Op i røven med nytårs-fortsæt, men....

Skal I så ikke have flere børn?

Er spørgsmål der lyder ofte, nu hvor Alfred nærmer sig de to år. Og nej. Vi skal ikke have flere børn. Ikke nu.

Synes dæleme vi har rigeligt i den ene vi har. Tanken om at være gravid, føde noget, være vågen en milliard gange på et døgn, kronisk træthed og endnu en emotionel rutschebanetur er ikke på agendaen i 2015.

Lad mig slå fast, at jeg har stor respekt for alle dem jeg kender, som allerede venter yngel nummer to. Ville jeg ønske det var mig? Ja, naturligvis. Ville da elske at have sådan et overskud. Og ville da også elske at lave en legekammarat til Alfred, når nu alle har så travlt med at fortælle mig, at søskende åbenbart KUN får gavn af hinanden, hvis de kan sidde i samme sandkasse og æde sand og synkron-skide i bleerne. Det skulle være så smart. At have ble-børn på samme tid. Og kroppen er jo allerede i form til igen at udholde den helt sindssyge belastning, ikke?

Nej. Ikke her.

Min graviditet var sgu ikke let. Jeg var sygemeldt allerede 4 måneder før jeg fødte, og den belastning den var udsat for, som føltes som om hele min røv og dens muskler var én stor gennemtæsket byld, den tager jeg ikke lige en tur med igen foreløbig.

Det er først nu jeg kan begynde at have et nogenlunde normalt sexliv (ja, undskyld detaljerne) da det ikke er særlig skånsomt at få revet 3,5 kilo baby ud gennem min blomst – og efterdønningen er altså ikke en dans på roser, at I ved det.

Jeg synes det er en misforståelse at søskende ikke får gavn af hinanden, medmindre de nærmest kommer ud på en perlesnor. Trip, trap, træsko.

Vel gør de da så? Og hvem siger i øvrigt, at de så har mere gavn af hinanden som voksne, end søskende født med flere års mellemrum?

Anyways, så har jeg fået det spørgsmål en del på det sidste. Og sandheden er den, at vi har haft mit livs værste år nu her, og at vi skylder Alfred, hinanden og os selv, at få skabt ro i hverdagen.

Der er vi godt på vej hen. Og det værste der kunne ske, udover sygdom og konkurs, ville være at få et barn mere.

Vi skal være os 3, og måske, en eller anden dag, tager fanden ved os. Måske en dag, står vi og tænker:

Fandeme! Nu skal vi sgu have en unge mere.

Indtil da må Alfred spise sand med de andre unger nede i vuggestuen.

20150104-130727-47247512.jpg

70 kommentarer

  • Tak for dejlige tanker! Vi står heller ikke lige overfor nr. 2 – grundet mange omstændigheder. Og jeg får da nogen gange helt dårlige nerver over, om vi er dårlige forældre, når nu Lillepigen er 3 år og stadig enebarn..

    Mvh Marie fra http://www.krøllerier.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      I er da på ingen måde dårlige forældre! Hvorfor er det normen at de skal komme med 2 år imellem

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Og hvorfor SKAL man overhovedet have mere end ét barn?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Hej Trine!

    Vil blot fortælle dig at det ikke passer at søskende ikke får noget ud af hinanden hvis der er mange år imellem. Hos mig er jeg den ældste på 26 år. Og efter mig har jeg en bror på 22 år, to søstre på 17 og en lillebrorr på 11 år. Jeg har det fantastisk med dem alle.
    Ingen af os har brugt ble, spist sand eller kravlet på væggene samtidig.og alligevel har vi gode forhold til hinanden på kryds og tværs.
    Tak for en varm og ærlig blog! Jeg nyder at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Der er 4 år mellem min lillebror og jeg, og vi har haft massere af gavn af hinanden!
    Jeg har ikke selv nogle børn og skal heller ikke have det lige foreløbig, selvom mine veninder er i fuld gang med at producere afkom.
    Bare fordi alle andre gør det, betyder det ikke at det er det rigtige for en selv. Ville du hoppe ud fra en bro fordi alle andre gjorde det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    TAK!! Vores søn fylder 2 år i dag og mange har vildt travlt med om vi ikke snart skal have nr 2. Og nej tak, ikke lige nu.
    Jeg er også sikker på at Lauge klarer det fint hvis der går 1 eller måske endda 2 år før der kommer en bror/søster.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg ku ikke være mere enig! Alle har så travlt med at man da skal i gang med nummer 2. Nej tak vi har styr på det og det skal vi nok styre helt alene.
    Kan heldigvis ikke nikke genkendende til graviditeten. Det lyder dælme som en hård en du har haft! Og fødsel ovenpå! Jeg havde nærmest den letteste graviditet pånær lav blodprocent og fødte så en 5kg dreng uden problemer. Så jeg klager bestemt ikke!
    Hvis det hjælper på det hele så kan jeg fortælle at vi har en plan om 3 børn, så får i ikke flere så udligner vi hinanden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er gravid med vores første og har helt fra starten sagt at vi tidligst skulle have den næste når min mand er færdig med sin uddannelse om 4 år.. Jeg havde overhovedet ingen glæde af min 3 år yngre lillesøster før vi blev voksne, men min 16 år yngre lillesøster(en rigtig efternøler) har jeg til gengæld altid haft et fantastisk forhold til <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kian

    Ja – søskende kan få glæde af hinanden, men med det du har været igennem forstår jeg s… godt du ikke vil (eller tør) få flere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    OK, hør lige her.

