TING JEG HAR GLEMT

PATVÆRK & MOR MAVER.

I går skrev jeg lidt om de ting jeg glemmer er gode og fine! Disse skal jo også se dagens lys, og faktisk er det helt terapeutisk at sidde og skrible dem ned på skrift. Det er lidt en øjenåbner, som bekræfter mig i at der er så meget godt i mit liv!

Skrev noget om glæden ved mor-kroppen, og kom så i tanker om, at det er virkelig længe siden jeg har skrevet noget om den. Og en enkelt kommentar var både rar og tankevækkende. Det var noget med Janteloven og at jeg udfordrede den og at det var godt!

Kan bare huske at jeg fik en del respons på at vise mig krop efter min fødsel, for når jeg skrev at ikke alle behøvede at frygte det værste, så meldte mange sig og sagde at de blev sårede over at jeg så så tynd og umærket ud.

Jeg lavede så et par indlæg i løbet af det første år efter Alfred kom til, og efter det synes jeg ikke at det længere var relevant at gå mere i dybden med sådan noget. Mest fordi at responsen ofte var negativ. At jeg viste et urealistisk billede af en mor-krop. Men det var jo sådan jeg så ud. Og jeg VAR mor.

Nyhedsværdien i at man har smidt sit fødsels-dej og at strækmærkerne nu er blevet hvide i stedet for blå-lilla, det er jo ikke breaking news?

MEN – problemet er jo, at de ting der er med kroppen efter en fødsel, mindskes en del i løbet af det første års tid. I hvert fald i de flestes tilfælde. Vandet skulle (forhåbentlig) gerne have fortaget sig by now, de mange ekstra kilo skulle gerne være færre og fødderne knapt så hævede. Eller hvad?

Der er bare de her lidt mere varige skavanker, som jo nok egentlig aldrig går væk?

Mine høje tindinger f.eks. Hold op hvor er de trælse. Og jeg kan nok godt opgive at det ændrer sig. Så var det nok sket. Fuck, tør nærmest ikke få flere børn i frygt for at jeg skal ud i sådan noget her.

maar02-donald-trump-portrait

På listen over nogle af de lidt mere varige skavanker er også størrelsen på mine fødder. Jeg aner simpelthen ikke hvilken størrelse de her – det varierer fandeme fra dag til dag. Før var jeg en 36,5-37 – nu er det alt mellem 36 og 38. Det gør det sgu lidt vanskeligt at have lyst til at hoppe i et bestemt par sko, for at finde ud af at man er nødt til at hakke tåen af, hvis det skal kunne lykkes.

Den oppustede mave døjer jeg ret meget med. Det er ikke til at sige om det skyldes graviditeten eller et eller andet andet. Ved bare at alt indvortes under navlen opfører sig helt skørt i flere dage om måneden. Jeg kan nærmest mærke min ægløsning, og mine menstruationer skifter mellem at være små korte og rare perioder, hvor chokolade og en enkelt panodil zapp kan tage det værste. Andre gange kan den være en uge undervejs, for så at klimakse og føles som udvidelses veer og ligne noget hvor man næsten overvejer en tur på hospitalet, så man kan få en ekstra slat blod tilbage ind i kroppen. Beklager de farverige beskrivelser!

Mine tænder har det ret skidt, og det er vanvittigt irriterende, så jeg skal have lavet mig en tandlægeopsparing, så jeg ikke ender sådan her om 5 år

1fae28d2b3768e1d9ab9509d0b720b75-britney-spears-without-teeth

Der kan selv den kraftigste hårmanke ikke redde nogen!

Når nogen snakker om hudposer, så er det tæt på at være mig man taler om, men jeg har simpelthen ikke tænkt mig at klage. Problemet er, at jeg fandeme fik smag for det med at have bryster, da jeg ammede Alfred. Gal, de var flotte!! De lignede seriøst noget folk betaler rigtig mange penge for på en klinik, og hvis man ser bort fra at de lækkede i tide og utide, så gad jeg godt at amme-bryster var en kronisk tilstand. De var sindssygt flotte. Og så kan man sige, at de to små damer jeg går rundt med nu, er et lidt nederen resultat når jeg jo kun ammede i 3 måneder. Men sådan må det være. De sidder stadig som de skal, men jeg savner sgu noget af fylden.

Maveskindet er upåklageligt, jeg var heldig at slippe for strækmærker i det område, men jo – huden er da blevet slappere. Især når jeg sidder ned. Men jeg kommer aldrig til at være hende der kun gider knalde med lyset slukket eller med en dum t-shirt på.

