Så blev det pludselig juuuuul!

Året der gik #2

Efter er besøg hos lægen, hvor han havde udskrevet noget antidepressiv medicin til mig, gik jeg igang med at tage pillerne.

By far, er de piller det værste jeg nogensinde har prøvet. De gjorde mig søvnløs, zombie agtig og ude af stand til at gøre noget som helst andet end bare sidde og stene. Jeg var ingens mor i de 4-5 dage jeg tog dem. Og jeg sov ikke på noget tidspunkt i 3-4 døgn. Det var helt, helt forfærdeligt.

En morgen bønfaldt jeg Svenne, om jeg ikke godt måtte stoppe med dem. Vi havde truffet valget om pillerne i fællesskab, så jeg ønskede også at vi traf valget om at stoppe igen, sammen.

Jeg ringede til lægen, som gav mig lov til at stoppe med dem igen. Så snart de var ude af mit system (et døgns tid) sov jeg igen, for første gang i dagevis. Han havde givet mig nogle andre piller mod søvnløshed, som hjalp mig ind i den dybe søvn. Disse blev en fast del af mine aftener i de følgende uger. Jeg sov rigtig meget. Gik i seng allerede kl. 20.00 og sov helt til det blev morgen. Svenne var en guttermand, og tog Alfred hver eneste nat over en længere periode. Hvis jeg ikke fik sovet, så hang jeg ikke sammen.

Jeg blev lettere manisk da jeg igen fik overskud. Jeg fik en fornyet styrke – tog mig sammen til at ringe og bestille en konsultation hos en kognitiv terapeut. Disse konsultationer fortsatte et par måneder – men i dag går jeg der ikke længere.

Jeg fik en del ud af det. Mest fik jeg det ud af det, at nogen lyttede. Og gav mig konkrete råd til at tackle nogle af de ting jeg havde det svært med.

Beslutningen om at droppe medicinen har jeg aldrig fortrudt. Min største frygt var nemlig, at blive afhængig af skidtet og aldrig helt vide om hvornår man har fået det bedre. Jeg ville rette op på de ting der tyngede mig, fremfor at tage medicin og lade den arbejde for mig.

Det kunne naturligvis kun lade sig gøre, fordi der var tale om en moderat depression. Havde jeg været hårdere ramt, så havde jeg nok bedt om et andet medikament og så havde jeg nok været medicineret i dag.

Det eneste jeg ‘tager’ nu, er et hømopatisk middel ved navn Epifysis/Stannum – 30 dråber dagligt. Og det har jeg taget i en del måneder. Jeg aner sgu ikke om det virker, jeg ved bare at jeg kan mærke når jeg ikke får det taget i et par dage.

Hippie-medicin FTW!!

Størstedelen af mine symptomer startede pga. eksterne faktorer. Økonomi, boligmangel osv. Og disse førte til interne faktorer som bestemt ikke var nemt som mor, som par og bare som mig.

Lad mig bare sige det sådan: jeg håber aldrig, aldrig at jeg skal ned med nakken på den måde igen.

Svenne har været en ufattelig klippe gennem hele det her år. Men det har kostet dyrt i privaten. Vi skal opbygge vores forhold igen. For det gik rigtig meget ud over ham og os.

Når jeg lige nu sidder i min fine Børge Mogensen stol, i noget som er mit eget køkken, i vores egen lejlighed, så er det en drøm der er gået i opfyldelse. Vi har det godt – vi får det endnu bedre i fremtiden.

Nogle gange skal man vist helt ned med nakken for at indse, hvad der er bedst for én selv.

Jeg aner naturligvis ikke om jeg havde siddet i flet stolen i dag, hvis jeg ikke havde haft det så skidt… Jeg ved bare, at man får superkræfter, og en form for handlekraft, når man befinder sig i en situation der ikke er holdbar.

Så nu sidder jeg her, et år efter.

Og alt. ALT, er bedre.

20141214-111631-40591174.jpg

Psst! Man kan i øvrigt vinde en Voksi pose ovre hos hannen lige nu!

10 kommentarer

  • Maja

    Hvor er det en dejlig historie at læse. Tak for at dele ud af en historie der handler om depression. Det er så vigtigt, og stadig meget, meget tabubelagt…….oplever jeg, som småbarnsforældre og flergangsdepressiv, men altid i kamp.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du bare super sej, og hvor er det fantastisk at i er på den anden side.

    Anti depressiv medicin er bare ikke for alle. Især hvis det er en ydre påvirkning der har forårsaget den indre ubalance, og der vel og mærke kun er tale om en mild til moderat depression, så er der masser af evidens for at terapi og måske bare ændring af de ydre påvirkninger er nøjagtig lige så gode som den kemiske kur.

    Du er for sej. Sådan er det bare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Fedt at du er kommet så langt!
    Der er ikke noget bedre end at komme ovenpå igen efter sådan en røvtur. Tillykke med lejligheden og starten på jeres nye liv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har været gennem et lignede forløb, men var dog med angst i flere former. Ved ikke om jeg var kommet igennem det uden min mand – og jo jeg skylder ham! Vi valgte fra starten at der ikke skulle medicin med – det er en kronisk lidelse og jeg skulle lære at leve med den. Så 6 mdr sygemeldt og en masse psykolog tider – men pludselig er man på den anden side! Er ikke sikker på man nogensinde kommer det med piller….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare skøn læsning <3 Jeg syntes du er super sej, at du lyttede til sig selv og tog dig selv seriøst. Det er fedt, at følge en der rent faktisk er på den anden side (sådan næsten). Det giver mig håb foude. At det også kan blive mig en dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Du er så f…… sej! Har hverken børn eller selv haft en depression men får fornyet energi og superkræfter bare ved at læse om, hvor sejt du har tacklet det hele. Lortemor, du er bestemt til stor inspiration for mange!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Synes det er rigtig fint, at du selv har valgt pillerne aktivt fra.

    Der er meget debat om det virker eller ej og om man er tilhænger af det eller ej. Personligt startede jeg på et præparat for lidt over to år siden og jeg fik faktisk ingen virkning – bare en masse bivirkninger. Jeg tog dem et halvt år, min læge var ikke så meget ind over som jeg ønskede (men ikke kunne få formuleret til hende) og jeg var sikker på, at jeg aldrig aldrig skulle tage antidepressiver igen. Fast forward to år – nu er jeg på et andet præparat og jeg har bare så god virkning af det. De første to ugers tid var ikke særlig rare – havde nogle bivirkninger, men nu har jeg faktisk ingen bivirkninger, men bare den gode virkning. Det bunder i en moderat depression, som har været her i knap 4 år – derfor ved jeg også, at det kommer til at tage lang tid at komme mig over og skal jeg være på medicin et år endnu, jamen så er det dét jeg gør. Tror ikke jeg kommer igennem det og ud på den anden side uden medicin, desværre.

    Og velkommen til Sydhavnen, forresten. Bor ikke så langt fra SuperBrugsen og er rigtig glad for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emily K

    Pyha Trine, det må have været noget af en omgang. Tak fordi du viser, at den polerede overflade ikke altid er så rosenrød som den synes. Du er et stærkt menneske og jeg ønsker jer ALT muligt held og lykke i fremtiden! Du har en fantastisk mand og den dejligste bøf! God jul

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sidder lige og får gåsehud over dit indlæg. Hvor er det bare skønt med fast bolig under fødderne og lyset forude. Tillykke med det og må 2015 blive tha bomb!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så blev det pludselig juuuuul!