Istid. Altid.

I disse dage

Dagene flyder sammen, og havde det ikke været for kalenderen på min telefon, så ville jeg ikke ane om det i dag var tirsdag, onsdag eller fredag.

Har haft røven solidt plantet i min stol, da et projekt på arbejdet, som vi har arbejdet på længe, nærmer sig slutfasen. Heldigvis har vejret vist sig fra sin absolut grimmeste side nu her, så jeg får ikke major FOMO af at sidde indenfor og nørde løs i WordPress.

Vi nød ellers den varme der spredte sig over landet i weekenden. Så meget at jeg var nødt til at smutte en tur i Fætter BR og investere i et badebassin til haven. Og da først Alfred havde tørret sit skeptiske ansigt væk, så var det et kæmpe hit.

alfred

I manglen på mand, var jeg nødt til at samle lortet selv, og følte en vis stolthed over at have mestret det til perfektion, mens Alfred sov lur. Independent, det er mig!

Ellers går dagene med at undre mig, over hvor meget værdi folk tillægger de sociale medier. Som den Instagram-elsker jeg er, så forstår jeg godt hvordan man kan leve sig ind i den verden, og jeg elsker det univers der er derinde. Folk er så søde.

Lige indtil de ikke længere er det, og en sand shitstorm blæser ind over det ellers så polerede scenarie vi er vant til at kigge på derinde. Har holdt mig ude af hele kemoland-gate – men har da set den heksejagt der har været indledt i forsøg på at finde ud af hvem der VIRKELIG stod bag den citatglade og modige pige.

Forståeligt nok er folk skuffede, men uanset hvem hun/han er, så ændrer det jo ikke det faktum at hun/han rørte enormt mange mennesker. Personligt er jeg da glad for, at ingen er døde under det stunt. Eller hvad? Kan ikke lade være med at tænke over, at det virker som om mange mennesker VIRKELIG havde brug for at den pige, som var så tapper til det sidste, døde til sidst for at kunne bruge hendes tekster til noget? For at det ikke var en løgn?

Det sgu ikke løgn. Der masser af mennesker i den situation. Og ‘løgneren’ bag Kemoland gjorde alle opmærksomme på det. Det er viral succes så det batter, og lur mig om ikke der er røget nogle virkelig brugbare skillinger videre til Kræftens Bekæmpelse i den forbindelse. I’ll take that. Det er fandeme i orden!

Nå, det var et sidespor!

Ellers intet nyt her fra. Håber I alle har det godt derude 🙂

mig2

 

 

4 kommentarer

  • Jensen

    Dine skriverier gør mig altså så glad og let om hjertet. Håber forfatteren til kemoland ved en tilfældighed læser det her indlæg. For det du skriver er vi flere om at mene. Faktisk blev jeg først trist da jeg opdagede at der var startet en jagt på at finde den stakkels forfatter. Hvor må det være forfærdelig At blive jagtet på den måde. Det var virkelig hardcore voksen mobning uden empati. -som efterfølgende blev pakket ind som værende for kemolands eget bedste, hvilket i min verden er direkte vanvittigt. Tror de selv på den? Man kan jo også spørge sig selv, om man ville ønske sådan en offentlig hetz mod ens eget barn hvis han/hun en dag oprettede en fake profil på internettet (herre Gud, så slemt er det sgu heller ikke. Jeg er faktisk glad for de indlæg jeg nåede at læse fra kemoland. Mit barn fik lidt flere kys pga det)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smukke handymor og lækre Alfred 🙂 God beskrevet vedr. Kemoland! Er helt enig.
    Skøn aften og stort kram til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Foged

    Så helt igennem enig i dine betragtninger! Elsker også de sociale medier men der er lige som mange grimme sider som kønne.. Det er som om folk kan tillade sig alt når det foregår bag en skærm!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Lækre billeder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Istid. Altid.