Den satans jul.

Be good.

Nu og da rammer jeg en eller anden mur. En form for træthed eller irritation over hele den virtuelle verden. Muren er størst, når jeg igen og igen oplever at se ting i medierne eller på blogs som går viralt.

Her til morgen var det en youtube video, lagt op af en ung pige, som samme nat, videoen blev delt, blev fundet død. Hun havde begået selvmord, og den knap 8 minutter lange video var et farvel, et brev og fuld af årsager til, hvorfor hun valgte at tage sit eget liv.

En del af videoen indeholdte beskeder og kommentarer fra internettet. Af den ikke så rare slags.
Tør slet ikke tænke på, hvor stort et problem det er blandt teenagere. Tror virkelig det er slemt. Har i hvert fald lagt mærke til tonen på f.eks Fie Laursens blog og Instagram. De ting der bliver sagt om hende, er virkelig hårde.

En anden ting jeg har oplevet i disse dage, er hvad der sker når man tager en artikel – udgivet på ét medie, med en meget specifik målgruppe – udgiver den på et helt andet medie, med en helt anden målgruppe, og giver den en ny overskrift.

I kan se artiklen HER

Eller i dens oprindelige form HER

Og siden er artiklen gået viralt og de forskellige kommentarspor stikker naturligvis helt af på facebooksiderne. Mange synes at artiklen er modig og har stor forståelse for de ting der bliver sagt i den.

Og de ser måbende til, mens andre kaster deres uforbeholdne mening efter en person de ikke kender. Og i øvrigt danner sig enormt mange tanker og peger deres store og fede fingre på hende, mens de sidder derhjemme med instant kaffe og småkager og nærlæser BT, Se & Hør eller Ekstra Bladet for Breaking News om små kendisser i Danmark.

Og jeg er nok mærket af historien på to måder. Et er, at jeg har det på akkurat samme måde som Sisse. Jeg har fandeme også dage hvor jeg ikke vil være mor. Og jeg hadede sgu også at være på barsel. Men mine tanker blev heldigvis ikke bragt i BT, men på eget domæne, hvor jeg selv kunne styre slagets gang, og de kommentarer der kom ind.

En anden ting er, at jeg kender Sisse ad omveje. Hun er en af Svennes gode kollegaer fra P3, og danner jo så par med Esben Bjerre, som Svenne arbejder sammen med i det daglige. Og fordi jeg kender deres historie og ved at Sisse er pisse sej og klog – så irriterer det mig, at læse alle de kommentarer om ‘tvangs sterilisering’ ’stakkels barn’ ‘hun skulle aldrig få lov at få børn’.

For disse kommentarer kender jeg alt for godt. Der er også flere der har meldt ud, at jeg ikke burde have fået er barn. Men guess what? Det fik jeg. Og jeg gør det aller, aller bedste jeg kan.

Jeg er slet ikk i tvivl om at Sisse er sej nok til at ignorere alle de latterlige mennesker der ytrer sig om hende online. Problemet er bare, at det ikke er alle der er så seje. Jeg er somme tider sej. Andre gange er jeg svag og usikker.

Jeg kan godt mærke, hvordan mine billeder bliver scannet. Hvordan folk kommenterer på alt, fra hvordan Alfreds cykelhjelm sidder, til hvorfor han har sin sut i munden om dagen. Til hvor rodet vores stue er, eller hvad jeg giver Alfred at spise.

Dagligt tikker der kommentarer ind, både på bloggen og på Instagram, som er tanker folk har om mig, Alfred, bloggen eller andet. Og det E R hårdt, at skulle rumme det hver eneste dag.

Naturligvis er der overvejende positive ting. Men der er altså også mange meninger og udbrud, som er lige i overkanten af, hvad jeg selv ville smide ud i cyberspace.

