Børn må godt være lidt street!

Update!

Alfred er startet i sin nye vuggestue, og her på dag 2 står det klart, at han er en genial og meget dygtig lille fyr, som tager det hele i stiv delle-arm.

Jeg har været nervøs og grådkvalt over det, og jeg synes det har været en svær tanke at bære på, at vi har taget ham ud af sin elskede vuggestue. De gode venner og de kærlige mennesker som har passet på ham udenfor vores hjem.

Vi sluttede fredag af med at give lidt gaver og små, personlige breve til de pædagoger, som jeg kun kan have den dybeste respekt for – og som jeg er dybt, dybt taknemmelig for at have haft i vores liv indtil nu.

Men når vi i dag erfarer, at han virker glad og nysgerrig omkring det nye sted, så kan jeg mærke at det nok skal gå.

Weekenden har jo stået i galningens tegn. Jeg vil ikke sige så meget om det, da vi alle jo godt ved at vi blev udsat for dumheder udover det sædvanlige. Jeg kalder det for dumhed, for jeg synes sgu at det var dumhedens grimme fjæs vi fik at se.

Gud, hvor var det dumt.

Jeg håber at aviserne snart lader være med at vise hans fjæs på alle forsider. Jeg gider ærligt talt ikke se på det længere.

Naturligvis er vi nysgerrige omkring, hvad der får folk til at bevæge sig ud i bybilledet med et militær-våben. Og naturligvis leder man efter svar på, hvad der ligger forud for den slags dumheder. Og jeg bliver ærligt talt lidt vrissen når jeg erfarer, at gutten kun lige har lugtet frihedens friske dunst, efter at have afsonet en alt, ALT for kort straf for at have stukket en mand ned i et s-tog og bragt vedkommende i livsfare. I en hash-rus.

Og meget apropos vuggestue, så viser det sig, at gutten dyrkede sin thai boksning et stenkast fra Alfreds gamle vuggestue. Så det er jo dejligt betryggende, at han har været en af de fyre, vi så ofte har passeret på vej hjem derfra.

Siden hvornår lukkede vi den slags dumdristige mennesker ud blandt andre? Nårh, ja. Det gør vi hele tiden.

Øv, jeg er så træt af at være vidne til, hvordan vi lige nu mødes i ‘fællesskab’ og ‘kærlighed’. Tog ind til mindehøjtideligheden i aftes, og mens kloge mennesker hyldede Danmark, Jødedommen og sammenholdet, så glemte de lidt, med få undtagelser, at huske alle på, at dumhed og terror ikke er fællesnævneren for Islam.

Men derudover var det et fantastisk arrangement. Og et, jeg aldrig håber vi kommer til at opleve igen.

20150217-155239-57159583.jpg

2 kommentarer

  • Christine

    Jeg er meget enig i de tanker, du gør dig om weekendens angreb – men må lige indskyde, at jeg personligt synes, talerne fint indikerede, at terror og dumhed ikke er fællesnævnere for Islam. Helle T sagde, at vi alle stod skulder om skulder “kristne, jøder OG muslimer,” og formanden for det jødiske samfund takkede for den sympati, de havde fået fra muslimske foreninger..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn må godt være lidt street!