En vinder :)

2015 vs. 2016.

Den obligatoriske liste alle bloggere laver ved årets udgang. Ting der har været skelsættende og gjort en kæmpe forskel, I ved. Hvor stor en forskel den quiltede Chanel taske har gjort for dem. Og hvordan årets tendenser, rent modemæssigt, har gjort dem til klogere mennesker.

Kan nok ikke ramme disse punkter helt. Bevares, har da købt nyt sengetøj, der er så blødt at jeg aldrig har lyst til at stå op. Og jeg er da også helt vildt glad for mine Ganni vinterstøvler. Men det er så også det.

2015 har budt på lidt af hvert. Faktisk kan jeg ikke huske ret meget fra klokken slog 24 og frem til foråret. Det handlede om ren overlevelse og famlen.

Da vi nåede til maj/juni blev jeg for alvor alene – skilsmisse-typen. Alene-mor. Mor med snerten af depression.

Men jeg fik også et job. Et pisse godt job. Og jeg famlede rundt i en ny hverdag, og jeg gav et interview til Alt for damerne.

Jeg kom på Tinder, hvilket jo var en kæmpe succes.

Jeg slettede Tinder igen, og fandt i samme omgang en veninde på en rimelig uortodoks måde, idet vi fandt ud af, at vi begge sad og afventede svar fra den samme fyr. Her kan man tale om rummelighed af dimensioner!

Jeg gik et par ture gennem SV nogle tidlige morgener – og blev lettere sindssyg af det. Til dem der har læst indlæggene, så kan jeg på allerbedste vis melde ud, at den føljeton er endt ganske fint og ordentligt. Hvilket er en rar ting. Det er langt fra alle mænd der er nogle idioter, når alt kommer til alt.

Så kunne det f.eks være fedt hvis jeg var typen der slog koldt vand i blodet og holdt en pause fra mænd. Men så var det at jeg løb på en af forældrene nede i Alfreds børnehave. Og det skal man lade vær med. Big time. Der MÅ, et eller andet sted, være grænser for hvor dum man kan være på SÅ kort tid.

Don’t shit where you eat, vel? Det er en ganske sjov historie at fortælle til sine veninder (No shit, det ER en sjov historie) men skide sjov i praksis – not so much!

Så 2015 var et år med skuffelser, skilsmisser, uansvarlighed, vrede, tilgivelse, nøgenhed, Blå Kings, latter, gråd (masser af det), langhårede mænd, skaldede mænd, Jeff Buckley, rødvin, søde veninder, hårde arbejdsdage, ensomme nætter, slutty nætter, skældsord, ris, ros, kaffe, mere vin, lortebleer, og meget mere…

Må 2016 være et år, hvor jeg finder min hjerne igen. Og mit selvværd. Men stadig holder fast i at være (en smule) spontan og (en smule) sjov. For det er det jeg vil påstå at jeg er. Også selvom jeg brænder mig igen og igen.

Hvad er jeres håb for 2016?

20151219-145354-53634062.jpg

9 kommentarer

  • S

    Mit 2015 – bare uden lortebleer.
    Jeg er trods alt glad for, at jeg ikke er den eneste, der leder efter hjerne og selvværd Håber for os, at vi finder begge dele…hurtigt! Glædeligt 2016 til dig og tak for en dejligt ærlig blog☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hmmm
    At min hjerne kommer til at virke igen. Så jeg for alvor kan komme back on track. Især at knust hjerte også bliver lappet lidt mere sammen.

    Og at jeg bliver lidt mere slutty, faktisk. Blev så træt af, at alle mænd jeg datede viste sig at være et freakshow, så endte med at gå lidt ufrivilligt i cølibat.
    Bevares, det gir gode blogindlæg at date en, der betegner sig selv om “En følsom fisk” – men den type magter jeg simpelthen ikke 😉

    PS – Har også prøvet at date den samme. Som en veninde. Heldigvis fandt vi ud af det før han gjorde. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna M

    2015 har været det værste år! Jeg har været hårt ramt av depression, hold kæft jeg har kæmpet for at overleve! Nu går det bedre, og jeg tror at 2016 bliver mit år Har besluttet at jeg skal lære at twerke, tabe 20 kilo, og være glad!
    Jeg har fået god hjælp til mit selvværd gennem tankefeltsterapi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg glæder mig til at sige skrid til 2015. Min mors sygdom vandt (og vi mangler stadig sidste slag). Jeg sagde farvel til kæresten efter eget valg, har taget lidt af de tabte 40 kg på…. Men en kamp af gangen….