Jeg føler mig ofte gransket. Når jeg smider et billede ud, så ved jeg at der sidder nogen i den anden ende, og scanner billedet for fejl og mangler. Hvorfor drikker Alfred stadig af en sutteflaske? (Fordi han sviner, når der er kakaomælk i) Hvorfor spiser han stadig med hænderne? Hvorfor ser han så meget Ramasjang? Hvorfor henter du ham først kl. 16, hvis du kan gå fra arbejde kl. 14? Hvorfor dit og hvorfor dat?

Jeg har svært ved at tackle sådan noget – og jeg er virkelig, virkelig glad for at der ikke automatisk ryger indlæg fra bloggen ud på andre medier. Jeg vil fandeme nødigt have besøg af Nationen-tilhængere herinde. Den måde vi efterhånden kommunikerer med hinanden online, den er ganske ulidelig.

Be good.

40 kommentarer

  • Jeg kunne ikke være mere enig Trine-fis <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Sødeste du ! … Ja vil altså ikke skrive lortemor, for det er du nok ikke, selv om det kan føles sådan nogle gange… Er der selv jævnligt.
    Nå… Ville egentlig bare skrive noget meget vist, om at du skal huske på, at de der sidder og peger med deres store fingre peger med tre fingre mod sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Du er den aller aller bedste bøfmor, der findes. Du skal ikke forsvare noget som helst!!! Nogle folk er smålige og dumme og det er ofte pga deres egen usikkerhed.
    Bum – eller bøf

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne Østerlid

    Jeg kan sagtens forstå dine tanker, og samme tanker har jeg, hvorfor jeg tøver med at oprette min egen blog. Jeg er i tvivl om, hvor meget jeg vil være i stand til at lukke ude, eller det vil sige, være i stand til at lade fare. Som jeg sidder her, tænker jeg, at jeg vil være god til det, men jeg er også typen, der ligger søvnløs over bagateller. Og så har jeg indtryk af, at det er de rosenrøde blogs, der vinder indpas nu her, og det kan jeg ikke rigtig overskue. For jeg er typen, der som dig, gætter jeg, gerne vil vise, hvordan hverdagen også er; nemlig fyldt af tvivl, kedsomhed, træthed osv. De rosenrøde blogs (som jeg kalder dem), er dem, der overvejende viser den ene side af livet og bevidst undlader at berette om de negative følelser. Hvilket giver mig, og måske en masse andre, en stræben efter noget uopnåeligt. Lidt ligesom på dem med på instagram-perfekte boliger, med utallige billeder fra samme vinkler og med nyt nips i ny og næ. Jeg får mere ud af at læse fra folk, som er uperfekt og jeg synes, det er fedt at læse om folk, der måske gør tingene på deres egen måde, og ikke på den samme for pøblen “accepterede” måde. Stort skulderklap og et kæmpe kram til dig for at være normal og for at være dig selv uden filter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Herskind

    Du er pisse sej. Punktum! Din blog er skøn, humoristisk og befriende at læse.
    Vi elsker jo vores børn, og måske træder vi ved siden af nu og da, men hey – vi overlevede da 80’erne og 90’erne, så mon ikke vores børn også overlever at bruge sut i dagtimerne og drikke kakaomælk af sutteflaske?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SigneH

    Du er pisse sej! Punktum.
    Din blog er så skøn, humoristisk og befriende at læse! 🙂

    Vi elsker jo vores børn, og måske træder vi ved siden af nu og da, men hey! – vi overlevede da 80’erne og 90’erne, så mon ikke vores unger også overlever at bruge sut i dagtimerne og drikke kakaomælk af sutteflaske?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SigneH

    Du er pisse sej! Punktum.
    Din blog er så skøn, humoristisk og befriende at læse! 🙂

    Vi elsker jo vores børn, og måske træder vi ved siden af nu og da, men hey! – vi overlevede da 80’erne og 90’erne, så mon ikke vores unger også overlever at bruge sut i dagtimerne og drikke kakaomælk af sutteflaske?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna

    Det er virkelig voldsomt, hvordan alle mener det er ok at have en mening om, hvordan det rigtige liv skal leves. Og med børn er man jo konstant et udstillingsvindue ift. At leve op til den rette mor norm, det pæne og rene hjem(har vi bestemt ikke) osv. Man bliver sgu træt, og jeg kan kun forestille mig, hvor slemt det må være, når man så er en offentlig person.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Nu siger JEG lige noget. Jeg synes, det er pisse hårdt at have en søn på 3 1/2 måned, og jeg glæder mig vildt til at skulle tilbage på arbejde. Det hjælper mig mega meget at læse dine indlæg og en historie som Sissels. Man kan sgu godt elske sit barn himmelhøjt og samtidig synes det er hårdt.

    Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Trine

    Jeg så godt kommentaren i går på IG omkring ALfreds cykelhjelm og tænkte virkelig “var det nu nøvendigt? skulle det lige med på et ellers super sjovt/akavet billede af Alfred, der – vigtigst af alt – har cykelhjelm på” ?

    Det var virkelig sådan et “godt” eksempel på, at man bare lige skal brokke for at brokke. Ville man sige det, hvis I måtte hinanden i S-toget? Er det virkelig så svært at lade et øjebliksbillede være et øjebliksbillede..? Og hvorfor overhovedet komme med den slags indvendinger? Og jeg er endda fuldt ud klar over, at det nok var af den milde slags kommentarer..
    Jeg nyder din bolg, fordi den er ærlig og upoleret. Det er sgu hårdt at være mor, og det at man siger det højt nogen gange og brokker sig højlydt eller for den sags skyld, tager jo INTET fra, hvor sindssygt vildt det egentlig er rent faktisk at være MOR for nogen. Hvornår blev det enten eller? “Glansbillede eller du er en dårlig mor..?” hvornår skete det..? Jeg har så meget respekt for, at du tør give så meget offentligt; jeg kan tit genkende tanker, jeg selv har haft i dine blogindlæg, og så en dårlig dag med lidt for meget idyl på de sociale medier, ja det er det sgu befriende at se Alfred med Ramsjang igen-igen og kakaomælk i flasken. LIge nu hitter popocorn voldsomt herhjemme, og der er vist noget med, at de ikke må få det før de er 3, men det giver mig ro til madlavning, mens drengene er optaget af tv og gnasken. Hvis jeg skrev det på en offentlig blog, ville jeg jo blive lunchet :o)

    keep it up!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Okay, der er så rimelig mange slåfejl mm i min kommentar – det gik lige lidt for hurtigt :o) Håber det forståes, og at jeg mente lynchet, ikke lunchet.. måske jeg bare er ved at være sulten.. :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg syntes det er så forbandet befriende med dine pisse fede blog indlæg samt Sisses ærlige og oprigtige artikel. Jeg har lige fået en dreng i august måned – og jeg er latterligt vild med ham, men hold kæft jeg også syntes det er hårdt. Jeg savner også mit arbejdsliv! Og det er faktisk super hårdt BÅDE at elske sit barn og have lyst til at være sammen med ham hele tiden MEN også have lyst til at have et liv, lidt ro, en selvstændig tanke – osv osv. Jeg elsker at mødre og mennesker som dig og Sisse lukker os andre ind i tanker som nogle af os også tænker men føler os alene med. Jeg er så død træt af det her barbie liv vi alle skal føre.. Lad mig dog være træt og syntes mit barn er et røvhul i et øjeblik. Og det at folk ikke læser hvor meget i elsker jeres børn og elsker at de er kommet til verden – i guder hvor er det sørgeligt. Lad ikke den slags mennesker ødelægger det for os andre – vi er afhængige af jer! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg er ikke fast læser, men kigger med i ny og næ – både på bloggen og instagram.. Og hvis det værste du gør, er at lade din søn bruge sut i løbet af dagen og drikke kakaomælk af sutteflaske, så skal du klappe dig selv på skulderen i stedet for at slå dig selv i hovedet. Ovenstående er indbegrebet af en hyggelig hverdag og en lykkelig barndom.
    – S