Tror det værste jeg har døjet med er men efter en fødsel med kop. Som de færreste sikkert ved, da jeg ikke regner med at alle har læst min fødselsberetning, så sad Alfred jo skævt i bækkenet. Og efter halvanden times presseveer, der føles som om nogen kørte min endetarm og tilhørende røvhul over med en damptromle hvert andet minut, hev de ham ud. Og det var tæt på ikke at lykkes at få ham ud den foretrukne vej. Jordemoderens notater:

træk

Heldigvis fik jeg lagt en pudendus blokade, så jeg mærkede ikke de hev ham ud, eller mærkede da de syede det hele sammen, men da bedøvelsen havde lagt sig kunne jeg godt mærke at der var sket ting og sager.

Kan huske at jeg frygtede en tur på toilettet, for jeg var fudstændigt følelsesløs pga blokaden og jeg havde absolut ingen styring over min krop. Heldigvis arbejder kroppen helt fantastisk, og selvom jordemoderen havde oplyst mig om, at jeg nok skulle regne med at alle muskler i min krop ville gøre ondt i dagene efter, så var det allerværste situationen ‘down there’. Jeg havde SÅ ondt bagtil, selvom mit kære røvhul havde overlevet og stadig var intakt. Tyngden var så smertefuld, for hver gang jeg rørte på mig så kom der blod til sårende og området hævede op. Så oveni en kort, men hård fødsel, så døjede jeg med efterveer og ekstreme smerter. Og det er faktisk først nu her, snart 3 år efter, jeg ikke længere har ondt i mit røvhul eller andre steder i området 🙂

Jep, det er ikke sus og dus!

Jeg har bare lagt mærke til at der har været en del omtale, af den kvindelige krop efter fødsel, på det seneste. Og debatten er altid delt i 2 lejre. Enten står man frem og viser de skavanker man har, og så bliver der delt klapsalver ud fra heppekoret i samme båd. Og det har jeg fuld respekt og forståelse for. For jeg elsker når man deler realistiske billeder og dermed er med til at rykke lidt ved et større og større samfundsproblem: at alle skal se skide perfekte ud. Mit problem er, at når man står så hårdt på at dele grimme sider, eller lad mig rette: de ikke så perfekte sider, så bliver det pludselig udskældt at nogen viser det modsatte.

Jeg er også træt af at kigge på modeller med lange og flotte, tynde ben. Men jeg peger ikke på dem og råber: DU ER ET DÅRLIGT FORBILLEDE OG DU ER SKYLD I AT ALLE OS ANDRE SIDDER HER OG FØLER OS LAVE. Folk kan jo ikke gøre for at de er 1,79 og er naturligt flotte 🙂 Man kan ikke tillade sig at sige sådan noget. Derfor er jeg også altid træt af tyk vs. tynd debatter, for det bliver altid sådan noget mudderkast hvor man sviner tynde mennesker til. Har ikke tal på hvor mange gange jeg har læst denne sætning:

Rigtige kvinder har former.

Og så sidder man jo tilbage og må ikke sige noget, for jeg har jo ikke noget at brokke mig over, for jeg er jo tynd! Jo, men jeg synes da egentlig godt jeg må brokke mig over at andre kvinder mener jeg er mindre kvinde.

Ligesom kvinder heller ikke kan gøre for at deres store gravide maver pludselig overmales med lilla tigerstriber, så kan dem der ikke får dem jo heller ikke gøre for det. Og jeg er en af dem der ikke måtte kæmpe med mange ekstra kilo – 18 kilo i alt, så det var overkommeligt. Men til gengæld kæmpede jeg med usynlige skavanker rigtig længe. Så der er så mange ting der breder sig ud over årene efter en graviditet og en fødsel. Og jeg vil sige så meget, at jeg gerne havde taget nogle tigerstriber på maven, hvis jeg kunne have sluppet for noget af det andet 🙂

Tænkte på om nogen af jer ville dele lidt af de usynlige skavanker med mig? I må gerne være anonyme i kommentarerne?

PS! Er så pisse glad for at være blevet nomineret til Børn I Byen Prisen 2015! Jeg ville elske hvis I gad gå ind og stemme 🙂 I kan gøre det HER!

