Det der køkken...

Kære Trine, kunne du tænke dig at….

For et stykke tid siden landede der en mail i min indbakke. En mail jeg på ingen måde havde set komme.

Bevares. Har da i årenes løb lavet diverse samarbejder, eller på egen hånd skrevet om, eller på den private front, støttet op om diverse projekter. Men én ting er at støtte op om noget hjemme fra sofaen. En anden ting er at tage afsted og se det hele med egne øjne.

Så jeg vidste faktisk ikke helt hvad jeg skulle stille op med den mail.

Jeg er på ingen måde fan af ‘krigs turisme’ eller andet i dén dur. Jeg har det faktisk lidt stramt med, at folk sommetider skifter skriverier omkring Kählervaser og minimalistiske hjem ud med kontraster. Det giver jo ikke rigtigt mening, vel?

Men alligevel gør det.

For jeg er af den opfattelse, at vi bloggere ofte fejlfortolker vores målgruppe. At vi sommetider gør jer til nogen I ikke er. At I KUN gider læse om ungernes nye tøj, det sidste nye møbel. Om hvorvidt vi drikker kaffe eller the – alt det der overfladiske fis.

Mine overvejelser omkring at tage med på denne her tur var totalt og aldeles egoistisk:

Jeg hader at flyve. Og Jordan ligger ikke lige rundt om hjørnet. Jeg vidste at det ville betyde, at jeg skulle en tur i luften flere gange. Ergo var der tale om timevis med koldsved og et blodtryk der galopperede hurtigere end Krummes galop-hest Wutschi. Og det siger ikke så lidt.

En helt anden ting var, at jeg nærmest kun lige ville nå at lande i DK, efter en tur til Schweiz, efterfulgt af nogle intense dage som alene-mor, for så at pakke sammen igen og flyve endnu længere væk. Og endda med en håndfuld mennesker jeg aldrig før havde mødt.

Kort sagt, og med frygt for at lyde som en kæmpe bangebuks, så ringede alle mine alarmklokker. Og de sagde ‘DON’T GO!’

Men venlige og overbærende mennesker fik mig overbevist om, at det ikke er hver dag man får muligheden for at besøge syriske flygtninge i en ellers så lukket verden. Og jeg var desuden blevet forsikret om, at jeg ville være i de bedste og tryggeste hænder, da UNICEF (som er dem der inviterede mig) jo er en del af FN. Ergo var der totalt styr på sikkerheden.

Og det må jeg jo give dem ret i.

Men den største frygt var alligevel de ting jeg skulle se. Og set i bakspejlet, så havde min underbevidsthed godt luret den. For det var ikke nemt. Men det var vigtigt!

Og jeg har nok et par indlæg i ærmet. Men lige præcis i dag, vil jeg egentlig gerne dele noget meget særligt med jer…

Jeg sad nemlig i en bil en dag, midt i Amman’s travle trafik – vendt med hovedet om til Julie fra UNICEF Danmark – med en bøn. Om jeg ikke kunne få lov at lave min helt egen indsamling. På mine vilkår. Ikke det der med at man skal tilmelde sig alt muligt, eller hive Dankortet frem. Så let som det kan gøres. Og det fik vi fikset.

UNICEF har ikke stillet nogen som helst krav til mig – jeg måtte skrive hvad jeg ville. Jeg måtte også lade vær. De betalte min tur derned, men derudover var der faktisk ikke andet i det, end at jeg var inviteret med på lige fod med journalisterne og de dygtige medarbejdere fra DK.

I dag er faktisk en særlig dag. Og ikke på en god måde.. I dag kan vi nemlig markere 5-års dagen for krigen i Syrien.

Hvad lavede du for 5 år siden?

Kunne du i så fald forestille dig, at den eksakte dag betød, at dit land var på vej mod en katastrofe?

De mennesker jeg har set, hørt og oplevet – de har alle et kæmpe ønske om at vende tilbage til deres hjem. Men for alles vedkommende, så er deres huse blevet jævnet med jorden og deres venner og familie er flygtet.

De mennesker (heraf flest børn) jeg har talt med i Jordan – de drømmer alle sammen om at vende tilbage. De savner deres venner. De savner at gå i skole. De savner at have forældre der ikke er skilt ad.

De børn jeg har mødt, de er fucking seje. Det stof de er gjort af, det er helt utroligt. Man får lyst til at kramme dem alle sammen og tage dem med hjem i sin håndbagage og give dem tryghed. Men sandheden er, at de er trygge lige nu. De befinder sig f.eks i lejre i Jordan, hvor de har mulighed for skolegang. I Azraq og Zaatari (de to flygtningelejre vi besøgte) der er det UNICEF der sørger for at børnene kan komme i skole og føle sig bare en smule som børn.

Vidste I f.eks at der hver 3. time kommer et nyt barn til verden i Zaatari? Heldigvis er der både en fødeklinik og forskellige projekter, der hjælper til. F.eks sørger UNICEF for, at moderen som start, får de allermest nødvendige ting som bleer, tæpper, klude og cremer.