    Vi er TRE søstre på 27, 25 og 21. Og så en dreng. På 15. På ALLE måder et helt forfærdeligt scenarie ifølge alle de kloge hovedet. For TRE piger. Der er lidt i samme alder og så alligevel slet ikke (tæt nok). Og så gudhjælpemig en dreng! Den sidste endda! Efternøgleren!

    .. Og rend mig da lige i røven.
    For ved du hvad.

    Damen på 27 og jeg. Vi er verdens mest forskellige. Det er damen på 25 og jeg sådan set også. Vi er tre meget, meget forskellige mennesker. Vi taler sådan “den ene stemmer DF, den anden Venstre og den tredje Enhedlisten”-forskellige. Og vi er meget forskellige steder i livet. Men vi elsker sguda hinanden. Og lillebroren der. Han synes nogle gange, det kunne være fedt med en bror, for så havde han nogen at tæske, som han siger. Han må ikke tæske os. Heldigvis. Men ellers elsker han os faktisk og vi ham. Og ja. Han kan charmere sig ud af meget. For han er den lille. Og drengen. Men vi fungerer sateme.

    Og hvorfor? Jo, fordi vi som børn har lært, at vi er et fællesskab på godt og ondt. Så en af os har siddet med gummistøvler på i børneren mens en anden blev konfirmeret og var SÅ pisse utroligt voksen i egen optik. En har fået børn, da en anden blev konfirmeret. Og så videre. Og vi piger har været mere til dims og dimmer end tæsk. Men vi fungerer. For lærer man sine børn at rumme verden sådan bare lidt, så lærer man også sine børn at holde af hinanden – uanset år og køn og mængden af søskende (og mangel på samme).

    Et perfekt familieliv handler ikke om alder, køn eller mængde. Det handler om kærlighed, rum og plads. Og hvis man prøver at finde ud af de tre ting – og lykkedes bare lidt – så går det hele sgu nok. Virkelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså, jeg er ved at producere nr 2, og min pige er kun 15 måneder, men jeg er helt sikker på, at det ikke havde været sagen, hvis jeg havde haft en svær graviditet og en svær start på det hele… Så det er da fint!
    Jeg har ingen søskende. Ville jeg lidt ønske jeg havde haft, men har da bestemt ikke taget skade af at være enebarn 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Noomi

    Jeg elsker det her indlæg!
    Det er fedt at høre at der rent faktisk er nogen der mærker efter og lytter til hvad der er det rigtige. Lav for Guds skyld aldrig en 2’er for Alfreds skyld. Han bliver sgu ikke lykkeligere af at være storebror. Han bliver lykkelig af en mor og far der er lykkelige og har overskud til ham!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en knippelgod idé (sidste sætning altså).

    Heldigvis bestemmer man selv. Der er bare lige den ting, at omgivelserne har travlt med at blande sig, når det gælder børn. Både hvor mange, hvilke navne, opdragelse osv. Gad vide om det nogensinde ender? 🙂

    Jeg har to, og trods klare udmeldinger om at stoppe her, spørger folk alligevel til en 3’er.

    En fordel ved at vente til Alfred er ældre, er at han kommer til at forstå mere af selve konceptet med at få en lillebror eller søster . Min dreng var de gyldne 2 år, da lillesøster kom og fattede hat af det. Der kom bare en skrigeballon og overtog hans mor 😉

    Min egen lillebror er 7 år yngre end jeg selv og vi havde det godt sammen gennem hele barndommen og har det også stadig.

    Jeres liv, jeres beslutninger.

    Tak for en god blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Lykke

    Halløj Trine.
    Det er sjældent at jeg tager mig den tid at skrive en kommentar til de forskellige blogs jeg læser, men her kan jeg sku’ ikke holde bøtte :o)

    Jeg har absolut KÆMPE respekt, for at du lytter til din krop! Det er jo trods alt også DIG, der skal klemme en melon ud ad tis’kanalen igen.

    Som den ældste af en søskendeflok på 5, kan jeg kun give de andre ret i, at man stadig har massere gavn af hinanden trods aldersforskellen.
    Jeg er lige fyldt 22 og min yngste søster er lige fyldt 4. Jeg vil næsten vove at påstå (dog uden noget til sammenligning) at vi som søskende har mere gavn af hinanden nu, hvor vi de ældste har mere at give af os selv.

    Tak for dig og et ærligt input :o) Synes det er rart at zappe ind på din blok og læse lidt om virkeligheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Det er fuldkommen og aldeles lige gyldigt hvor mange år der er imellem søskende! Det handler ene og alene om hvad der passer ind i den enkelte familie. Har man lyst til at poppe 8 unger med 1 års mellemrum, skal man gøre det og har man lyst uhhhh måske kun et barn (et tabu tror jeg faktisk) skal man da gøre det. Jeg har tre børn. De to ældste med tre år imellem, og 2 år mellem de to små. De leger på kryds på tværs, og nej, ældste og yngste ikke så meget med 5 års forskel, og hvad så? De holder da hinanden men om man lige sidder i sandkasse sammen betyder altså ikke så meget. Jeg har aldrig skænket det en tanke det med år imellem osv. Jeg har fået mine unger fordi jeg havde lyst til det på det givne tidspunkt. Held og lykke til dem der får 10 børn, dem det får 1, dem der får dem trip, trap træsko, og dem der ikke gør:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne

      Jeg vil ikke ligefrem sige, at det er tabu kun at ville have et barn, men det kan godt nok provokere. Jeg er meget åben omkring det, og diskuterer gerne hvorfor vi har valgt som vi har. Det er sådan jeg vil nedbryde tabuer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine svane

    så fedt skrevet kan kun give dig ret. Respekt for man stikker en finger i jorden og mærker hvad har jeg lyst til istedet for at følge alle andres opfattelse af hvornår man skal have nr.2

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Mine søskende er henholdsvis 6 og 9 år ældre end mig og det har været en kæmpe gave i mit liv og i deres (håber jeg 😉 )

    Du skal bare gøre hvad du synes er bedst. Så er det nemlig bedst for jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine B.

