Mest af alt holder jeg af hverdagen.

Livet som handywoman.

Jeg går jo rundt og har et helt usandsynligt stort ego når det kommer til mine handyman-skills.

En tro jeg faktisk følte, var helt reel og dybfølt. Men så kom jeg til at lukke mænd ind i min lejlighed. Det skal man sgu undlade, hvis man vil forblive i troen om, at man er independent og selvstændig.

Jeg kunne jo snildt se gennem fingre med, at når jeg mestrer at bore et hul i væggen, så har jeg opnået den hellige gral indenfor single-kvinde-verdenen.

Og at begrebet ‘bag et hvert succesfuldt og perfekt boret hul, er der en 4-5 andre huller i væggen som man lige skal dække til med et billede, eller sådan noget’ er opfundet hjemme hos mig.

Eller at min iver og benovelse over, at jeg har et hyldesystem på mit mikroskopiske badeværelse, er frugten af en absurd tur i Silvan, hvor man får købt en hylde der er alt, alt for lang, og derfor må ty til hårde midler for at få svinet skåret over på midten.

Uden at eje en sav.

Og hvad gør man så? Jamen vi mødre er jo ret cool, og som jeg har sagt før, så er det som om vi bytter moderkagen ud med ultimativ awesomeness og derfor ser vi ingen hindring. Så jeg borede huller igennem træet, på en perlerække og så trampede jeg på skidtet indtil det gik midt over. There. Problem solved.

Så snakker vi bare ikke om, at der er splinter for alle pengene på den usynlige side af hylderne. Det taler vi ikke om, nej.

Men når der så en sjælden gang er mænd i min lejlighed, så bliver jeg stille og roligt pillet ned fra min Godzilla-I rule the world-piedestal. Og jeg ved ikke om jeg bryder mig om det.

Her går man rundt og tror, at man er sej og handy, men set i bakspejlet kan jeg også godt se, at malertape og plastik på gulvet er en fed ide når man maler hele soveværelset lyserødt.

Og at det nok ikke er skide godt at skulle male lige linjer (igen, uden malertape) oppe ved loftet, mens man drikker rosé og hører høj Rammstein.

Men sandheden er, at mit lille forbistrede håndværkertilbud i Sydhavnen nok egentlig godt kan tåle at blive hånet af diverse arkitekt-mænd med hænderne skruet ordentligt på. For de mener det godt og de vil så gerne hjælpe 🙂

Og når jeg ser mig rundt, så ser jeg bare at jeg næsten – NÆSTEN har formået at komme igennem det seneste år på en rimelig fin måde. Alle mine små uperfekte projekter har afholdt mig fra at blive totalt og aldeles sindssyg. Og så kan det godt være at malerarbejdet ikke er perfekt, at hylderne på ingen måde er i vater, at jeg har nogle helt utroligt sindssyge lampe installationer og at man ikke kan åbne min badeværelsesdør, medmindre man kender hemmeligheder til hvordan.

Men jeg elsker det. Jeg elsker at bo her.

20160330-175600-64560746.jpg

20160330-175626-64586666.jpg

11 kommentarer

  • Det ser også meget fint ud. Ville ønske jeg kunne sparke mig selv igang med alle de små projekter jeg har herhjemme. Det er bare som om energien forlader mig bare ved tanken om ‘gør-det-selv’… Sejt er det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Skråt op til bedrevidende og perfektionistiske mænd!!! Og thumps up til os selvstændige kvinder der tager kampen op, fordi vi både kan og vil selv. 😄😄😄😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Haha, mænd er nu ret dejlige! Og de vil så gerne hjælpe 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Ja de er så. ❤ men de skal stoppe med de bedrevidende blikke. 😉😉😆

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er for sejt at ‘gøre det selv’ helt alene. Dem der købte min gamle lejlighed har sgu nok også købt sig fattig i spartelmasse, men alle de huller der kom frem da jeg havde flyttet mine billeder og spejle, men det krævede altså ALTID en 5-6 huller før lortet var i vatter.
    Da jeg flyttede sammen med min kæreste var det mig der bragte værktøj ind i hjemmet, men af en eller anden grund har jeg ikke fået lov til at hænge bare et lille bitte billede op siden vi flyttede sammen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er for sejt at ‘gøre det selv’ helt alene. Dem der købte min gamle lejlighed har sgu nok også købt sig fattig i spartelmasse, men alle de huller der kom frem da jeg havde flyttet mine billeder og spejle, men det krævede altså ALTID en 5-6 huller før lortet var i vatter.
    Da jeg flyttede sammen med min kæreste var det mig der bragte værktøj ind i hjemmet, men af en eller anden grund har jeg ikke fået lov til at hænge bare et lille bitte billede op siden vi flyttede sammen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er mega vild med dit gå-på mod! Du formår at skabe inspiration for mig, hvilket er sjældent, for jeg er bestemt ikke en handywoman! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker din måde at skrive på og jeg elsker din måde at være så beskrivende i dine ord! Bliv ved – både med at skrive, men også med at lave et utal af huller i væggen! Det skal man sgu da ikke være foruden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, det med perlerækken og huller gemt bag billeder kender jeg ALT til… det er nogenlunde den komplette beskrivelse af mit hjem ;D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Det kan jeg godt forstå – hvor er det fint!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ellers gøre som min svigerfar gjorde da han resolut rev min væglampe i gangen ud af væggen fordi “der var jo ikke rawplugs sat i hullerne!”.

    Og jeg som var så stolt over at jeg havde klaret mig FINT uden en mand huset i flere år, havde samlet adskillige IKEA møbler OG båret et køleskab op på 2. sal.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mest af alt holder jeg af hverdagen.