Jeg vil så gerne støtte det store stykke arbejde de gør dernede. Mængden af dygtige og hjertevarme mennesker i disse lejre, dem skal man godt nok lede længe efter. Mit håb er, at I også har lyst til at lege med.

Den kode jeg har fået lavet, den gør at man støtter unicef’s arbejde i Jordan. Det er 100 % med vilje, at det ‘kun’ er 25 kr man støtter med. For jeg ved at alle kan undvære 25 kr.

Det kunne dog være sjovt at høre jer, hvis I ville støtte, hvad I ville give afkald på i forhold til de 25 kr. Har f.eks lige sendt en SMS afsted og støttet. Så det var egentlig bare en kaffe mindre jeg skulle købe.

Send en besked til 1919 med teksten LORTEMOR

Så kommer der en personlig og venlig hilsen retur. Lad os se hvad vi kan undvære 🙂

Her er der lidt billeder fra turen so far.

20160315-163141-59501692.jpg

20160315-163141-59501744.jpg

20160315-163141-59501617.jpg

20160315-163142-59502203.jpg

20160315-163142-59502115.jpg

Bemærk venligst, at mine indlæg kan indeholde add links, og at du derudover altid vil blive oplyst om sponsoreret indhold i selve indlægget.

27 kommentarer

  • Ann

    Hej Trine. Jeg har det måske lidt stramt med at de penge jeg har doneret til UNICEF er gået til en flybillet til dig… Det var overhovedet ikke der jeg havde håbet mine penge ville hjælpe… 😞

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Det synes jeg faktisk er helt OVERDREVET ærgerligt at det den tanke du har. Hvis det handler om, at du har ondt i kroppen over at jeg har ‘fået en gratis tur til Jordan’ så vil jeg håbe på, at du ser det hele i et langt bredere perspektiv. Nemlig at der er vigtige penge sat af til at sprede budskaber ud. Så hvis jeg kan skrive om situationen i Jordan, og på den måde rejse ENDNU flere penge til indsatsen dernede, så synes jeg da faktisk at dine penge er givet ret godt ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Man bliver så træt! Træt af at personer som dig, Ann.
      At du kan sidde hjemme i sin stue og surmule over at UNICEF har sat en blogger på et fly der alligevel er fyldt med journalister og andre PR-relaterede mennesker.
      Én ting er du surmuler og tænker dit, en anden ting er at du skal skrive det her! Det er direkte pinligt.
      UNICEF’s “investering” (hvis vi skal kalde det dét) bliver jo allerede nu gengældt med en indsamling. Alle Trines læsere, som er en hel del, bliver eksponeret for UNICEF’s arbejde i Syrien. Trine kan på et helt andet niveau fortælle om krigen fra hendes egne øjne og måske hente nogle donationer UNICEF aldrig selv ville kunne nå ud til. Jeg bliver så harm over sådan en kommentar. Det er så naivt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Kan man støtte via andet end SMS? Jeg har arbeidsgiverbetalt telefon, men vil rigtig gerne støtte via mobilepay f.eks?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Hmm, det er ikke rigtigt den måde min indsamling er bygget op. Men alternativt kan du overføre de 25 kr til en god ven? Og få vedkommende til at sende en sms afsted?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Ann: Jeg tror ikke du skal ærgre dig – dine penge kommer med garanti ti-fold igen:) De er jo ikke “dumme” organisationerne, de bruger nogle af deres midler til at skaffe endnu flere midler for dermed at ende op med flere penge at hjælpe for. Og det er jo godt:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Ann, vi kunne også bare aftale, at de penge du har doneret, er gået til rent vand i én af de mange flygtningelejre, og at de penge jeg har doneret, er gået til Lortemors flybillet. There. Problem solved.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda J

    Hej Trine jeg støtter gerne formålet, for du skriver altid som bukserne ud af r… så jeg venter spændt på dine indlæg, som alt i alt er med til at gøre en forskel, så vi alle bliver bevidste om at mange bække små bliver til både flybilletter og hjælp i de såkaldte nærområder:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Tine,
    Hvor er det et fint indlæg det der. Jeg elsker når blogs er mere end Kählervaser og børnetøj – dem er der mange af.

    Sender straks en lille mønt afsted til din indsamling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Trine! Du har helt ret i at alle kan undvære 25 kroner. Og det var verdens bedste respons man fik tilbage efter at have sendt 25 kr! Det gjorde det hele bedre! Jeg glæder mig til at høre mere om dine oplevelser i Jordan! For det er i den grad en unik oplevelse du har fået!
    Stort kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Tak fordi du er taget afsted og hjælper UNICEF med at sætte fokus på krigens konsekvenser. Har overført 25 KR. Og krydser fingre for, at mange vælger at støtte din kampagne. Pas nu godt på dig selv. Mvh. Diana