45 kommentarer

  • Jannie

    Så fint skrevet Trine. Jeg har født to børn, og jeg har ikke nogen usynlige skavanker. Til gengæld er mit højre bryst større og fastere end det venstre. Jeg har ret voldsom pigmentering i ansigtet, specielt i panden, derfor har jeg netop fået klippet meget tykt lige pandehår. Så har jeg strækmærker, men dem kan man næsten ikke se mere, det er 3 1/2 år siden sidste fødsel. Nå jo, så er der min skede, den bliver aldrig sig selv, og det er på trods af at jeg var så heldig slet ikke at gå i stykker!! Af de her ting, er det der er mest træls, min pigmentering.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh tak for den! Jeg får jævnligt “skæld ud” af medmødre fordi jeg er sådan en der er tyndere end før jeg fik børn og har en relativ flad mave. Det er sgu heller ikke fedt. “Du er jo også så tynd!” Ja tak… Tænk jeg sagde det modsatte til dig. Hvad de ikke kan se er at mine bryster er så flade og flappede, at de ikke engang kan udfylde en a70, og at hele mit venstre ben er ‘en stor åreknude.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Trine!
    Først og fremmest, sweet Moses, jeg får lidt angst når jeg læser dine indvendige smerter har varet 3 år. Jeg kan melde mig i mega-skæv-baby-kop-hivning-fødsel. Jeg har stadig ondt efter 8 måneder, har affundet mig med at sådan er det, men 3 år kan jeg godt undvære. Derudover kan jeg så meget følge dig angående ‘kvinder har former’ . Ingen mener her en delle på maven. Jeg kan fanme ikke være med på booty klubben eller hips.. Næ, jeg har da blæver på lårene, men det er ikke lisså moderne, pis. Er jeg ikke en rigtig kvinde så? For min punani føler fanme anderledes!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hæmoriden… det er ikke sjovt. Og stadig i gang, selv om min yngste er 10 år(!)… Må nok snart bide i det sure æble og gå til lægen.
    For ikke at tale om de psykiske ‘problemer’ man får efter en fødsel. Bare tanken om det der akut kejsersnit i fuld narkose. Uh…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Hader særligt ‘det er urealistisk’. Øh jeg er da et rigtigt menneske!
    Min veninde sagde forleden: er det ikke meningen man skal se gravid ud et stykke tid efter fødslen?
    Øøøøh meningen?
    Jeg er bestemt ikke et ønske scenarie, min hud er slap, brysterne lange osv men helt ærligt er det slet ikke fokus. Skrid nu med de idealer og fokuser på at være glad i din krop.
    Kvinde er kvinde værst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hvor er det fantastisk at du tør skrive så ærligt og ligefrem, at det hele ikke er perfekt og hvor pisse hårdt det kan være at få et barn. Jeg er også en af dem med skjulte skavanker, og et barn der stod skævt. Jeg gik så temmelig meget i stykker, og efter fødslen kunne jeg hverken stå, sidde eller ligge uden smerter, og der varede lang tid før jeg kunne det. Derfor tabte jeg også alle mine 15 kg på 14 dage, gik ned med flaget og har kæmpet lige siden. Min søn er 2,9 år. når jeg har sagt at jeg aldrig skal føde igen, har folk kigget mærkeligt på mig. Jeg venter nu mit andet barn og skal haave kejsernit denne gang. Folk har ikke meget forståelse for det. Jeg er ikke tynd og uden strækmærker, så kan da godt blive misundelige på andre mødre, som er tynde og uden strækmærker , men som du siger, så kender man jo ikke deres historie, og ville aldrig pege fingre af folk. Jeg kan omvendt føle at man bliver set lidt ned på, når man selv har nogle ekstra kilo man ikke kan komme af med.
    Tak fordi du deler ud af dine tanker, sjovt det hele ikke bare er perfekt. Og håber du snart kommer ovenpå igen og bliver glad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tisser hver gang jeg nyser, men altid først ved nys nr 2. Synes eller jeg har været god til det der med knibeøvelser! Min ældste er også taget med hård kop og da jeg skulle føde nr to, udbrød jordemoderen: hold da op! Du er da godt nok blevet syet meget!!! Så der var også noget tilvænning til mit “nye” underliv. Og i 14 dage efter fødslen, kunne jeg ikke holde på vandet, altså som i OVERHOVEDET IKKE!! Jeg har også været sådan en der ikke har taget synderligt på i min graviditet… Det er så til gengæld kommet i mine barsler. Første gang smed jeg de ekstra 20 kg på 3 mdr, bare af at starte på arbejde. Tænkte at jeg gjorde det samme denne gang, men nu er det altså sådan at jeg er over 30 og min krop har forrådt mig, så selvom jeg startede arbejde i november 14, og de 20 ekstra kg trives i bedste velgående!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Vægt er en ting, kommer nok aldrig af med de sidste 5-7 kilo og det er OK. Men mine delte mavemuskler, der aldrig vokser sammen OG den der delle efter kejsersnit arret – det er det sværeste for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miemor

    Du skriver så ærligt og fint! (Jeg fornemmer at du har en særlig robusthed OG sarthed..
    Jeg har født mit sidste barn for 9 år siden.. Jeg er slank og min krop er pæn (omend den er slap!) okay mine bryster har lidt strækmærker og er bestemt ikke fyldige
    Så blev jeg skilt, stormende forelsket i en anden og jeg glemte ALT, ALT, Alt om min “slappe” krop – Min stormende forelskelse var gengældt og jeg følte mig, som den lækreste kvinde på jorden (altså jeg kunne godt se, at det ikke helt svarede til virkeligheden, men følelsen, dén følelse gjorde mig røv lækker…)
    Ja selv min noget irriterende pigmentering på brystkassen, er fuldstændig uden betydning i dag..
    Jeg er sikker på, at hvis man passer på sit hjerte, så har man det (lidt) nemmere med sin krop..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Tak for et fint indlæg. Her fik jeg kejsersnit og der er stadig efter 16 måneder et følelsesløst område omkring arret og mavemuskler, jeg ikke kan få kontakt med. Min cyklus er helt i skoven (meget lig hvad du beskriver) og så er der de der ekstra kilo, som indtil videre sidder forfærdelig godt fast, lige midt på maven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hmm… Min skævt i bækkenet, for stor til at blive født normalt stjernekigger blev taget ved kejsersnit, og jeg var et SKUR da jeg fødte ham. Jeg vejede 100kg, jeg vejede 52 før.

