Sjov i efterårsferien!

Man må ikke ringe til sin eks når man er stiv.

Den regel kender vi godt, ikke?

Det samme gælder med en blog. Man må ikke skrive om sin eks, når man sidder og hører trist musik og er lidt ked af det!

Ergo er gårsdagens indlæg slettet, for her i lyset af morgenen – på den anden side af søvn og klarsyn, så er det slet, slet ikke sådan noget jeg har lyst til at have herinde. Jeres kommentarer var så skide søde, og I skal have kæmpe tak for al de virtuelle krammere I deler ud. Men bloggen her skal være et lidt sjovere sted.

Tror jeg blev grebet af en trang til at understrege, at sådan en skilsmisse er en ret maniodepressiv tilstand – det ene øjeblik er man helt nede i kulkælderen, dagen efter kan man være helt vildt glad. Det er meget underligt.

Men status er altså den, at jeg har laaaaaangt flere gode dage end dårlige. I går var bare en af de dårlige. Og der skal jeg altså lade være med at blogge. Det er ikke kønt.

 

11 kommentarer

  • Jannie

    Læste indlægget – og blev sgu så trist. Men hey, det er okay hvis der går lidt “Lorte-ex” i den en gang i mellem. Vi kan ta’ det 🙂
    Stort knus her ude fra Amar

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Maria

    Man må ikke – men vi har sikkert alle gjort det (om det så er ringet eller blogget)!
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne Ek

    Virtuelt kram til dig. Følelser er følelser. Nogle gange kan man styre dem. Andre gange ikke. Kender det kun alt for godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Måske det ikke var kønt. Til gengæld var det ægte og inderligt. Det er der også kvalitet i.

    Håber, at den slags dårlige dage ligeså stille ebber ud, så der kan blive endnu bedre plads til de gode.

    kh Fra Forstaden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Godt valg. For Alfreds, Svenne og din egen selvrespekts skyld, tror jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Godt valg, at slette det. For det indlæg var under din værdighed. Især den sidste linje (som du hurtigt fik slettet igen) var langt over grænsen. Jeg håber du kommer igennem det uden alt for mange flere knubs end du allerede har fået.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Vi har alle opført os “under vores værdighed”. Dit valg at slette det, jeg tænker ikke mindre om dig pga d indlæg, ej heller at du slettede det. Jeg har en veninde som før byture splittede sin mobiltlf ad og gemte de forskellige dele alle mulige forskellige steder, så hun i hjemvendt tilstand IKKE kunne ringe eller skrive til eksen. Hun var altid glad for de næste morgen. We’ve all been there…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    At det skulle være “under din værdighed” kan jeg ikke se. Det er det altså ikke rigtig noget der er, når man står i den situation. Man må gerne råbe, og man må bagefter også gerne fortryde at man gjorde det. Som jeg husker, stod der også noget i indlægget omkring ikke at være hård ved sig selv. Selvom du fortryder, at du lagde indlægget op, så lad være med at slå dig selv i hovedet med det. Shit happens.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Kære Trine,
    Jeg skriver ellers aldrig kommentarer på blogs, og jeg er også en rimelig ny læser her hos dig, men kommentaren om at forrige indlæg skulle være under din værdighed provokerer mig temmelig meget. Sjældent har jeg følt mig så rørt og medrevet af at læse om “en fremmeds” liv som her hos dig. Jeg synes først og fremmest at du er meget modig. For mig er det ikke “deprimerende” når der går lorte-eks i den, det er ægte og det rører mig på en måde, så føler at jeg kender dig og kan mærke en flig af hvad du mærker lige nu – jeg føler mig beriget og ydmyg over at du lukker mig ind. Jeg synes også at du er sober og ordentlig, og at sidste indlæg var en smutter i forhold til din egen moral rykker intet ift min opfattelse af dig (i hvert fald ikke negativt). Fint at du mærker efter og får handlet på din mavefornemmelse (aka slettet indlægget) – og så er den ikke længere. Du er kun et menneske, og du står i den mest lortede situation man kunne forestille sig (tæt på i hvert fald) – fejltrin er at forvente! Pøj pøj med det hele og god karma herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara-Sofie

    Hej Lortemor.
    Jeg må bare sige at efter jeg læste det indlæg, du nu desværre har fjernet, er jeg blevet fast følger på din blog. Jeg kom tilfældigt forbi, og hold da op hvor blev jeg blown-away af din måde at sætte ord på dine følelser. Du ramte rigtig meget i mig, og jeg kunne nikke genkendende til så mange af de samme følelser som jeg selv sidder med.
    Specielt det med at man ville ønske man aldrig havde mødt vedkommende.
    Jeg blev selv forladt da jeg var højgravid, af en mand jeg troede var min soulmate og eneste ene. Av det gjorde ondt. Jeg har, den dag i dag, stadig svært ved at forså hvordan i helvede jeg kunne være så dum og falde for en mand som fra den ene dag til anden, bare forlader sin partner og ufødte barn. Det er og bliver et svigt som sidder så dybt i mig, at jeg i dag desværre har så meget had til en mand jeg engang elskede så højt.
    Jeg tror desværre stadig ikke at jeg nogensinde kommer til at opleve så stor en kærlighed igen, og ved egentlig ikke om jeg nogensinde tør stole på det modsatte køn igen.
    Egentlig, ville jeg bare sige tak for dit indlæg. Det var rigtig rart at læse at læse dine tanke omkring din situation, og jeg forstår godt du slettede det, for der er absolut ingen grund til at dvæle ved det negative.
    Jeg har i dag en dejlig datter på 6 mdr. Det er virkelig hårdt, men jeg sikker på at jeg har trukket det længste strå i det lange løb.
    Stort kram til dig, og tak for du at du satte ord på dine følelser. Magter ikke at læse happy mommy/family blogs. Så befriende læsning og dejligt du tør være så ærlig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Elsker din ærlighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sjov i efterårsferien!