Freelanceliv.

Ting der sker.

De der børn er fantastiske. For hver måned der går, jo federe bliver de. Altså ikke alene i massefylde, men også i ting de gør og siger.

Bevares, jeg har da også en to-årig, der kan blive så edderspændt rasende, at han ligner en sød, rødglødende dværg der er ved at eksplodere. Det kan f.eks skyldes at ting ikke vil som han vil. Ting der på INGEN måde KAN de ting han vil, faktisk.

Det er da også utroligt ærgerligt, at biler ikke kan stables i det uendelige, og at programmerne på ramasjang ikke kan startes forfra, når de er slut.

Noget man også får med i købet, når de bliver lidt større og når Alfreds alder, er ‘MIIIIIN-fasen’. Ting der ALTID har været dine, og som ingen andre før har claimet, som f.eks dine tamponer, din tandbørste eller din hårbørste, er ikke længere dine. Pludselig står der en 90 cm høj egen avl, med begge arme i vejret, der påstår at den tampon, du troede du havde i fred, er hans.

Eller f.eks dine sko. Uanset køn, så er det bare et spørgsmål om tid, før de render rundt i dine sko, træder dem skæve og nægter at udlevere dem igen.

Din mad er heller ikke længere din, og den mad du troede var hans, bliver hånligt smidt på gulvet og ind kræves din mad. For den må da alle dage være bedre. Også selvom det er PRÆCIS det samme I fik serveret.

En anden charme er din pude, din dyne, dit ansigt og dine arme. For helt naivt regner du måske med, at samsovning er en hyggelig seance, hvor man ligger i ske og sover dejligt som den fantastiske familie I er. Sådan nogle der rigtig kommer hinanden ved. På den måde at man har et barn på hovedet, et knæ i maven eller en fod i ansigtet. Hele natten.

Og jeg skal love for at man kommer hinanden ved. Helt utroligt nok kan det lykkes mig at overleve dagen, selvom natten har været tilbragt med 90 cm, 15 kilo tung, snorkende, sparkende og hårrivende egen avl.

Jeg elsker det. Men hold op, det er godt nok specielt 🙂

20150319-182840-66520444.jpg

16 kommentarer

  • Lisbeth

    Er vild med det her indlæg. Sjovt, ærligt og ikke mindst sandt!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hahaha… Er flad af grin

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    http://www.scrapbook.com/poems/doc/12550.html

    Kender du denne? Den ramte meget godt da min ældste var to, og nu er min yngste snart to og er godt på vej ind i fasen også…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette med Arthur

    Trine – Du ved jeg har fulgt dig siden Alfreds korporlige exit dengang en uge før Arthur gjorde sit – and I fucking still love you.

    Jeg kan nikke genkendende til det meste af ovenstående. Arthur claimer dog også vores trappeopgang – dét er fandme op ad bakke, at der ikke må gå andre på trappen uden han kaster sig i gulvet og river sig selv i håret over at de går på HANS trappe. Fuck mit liv lige dér.

    ps. Alfred er nærmest dobbelt størrelse af Arthur :joy: :joy: :joy: :joy: I love it.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Louise

    Åh så sød <3
    Og vanvittigt hyggeligt indlæg!
    Tagger dig lige i et af mine opslag på insta. You will se why 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    HiHi sjovt indlæg:-)

    Jeg kender det alt for godt. Herhjemme ejer vores søn både bil- sofa sågar hundens kødben…
    I køkkenet har han mere travlt med at dele ud og forklare hvad der tilhører hvem. Og så er det jeg stiller spørgsmåls tegn. For hvordan kan blenderen og gryden være fars udstyr- når far aldrig laver mad:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    SPOT ON

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Virkeligt godt indlæg, og så dejligt at læse. Du ved hvordan det skal siges. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Været med siden din noget-nær blog-begyndelse og jeg synes forsat den er fantastisk. Thumbs up og god weekend

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ahh altså et DEJLIGT indlæg Trine!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt skrevet – og sjovt:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Kære LM/Trine, hvor er det sandt det du skriver – ens barn/børn er bare så dejlige, også selvom de kommer stolte over til en med en bussemand, eller i sovesituationen at man vågner op ved, at der bliver slået en kæmpe morgenprut lige ind-i-ens-face.
    Syntes ellers det er SUPER hyggeligt når min yngste GANG på GANG claimer at jeg er hendes mor – DET ER KÆRLIGHED!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg bliver fyldt op med både kærlighed og træthed ved at læse dette indlæg. Min datter er nu et, så alt dette ligger foran mig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Fantastisk indlæg, ville have grinet meget højere, hvis ikke jeg sad på arbejde og burde kigge på et Excel ark i stedet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja // http://suupermor.blogspot.dk/

    Åh, gud! Skoene især er bare så kamp belastende. De skal hele tiden nakkes og man kan simpelthen ikke engang få lov til at have sine sexede gladiator stiletter i fred, når først ungen har sat kløerne i dem og gået igennem hele lejligheden med dem på :joy: :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Åh, selvom det er flere år siden min den mindste havde den alder, så husker jeg tydeligt hendes forkærlighed for mine sko, som pludselig var trådt skæve af hendes lille buttede fod i str. 22. Skønt billede af din lille charmetrold!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Freelanceliv.