    Jeg kom mig relativt hurtigt, og var retur på 57 (jeg KAN ikke komme helt ned igen) efter ca. 4 måneder. Jeg har ingen strækmærker, men jeg har fået lidt appelsinhud på højre balle.
    Når folk bad om at se mit kejsersnit blev de altid lidt gale over at mit maveskind var nogenlunde stramt igen, og jeg har undskyldt SÅ mange gange.

    Jeg har muffintop. Den bliver, for det første kræver det HÅRDT arbejde at få den væk, for det andet skyldes noget af den ar-væv efter kejsersnit.

    Folk glemmer at det ikke handler om dem og deres post-gravid krop, når det for mig var frygteligt at have fået appelsinhud på ballen, og have taget 5-6 kilo på. Og jeg er simpelthen færdig med at undskylde for at jeg er stanglækker post barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Rigtig fint indlæg! Jeg blev “flænset” da bettemanden skulle ud. Sprak dækker bare ikke.. Derefter bedøvede de mig helt galt, så samtlige sting gjorde ok ondt (ikke som fødslen, but anyway…). Jeg blødte i 3 måneder efter, sad i en badering på grund af numsen (som sagt; flænset, all the way, baby), døjer stadig med smerter dernede i intime situationer og pludselig kan jeg ikke spise/drikke kokos uden af slå ud i voldsom grad (det lyder ikke så slemt måske, men der er galt mange produkter med spor af det stads). Og så er jeg blevet slasket på øv – stederne (der dog kan pakkes væk). På den lyse side; jeg har ikke haft en eneste bums siden jeg blev gravid, har kun 1 strækmærke (på inderlårer helt oppe ved.. kahytten) og mit hår er stærkere og sundere end nogensinde. Så længe man kan finde noget godt også (udover “produktet” der kom ud af hele overgangen til ny krop), så går det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Kahytten!! Hvorfor har jeg aldrig tænkt på at bruge det ord??

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Hov!! Sejlerfamilien-baggrunden skinnede loge igennem 🙂 My bad!! 😉 (Men er man ikke så meget til de almindelige termer kan jeg da oplyse, at mine forældre og søskende gladeligt fortalte om problemerne jeg havde til bagbord. Skarpt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Hov!! Sejlerfamilien-baggrunden skinnede lige igennem 🙂 My bad!! 😉 (Men er man ikke så meget til de almindelige termer kan jeg da oplyse, at mine forældre og søskende gladeligt fortalte om problemerne jeg havde til bagbord). Skarpt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvad beg døjede med efter fødslen? Ud over et forstuvet haleben så jeg ikke kun sidde eller ligge de første 6 uger? Mit fødselssår sprang så op. Hvilket betyder en forkert sammengroning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvad beg døjede med efter fødslen? Ud over et forstuvet haleben så jeg ikke kun sidde eller ligge de første 6 uger? Mit fødselssår sprang så op. Hvilket betyder en forkert sammengroning Down stairs.
    Mine bryster kunne ikke lave blyantstricket før fødslen. Nu kan de lave 2 liter cola tricket. Samt har jeg overskuds hud, da jeg har tabt mig utrolig meget efter graviditet og fødsel. Hurra siger nogen, men når pølsen kan rulles sammen, er det altså ikke så sjovt.

    Men har det egentligt okay med min krop. Det er okay den er som den er. For jeg gider ikke leve af speltkerner Og mavebøjninger. For Guds skyld – jeg er nogens mor! Ikke clubbens stripper.

    En helt anden ting – jeg vil nu gerne se et billede af din mor krop igen ☺️

    Sorry for at poste flere gange. Min mobil går lidt i selvsving.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Jeg forstuede halebenet ved begge fødsler og der ene bryst er større end det andet…. Wuhuu eller noget

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne Pallesen

    Super sejt indlæg Trine 🙂

    Nu er jeg ikke mor endnu selv…men jeg synes stadig det er et interessant emne.

    Humlen er jo at ingen skal hverken blames for deres egen morkrop og ingen skal blame andre for deres morkkrop!

