tabt otte kilo på ca otte uger. Nå det sidste, det var nu bare for at sige at alt håb er ikke ude 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp til motorisk udfordring.