    Jeg er 24 og ti år ældre end min lillesøster og jeg har altid elsket det! Ingen konkurrence, ingen sammenligning, til gengæld får jeg lov at prøve kræfter med at være rollemodel for lillesøs, som til gengæld kommer til mig med alt, fordi jeg er voksen, men stadig ung nok til at kunne huske præcis hvordan det var at være på hendes alder.
    Min kæreste har en tvillingesøster og en storebror der er 2 år ældre end ham, og jeg kan sagtens finde en masse fordele ved at have så jævnaldrende søskende, men jeg ville ikke bytte for en milliard!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina Wiborg

    Min søn er 15 år om en mdr og min datter lige blevet 7 år. Jeg elsker at der de år mellem dem, de har et meget tæt bånd. Og så nød jeg ikke at gave to små børn på en gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hallo, Trine! Der er næsten 4 år mellem min storesøster og jeg, og vi har haft (og har) pissemeget glæde af hinanden. Altid. Her kommer lillebror en måned før storebror fylder 5, og jeg priser mig lykkelig for at have en stor dreng, som kan tale og forklare, forstå og opleve sammen med os og (forhåbentligt) undgå jalousi. Fordi han bliver en del af helheden og får lov at være med, mens han ved, hvad der foregår. Ydermere er der kun ét blebarn og én, der ikke sover igennem. Det gør det altså mere overskueligt – for mig ihvertfald. Alfred skal nok få det fedt med eller uden fremtidige søskende uanset alder og det dér!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg står så lige i den modsatte situation. Vores lille fis er 14 måneder og jeg er gravid med nummer to. Der bliver 22 måneder imellem dem så de skal nok komme til at skide side om side og spise sand i sandkassen sammen. Men jeg synes faktisk vi møder rigtig meget “eeeei, skulle I ikke nyde hende i har noget mere” “det bliver sååååå hårdt for jer med to så små børn” “eksperterne anbefaler 3 år imellem søskende” bla bla bla… Generelt synes jeg bare der er alt for meget fokus på hvad der er rigtigt og forkert i folks private hjem når det kommer til de der børn ☺️
    Vores nummer to kom måske lidt hurtigere end forventet, men vi glæder os alligevel selvom det krævede lidt planlægning ☺️
    Jeg havde også en rigtig hård start på moderæset men jeg har så valgt at få dem tæt for at jeg stadig kan huske hvordan søvnløse nætter føles og minus overskud er for en periode. Buttomline, man bør gøre præcis som man selv vil og give fanden i alle andres meninger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Slap af og slip andres forventninger. Vi har et barn og skal ikke have flere. Det har været planen fra starten. Af mange grunde, som egentlig er ligegyldige, for min mand og jeg er enige. Men hold nu op, hvor kan en sådan beslutning provokere. Folk har skidetravlt, og alle har en mening, om hvad andre skal gøre. Jeg er selv vokset op med søskende, som nærmest var flyttet hjemmefra da jeg blev født, og vi har et tæt bånd alligevel. Og hvis jeg ikke havde haft søskende, havde jeg nok knyttet andre bånd. Og hvis jeg havde haft jævnaldrende søskende, havde det sikkert også været fint…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    ENIG, ENIG ENIG!!! Synes det er helt skræmmende og samtidig rart at læse din blog som jeg faldt over i går. Er 28 år, har en søn på halvandet som var et mega ønske barn. Havde en nem graviditet, men fødslen var et mareridt som tog 3 dage og endte med sugekop og et ødelagt underliv! Overraskelsen over, hvor meget man blev frarøvet sin “frihed” kom fuldstændig bag på mig. Jeg var slet ikke mig selv den efterfølgende tid og når jeg ser tilbage er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg havde en mild depression. Jeg gad faktisk ikke rigtig mit barn og jeg græd non-stop! I dag er det meget bedre. Jeg elsker min søn og vi har en god hverdag og et dejligt forhold. Men tanken om endnu et barn kan jeg på ingen måde rumme, UANSET hvor meget hele familien synes det er en selvfølge! Jeg er ikke en overskudsmor og jeg HADER de weekender, hvor min kæreste skal arbejde fra 7-19 og jeg er alene med vores søn. Det er møg hårdt og jeg dur bare ikke til det.
    Jeg elsker allerede din blog og jeg glæder mig til at læse meget mere fra dig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • det hører aldrig op.. at “folk” forlanger flere børn! Jeg troede ligesom vi var safe med vores to unger, men virkelig mange tror at der kommer en 3’er. Og der er også kommet en 3’er. Den har bare en hale. Der kommer ikke flere børn herfra må vi skuffe med gang på gang. Og alligevel tror ingen på os…. “ja ja bare vent…” får vi med på vejen, og noget med at “der er ikke forskel på at have to eller tre børn”. Det er jo en kæmpe løgn. løgn løgn løgn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Tak!
    Tak fordi jeg ikke er den eneste der åbenbart ikke synes det er på grænsen til kriminalitet at få børn med mere end 2-3 år i mellem….
    Man føler nærmest at det er mere velset at give børnene fastfood hver dag end det er at have børn med 3 års mellemrum..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Hvor er det et godt emne du har valgt, og kan nikke genkendende til mange af dine dilemmaer. Vores søn blev 2 i november, og hvor har folk travlt med, hvornår man skal have nr. 2. Og hvis man siger, at N skal være enebarn, får man også en opsang.
    Så kan jeg sagtens følge dig,da jeg har været igennem mange af de samme ting.
    Håber i bliver glade i jeres nye hjem og får mere overskud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hehe, nu hvor O er fyld to år, er det pludselig SÅ legalt at spørge om vi ikke snart skal have en mere. Eller lige tjekke om man nu også husker at drikke en snaps til silden – for ellers er man jo nok gravid.
    Men vi er nok ude i noget med 4 år i mellem. Hvis vi da føler for det.
    Der er i øvrigt 17 år mellem mig og min yngste storesøster – og vi leger altså fint sammen nu 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej LorteMor☺️
    Sej blog! Super indlæg!
    Har fuldt lidt med i dit år og jeg kan sandelig godt forstå at I vil vente!
    Jeg er selv gravid med andet barn på kun to år, fordi det føltes rigtigt for os. Jeg tænker at søskende, vel altid uanset aldersforskellen, vil få et specielt bånd – måske godt eller skidt – det kan man aldrig vide. Og får man ingen, så er det jo ens virkelighed og jeg er sikker på at man er lykkelig alligevel☺️? Min sidste graviditet var sindssyg hård og jeg var sygemeldt i 7 mdr og det samme gælder denne. Tilgengæld løb jeg min første løbetur på 3km 14 dage efter og jeg har haft det super siden. Hvis jeg havde skulle bøvle mere efter fødslen, så var lillesøster men 100% garanti heller ikke på vej nu! Jeg synes du gør dig nogle fine tanker mht dig selv og din familie!
    Vh M