    Fordi for det første venner, så er det hele langt hen af vejen af genetik! Og det er der ingen der har kontrol over! Det er jo helt absurd at skændes over noget ingen har kontrol over. Du feks får strækmærker, ja det er genetisk bestemt om du har tilbøjelighed til at få sådan nogle. Jeg har feks masser på mine inderlår de ret kommet af blot at gå fra spinkel pige til en kvinde 🙂 Det samme har min lillebror da han pludselig blev em voksen mand og ikke længere var en lille dreng.

    Derudover er det jo dybt forskelligt fra person til person hvor let du har ved at tage på og smide vægt igen. Derudover kan nogle have nogle skavanker som måske gør det sværere at træne i uden efter en fødsel.

    Det blev en ordentlig lang smøre min kommentar her, egentlig er min pointe bare at diskussionen er ligegyldig – hver kvinde burde nyde sin krop i fred, og ingen burde kaste mudder efter andre, for du ved simpelthen ikke hvilke forudsætninger de har! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Kvinde er ofte kvinde værst. Tænk om vi alle bare kunne enes om, at ingen er ens… På min side har jeg døjet med tilbagevendende svamp ved Hver. Eneste. Menstruation – i 2 år!! Damn det er irriterende!
    Ud over det, er der de sidste 4 kg fra graviditeten, som har taget permanent bolig på min mave, hvilket gør at jeg ligner én der er gravid med barn nr 2.
    Sidst er der en pigment plet under det ene øje. Jeg synes selv det lidt ligner at min kæreste har stukket mig én, når jeg ikke har makeup på.
    De ekstra kilo på maven er klart det der irriterer mest, men mind datter er det hele værd. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • KT

    Jeg forstod aldrig den ophedede debat i kølvandet på dit mor-krop billede. Særligt ikke at du nærmest skulle undskylde efterfølgende! At du har været heldig med nogle af de synlige ydre forandringer, gør jo ikke, at der er mindre af det tilbage i universet til os andre. Jeg er gravid nu, og ser min krop forandre sig en hel del. Nogle ting vender nok tilbage til noget der minder om før, mens andre ting bliver pænt anderledes. Jeg kan hverken gøre fra eller til i det store billede, og det kan andre mødres held og uheld heller ikke. Pt ser det ud til, at jeg slipper for strækmærker på maven, mens mine pludseligt enorme gravid-patter nok får det lidt svært, når fyldet smutter igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg kender alt til det med skavanker. Både fysiske – strækmærker, appelsinhud, slappe bryster, +20 kg der gør at jeg ligner en i 5.mdr. Osv. 🙁 Jeg har det bestemt ikke ret godt med min krop. Problemet er bare, at jeg også har de psykiske skavanker 🙁 ovenpå et akut kejsersnit første gang, og en kronisk syg baby i anden omgang, så er jeg gået lidt ned med flaget og skal til at kæmpe mig igennem depression og stress 🙁 så jeg har simpelthen ikke overskud til at kæmpe for det fysiske også! Så jeg kan godt blive slået lidt ud, når jeg ser andre “perfekte” mødre med deres “perfekte” børn! Men jeg skal prøve at huske fremover, at jeg ikke ved, hvordan de rent faktisk har det – så tak for den påmindelse 🙂 At blive mor er vist hårdt for alle – på forskellige måder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg har netop her denne sommer opdaget, at jeg ikke kan hoppe på trampolin uden at tisse i bukserne… Og deraf kan jeg nok også aflede, at jeg lave knibeøvelser forkert – for jeg har ellers været flittig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Tabte vildt meget hår 3 mdr efter fødsel og min pande og tindinger er høje i forvejen, så jeg var seriøst skaldet i tindingerne til op midt på hovedet. Jeg gik med store, brede pandebånd i næsten et halvt år før det voksede bare lidt ud igen.
    Desuden fik jeg, under graviditeten store åreknuder i skamløberne, skeden og ved endetarmen. De gjorde mega ondt og kommer lidt tilbage ved hver menesttuation. Desuden er følelsen i min klitoris først kommet helt tilbage her 1 år efter fødsel.
    Alligevel glæder jeg mig helt vildt til næste graviditet. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Udover jordens slappeste maveskind fyldt med strækmærker, så blev jeg syet forkert sammen efter min første fødsel for syv år siden. Det har generet mig lige siden. Og så har jeg ondt i hoften, og det er nok den skavank, der generer mig mest, for det forveksles ofte med dovenhed fra omgangskredsen, når jeg overlader støvsugningen og andre ting til min bedre halvdel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Åh altså, jeg er så spændt på hvordan det mon skal gå mig. Jeg skal føde om en måned, og forestiller mig at en sprækning nok kun er forventligt. Kropsmæssigt ser jeg ud ligesom dig, tror jeg. Jeg har taget 10 kg på nu, men de sidder de helt “rigtige” steder, hvilket betyder at man overhovedet ikke kan se at jeg er gravid når jeg står med ryggen til. Jeg hat ingen strækmærker, åreknuder eller pigmentpletter, tilgengæld har jeg fra dag 1 været ramt af akne i ansigt og på ryg, og har fået flere ar som helt sikkert aldrig går væk.
    Jeg synes den forskelligartede post-graviditetskrop-debat er den mest interessante, og jeg finder trøst i at ingen går helt skavankfri fra en fødsel, selvom det lyder lidt fjollet. Sådan er jo at føde, og vi skal nok allesammen opleve et-eller-andet. Jeg bliver tydeligvis aldrig hende der stolt viser “tigerstriberne” frem, eller de mange åreknuder, men måske ender jeg med en masse andre skavanker.

