Om at rumme...

3 ugers ferie og tilbage til hverdagen!

OLYMPUS DIGITAL CAMERAAlfred har haft ferie i 3 uger! Wow, jeg synes fandeme det er mega fedt! I mandags røg han tilbage i vuggestuen, og allerede fra dér, faldt han tilbage i rutinerne dernede og havde det helt fint med at være tilbage.

Nu kan vi se tilbage på 3 uger, hvor han har været i fokus, selvom jeg stadig har været ‘på arbejde’ – for det har jeg! Men jeg har jo mulighed for at rykke rundt på mine timer, så jeg har tilpasset mig efter at han var hjemme.

Han har ikke kunnet berette om flyveture sydpå, eller storslåede ture rundt omkring – men han har haft det som blommen i et æg. Han har haft besøg af bedsteforældre og været en tur på Fyn, og så har han ellers fået lov at være hjemme og slappe helt af, med absolut intet på dagsordenen. (Udover at lege med tog, selvfølgelig)

Har ikke tal på hvor mange ‘vandgaboner’ vi har kastet, rutsjebaneture vi har taget eller tal på hvor meget kage vi har spist. Og jeg aner ikke om han har fået læst nok bøger eller set for meget TV. Og jeg er ligeglad 🙂

Det er hans første rigtige ferie, hvor han har haft 3 uger i træk. Og jeg tror at han nød dem. Eller det er jeg sikker på han gjorde. De har indeholdt masser af tid med hans mor og far, samt andre der er tætte med ham. Så det er helt perfekt. Jeg håber den samme mulighed byder sig næste år, selvom vores boligsituation og sådan, nok ser en hel del anderledes ud til den tid.

Hvad angår de voksne herhjemme, så er 3 ugers hyggelig samvær lidt en udfordring, men synes faktisk at vi har klaret det okay.

Det der så står øverst på listen nu (udover at vinde i lotto) er at finde en bolig til Svenne… Og jeg må indrømme at jeg mest bare har lyst til at sætte mig i fosterstilling og rokke frem og tilbage. For jeg synes sgu ikke lige at en boligjagt er sagen. Dem har vi haft så rigeligt af indenfor de sidste par år, og de trækker tænder ud. Alle tænder. Troede lige at vi var sat, og at jeg blot kunne læne mig tilbage og nyde det faktum, at jeg endelig fik opfyldt ønsket om en fast bopæl, der oveni købet var min egen.

Lige nu går jeg og leger med tanken om at leje et af værelserne ud. Mest fordi jeg ikke kan se, hvordan jeg skal kunne lægge alle de penge selv, denne lejlighed koster. Men det er bare ikke en nem beslutning? Jeg ville jo lukke et andet (fremmed) menneske ind i Alfreds liv, og det ved jeg sgu ikke om det er en god ide?

Især ikke, når han skal vænne sig til at hans mor og far ikke længere bor under samme tag. Men jeg ved også hvordan jeg har det med at være fattig hele tiden, og hvis en logerende er svaret, så vil jeg ikke udelukke den mulighed.

Man skal jo så heller ikke undererkende det faktum, at ikke alle er skide interesserede i at dele hus med en to-årig, så det er også noget jeg skal have med i mine overvejelser. Alternativt kunne man lave et mini-kollektiv, hvor en anden bitter og sur fraskilt kvinde flytter ind, men så tror jeg måske bare der går for meget rødvin i den, og lige pludselig ender man med at sidde og høre Jeff Buckley og aldrig komme videre med sit liv.

Da jeg var 18, og lige flyttet hjemmefra, havde jeg nemlig fornøjelsen af at dele en kælderlejlighed med en gut, der (selvom han var pæn) netop var blevet skilt fra sin kone. Hun var sådan en sur kusse, der nægtede ham at se datteren – og det resulterede i, at han flyttede ind med tanken om at være mere zen og leve et simpelt liv. I kodesprog dækkede det over at han ikke ejede hverken service, møbler eller andre materielle ting – så han brugte bare mit. Og når han vaskede op, så var han typen der vaskede op med håndsæbe og bare lod det stå og tørre – med det resultat at der var rander og fedtede plamager på alt.

Han ejede heller ikke håndklæder, så det var også noget jeg fandt ud af at vi delte.

Han tog timerlange karbade med levende lys, og hver aften sad han i stuen og skrev breve til gud, mens han hørte… Ja, Jeff Buckley. Og røg store joints.

Jeg boede der ikke så længe, kan I nok gætte jer til!

Så jeg ved ikke om jeg bare skal droppe den ide, og så komme på en plan der indebærer at jeg bare kan køre dollars ind hver eneste måned. Men det er også en dyr pris at betale for Alfred.

Beslutninger, beslutninger, beslutninger!

Gode råd modtages med kyshånd og god karma!

 

 

21 kommentarer

  • Maija

    Kan du ik finde en “pendler”, som bor Berlin og en gang imellem er i kbh e.l.? Men jeg kan følge dig – det er træls at der ingen ro er og at du skal hele tiden kigge efter nye løsninger, mere penge eller tid med barnet. Det er hårdt at være voksen, men heldigvis har du et sted hvor du kan nyde samvær med dit barn og kalde det for hjem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Note to self:
    I am allowed to cry.
    I am allowed to scream.
    But, I am not allowed to give up.
    It will all get done somehow.
    Just breathe.

