Den blaa Avis!

Lykke. I små og store bidder.

Jeg er et ret realistisk menneske. Hvis jeg selv skal lige det, i hvert fald.

Det er ikke fordi jeg regnede med at være 30 år og være lykkelig helt ind til benet. Men jeg havde da håbet på at komme tæt på 🙂

Der er mange små ting i min hverdag der gør mig lykkelig. Et opkald eller en sød telefonsvarerbesked, fra en veninde jeg føler jeg har svigtet, men som pludselig hejser flaget og melder sig på banen. Den gode kop kaffe, et uopfordret kram fra min søn, en rar mail eller ros fra andre mennesker. Små lykker!

Den store lykke er den jeg ikke kan mærke, og den jeg mangler. Det er nok ikke så sært, når man er i undtagelsestilstand? Jeg har hele tiden svoret, at det kun var de aller nærmeste, der skulle vide hvor ondt alting gør, fordi jeg jo regner med at komme hel ud på den anden side. Og vil helst ikke huskes som hende der var så ulykkelig engang.

Telefon opkald til min mor, eller min aller bedste veninde, hvor jeg brøler mit inderste kaos udover dem, og efterlader dem bekymrede og kede af det, det er virkelig meget lidt sjovt. Men har bare indset, at det er helt okay. Og at jeg med glæde vil gøre det samme for dem, hvis de har brug for det.

Nogle dage ser jeg så klart, at jeg sagtens kan overbevise mig selv om at det hele nok skal gå. At jeg nok skal klare mig.

Andre dage er alting sort, og jeg kun kan se på mig selv og tænke grimme ting som fiasko, dum, kedelig, ufattelig åndssvag og grim. De dage er forfærdelige. Der hjælper intet.

Sagen er, at jeg har været ensom i så lang tid nu, at jeg ikke ved hvor ensomheden skal placeres? For hvordan kan man dog være ensom, når man er mor til verdens dejligste dreng? Som oveni købet elsker mig så meget at jeg må lege med hans biler, smage hans ulækre saftevand og hapse noget af hans is?

Jo, ser I, man kan sagtens være ensom selvom man har et barn. Især når man havde regnet med at den familie man har skabt altid ville være der. Var jeg aldrig i tvivl om det? Jo da! Har da ofte tænkt tanken, at vi muligvis kunne gå hen og blive en del af den sørgelige statistik. 50/50 risiko for at blive skilt.

Men jeg havde en tro på, at hvis vi stod sammen, så ville alting gå. Problemet er dog at man skal være to til at kæmpe. To til at sige ‘nu er vi dem der undslipper’.

Jeg kan ikke være lykkelig – sådan helt – medmindre jeg har en tryg base. Jeg savner at vågne op om morgenen og kysse nogen, starte dagen sammen. Og jeg savner at kysse nogen godnat, mens man taler om dagen der er gået. Og mest af alt så savner jeg en, der elsker mig tilbage.

Og indtil det sker, så tror jeg simpelthen ikke på, at jeg kommer til at mærke den store lykke. Jeg forventer ikke at jeg skal være lykkelig hele tiden. Men grundlæggende. Grundlæggnede lykke, det gider jeg godt.

Nu vi taler om små bidder af lykke, så fandt jeg i dag ud af at jeg er blevet nomineret til Børn i Byen prisen 2015! Så det ville gøre mig pisse hamrende glad, hvis du ville hoppe forbi og stemme HER!

20150811-182722-66442175.jpg

15 kommentarer

  • Mie

    Puha, men hvor er det dog godt skrevet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Den smerte at få sit hjerte knust er så ulidelig! Du virker som en ok cool dame, som er den bedste mor for Alfred, du fortjener lykken! Du har hvert fald hjulpet mig igennem mit moderskab med din fantastiske blog og din ærlighed. Håber at tabet snart bliver en smule bedre.