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Nogle mennesker er jo seriøst bare til at få lange løg over. Jeg fatter ikke, at folk har så travlt med at være “korrekte” og pege fingre ad andre. Kan vi ikke bare hver især passe vores eget? Det ville være så fantastisk altså! Jeg er ved at kaste op over de kommentarer, folk kan komme med. Bevares, jeg kan da tænke mit engang i mellem, men jeg holder det for mig selv, fordi det ofte ikke er særlig konstruktivt alligevel. Det ville være så fucking forfriskende, hvis folk bare gad indse, at vi alle er forskellige, og af samme årsager handler og tænker vi forskelligt. Og fred være med det! Det er jo ikke, fordi vi er på kant med loven eller noget. Det handler som oftest om petitesser som “Puha, der er rodet i Lortemors stue” eller “Den dreng er da for stor til at bruge sut”. De to ting er vist aldrig noget, der har skadet nogen som helst. Let it og, people. Træk vejret og klik videre, hvis du ikke kan lide det, du ser og hører. Den luksus har vi jo trods alt her på nettet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    På sin vis er jeg enig, men omvendt set er jeg også af den mening, at hvis man har behov for at fremvise sit liv til fuldt skue for omverdenen, så må man også forvente at man kan få nogle kommentarer som ikke stryger en med hårene. At tro det ville kunne lade sig gøre at slippe helt for den slags, er i min verden utopi.
    Vi er alle forskellige og ser forskelligt på hvad der er stødende – jeg finder det f.eks. forkasteligt at du lige præcis bruger Fie Laursen som eksempel. Dette skyldes, at jeg decideret afskyr hende og hendes måde at køre sin blog på, hvor hun bevidst reklamerer for uægte mærkevarer og fører sine læsere bag lyset, plus at hele hendes “show” med mobning blegner lidt, når man fra andre sider af har hørt om at hun selv har deltaget i mobningen af flere andre personer. Knap så synd for Fie som det blev fremstillet til i medierne – men det er jo netop det medier kan og gør, fremviser én side af en sag. I nogle tilfælde er det til fordel for personen (som i Fies tilfælde der virkelig har fået udnyttet hendes 15 minutes), og så er der sådan en som Sisse, hvor det måske har nogle følger hun ikke lige havde regnet med og som var så rare. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg grinede og lo, da jeg læste artiklen om Sisse. Det var SPOT on i forhold til mit første barn, også som 30 årig. Jeg var fandeme ikke parat til at blive mor og jeg havde SÅ mange sprutture jeg manglede at gennemføre inden jeg satte mig med brysterne fremme. Jeg panikkede fuldstændig og min mand måtte virkelig tale mig fra ikke at få en abort. Jeg frygtede ALT ved det, graviditeten, fødslen i særdeleshed, hvor grim kroppen kunne finde på at blive efterfølgende, manglende søvn, børn der ikke kunne trøstes osv. Og JA! Jeg er en af de forfængelige mødre der går VILDT meget op i om jeg fik strækmærker. Og ja, det er sikkert overfladisk, men jeg er røv ligeglad!
    Jeg havde lavet verdens længste liste over ting jeg var angst for, men til sidst fik min mand talt mig til fornuft og vi har idag hele to børn.
    Ja, jeg gjorde det fandeme igen, anden gang var det KNAP så forfærdeligt 😀
    Jeg ELSKER min børn overalt på jorden og ved ikke hvordan jeg skulle leve uden dem, men jeg vil fandeme også have lov at kalde en spade for en spade, en møgunge for en møgunge og have drukture, tømmermænd, fotos af barn med øl i hånden på mobilen, tegne skæg på dem som små (bare fordi jeg kan), hade at være på barsel, savne mit arbejde og tage til London i nogle dage uden børn og mand.
    Jeg vil til gengæld også elske min familie betingelsesløst, komme springende hver gang de øffer det mindste, blive hjemme fra job når de er syge, slæbe dem ind i vores seng om natten når jeg savner duften af dem, kysse dem til de bliver vanvittige, opdrage dem til at blive gode og høflige mennesker osv.
    Ved ikke helt hvor jeg vil hen med alt det her, men jeg har bare så tit læst indlæg på din blog hvor folk skriver grimt om dine tanker omkring moderskabet.
    Hvis de kendte mig, så ville de sgu hænge mig på torvet som en anden forræder. Jeg synes det er FEDT der findes “ligesindede” der heller ikke tager det at være mor så højtideligt og mener at hele ens liv handler om at servicere børn og være mor på den “rigtige” måde.