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eyglo

    Jeg støtter meget gerne med 25 kroner og synes det er et rigtig godt intiativ fra din side. Din blog er min yndlings, egentlig en af 3 jeg stadig læser 🙂 bliv ved bliv ved kære Trine!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg forstår slet ikke din kommentar Ann. Havde glædet mig til, at høre lidt om Trines oplevelser og hendes syn på sagen. Hun er en person jeg synes skriver helt fantastisk og jeg følger med herinde på hendes blog. Jeg synes det er enormt modigt at tage sådan et emne op. Det er relevant og vigtigt. Og nu har hun startet en indsamling. Hvis ikke det er penge givet godt ud- så ved jeg ikke hvad er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Så har jeg også støttet med 25 kr.
    Det er underligt, for har tænkt som en sindsyg.
    Men de 25 kr gør ikke, at jeg skal give afkald på noget. Jeg kan give de penge og stadigvæk få fx. kaffe i morgen. For mig gør de ingen forskel, men for nogle andre gør de en stor forskel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glæder mig til den personlige hilse 😉 Og så sparer jeg de 25 kr. på drikkevarer næste gang, vi ses 😉 (#næppe)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søs

    Det koster penge at tjene penge.. Det er helt helt almindelig strategi som alle virksomheder anvender..
    Det giver da 100% mening at bruge penge på en flybillet til en succesfuld blogger, som derefter spreder budskabet og dermed øger donationerne..
    Lur mig om ikke denne indsamling skaffer en del flere penge end det flybilletten kostede..
    Jeg har i hvert fald sendt et par SMS’er afsted 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det føles jo helt groteskt at skrive et stykke kage eller en vase i en genbrugsbutik, set i forhold til hvor priviligerede vi er, hvor meget vi har af alt – lige fra vaser til ekstra fedt fra kager. Fedt at du er taget afsted 👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette med Arthur (og nu også Athena)

    Der er ikke en indsamling jeg hellere vil støtte end din Trine ❣
    Jeg ved sgu ikke engang hvad man kan få for 25 kr ?? Tror ikke engang man kan få en lussing idag… Så er de penge da bedre givet ud til dem som intet har 🎈🎈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lige sendt penge afsted. Støtter meget gerne, tror nu ikke der er noget jeg kommer til at savne for de penge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Der er også støttet herfra

    Og de 25 kr er jo bare den plade chokolade, som jeg alligevel ikke ville købe, fordi jeg er på skrump 😉

    Glæder mig til at læse mere

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Har lige betalt 19 kr for en bolle med ost og smør i 7eleven. Den kunne jeg godt have undværet ✌🏼️ Hermed støtte til de, der må forlade deres hjemland, venner, familie, rutiner og alt andet der betyder noget for fornemmelsen af at have en base, rammer og tryghed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Super initiativ med indsamlingen. Og jeg må sige at jeg synes det er fedt, at UNICEF sender dig af sted. Jeg tror på at du rammer anderledes, på en anden måde og måske også nogle andre mennesker, end de helt sikkert meget dygtige journalister der også var med på turen. Dermed bliver billedet af konflikten og dens konsekvenser mere nuanceret for sådan en som mig, der bare går rundt i hverdagsboblen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Maria

    Helt frygtelig situation:-(
    Det må være en øjenåbner at opleve – ond imellem føles det så abstrakt, når man går rundt herhjemme..

    Fin detalje med svar-beskeden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Kære Trine.

    Normalt har jeg svært ved at bidrage til organisationer som Unicef, Red Barnet, Børnefonden, Røde Kors osv., da jeg synes, der har været så meget i medierne om, at pengene aldrig rigtig når frem til dem, man gerne vil støtte. Men jeg gør mit bedst for at gøre undtagelser på det område 🙂 Derfor har jeg nu doneret 25 kr., som nok ville være blevet brugt på en eller anden form for dagligdagsvare for mig.
    I henhold til det første jeg skrev, kunne det være fedt, hvis det var muligt at vise, hvad pengene bruges på. Det skal ikke forstås som den tidligere kommentar fra en læser, der har det stramt med, at pengene går til “investeringer”, for det bliver de jo også nødt til at bruge penge på. Jeg har det bare stramt med, hvis overhovedet ingen af pengene gør gavn, der hvor man ønsker det.
    Tak for en god og ærlig blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Lige præcis min indsamling går til unicef’s arbejde i Jordan 🙂 så den er meget specifik! Jeg har det lige så stramt med indsamlinger som du beskriver. F.eks går størstedelen af mine donationer til Læger uden grænser, eller til Unicef’s Verdensgaver – der kan man nemlig vælge helt specifikt hvad ens donation skal gå til. Sidst købte jeg f.eks et malaria-kit – så har man nemlig købt en helt specifik ting 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Sikke en fin måde at få målrettet lidt af støtten. Jeg undværer også gerne kaffen i dag. 25 kr er afsendt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • StineT

    Jeg har først set dette indlæg nu. Jeg synes det er et fantastisk initiativ og en vigtig sag! Jeg har smidt en SMS afsted til din indsamling, og så undvære jeg kaffen i morgen! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der køkken...