    Fantastiske indlæg. Tak.
    /Pernille – stay-poitive.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Først og fremmest, øv for Jeres situation og øv hvor er voksen livet bare surt !

    Jeg har selv været i din situation, også i forhold til økonomien og var ikke klar nedestående før det dukkede op på min konto. – havde jeg vidst der var de ekstra penge, havde jeg taget det hele lidt mere med ro.

    Jeg ved ikke hvordan i kommer til at dele Alfred, men hvis du/ I er ude i en 9 dage hos dig og 5 dage hos Svenne. Hvis du derud over har Alfred på din bopæl, ved jeg at du står til ekstra børnepenge, nedsat institution takst ( afhængig af din løn) fordi du så er enlig forsøger.
    Jeg ved ikke hvor meget du tjener og hvor meget “luft”du mangler i din økonomi, men det er da værd at tjekke.

    Ring evt. Statsforvaltning eller tjek deres hjemmeside.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Der findes sådan et sted på nettet som er en markedsplads for tekstforfattere og folk der mangler forfatning af tekst. Fx til hjemmesider. Det er nok stadig håndører man kan tjene, men lidt har også ret 🙂 det hedder webtrader 🙂 Held og lykke med det hele ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lovisen

    Nu er jeg faktisk ikke sikker på hvor du helt præcist bor. Men kunne det være en mulighed at leje ud til en voksen jyde, der kun skal bruge et værelse nogle dage om ugen for at kunne læse på Uni eller noget i den stil. Ved godt det sikkert ikke kan indkassere helt samme beløb, men synes fordelene også er store….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Nu vil jeg ikke misbruge dette indlæg, men hvis du skulle få lyst til at leje et værelse ud, er jeg meget interesseret, da jeg inden for få måneder står uden tag over hovedet. Skriv endelig nærmere, så fortæller jeg gerne mere om, hvem jeg er (ud over at være 26, med fast job og en niece på to, som jeg elsker!) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Nogle gange er det bare lort at være voksen og skulle tage voksenbeslutninger! Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i følelsen, af bare at have lyst til at lægge sig under dynen og håbe på det hele løser sig på magisk vis. Det er en lortet situation I står i, men hold nu op hvor lyder det til at I klare det meget voksent! Respekt herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Overvej at leje det ud som pendlerværelse, så er det kun man-torsdag eller mindre. Det har jeg selv gjort med succes ☺ god sommer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah P

    Hvad med sådan noget som airbnb? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har gode erfaringer med at udleje det ene værelse (jyske studerende) og børnene syntes det var hyggeligt 🙂 jeg tænker at det jo også handler om at finde en god lejer som ved at der er børn og som kan rumme det. Held og lykke med det hele og skønt billede af ferie-alfred.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    I kan måske leje ud til en pædagogstuderende?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Husk du som enlig forsørger er berettiget til ekstra tilskud.

    Det ordinære tilskud: 1339,- pr. kvartal
    Det ekstraordinære tilskud: 1365,- pr. kvartal.

    + Bidraget fra barnets far: 1289,- pr. md
    (Kan forhøjes til 2430,- hvis far tjener mere end 480.000,- om året)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hvad med at leje værelset/lejligheden ud på airbnb, så er det ikke en permanent logerende, men når det lige passer ind hos jer. Fx når Alfred er hos sin far, I er på besøg hos familien eller lignende ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Hej Trine.
    Send mig lige en mail: 9na.sorensen@gmail.com
    Hilsner
    Nina (Augusts mor – og tidligere familiemedlem :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Trine. Jeg har været igennem akkurat det sammen som du går igennem nu også med en lille mand imellem to store voldsomt højtråbende forældre. Vi flyttede fra hinanden da Anton var 9 måneder og da han var 2 1/2 år fandt jeg et hus og lejer nu… Hold fast… 3 værelser ud. Vi bor altså 4 kvinder og et barn i et hus i Århus og det er fantastisk. Det er så givende for Anton at være sammen med og omkring andre mennesker. Han lære at dele, være stille i morgenstunden og at være social. Jeg kan kun sige go for it. I sidste ende tænker jeg kun det er givende for Alfred, og hvis du ikke har så meget overskud en dag, så har din lejer måske. Så sent som idag, hvor jeg pakkende bilen, byggede Thea en togbane ned Anton. Jeg håber du kan bruge mit input og alt held og lykke med det hele:)
    Mvh
    Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Tak. Bare TAK ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sine

      Wauw det lyder som et virkeligt dejligt sted at vokse op!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Aner jeg noget ironi her?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sine

      Overhovedet ikke. Jeg ville synes det var ret awesome med flere mennesker at dele hverdagsfamilielivet med, og ville flytte i økolandsby hvis ikke min introverte mand forbød det. Har sågar overvejet familiekollektiv, men forældre nydes nok bedst i små doser 😉

      Lidt trist, hvis vores übersarkastiske forholden-os-til-livet har gjort, at alt positivt på skrift bliver opfattet som det modsatte. Jeg mente sætningen lige præcis, som den stod. Knus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Tak 🙂 blev bare lige helt forvirret 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Da jeg var lille og mine forældre blev skilt, da lejede min far i perioder et værelse ud i vores hus. Jeg husker det kun som hyggeligt, at der var en ny og spændende voksen i huset (som ikke var min forælder) jeg kunne snakke med!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at rumme...