    Tak for din ærlighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhhh når jeg læser indlæg + kommentarer, så bliver jeg SÅ glad for mit kejsersnit, at jeg faktisk håber at det næste barn ligger i uk, så jeg kan få et til og ikke behøver få ødelagt noget down there. .
    Nederen ting ved kejsersnit: Ar på maven og stadig følelsesløs omkring ar.
    Derudover + 5 kg som ikke vil løsrive sig fra min krop : ) Ikke alle taber sig af amning 🙂 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck, troede lige et øjeblik at jeg var din jordemoder. Det ligner min jeg-er-presset-skrift og skriver altid på servietter. Either way. Jeg fødte også min datter som en tværstand. Det er nærmest den mest uhensigtsmæssige stilling man kan føde et barn i. Hovedet var ikke flekteret OG hun kiggede til siden da hun kom ud. Det gjorde ret så ondt i frikadellen, skulle jeg lige hilse at sige. Men jeg fødte hende selv uden cup og bristede ikke. Men det siger nok mere om mit skræv end om mig. Men det er et tankevækkende indlæg ang tynd vs buttet. Jeg hører til dem sidste kategori. Gener nu? Jeg er som sagt jordemoder og prædiker alle om at lave knibeøvelser. Har selv lavet ca 7 knibeøvelser efter to styks kødklumper det kalder sig for mine børn. Og pisser stadig i bukserne når jeg hopper i trampolin. Hilsen her fra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg er stadig 10 kg tungere (+ca. 10 kg jeg vejede for meget før graviditeten) her 1,5 år efter. Det er ok, jeg har ikke energien til at gøre noget ved det nu, men tror på at det kommer! Bare der ikke ryger alt for meget oveni ved næste graviditet! Det der gør mig ked af det, og som jeg kan se andre også døjer med (troede jeg var alene, så tak for at bringe det op!) er en lidt irriterende sammensyning. Heldigvis mest kosmetisk nu, selvom det var et smertehelvede den første tid efter fødslen. Fødslen var den nemme del, tænkte jeg dengang! Og hæmoriderne.. De kom endda først 2-3 uger før jeg fødte, og er ikke sluppet af med dem endnu. Ellers er jeg glad – mit hår og hud er lækker, min cyklus er nogenlunde og strækmærker har jeg haft på ben, mave og arme i 15 år, så det betyder ikke så meget længere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Jeg havde sørme gerne taget et strækmærke eller ti fremfor den forbandede fødselsdepression jeg måtte kæmpe med og som stadig påvirker mig og mit liv her godt to år efter……. Det er uden tvivl det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, og det har sat sine spor i mit indre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg vold bløder under mine menstruationer efter fødsel, det er nærmest som niagra falls!!! Jeg blødte meget før jeg blev gravid, men jeg skal deundelynme love for det var vand ved siden af det der sker nu, det er invaliderende og meget smertefuldt de første dage, det er en skjilt skavank for mit vedkommende og det er ikke ret rart….
    Jeg har desværre ikke formået at tabe de babykilo endnu (7 mdr senere), det kommer når mit psykiske overskud til det er der, det er der ikke lige nu men det kommer.
    Vi slås alle med synlige og usynlige skavanker, desværre er de synlige ikke taabu belagt som de usynlige er og det er en skam, fordi de kan være lige så slemme. Jeg er glad for du tager bladet fra munden – seje dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inkontinens … Kan stadig ikke løbe uden at tisse lidt i bukserne og det er sq ret nederen. Har heller ikke nogen “udvendig” mén af graviteten, men en indre og dyb blødning har altså påvirket evnen til at holde på vandet… Have to live with it og så huske knibeøvelserne – stadigvæk her to år efter fødslen. Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    2 graviditeter har bevirket jeg er gået to skostørrelser op. Fra 41 til 43!!!!! Prøv lige at finde ordentlige sko ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Et styks barn taget med hård kop. Først nu næsten 2 år efter har jeg ikke ondt i røven længere. Voldsom fødsels angst, der kun blev forstærket af en meget voldsom fødsel, det har taget cirka et år at komme ovenpå igen, og kan stadig ikke tale om fødslen uden af græde. Jeg skal ikke have flere børn med mindre jeg kan blive lovet et kejsersnit. Jeg tog kun 10 kg på, men har svært ved at komme af med de sidste 3. Sådan en graviditet og dertil hørende fødsel er ikke for de sarte. Tak fordi du deler