    De bedste hilsner Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maija

    Ensomheden er som en skygge, som kan mærkes på bestemte tidspunkter, dukker op igen og igen, selv om man har børn, job og kaffeaftaler. Desværre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hej Trine. Min kæreste flyttede til Island da jeg var gravid. Selv om jeg flyttede derop da jeg havde født, var jeg stadig ensom. Da jeg flyttede hjem igen uden ham blev jeg endnu mere ensom helt ind i sjælen. Mit bedste råd til dig er at tage imod alt hvad du kan få af andre og nyde de små ting der kan være positive. Jeg nød fx at der altid var rester efter aftensmaden, hvilket der bestemt ellers ikke var. Er klar over at det er to forskellige situationer, men hepper så meget på dig og ved at du med tiden får det bedre og bedre og en dag vil smerten over at være blevet forladt ikke længere føles som om at hjertet bliver knust. Kram til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Åh, jeg forstår din ensomhed. Jeg er selv lige kommet ud af et forhold. Puha, hvor er skyerne mørke tiden efter. Jeg ser også de små bidder af lykke i min tætte familie, venner, hyggeaftaler, filmaftener med veninder osv. Men man føler ensomheden overskygger, fordi man har været vant til, at have ens trofaste følgesvend: ham man stod sammen med, ham der skulle elske én i alt evighed og han som altid skulle være der. Ved du hvad? Lykken er også lunefuld uden ham. Vi er vanemennesker, og ved du hvad det gode ved det er? Vi kan ændre vores vaner. Se fordelene i at være “alene” og ikke “ensom”. Nyd dine dage med Alfred alene, og nyd dine dage uden ham. You can do it, you strong woman. Når man mindst venter det, så står Mr. right foran en, og man glemmer ensomheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Dejlig ærligt oplæg – trods det kedelige/triste indhold.. Håber for dig at du bliver lykkelig ❤️
    Det siges at man ikke skal vente på at der er et andet menneskeæder skal komme og gøre én lykkelig.. Men at man skal finde lykken selv.., kan godt se meningen med det, men har nu heller aldrig selv kunne dét.. Har altid haft det på akkurat samme måde..
    Når jeg var single var det kun en kæreste der ville kunne gøre ende på min ensomhed og dermed gøre mig lykkelig… Nu sidder jeg med en kæreste og 2 små børn – 2 år og en på 4 mdr.. En stabil kæreste der er der, som er en fantastisk far.. Men det kører ikke 100% med forholdet.. Men som du skriver – jeg er grundlæggende lykkelig.., så jeg skal huske følelsen af at være single og hvor meget jeg ville savne det – når de “mørke” tanker kommer og hvor man bare har lyst til at stoppe…!!
    Jeg er sikker på din grundlæggende lykke venter på dig – og kliché : kommer når du mindst venter det!! ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hold fast i den lille lykke – med tiden kommer den store. Den store lykke er nok mere flygtig end de fleste af os tør tænke på. Hold ud, det bliver bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    så er der stemt! Tak for din blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Du er blot dig lige for tiden. Du kan give dig selv den største forkælelse og omsorg. Overbevis dig selv om, at du er det værd… Hver dag.
    Det her kan muligvis ende med at blive din lykkeligste periode. På en helt ny og ukendt måde.
    Først kommer sorgen, og det er okay. I den process skal der gives slip på gamle drømme og vanetanker. Derefter kommer der heldigvis nye til, for det er uundgåeligt.
    Knus og energi til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    ‘Mange mennesker forsømmer den lille lykke fordi de forgæves venter på den store’ Et meget godt citat, at huske på. Vær glad for de små ting i livet, de er også utroligt vigtige

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda J

    Så er min stemme afgivet – du skal bare vinde, det vil være så velfortjent og dejligt hvis andre også for øje på din blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna M

    Den store kærlighed venter derude et sted 🙂 jeg stemmer selvfølgelig på dig! jeg elsker din blog, og jeg har ikke engang børn.. stalker dig også for vildt på instagram, finder din stil og boligindretning vildt inspirerende! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Kæreste Trine. Jeg tænker også sådan om det at være 30. Jeg er sikker på at jeg til den tid har mere ro i maven (der er 2,5 år endnu), mere styr på mit liv, er mere lykkelig. Dit indlæg minder mig om at det måske ikke er tallet (eller alderen) som gør det, men at det kræver noget af os selv at blive/være lykkelige. Det ville bare være så befriende hvis lykken kom helt af sig selv! Nogle gange tager livet en drejning vi ikke selv er herre over – og det kan være så svært selv at tage styringen igen og få føling med hvem man egentlig er. Især når følelsen af at være ensom er alt overskyggende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Når dit hjerte er gået i 1000 stykker er det kun tiden der er din ven. Du skal nok blive grund lykkelig igen og få en ny familie der inkluderer en mand. Det tog mig selv et par år. Det er bare ikke fedt at fodre ænder alene kl syv om morgen med et lille barn. Eller være alene til familie gymnastik eller i svømmehallen sådan en søndag. Det er en smerte at stå et sted i livet man ikke vil være. Men som du skriver skal man være to. Jeg forstod ikke I mange år efter hvorfor min eks mand ikke syntes han ville kæmpe for vores familie for hans barn. Ja det kommer jeg nok aldrig til. Godt du har venner og familie. Og husk vi er 50% derude alene. Selvom det ikke føles sådan en ensom aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg blev skilt for et år siden, selvvalgt, men stadig hårdt på så mange måder. Stod alene med 2 børn på 3 og 5 år og med en nyåbnet butik. Det var det allerbedste valg jeg kunne gøre for mig og også for mine børn, selvom de savner deres far, så fortjener de nogen glade forældre. Og det er ikke en andens opgave at gøre mig grundlæggende glad, det er mit ansvar og min opgave at løfte. Det tog ét år at blive det, hvor jeg startede på bunden af det dybeste og endte, efter et kæmpe stort stykke personligt arbejde, dér hvor jeg havde det rigtig godt og var grundlæggende glad og tilfreds. Med dén genfundne glæde for mit eget liv, åbnede jeg også øjnene op og fandt kærligheden. Og for første gang i mit liv, er jeg gået ind i et forhold, hvor jeg bare er mig.. Jeg skal ikke være andre end mig og jeg er okay. Jeg har mødt min første kæreste, som jeg kan mærke aller dybest inde, at jeg har lyst til for evigt sammen med, og det på trods af at jeg både har børn og har været gift. Men det her er bare noget andet… Kærlighed skal ikke være besværligt og skal ikke hele tiden sætte tvivl eller gøre ondt, på den ene eller anden måde. Og det har min gjort, altid. Alt for mange men’er tilknyttet “vi har det godt”…
    Jeg er blevet voksen, jeg har genfundet mine værdier og mødt den mand jeg ser mig selv i, og jeg elsker ham af hele mit hjerte. Vi har ingen men’er, vi har kærlighed der giver os masser af energi, vi har tillid og vi har masser af styrker.. Vi vil den samme retning, vi står det samme sted og dét søde Trine, får du også lov at opleve, når du har genfundet den Trine du engang var, for hun er der endnu

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den blaa Avis!