    Så 2016 starter ekstremt hårdt ud.. Men min mor får fred og det fortjener hun nu. Jeg skal tilbage på sporet igen og kæmpe for de sidste 20 kg… Og så skal jeg glæde mig over at jeg rent faktisk fandt mit livs kærlighed… Og 2016 må være her hvor alt vores kommer på plads…

    Held og lykke i dit 2016 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tror 2015 generelt bare var en bitch. Lad os satse på at 2016 bliver så fantastisk at vi glemmer 2015 fandtes! Godt nytår!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym..

    Jeg ser mit 2016 blive som dit 2015.
    Ægteskabet er slut, men indtil videre tør Ingen af os at sige det højt.. *for alvor hvert fald*..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Mit håb for 2016 er at finde et job, jeg brænder for, og som ikke tager mere end det giver. Tiden med blebørn ebber sandsynligvis ud i 2016, hvis yngstebarnet er samarbejdsvilligt, og jeg begynder langsomt at få overskud til at tænke på, hvad der skal til, for ikke kun at leve for weekenderne og ferierne med mand og unger.

    Kh, Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mille

    Ved det egentlig slet ikke… Har på fornemmelsen, at jeg er ved at kaste mig ind i et hjernedødt år forstået på den måde, at vi går efter en 2’er. Hvem fanden gør det ved sine fulde fem?! Især når 1’eren endelig har smidt bleen og man faktisk kan se det berømte lys forenden af tunnelen. Thank god for rødvin, masser af rødvin!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvis bare jeg havde været velsignet med lortebleerne!
    Jeg måtte “nøjes” med en ufrivillig abort, en skilsmisse, blive boligløs og ramme det absolutte nulpunkt på selvværdsskalaen.
    Det kostede da lige et smut forbi psykiatrisk skadestue. Tillykke!

    Tak for ingenting 2015!

    Der er nu gået 9 måneder siden min absolutte deroute og jeg har ventet -lige til nu- med at hoppe på dating-apps.

    Jeg modstod fristelsen for at kaste mig i online grams, blot for at få bekræftelse og lidt positiv opmærksomhed fra en mand… Eller ti…
    Fordi jeg vidste -af bitter erfaring fra tidligere kærestesorgshelveder- (Det er jeg åbenbart bedre til end til at holde på dem) at det er som at tisse i bukserne for at holde sig varm.

    I stedet har jeg ventet til jeg følte mig klar. Klar i den forstand at jeg ikke længere savnede min ex og ikke længere blev ked af de når jeg tænkte på ham.

    Det var sgu alligevel rart. At vente altså.
    Det kan anbefales. 😀

    Nuvel, nu har jeg så kastet mig over det, og jeg ved sgu ikke… Jeg synes sgu det er lidt små-anstrengende.
    Jeg bruger den der Happn. Og jeg har skrevet til 4 som der var “gensidigt like” med:
    2 af dem svarede ikke… ???
    Den tredie blev utålmodig og slettede vores samtale fordi jeg ikke svarede hurtigt nok… ???
    Den fjerde skrev “Hej Hanne, du er lækker og har et super stærkt og sundt ydre. Ved ikke om jeg søger kæreste” …

    JEG BLIVER SGU SÅ TRÆT…
    God damn it!

    Må 2016 blive det år hvor jeg bare er lykkelig -helt uden grund- og hvor jeg lærer at elske og værdsætte mig selv. Og må det fører til at alting falder ud til det bedste for mig, at jobs’ne bare ruller ind, økonimsk overflod, spændende rejser mentalt såvel som fysisk rundt i den store vide verden, og til at jeg møder en ny dejlig mand. 🙂
    Hallelujah!
    Amen to that!

    Ønsker jer alle et godt nytår og må alle jeres drømme gå i opfyldelse. 😀

    <3

    Kh Hanne
    http://venterpaastorken.com/
    En blog om livet: Kærlighed & nedture, livskriser & personlig udvikling

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En vinder :)