Body talk.

Et lille undskyld.

Åh, jeg er virkelig ked af at I var nogle der blev triste over mit indlæg i går. Det var slet, slet ikke min intention.

Det var ment som en kærlig opsang og et forsøg på at mindske bekymringerne hos dem der frygter kroppens belastninger og forandringer efter en graviditet.

Det var ikke min mening at være en blærerøv, ej heller at pege fingre ad andre.

Det er et vaskeægte bevis på, at jeg ikke altid kan ramme plet. At når jeg skriver ud fra egne erfaringer, så vil der altid være nogen der falder ud fra kategorien. Og det var altså det der skete i går..

Jeg er ked af hvis jeg har gjort jer kede af det.

Det var dog noget jeg havde på hjerte, fordi jeg også synes det er vigtigt, IKKE at male fanden på væggen. Der er så lidt man kan gøre ved den måde vores kroppe reagerer på den slags. Og det var vigtigt for mig at vise jer, at man godt kan komme ud på den anden side, uden at føle sig helt ødelagt fysisk. Og på trods af, at jeg udmærket godt ved at det ikke er alle der kan se sig så heldige, så er det stadig en vigtig information.

Naturligvis har jeg også fået strækmærker, slatne bryster og er blevet helt tyndhåret. Min røv er slap og mit maveskind er på ingen måde stramt. Men jeg er bare positivt overrasket over, at den kan gå fra at ligne en luftballon, til at se bare nogenlunde normal ud bagefter. Og det er en vigtig ting at få ud, synes jeg.

Igen, et levende bevis på, at jeg bare er et menneske – og at jeg ikke altid kan ramme rigtigt, uanset hvor hårdt jeg prøver.

Kæmpe kadeau til de af jer, der har lagt kommentarer og fortalt mig at I har følt jer triste over de ting jeg har skrevet. Det kræver ikke så lidt – og det er kæmpe modigt af jer at dele jeres meninger og oplevelser herinde. TAK!

20140814-145622-53782543.jpg

14 kommentarer

  • Sarah

    Tak for undskyldningen! Jeg følte mig meget ramt og ked af dit indlæg! Har altid irriteret mig over, når slanke mennesker, der aldrig har kæmpet med vægten, kommer med den slags kommentarer. For vi er altså rigtig mange, der ikke er lige så heldige!
    Mange af os er nødt til at indse, at vi aldrig får vores kroppe tilbage i samme stand! Så selvom din pointe er god, så er den bare ikke rigtig for rrigtig mange mødre! Jeg prøver at minde mig selv om, at jeg jo har skabt jordens to dejligste og smukke unger, og at derfor må jeg jo også være smuk, når jeg bliver lidt for træt af ar, strækmærker, de ekstra kilo osv:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Nu var jeg ikke selv en af dem der kommenterede i går – jeg er endnu ikke nået til baby-stadiet i mit liv, så jeg ved af gode grunde ikke så meget om kroppen før/efter graviditet. 😉 MEN, hvor er det bare dejligt at se, at du rent faktisk kan tage kritik til dig på en konstruktiv måde. Det kunne rigtig mange bloggere lære noget af! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mahsa Kjøng

    Kære lortemor.
    Har selv en søn på 1 år og har været både i den ene ende været tæt på at få graviditet diabetes og efterfølgende tabt mig så voldsom at folk troede jeg sultende mig selv. Det skal lige siges at jeg før i tiden, havde en elevator vægt. Voldsom træning og pludselig ingen træning pga. Graviditeten.

    Min mand er trænings freek og var meget bekymret for om jeg ville blive en flodhest i min graviditet. Det gjorde jeg så ikke lige! Efterfølgende var han bekymret for om jeg ville tage på imens jeg ammede da jeg spiste en hel del chokolade…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Viberg

    Du har min fulde respekt. Som endnu ikke mor, men forhåbentlig inden for de næste par år, er kroppens forandringer noget af det jeg har i tankerne.
    Deriblandt forholdet, sex drivet, selvværdet, mor rolle, kæreste, veninde…
    Altså de roller man har normalt som jo bliver vendt lidt på hovedet. For mig var det et befriende indlæg, og dejligt at læse de kommentarer selvom mange havde andre følelser og holdninger.
    Kære lortemor, du er god til at ukomplicere tingene, god til at sætte tingene på spidsen, og mest af alt pivmodig for at turde dele det med os.
    Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, det er ærgerligt, at du har fået så meget kritik på dit indlæg i går – jeg forstod godt hvad du mente.

    Den første graviditet, den første fødsel og det første barn er noget særligt og det kommer aldrig igen. Man kan godt komme til at glemme det, når man bekymrer sig over noget som man hovedsageligt ikke har kontrol over – før, under og efter fødslen.

    Jeg læser ingen ‘fingerpegning’ i indlægget i går, men det er måske fordi jeg ikke selv føler mig ramt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne Mygind