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg fik heller ingen strækmærker, og min mave ligner da også de fleste dage sig selv. Når jeg står op altså. Når jeg sidder er det som om den kaster sig overbord.
    Til gengæld har jeg åbenbart her 18 mdr senere stadig ikke fået styr på bækkenbunden, selv om min fødsel ikke var noget specielt, langtrukkent, flænsede eller noget der minder om. I dag var jeg på legepladsen med min datter og nøs (nyste?), og sjask, en lille bitte sø i underbukserne. Øv. Det er sgu ikke så fedt. Igang med knibeøvelserne igen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    De skjulte skader er ikke altid til den dårlige side.. Jeg revnede godt og grundigt under min fødsel, men har aldrig haft bedre sex end efterfølgende! Før har det altid gjort lidt naller, og en quickie var udelukket – uden laaaangt forspil gik det ikke. Nu? Lad os bare sige, at det ikke længere behøver være et helaftensprojekt, og det er bestemt ikke blevet mindre rart 😉

    Så frygt ikke, medsøstre. Bristninger behøver ikke være the end of love!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MT

    Mit første barn stod også skævt, og er hevet ud først med kop så i armen. De efterfølgende syninger voksede skævt sammen, så de blev sidenhen klippet op og syet sammen på ny… Hæmoriderne er blevet til marisker. De er så blevet klippet af, men kommet igen. Nu i størrelse større. Mere synligt er mormor puklen som er kommet af to graviditeter, to ammeperioder og en masse bærende rundt på babyer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Åh ja. Tog en 4. Grads – the full monty – uden den mindste effekt af pudendusblokaden – hang nærmest i loftet da de flåede hende ud i 3.ryk Ovenpå fødsel fra helvede var der ingen der advarede om at mælken ikke bare løber til og endte genindlagt med lille dame der havde tabt alt for meget og min mor-selvtillid led et kæmpe knæk. En måned senere gik manden ned med stress og jeg stod selv med en kolikklump der skreg af mig og kun mig til kl 03 hver nat. Det var så hårdt og jeg må erkende jeg led hårdt under stress hele barslen og jeg er så ked af de mange udbrud/sammenbrud min datter har måtte lægge øjne og ører til kæmper stadig med ikke at kortslutte indimellem. . Brysterne ligner fuldstændig sig selv fra før, maven er fuldstændig flad og uden mærker – min booty er tilgengæld også fuldstændig flad (og ringmusklen rekonstrueret ikke, detalje)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Gud hvor er det dog skønt at læse, at andre har det præcist som mig! Jeg var også en af dem som kun tog 13 kg på, og her 8 måneder efter fødslen, ligner mig selv igen – udenpå. Og derfor må man ifølge alle andre ikke brokke sig over noget som helst .. Ikke over ens ikke eksisterende bryster, at alt huden klasker sammen når man sidder ned, jeg undgik strækmærker, men fik efterfødselsreaktioner og kronisk vand i kroppen så det batter .. Så egentlig ville jeg nok hellere have haft en tiger stribe eller 5 over mavsen!! Derudover lider jeg af kronisk dårlig samvittighed og stress, ligesom alle andre nybagte mødre tror jeg.. over alle de ting vi burde lave med vores børn, for udvikle dem korrekt osv, og hvilken hjemmelavede økologiske kost der er den helt rigtige osv, huset der skal passes, man skal selv se ud og være på en bestemt overskudsagtig måde, samtidig med at man skal træne, spise sundt, knalde sin mand helst hveranden aften – fordi så har man jo sikkert et perfekt forhold. Og hvis venner og familie spørg hvordan det går – skal man helst altid svarer: det går fint.. Hvad med dig? ..
    Jeg synes allerede presset På mødrene starter i graviditeten. Man får afvide, at fødslen tit er en god oplevelse, og bla bla bla.. Hvor man bare kan få lidt varme klude og lidt akupunktur Til veerne. Også ender man ud i et 32 timers smerte helvede, med børn der ligger på tværs eller er i klemme eller hov – vejer 4,5 kg, og derfor er svær at presse ud. Man starter jo livet som mor med et kæmpe chok , så jeg ved ikke om man nogensinde lærer at slappe af!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    fødsel med kop…åååh jo! Der var jeg også, det er fandme ikke rart – heller ikke bagefter. Jeg fik ikke noget bedøvelse efterfølgende og kunne føle hvert et sting…. For H****** det gjorde nas – tror faktisk jeg tudede lidt! Men min garvede jordemoder mente ikke at bedøvelse var nødvendigt, selvom jeg spurgte pænt… Kan også kende nogle af dine efterfølgende skavanker fra mig selv… Her 4 år senere er jeg først klar til (og venter) nr. 2 og jeg krydser alt hvad jeg kan for at vi ikke er ude i en hård kop endnu engang – ved sgu ikke om mit underliv klarer den i så fald 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] erklæret sig sejere end mig. Hun har trykket på den knap, jeg ikke turde. Hun har udgivet det her indlæg. Et indlæg der på mange måder, minder om et der stadig ligger  gemt i mine noter. Et […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg fødte for 9 mdr siden. Jeg tabte 12 kg de første 14 dage. Jeg mangler stadig 7-8 stykker og jeg er i forvejen ikke den tynde slags. For mig er den tykke slaskede krop det værste. Men jeg døjer også med en rigtig grim acne i ansigt og på hals, skuldre, bryst og ryg. Så er der tinningerne, jeg har et ret stort modermærke, som tidligere var halvt skjult af mit hår, nu er det meget tydeligt og jeg overvejer at få det fjernet. Resten er småtterier, som jeg kan leve med.