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Word søde T! Man skal få børn når man har lyst. Og ikke for andres skyld – heller ikke for det barn man har i forvejen. Det bedste man kan gøre for sit barn er at have overskud til det og der findes så mange måder at give sit barn gode relationer til andre børn – udover at få søskende. Til gengæld kan jeg trøste dig med at når man så laver nr. 2, så finder folk også noget der er galt ved det, så det er heller ikke “løsningen” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Turid

    Hvor er det et fint indlæg. Jeg kan SÅ godt forstå at du/i lige skal have et pusterum ovenpå et par hårde år. Og helt ærligt – det er da for åndssvagt at ‘normen’ skal være at man skal have børn lige i rap.

    Jeg er ikke selv mor – men var enebarn til jeg var 13 år gammel, og 22 måneder senere havde jeg såmænd hele 2 små brødre. Jeg ELSKER dem begge to. Men jeg har altid tænkt, at jeg selv gerne ville have været lidt tættere aldersmæssigt på dem begge, og at mine egne børn engang også skal være tættere i alder, end jeg selv er med mine brødre. Men jeg ved bestemt heller ikke, om jeg skal stå med to blebørn samtidig. En gylden mellemvej ville være fin tror jeg 😀 Jeg ved, at det var én af de hårdeste perioder i min mors liv, da mine brødre var helt små – selvom det ikke er noget hun taler så højt om. Min yngste lillebror kom først hjem fra sygehuset efter at have tilbragt det meste af sommeren i respirator, og så skulle mine forældre bygge hus lige bagefter. Så der var knald på – og i forhold til mig ved jeg også, at hun er ked af, at hun ikke havde større overskud dengang. Så jeg synes det lyder så fornuftigt, at i hellere vil vente og lytte til mavefornemmelsen, om den pludselig skulle tage fat i jer og sige at i skal have flere. Alfred er jo den vildeste charmebøf – så lækre unger kan i da producere 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår simpelthen ikke de der uskrevne regler om, at man skal få børn med max 2 års mellemrum. Hvad er det for noget fis? Man skal da få børn, når man har lyst. Uanset om nummer 2 barn så kommer efter 1, 3 eller 7 år (eller aldrig), det er da op til forældrene.

    Min lillebror er 4½ år yngre end mig, og vi har haft MEGA meget gavn af hinanden. Så meget, at jeg faktisk altid har set det som den ideelle aldersforskel. Vi legede altid sammen som børn, og vi havde det fantastisk. Også selvom vi ikke brugte ble og fik skemad på samme tid. Tværtimod var jeg stor nok til at være superstolt storesøster, som kunne hjælpe mor og far med lillebror. I dag er vi hhv. 26 og 21 år gamle, og vi stadig et skide godt forhold.

    Så go for it hvis I engang får lyst! Chancen er sgu ikke forpasset, bare fordi I overskrider den magiske grænse på to år 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kathrine

    Jeg har en datter på knapt 7 år og det er først det sidste år her jeg overhovedet har været klar til at snakke om et barn mere..
    Min graviditet var fantastisk og fødslen ligeså men for mig har det handlet om at finde min egen balance i forhold til at være mor, ung, fuldtidsarbejdende, aktiv frivillig og kone. Balancen har jeg først fundet nu (den har nok været der hele tiden men det er først nu jeg selv føler mig tilpas i den)

    Der er 5 års forskel på min søster og jeg og det har været fantastisk. Hun har altid set op til mig og jeg har altid passet på hende. Vores forhold har (i MINE øjne) været et søskendeforhold hvor mange søskende jeg kender med 1-3 års forskel har været et veninde forhold med konkurrence.