    Tak for en skøn blog, jeg elsker at læse hvert et ord! <3

    Kh Rikke

    En mor der aldrig har strikket noget, ej heller produceret noget med spelt.
    Til gengæld har jeg smugrøget på terrassen om aftenen. Kæft det er rart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      I love you.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lena

      Og heldigvis for verdenen er vi flere af din slags Rikke ;o) For det gør sgu da det til et sjovere sted at være…. hvis jeg selv skal sige det i hvert fald ;o) PS… du mindede mig lige om, at jeg SÅ meget trænger til endnu en London tur med veninderne… intet ansvar og det eneste der skal tages stilling til er næste butik, næste pub, næste bar, næste natklub.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er ved at være rigtig træt af den tone, der florerer på de sociale medier. Det er så nemt at pege fingre af andre, og hvor er det dog modbydeligt og uopdragent.
    Jeg kommenterer ikke så tit på de mange blogs jeg læser, men jeg bakkede op om dit facebook-link i går. I bund og grund må det være kvinder (og mænd?) med dårligt selvværd, som peger fingre.
    Jeg håber alle de “dårlige” kommentarer praller af på dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er som om, vi glemmer, at det vi skriver har en modtager. At der er et andet menneske i den anden ende, som får smidt ordene lige i fjæset. Tidligere tiders ubarmhjertige bodegasnak er flyttet med ud på nettet. Og det er ikke kønt, det er det virkelig ikke.
    Her skal være plads til mangfoldigheden – til debatterne – til diskussionerne og forskelligheden. Men her skal imho ikke være plads til intolerance, fordømmende kritik og ingen hensyntagen.

    Jeg er i øvrigt selvstændig og på barsel med min dreng på 3½ måned. Det er nemmere at passe et firma end at håndtere en skrigende baby med appetitspring og manglende søvn. Siger det bare … For sådan er livet jo også. Det betyder da ikke, at jeg ikke elsker ham. For det skal ingen være i tvivl om, at jeg gør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg hører til hende, der ikke endnu har fået børn som 32-årig… Vi er faktisk først begyndt at overveje det nu her. Og jeg må ærligt indrømme at jeg panikker lidt over det hele.
    Jeg har allerede en skøn bonusdatter, så har fået et lille bitte smugkig.
    Den måde som specielt vi kvinder dømmer hinanden på (ikke kun online) er skræmmende.
    Hvorfor kan man ikke bare være, og gøre det så godt man kan, og selv vælge hvilke værdier, men prioriterer efter?!

    Jeg elsker din blog, da den er så fantastisk befriende! TAK FORDI DU ER SOM DU ER.
    Og tak fordi du fremhæver Sisse’s historie.

    God dag til jer alle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hosannah

    superfedt skrevet.. Er helt enig i de ting du skriver..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • R