    Kære Lortemor.
    Jeg er helt enig med hvad Ditte skriver.
    Dette er ingen kritik af dem, der kommenterede på dit opslag (jeg læste dog ikke kommentarerne), men jeg synes også den er lidt gal, hvis man ikke engang kan have sin helt egen personlige mening om sin egen krop, uden nogen føler sig trådt på. Følelser kan man naturligvis ikke selv styre, og det er ærgerligt hvis nogen derude blev triste af dit opslag, selvom jeg syntes jeg meget tydelig kunne læse at du ikke på nogen måde dikterede hvordan man burde se ud, sådan efter et par børn, eller på nogen måde blærede dig med din fine (for mig: slanke mave)
    Indrømmet, jeg har lidt for mange kilo på min krop, men følte mig ikke selv ramt af dit blogopslag, helt omvendt tænkte jeg “dejligt for dig”, for i min optik er du fit og fin.
    At du så synes det blævrer her og der og at du ikke er 100% tilfreds er sgu også en ret om en holdning du må have – og ytre dig, samt fotodokumentere må du også have lov til, uden nogen skal stejle over det!
    Og så synes jeg det er enormt stort af dig ligefrem at undskylde- selvom jeg ikke mener du har noget at undskylde for.
    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Kære Lortemor.
    Jeg er helt enig med hvad Ditte skriver.
    Dette er ingen kritik af dem, der kommenterede på dit opslag (jeg læste dog ikke kommentarerne), men jeg synes også den er lidt gal, hvis man ikke engang kan have sin helt egen personlige mening om sin egen krop, uden nogen føler sig trådt på. Følelser kan man naturligvis ikke selv styre, og det er ærgerligt hvis nogen derude blev triste af dit opslag, selvom jeg syntes jeg meget tydelig kunne læse at du ikke på nogen måde dikterede hvordan man burde se ud, sådan efter et par børn, eller på nogen måde blærede dig med din fine (for mig: slanke mave)
    Indrømmet, jeg har lidt for mange kilo på min krop, men følte mig ikke selv ramt af dit blogopslag, helt omvendt tænkte jeg “dejligt for dig”, for i min optik er du fit og fin.
    At du så synes det blævrer her og der og at du ikke er 100% tilfreds er sgu også en ret om en holdning du må have – og ytre dig, samt fotodokumentere må du også have lov til, uden nogen skal stejle over det!
    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg synes slet ikke, der er noget du skal undskylde for! Du har din krop, og du har ret til at have en holdning til, hvordan den har set ud/ser ud/skal se ud. Folk skal slappe AUF, og hvis de føler sig trådt på, er det nok fordi de selv mangler lidt graviditetskilo. Jeg tog 20 kg på under min graviditet og brugte det meste af min graviditet på at punke mig selv, fordi jeg var så dum at læse de her graviditets-fora, hvor folk himler op om, at man kun skal tage 12 kg på. Men altså, 2 måneder efter var mine 20 kg væk og jeg ammede ikke engang. Så jeg tilslutter mig dig, man kan altså godt blive nogenlunde normal at se på efter man har født.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lige lært indlægget fra igår og dette og jeg synes begge er rigtig fine. Vi er alle forskellige og når vi er gravide sker der forskellige ting med vores krop, nogen er mere heldige end andre og det kan vi ikke lave om på. Men jeg synes godt at man kan fortælle om ens egne erfaringer og fortælle det ikke altid er SÅ slemt som man hører (men det kan jo også være slemt for andre…). Vi er alle forskellige og vi bør alle kunne komme med vores individuelle historie uden at andre bliver kede af det eller føler sig trådt på!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg synes det var dejlig at læse. Jeg er 5 uger post. graviditet og har stadig 9 kilo der gerne måtte forsvinde 🙂
    Mennesker er forskellige, men dit indlæg i går, gav mig i det mindste et håb om, at min krop gør dig kunsten efter – og det vælger jeg at tro på de næste to år 😀
    Tak for en herlig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er overhovedet ingen grund til at undskylde. Du tager udgangspunkt i dit liv og din krop – der må man lissom regne med når det er din blog. Du dikterer ikke hvordan folk skal se ud og tænk sig at man ikke må have lov til at vise sin glæde over, at man har en krop der ikke bærer præg af at have været gravid. Forstår ikke at det kan støde. Skrev faktisk selv et lignende indlæg igår – med udgangspunkt i min krop og min utilfredshed – men er glad for at det ikke blev læst af så mange, for så havde jeg da fået hakket snuden af… Du er hermed føjet til min Bloglovin’ liste:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kaya

    Åh er så træt af når bloggere føler de skal undskylde, fordi folk tager deres indlæg alt for personlige… Syns slet ikke der er noget at undskylde for. Dejligt positivt indlæg du skrev. Ingen er ens og du fortalte bare din personlige historie (sjovt nok også din blog). Typisk dansk at man skal undskylde fordi man fortæller man er sej 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er en af dem, der godt kunne have følt mig ramt af dit indlæg. Efter to fødsler sidder der stadig 15 kilo for meget fast, åreknuderne på mine ben poppede alt for hastigt frem (og jeg kan ikke grine og hoppe på trampolinen samtidig), og din krop og fine mave ville jeg gerne bytte med 🙂

    Men jeg læste også linjen, at ‘det her indlæg er primært til gennemsnitskvinden …… ‘, og så vidste jeg godt det ikke var mig.

    Jeg synes du havde en rigtig god og vigtig pointe, og den var der desværre alt for mange der overså, fordi man straks læser subjektivt og egne følelser ind i det.

    Du må ikke stoppe med at skrive dine tanker ned om sådanne nogle lidt touchy-feely emner 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg er nu 3 mdr. post prego og er egentlig i store træk også godt tilfreds med min krops reaktion. Synes stadig, jeg ser bedst ud med baby i favnen, så alle kan se hvor den slatne numse kommer fra 🙂 men følte mig ikke hverken ramt eller provokeret af dit indlæg i går. Måske er det fordi kiloen er væk, måske er det fordi det ikke gør mig så meget med den slatne numse – jeg ved det ikke… Jeg bliver til gengæld ret så træt i hovedet, når mor-bloggere skriver om deres poder, der uden afbrydelser og problemer sover fra 20-08 – det gør min IKKE! Så det er jo bare forskelligt hvad man bøvler med “på den anden side”. P.t. byttede jeg gerne et par ekstra kilo på sidebenene for et par ekstra timers søvn, men græsset er jo som bekendt altid grønnere…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Body talk.