    Jeg har altid ønsket mig 5 år mellem mine børn og jeg er rigtig glad for jeg har en stor pige nu der selv kommer og spørg om hun får søskende en gang og kan forstå det meste af det der foregår når den tid kommer . Jeg håber og tror at hun pga sin alder vil være en del af en evt graviditet og baby på en hel anden måde end en 1 årig der bare slet ikke forstår hvorfor mor pludselig ikke har tid til ham mere.

    Jeg har også hørt rigtig meget på om vi ikke snart skulle i gang fordi datteren blev for stor og det var synd for hende. Jeg har slid svaret at hendes alder er underordnet for hun får ikke en elendig barndom af at være alene med os, men hun får en elendig barndom af to forældre der ikke har overskud til hende fordi baby har kolik og er oppe hele natten. Så hellere vente til vi har overskuddet og så må alder bare være alder..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg ved ikke hvordan myten om at søskende får mest glæde af hinanden hvis de er tæt på hinanden aldersmæssigt, har fået så godt tag i folk… Jeg synes ærlig talt det er lidt misforstået. Jeg har meget ofte oplevet skrupforvirrede 1- og 2-årige vuggestuebørn som slet ikke magtede at blive storesøskende og skulle dele opmærksomheden fra mor og far. Når de er så små kan man dårligt forklare dem hvad det betyder at der kommer en baby… og hvis aldersforskellen er større vil ældstebarnet meget lettere kunne inddrages i plejen af babyen og måske lettere kunne få et forhold til og en forståelse af den lille nye, i stedet for at blive jaloux. Jeg vil personligt helst have min. 3-4 år imellem mine unger. De kan sagtens lege med hinanden på trods af aldersforskellen – og de skal ikke konkurrere så direkte, fordi de ikke er lige gamle….
    Gør hvad der føles rigtigt for jer! Jeg synes det lyder så modent og ærligt at I nu bare gerne vil have tid til jer 3.
    Det er i mine øjne meget sundere end at ræse igennem og slå panden mod en mur fordi alt skulle gå så fandens hurtigt med pseudotvillinger og præmiefamilie.
    Kærlig hilsen pædagogen, der altid glædeligt følger med i din blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Min mor og far har produceret mig og mine søskende ufatteligt hurtigt efter hinanden. Vi snakker 26 år, 25 år, 22 år og 21 år. 3 drenge, og så mig!
    Mine brødre har haft en del glæde af hinanden som børn vedrørende fodbold, fifa osv. MEN(!) de har også været enormt meget uvenner og aldrig været i samme vennekreds. Det er for alvor først nu her inden for de sidste par år, at vi virkelig er blevet tætte.

    Desuden er min bedste ven enebarn, og han har klaret det fuldstændig fantastisk, og aldrig haft brug for søskende. Han har tilgengæld nogle cool forældre og mange gode venner 🙂

    Så jeg tror ikke der er noget som helst problem i at Alfred er enebarn, eller at i venter nogle år (mange år) med at få den næste. Det er helt op til jer. I er en fantastisk lille familie <3 Og jeg elsker ærligheden herinde på bloggen!

    KRAM <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Genialt skrevet!
    Jeg er godt nok selv enebarn og har kun haft min mor til at passe på mig, men hvor meget jeg idag ville ønske at have haft en at dele barndommen med, ville ikke have ændret på at min mor ikke engang havde nok overskud til mig… så hvis jeg havde haft en søster eller bror også… kan slet ikke forestille mig hvordan det var gået! 🙂
    Synes det er godt at du mærker efter! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi får jo tre tæt på hinanden, selvom det ikke var planen – man skal lige huske at tænke tvillingemuligheden med!

    Den store er blevet 3 år og har længe sovet igennem, spist selv, leget selv og været ganske nem. Så heldigvis har vi nået at genvinde noget frihed 🙂

    Hvad jeg ikke havde regnet med var at graviditeten skulle være så hård og begrænsende denne gang.

    Nu er vi snart i mål og jeg har ingen idé om hvad jeg skal forvente mig, når børnebeholdningen triples om lidt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er jeg glad for at høre en anden sige/skrive det jeg tænker!
    Vi har den dejligste datter på 2 år. Vi fik hende efter en kamp på 4 år med et utal af fertilitetsbehandlinger – det var s** ikke barnemad – påvirkede vores ægteskab, min psyke og fysik, og ved ikke om jeg/vi kan gøre alt det en gang til….
    Men ja de kære søskende – hvor er det tit man får spørgsmål om man da ikke snart skal have en mere…?
    Jeg har haft stor glæde af min søster, bevares, men kan et barn ikke også blive glad, velfungerende og lykkelig ved at være enebarn?
    Mon ikke;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønt indlæg, kære Trine!
    Jeg synes ikke at man skal få børn efter “den perfekte aldersforskel”, men når man føler sig klar til det som forældre! Jeg tror desuden ikke på “den perfekte aldersforskel” eller “det rigtige antal børn”. Det er jo helt individuelt efter hvem man er som forældre. Og man skal ikke have flere børn end man har overskud til!
    Selv har vi to børn med godt to års mellemrum og vi skal ikke have flere! Og det er det rigtige for os 🙂