    Jeg er helt på linje med dig i dine tanker om kommentarspor på bl.a. Facebook der løber af sporet – hvor meninger bliver luftet i grimme vendinger og det konstruktive er ikkeeksisterende. Det er ækelt og grimt.
    Jeg tænker dog at de kommentarer og spørgsmål du nævner som gør sig gældende for dig, i høj grad afspejler noget andet. Undring og sparring f.eks. Og din tolkning af at vi som læsere, sidder og leder efter fejl og mangler, synes jeg ikke står mål med virkeligheden. Det er ikke mit udgangspunkt som læser. Men når man, som du jo gør, inviterer nationen ind i dit liv, og præsenterer dem for din dagligdag, vil der naturligt nok være nogen som stiller spørgsmålstegn, hvis denne hverdag afviger fra deres – jeg synes ikke der er meget “hate” over: cyklenhjelmen sidder forkert/hvorfor bruger han altid sut/hvorfor de lange institutionsdage, nærmere undren. Jeg synes du bruger meget spalteplads på at opdrage dine læsere og frabede dig kommentarer som ikke emmer af iver, og det virker en anelse patetisk på mig – for døren har du jo selv åbnet, og så længe tonen er sober, er det vel forventeligt at en lillebitte procentdel stiller spørgsmålstegn eller erklærer sig uenige? Jeg tror ikke det er muligt at høste ren selvtillidsboost og beundrere kommentarer på en blog med en så stor følgerskarer som din, og hvor omdrejningspunktet er det som er allervigtigst for de fleste af os, livet med vores børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Så du synes ikke, at kommentarer som ‘du burde ikke være blevet mor’ eller ‘jeg synes du er et grundlæggende dårligt menneske’ er værd at reagere på? Uanset hvad, så værdsætter jeg din kommentar, men jeg udgiver ikke et indlæg som dette, uden at have noget at have det i. Det handler ikke om at få ros eller høste rygklappere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • R

      Om de er værd at reagere på offentligt synes jeg ikke. Det er jo åbenlyst over stregen og helt ubrugbart – men den slags mennesker findes alle steder, dem støder vi andre også på ude i den virkelige verden. Det er de andre mere spiselige kommentarer som du selv nævner i dit indlæg jeg forholder mig til. Det lader til, at de kritiske/undrende kommentarer udgør en virkelig lille procentdel samlet set – og jeg forstår ikke du tillægger dem så stor en negativ værdi som du giver udtryk for, fordi jeg tænker at undren og uenighed er en selvfølgelighed i et så åbent forum som du indbyder til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Så er jeg ikke sikker på vi har kigget de samme steder. For 80 % af de kommentarer jeg har læst, har været direkte frastødende. Og uanset hvad, så er det for mig ligegyldigt hvor stor en del af dem, det er der er negative. De er der. Og de er overflødige, synes jeg. Uanset hvilket forum man befinder sig i?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • R

      Jeg taler om dine kommentarer – de er for mig at se,langt overvejende positive. Jeg startede ligeledes med at erklære mig enig i dine udsagn gældende andre forum.
      Jeg forstår godt du bliver påvirket af folks tilkendegivelser, personligt ville jeg synes det var både forfærdeligt og angstprovokerende at en hel bunke af fremmede skulle vurderede mig som person og mor, jeg er alt for fintfølende til at kunne håndtere det på en brugbar facon. Af samme grund er det mig enormt fjernt at have en blog hvor jeg deler ud.
      Når det er sagt, kan jeg godt lide at følge med i hvad du deler ud. Og det er uden at sidde med kritiske dømme briller på når jeg læser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      På den måde 🙂 jeg troede du mente de kommentarer der var til den artikel jeg omtalte 🙂

      Jeg er enig i, at størstedelen af de kommentarer jeg får, er positive. Heldigvis for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melissa fesner

    Seriøst … Det eneste jeg sidder og tænker det er ‘ hvem fanden er de mennesker der har så satans små sko på’ !? Jeg er målløs og jeg skammer mig fandme , på folks vejne, over at man ikke kan holde sådanne små tanker FOR SIG SELV !

    Elsker at følge med i dit fine liv <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie S

    Har et barn på 2 år og 3 måneder, som jeg stadig ammer hver aften og som stadig sover i vores seng. Tør jeg fandme ikke sige højt.

    Men det her tør jeg sige højt: din blog er sej! Sej og modig. Og det er fordi du er sej og modig. Og jeg synes du har så ret. Jeg kan slet ikke forstå at man ikke holder kæft, hvis man ikke har noget pænt eller i det mindste konstruktivt at sige. Ville slet ikke selv holde til at være i skudlinjen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er helt enig med dig, det er en besynderlig form der (også kan) kommunikeres på på nettet. Det er hæsligt og grusomt, at andre vælger den form. Synes du er så sej, at du ikke sider bag skærmen og lader dig styre af frygt for tyraner. Men tager bladet frit fra munden. Hep for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har heldigvis ikke læst de grimme kommentarer til Sisses bekendelser. Og jeg har ikke noget grimt at sige om hverken hende eller Esben. Jeg hæftede mig ved passagerne om deres kærlighed og hans ro under fødslen.
    Jeg har stor respekt for dem, som tør stå ved at det ikke er lutter lagkage at blive mor.