    Og hvis nogen gravide førstegangsfødede skulle læse med, så vil jeg lige fortælle, at ikke alle fødsler er hæslige. Jeg havde en drømmefødsel uden bristninger og jeg glæder mig til at gøre det igen. Min mand og jeg gik til fødselsforberedelse hos mamaprofylax, og er man bange for at føde eller har brug for forberedelse, så anbefaler jeg dem mere end noget andet. Det virker lidt krea i starten, men øj hvor det virker (undskyld reklamen.)
    Tak for er godt og vigtigt indlæg, Trine.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Hvor er det dejligt, du tager bladet fra munden. De usynlige skavanker er nemlig også ofte de mest “pinlige”.
    Jeg fødte min søn for snart to år siden. Jeg har stadig topmave, mine bryster er slappe, og min røv kan stadig ikke skrues ned i mine gamle bukser.. Det er dog ingenting i forhold til mine usynlige skavanker, og jeg ville med glæde bytte de usynlige skavanker for tigerstribet maveskind og klumpfod størrelse 43.
    Min søn sad fast og presseveerne gjorde ingenting. Da hans hjertelyd dykkede, måtte de tage ham med kop.
    Det lykkedes heldigvis anden gang, og han kom ud i to riv. Han var overraskende nok (også for personalet) en mutantbaby med hovedomkreds på 37 cm., 39 cm. over skuldrene og en kampvægt på fem kg. lige ud.
    Jeg fik ham op på maven og nåede at have ham i 30 sekunder, før han blev taget væk fra mig. Jeg glemmer aldrig min kærestes blik, da de løb afsted med mig med blodet fossende ned fra lejet.
    Det viste sig, at min søn, som den kæmpebaby, han var, havde ødelagt alt på sin vej (og nu kommet det råt for usødet): Han sad så godt fast i fødselskanalen, at et par ledbånd i skeden blev revet over, og skeden “krængvendte”, der kom en revne på 13 cm. i samme krængvendte skede, mellemkødet sprækkede, min ringmuskel sprang og jeg mistede 3 liter blod. Jeg lå på operationsbordet i fire timer, hvor jeg ikke måtte se min søn.
    Efter fire timer så jeg ham, men jeg var så udmattet efter en hård fødsel og et kæmpe blodtab, at jeg ingenting følte.
    Fysisk kunne jeg hverken sidde eller gå i et halvt år – det var først, da jeg fik en rekonstruerende operation, at det hjalp. Her to år efter går jeg stadig til genoptræning hos en gynækologisk fysioterapeut, og sex kan jeg dårligt huske, hvordan er.
    Psykisk gik det ikke meget bedre. Jeg følte ikke rigtig noget for min søn, og jeg var så ked af min “nye” krop, som føltes som et fængsel. Jeg fik en fødselsdepression, som jeg stadig mærker ind i mellem.
    Jeg ville ønske, jeg havde tennisalbue, dårlig ryg eller en knæskade, for det kan folk ligesom nemmere forholde sig til.
    Så kunne jeg også undgå den der pinlige tavshed efterfulgt af en tydeligvis hvid løgn, da mine nye kolleger spurgte hvorfor jeg skulle til fysioterapeut…
    Så tak for at tage emnet op, det er befriende at have en ventil til at få det ud <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Skønt indlæg. Hurra for det og for dig! Har savnet dine skriblerier. Vi er mange, der hepper på dig. -Ikke kun til “børn i byen” prisen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Det må være det vigtigste indlæg, du nogensinde har skrevet. Jeg skal føde om en måned og jeg vidste intet om det her. Troede det værste man kunne forvente efter en fødsel var strækmærker, og det er til at klare i bytte for et barn. Tænk, hvis det her var noget, der kunne diskuteres åbent uden nogen behøvede at skamme sig. Hvad end der kommer, føler jeg mig i hvert fald bedre rustet, og ved at jeg ikke er alene med de usynlige eller skjulte mén efter en fødsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

TING JEG HAR GLEMT