    enmorstanker.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine Munk

    Børn er det bedste i livet, lige meget hvor hårdt det er og hvor træt man er som forældre – et enkelt smil fra ens smukke barn og alt er glemt – i få sekunder. Og de sekunder bliver til minutter, timer, dage og år. Søskende kærlighed giver en følelse i hjertet som ikke kan beskrives. Som forældre og iagtage når de leger sammen, hjælper hinanden eller rotter sig sammen, det er vidunderligt. Livet er aldrig hverken lyserødt eller evig lykkeligt. Men børn er livets gave, “man fortryder aldrig de børn (i flertal) man får, men fortryder dem man ikke få”! Min kloge kære nabo kone som er mor til 3, reserve mor til 2 og bedstemor til 11 sagde det til min for 3-4 år siden. Og nu er vores dreng 8 og 5 år og jeg vil ønske vi havde en på 2-3 år mere i flokken. I denne juleferie har vi drøftet om det er for sent at få den 3’er som jeg ønsker mig. Men i kan ikke komme frem til om vi har overskud til det og om det er en gave for vores drenge at udvide flokken. Men at kun at få 1 barn, det er ganske umuligt i min verden. Min svigermor sagde til min samme dag som vores først dreng kom til verden. Husk at nyd det hele, de er kun hos jer på lånt tid, inden du ser dig om er de flyttet hjemmefra. Jeg har prøvet at høre efter, selvom jeg tænkte ja ja… Men kors hvor har hun ret. Snart har vi to skole drenge og tiden flyver afsted som at blinke med øjene. Alt det den ældre generation går og siger og alle deres gode råd; de har desværre ret! Små børn små problemer….. Elske livet og ta imod alt den kærlighed man kan og spred kærlighed og liv. Godt nytår❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise Jensen

    Hver familie sin måde….
    Her er der tre år imellem og det er fint for os, min nabos børn er født med lidt over et års mellemrum og min venindes børn er 6 og 1 så der er mange muligheder og sikkert en 4. For jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    vi fik vores 1.barn i 2007 og vores nr. 2 bliver 1 år i januar. Altså en aldersforskel på ca. 7 år.
    Vi har valgt at få børn når vi synes vi ku overskue det, så vi har givet pokker i aldersforskel og andre folks kommentare!
    Det vi har nu er en dejlig pige på 7, der er god til at hjælpe til og som elsker sin lillebror trods aldersforskel.
    Børn skal man, efter min mening, have når man har tid, lyst og overskud. Ikke af nogen anden grund.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hej Trine!
    Vi er altså også en søskende flok på 23, 21, 17, 12 og 10.
    Og tør vædde med, at jeg ikke kommer fysisk til at stå og hive og flå i min yngste søster bluse, som min søster og jeg gjorde.
    Kan godt være vi er tætte (jeg 23 og hende 21), men shit hvor kan det også være svært at være så tæt nogen gange. Det har nok også lidt betydning at vi er piger, but still.
    Den mindste på 10 er fantastisk. Hun ser så meget op til mig og jeg elsker at kunne forkæle og være den “store” som hun kan komme til.
    Du er skøn at følge <3
    Rigtig godt nytår til dig og dine drenge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Bum! Godt indlæg.

    Sjovt, man nærmest skal forsvare en (u)planlagt graviditet, sin civiltilstand, sin alder og sine valg.

    Når man så har bevist man faktisk formår at producere et velskabt barn og skabe trivsel…ja, så er det da bare med at komme igang med den næste.

    Blev uplanlagt gravid med absolut den forkerte mand, var 24 og der var ikke grænser for omverdenens meninger – og åbenhed omkring disse!

    Har nu et skolebarn, er single og tænker på tre ting: mit barn, min karriere, mig selv. Og har gjort alle fordommene til skamme

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Åh gud i himlen tak for indlæg. Var som at læse mine egne følelser og tanker omkring det at være tre – og ikke ønske (pt) overhovedet at bevæge sig hen imod at blive fire med alt det indebærer. TAK

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Sådan! Altså min søn var seks år, da han blev storebror for nu 7 måneder siden. Allerede nu har de to søskende sindssygt meget glæde af hinanden – Jonathan elsker sin lillesøster overalt på jorden og er en kæmpe hjælp. Mange omstændigheder gjorde, at han skulle blive seks år, før han blev storebror, men hvor er jeg glad for det – der er SÅ mange fordele. Det er der sikkert også, hvis de er tæt – men i hvert fald kan jeg melde om plus-ting ved at vente også 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Ro på, I skal nok nå det.
    Personligt har jeg to søstre med knapt 3 års mellemrum til den ene og 9 til den anden, og vil vove den påstand, at jeg er nøjagtig lige så tæt med den yngste som den ældste af mine søstre. Man skal jo også have overskud til ungerne, ellers er det hverken sjovt for den eller Jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg var klar så snart jeg havde født den første… Vores store dreng var lige blevet 6 år, da vi fik den dejlige gave, en skøn lillesøster…
    De to knus-elsker bare hinanden, og har super meget glæde af hinanden.
    Alle mine tanker og forestillinger om at børn skulle komme som perler på en snor, for at få glæde af hinanden – de er hermed sprængt i stykker… Det er jeg simpelthen så taknemmelig for!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • cindy

    Du er en aldeles fantastisk mor, ogdejligt realistisk omkring dig selv, respekt. Mine første 2 var der 4 år imellem og det var helt perfekt♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hørt! Jeg ku’ så meget ha’ skrevet dit indlæg. Forstår dig 100%!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gu’ fanden kan de have glæde af hinanden, selv om der går flere år, og de bliver også velfungerende uden søskende. Det er en skrøne, at enebørn bliver forkælede og ensomme.

    For nogle år siden blev der lavet en undersøgelse blandt gymnasieelever. Så vidt jeg husker, var det noget med, at folk blev spurgt hvem blandt klassekammeraterne, man betragtede som bedste venner. Og her blev enebørnene lige så ofte udpeget som værende folks bedste venner.