    Jeg har allergi overfor kvinder, som bruger fordømmelse af andre kvinder til selv at fremstå eksemplariske.
    “Jeg kunne i hvert fald ikke få mig selv til at tage mit eget liv og gøre mine børn moderløse.” Sagt om min moster til et bryllup.
    Jeg har aldrig tilgivet afsenderen for den svada.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Kunne ikke være mere enig, og Guess what – jeg fik to;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jamen den søde Sisse, siger det jo nøjagtig som jeg havde det og til tider stadig har det. Fantastisk lykke, blandet med klaustrofobi og panik over at miste den jeg var, over de ting jeg må sige nej til på jobbet, over eftermiddagen alene på et tæppe i Kgs have, som jeg nok ikke får igen lige med det samme, over at skulle spise kl 18, listen er lang. Og jeg syntes først barsel blev sjovt, da ungen blev stor nok til at sidde i en gynge på legepladsen, mens jeg drak kaffe ved siden af. Og nej der er fandeme ingen der skal kalde mig en dårlig mor. Der er ingen der skal kalde dig eller Sisse en dårlig mor fordi I sætter ord på hvordan vi er mange der har det – i er pisse modige!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] anden sød og klog mor har i dag skrevet et godt blog-indlæg om bl.a. det med ikke at trives som barslende, om til tider at ønske sig laaaaangt væk fra børn, […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • o

    Kan godt forstå dig, jeg synes det er svært at finde en enkelt tråd ANYWHERE hvor kommentarfeltet ikke giver mig chills. Læste faktisk en artikel om den hårde tone i “debatten” online http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/ECE2439119/haard-tone-paa-nettet-overdoever-den-positive-debat/ Ironisk nok var facebook-kommentarfeltet på denne artikel lidt en verbal slåskamp, og blev nogle steder drejet over på flygtninge/indvandrer-debatten. Så at have en blog hvor der løftets pegefingre og stilles kritiske spørgsmål ved dine indlæg som omhandler din familie og dig selv, må være hårdt. Jeg ville aldrig have the balls til at stå model til det, så hatten af for dig! Håber du bliver ved på trods. Jeg synes i al fald det er hyggeligt at læse med. Men for det meste springer kommentarfeltet over, da jeg ved jeg bliver irriteret på dine vegne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det er skørt, for jeg læste artiklen på Eurowoman forleden og ikke så meget som løftede et øjenbryn. Der var absolut intet anstødeligt i den, for mig at se, tværtimod kunne jeg genkende mig selv til en hvis grad i dele af den.
    Jeg orker ikke facebook. Synes det er et fladt, forvrænget, skørt og sørgeligt univers som udspiller sig derinde, og derfor bruger jeg det simpelthen ikke. Ligesom jeg ikke læser de aviser og blade, du nævner. Det løser ikke en skid, men jeg giver det den kolde skulder og lader alle de sure, små mennesker passe sig selv.
    PS. Men jeg ville da være alvorligt bekymret over at medvirke i en artikel til Eurowoman som derefter dukker op på et helt andet medie, et medie som man ikke nødvendigvis ville ha’ snakket med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] – Og i forbindelse med netop ovenstående interview, hvor mange nu beskylder Sisse for at være en dårlig mor, smider sammenligner med ‘De unge mødre’, samt konkluderer, at hun ikke skulle have være mor in the first place, har altid ærlige og cool Lortemor også skrevet et rigtig fint indlæg, som ikke kun i relation til dette interview/emne, men også jf. vores gang og ikke mindst omgangstone på nettet helt generelt, er værd at bruge tid på at læse. Du finder ugens 3. bedste link her.  […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den satans jul.