    Vi ville da også rigtig gerne have nummer to, men jeg vedtog, at vi ikke havde mentalt overskud til det, og så hellere være alt, vi kan for denne ene.

    Selvfølgelig ville det være fedt med en legekammerat til ham, men dem har han jo også i børnehaven. Ja, der er masser af argumenter både for og imod – du kender dem jo selv, men man skal bare gøre dét, man har det bedst med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh et dejligt indlæg!! Jeg synes godt nok at det florerer med forældrepar der har, hvis ikke tvillinger, så børn født med så kort mellemrum at man skulle tro forældrene var kaniner! Min søster er præcist to år og én dag yngre end mig, og let me tell you; jeg elsker hende, men hold nu kæft de to år va altså ikke nok! Vi har først fået gavn af hinanden nu. Som 25 og 23 årige! Vi havde SÅ mange kampe, der bare slet ikke ville løse sig, og ja vi legede da også og var indimellem gode venner, men jeg husker altså næsten lidt flere riven-i-håret-“lege” end søde barbie-lege! Jeg er efter turen i min egen barndom overbevist om, at jeg hvert fald IKKE skal have børn med så lille en aldersforskel. Måske havde det noget at gøre med vi begge er piger – det skal jeg ikke kunne sige. Men forstår virkelig ikke de mennesker, der ikke kan se at søskende jo (forhåbentlig) har hinanden resten af livet!! Det handler altså ikke kun om de 14 første år, men ligeså meget om de 60 sidste! Just saying.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Min lillesøster og jeg har et utrolig tæt bånd, på trods af at der er 13 års forskel imellem os. Vi har mere glæde af hinanden, end min bror og jeg har, hvor der kun er 5 års forskel. Det er noget vås at man kun har glæde af hinanden, hvis man er tæt på hinanden aldersmæssigt. Min lillesøster og jeg har rigtig meget glæde af hinanden 🙂 Så er helt enig i det du skriver.

    Knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Jamen det er forhåbentlig jer selv der bestemmer om I vil have flere børn – nu eller senere – og ikke familie/venner og andre i omgivelserne. Det er noget man skal være klar på og afklaret mand/kone imellem…
    Så nyd jeres 2årige og lad de andre snakke….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vienna

    Tak….. Af hjertet tak .. Har følt mig alene med de tanker … Godt nytår ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Imellem mine søskende jeg, er der 3-6-7 år, og jeg har det bedst med min storebror, som så er 6 år ældre 🙂
    Mine de 2 ældste, er der 1,5 år imellem, og jo, de havde da også gode stunder, men vil altså ikke sige at der var den største søskende-kærlighed, imellem dem 😀 :D, men det er der heldigvis kommet, efter de er blevet voksne og er flyttet hjemmefra
    Så tror ikke der er en “sikker opskrift” på søskende kærlighed 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hej 🙂
    Der gik 5 år inden vi fik nummer 2. Det har været den bedste beslutning for os alle. Vi nyder alle et dejligt og mindre stresfuldt liv, hvor den store er med til at hjælpe, men også nyde godt af den opmærksomhed hun stadig får masser af.
    Gør det I føler for. Det er det eneste rigtige.
    Kh Sarah

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Selvfølgelig kan søskende få glæde af hinanden selv om der er flere år imellem dem 🙂

    Mine drenge er 2 og 6 år, og de har stor glæde hinanden. De skændes også (ret meget til tider), men heldigvis er der også gode perioder. I de gode perioder ånder vi lettet op og nyder, at vi ikke hele tiden skal skille dem ad og løse konflikter 😉

    Jeg kan godt forstå, at I nyder at være jer tre. Så må tiden vise, om Alfred skal være storebror en dag.

    Det kræver bestemt overskud og endnu mere energi og tålmodighed, at have mere end et barn. Ikke kun fordi nattesøvnen igen afbrydes, men også fordi der så bliver to at lave mad til, to der skal bades, to der skal have tøj på, to der skal hentes osv.
    Lige på det punkt er det måske lettere, at have næsten jævnaldrende børn. Det er mine drenge ikke, og derfor har de også meget forskellige behov.

    Nyd den rolige periode I har ventet på så længe både i forhold til hjem og familie.

    Godt nytår 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er 6 år imellem min søster og jeg, og vi har det bedste forhold! Ingen grund til at forhaste sig af den grund i hvert fald 😉

    – Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    jeg bliver også en smuuule langhåret over dem der prædker om at der skal være kort tid imellem børnene, ellers får de ingen glæde af hinanden og endnu værre ” så er det også overstået” HVAD ialverden er dog det der skal overståes?? Der er 4 år imellem mine og jeg ORKEDE ikke at have to relativt små børn samtidig.. Jeg ville gerne give alt mit overskud til min datter og syntes måske også mit ægteskab behøvede lidt.. Syntes lysten kom snigende i takt med at min datter blev større og blev mere selvhjulpen. Lillesøster Astrid blev født og det var fandme så rosenrødt så det var ligefør der faldt lyserøde blade foran os når vi gik tur med barnevognen.. Ej men altså det var skønt og jeg var ikke bare træt, men havde faktisk ret meget overskud til både den store og lille og barslen var simpelthen en værdifuld tid for vores familie. Selvfølgelig er der også ulemper ved så stor en alders forskel, deres behov er jo ret forskellige så på ferier og ture så var vi ofte nødt til at dele os lidt op. Men fordelene er klaret flest!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Der er 10 år mellem min bror og jeg og 18 mellem min søster og jeg. Vi har måske et anderledes, men meget tæt forhold. Det var en fantastisk opvækst og har givet mig et nærmest moderligt forhold til mine søskende. Jeg venter selv den første nu og hsr tænkt mig at få toeren lige præcis når jeg orker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S. Olsen

    Hej. 🙂
    Nu er børn meget individuelle. Bare fordi man har søskende tæt på ens egen alder, er det ikke sikkert at man har “gavn” og “glæde” af hinanden. Faktisk så brækket min ældste bror ( 6 år ældre) mit kraveben (ved et uheld) da jeg var barn. Og han ville kun lege med min anden bror(3 år ældre). Som voksne snakker vi kun sparsomt. Ikke fordi vi ikke elsker hinanden. Men fordi vi ikke har en skid til fælles. Og min baby dreng på 1 år. Han skal da ha søskende, men det kommer når det kommer. 🙂 mine 11 år yngre søstre har jeg tilgengæld meget gavn af. 🙂 og har hele tiden haft det. 🙂 mine to andre søskende en ældre bror og en yngre søster har jeg første fået et godt forhold til i mit voksne liv. 🙂 dem elsker jeg også. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Godt for dig at du er så afklaret. Jeg havde også en enormt dårlig fødsel da jeg fik mit første barn og var lang tid i tvivl om jeg turde igen, da jeg da først var kommet ovenpå – hvilket også tog lang tid. Jeg fik en fødselsdepression og kunne heller ikke have sex i lang tid.

    Jeg havde enormt dårlig samvittighed overfor min datter fordi jeg ikke leverede en legekammerat der var tæt på i alder.

    Da vi endelig besluttede at få en til aborterede jeg, hvilket betød at min datter næsten var 4 da hun endelig (ved planlagt kejsersnit – bedste beslutning nogensinde selvom det ikke er smertefrit) fik en lillebror. Men de er så glade for hinanden. Hun har fået dækket alle sine behov for tæthed med mor at far da hun var lille og stod med udbredte arme og bød sin bror velkommen – stor nok til at forstå og vente når det var nødvendigt. Nu er han 1½ år og de knuselsker hinanden – de krammer og leger og slås – og de går aldrig i seng uden at have kysset hinanden godnat først.

    Hvis i får lyst til at få et barn til, så skal jeres børn nok finde hinanden på trods af en større aldersforskel.

    Og ja, kravet om flere børn stopper tilsyneladende aldrig. Folk lader til at synes at jeg er ukvindelig eller måske ikke holder nok af mine børn når jeg helt sikkert siger at vi IKKE skal have flere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Hurra for at gøre tingene i sit eget tempo! Jeg var 4 da jeg fik en lillebror og jeg havde sgu ikke været mere lykkelig, hvis der havde været færre år imellem os.
    Jeg har fået masser af alenetid med mine forældre og det er sgu en gave i sig selv – også for et lille barn!

    Mine kusiner er født med 8 års mellemrum og de er de bedste venner netop på grund af aldersforskellen…

    Jeg kan ikke forstå idéen i at skynde sig med at få en hel håndfuld børn på samme tid! Hvordan skal der så være plads til nærvær og tid til det enkelte barn? Det er som om at børn bliver opfattet som værende én og samme ‘ting’. Men det er jo små mennesker med personligheder, der skal plejes og ikke bare bletyper, der synkronskider…

    Al ære og respekt for de overskudspersoner, der får børnene med få år imellem. Det er OGSÅ en stor gave! Jeg sætter stor pris på min bror og ville aldrig nogensinde have undværet ham. Derfor er jeg selv opsat på at mit barn skal have søskende… på et tidspunkt. MEN et barn kan jo have ligeså meget gavn af at hænge ud og æde sand med vennerne… ik’ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Vi har valgt at kigge på to blogs, som har en del tilfælles, og som alligevel synes så forskellige. Den første blog hedder Lortemor. Lortemor skrive med meget humor, og allerede under hendes præsentation af sig selv, kommer dette tydeligt frem: “Jeg er 29 år gammel, og har skrevet løs på denne blog siden september 2012. Sådan cirka fra den dag jeg stod med 4 uhyggelige streger på to billige plastikpinde fra Netto. […] Over de seneste år, har siden skabt et helt unikt fællesskab. Hvor det er ok at råbe PIK til det hele, når alting er for meget. Når man ikke får sovet, knaldet eller bare ikke helt kan huske hvem man er, fordi man sidder i lortebleer til halsen og er skidesur på sin kæreste.” Vi har valgt et tage udgangspunkt i oplægget “Skal i så ikke have flere børn” fra d. 04.01.15, Oplægget finder du her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Amen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Holla!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Vi har valgt at kigge på to blogs, som har en del tilfælles, og som alligevel synes så forskellige. Den første blog hedder Lortemor. Lortemor skrive med meget humor, og allerede under hendes præsentation af sig selv, kommer dette tydeligt frem: “Jeg er 29 år gammel, og har skrevet løs på denne blog siden september 2012. Sådan cirka fra den dag jeg stod med 4 uhyggelige streger på to billige plastikpinde fra Netto. […] Over de seneste år, har siden skabt et helt unikt fællesskab. Hvor det er ok at råbe PIK til det hele, når alting er for meget. Når man ikke får sovet, knaldet eller bare ikke helt kan huske hvem man er, fordi man sidder i lortebleer til halsen og er skidesur på sin kæreste.” Vi har valgt et tage udgangspunkt i oplægget “Skal i så ikke have flere børn” fra d. 04.01.15, Oplægget finder du her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Op i røven med nytårs-fortsæt, men....