Om at presse og blende livet ud af ting!

Mest af alt holder jeg af hverdagen.

miggg

Jeg har aldrig set mig selv som den helt store drømmer… Men efter jeg er blevet det her voksen, så ved jeg at DET er jeg. Det er bare ikke storslåede drømme, som når andre drømmer om at bestige verdens højeste bjerg, eller redde hele verden.

Jeg har fundet ud af, at små drømme også kan bidrage med noget – og at man ved at realisere de her små nogen, sagtens kan gøre en forskel. Jeg har realiseret en lille drøm om at arbejde med noget jeg godt kan lide. At jeg så pt er fattigere end en kirke-rotte, det er så en anden sag. Men alene det at have skabt et fundament, hvor jeg har taget en omvej langt udenom universiteter og skoler det er egentlig meget fedt.

Når det kommer til at drømme, så har jeg altid to afdelinger:

Hvad ønsker jeg for mig selv rent fagligt?
Hvad ønsker jeg for mig selv personligt?

Det første er en sær størrelse. Jeg har nemlig aldrig drømt om noget specifikt. Ville sådan ønske at jeg havde været det der barn, der voksede op med tanken om at jeg bare SKULLE være noget specifikt. For så kunne jeg være gået i den rigtige retning. I stedet gik jeg i mange retninger og endte så med at spilde en del år i en helt forkert branche.

Helt tilfældigt opstod det her med at skrive. Og selvom jeg ikke kan sætte et eneste komma rigtigt, så er jeg alligevel landet det helt rigtige sted. Jeg har så også haft friheden til at dyrke det, da jeg har været i et forhold hvor det blev accepteret at det var det her der var mit job – i hvert fald langt hen ad vejen. Selvfølgelig har jeg haft deltidsjob ved siden af i perioder, ellers kunne hamsterhjulet ikke køre rundt.

Det spiller selvfølgelig også en rolle, at jeg har skullet bidrage til en fælles økonomi. At vi var to om udgifterne. Det er vi ikke længere, ergo er det mig der skal spytte alt i baljen ene og alene. Ergo skal jeg virkelig, virkelig stramme mig an og lave om på rigtig mange ting. Det er også okay. Og det er en proces der er i gang lige nu.

Jeg drømmer selvfølgelig om at blive ved med at skrive – skrive min bog, måske endda flere. Så drømmer jeg om at drive bloggen videre på en anden og ny måde – men det er ikke noget man sætter sig ned og beslutter sig for. Det er noget der sker i takt med at ens liv ændrer sig. Så det er spændende at se, hvilken vej bloggen vælger 🙂

Når det kommer til det private, så er det nok der jeg drømmer mest. For et år siden ramlede hele min verden. I hvert fald den verden jeg kendte. Av, det gjorde ondt på så mange planer – og jeg forstår ikke hvordan jeg kom igennem det.. Har lige lavet et interview til et dagblad om sorg – sorgprocessen omkring når ting går i stykker. Og det faktisk meget lærerigt at blive grillet af en journalist 🙂 Haha, hun grillede mig på ingen måde – det jeg mener er, at man bliver stillet nogle spørgsmål man egentlig aldrig har stillet sig selv. For hvordan var min sorgprocess egentlig?

Jeg startede ud med at ligge i fosterstilling i et par måneder. Jeg følte det virkelig. Alt fra bitterhed, afmagt, jalousi, virkelig dybfølt vrede – til glæde og lettelse. Alt sammen blandet med rødvin og blå kings – og en masse grådkvalte samtaler med dem der gad lytte.

Sådan en omgang stiller man sig ikke frivilligt i kø til igen. Så det er også med blandede følelser, at jeg overhovedet har taget mig selv i hånden og fulgt mig selv ud på markedet igen. Og det er helt, helt vanvittigt at jeg overhovedet tillader mig selv at åbne op for muligheder når det kommer til det modsatte køn. Jeg må være bindegal.

Men så kommer vi også til den sidste og aller mest vigtige ting jeg drømmer om. Nemlig kærligheden. Hold nu fast hvor vil jeg den gerne. Jeg har jo noget af den. Jeg har Alfred, som i dén grad er hovedpersonen og som ultimativt er mit livs kærlighed. Men jeg mangler også en der kan sende noget retur. Man kan vel sige at Alfred er hovedarterien, som sender kærlighed rundt i min krop, men at min M.I.A-mand gerne skulle ind og have jobbet som vene, og dermed sende noget kærlighed IND igen. Ved ikke om det er totalt volapyk – men jeg mener jo at man skal modtage kærlighed for at kunne give den videre. Og når jeg giver så meget kærlighed, omsorg og tryghed til mit barn, og ikke selv får fyldt op på den konto, så går den altså sommetider i nul.

Så jeg drømmer om hverdagen. Jeg drømmer om simple ting – en at drikke kaffe med. Og som gider drikke den med mig. Jeg vil egentlig bare gerne dele mit liv med en, som jeg elsker og som elsker mig. Og så gider jeg måske endda at føde nogle (flere) børn og sådan noget. Jeg drømmer ikke om at blive reddet eller blive forsørget. Jeg vil bare gerne deles. Om hverdagen.

Hvad drømmer I om?

8 kommentarer

  • Mille

    Åhhhh hvor kan jeg følge den der drøm om hverdagen. For et par år siden var jeg single, havde aldrig boet sammen med en, har ikke børn osv. Og jeg elskede friheden til at rejse, drømte om at gå Inka-ruten osv. Nu har jeg en skøn kæreste og bor i hus med hans to børn – og noget af det, jeg glæder mig mest til, er at komme hjem fredag eftermiddag og drikke et glas rose med ham i solen og have ungerne til at kravle lidt ovenpå en og så ellers løbe ud og lege. Og så er der virkelig spændende drømme om bl.a. en markise, et ekstra højbed og andre mindre projekter.

    På sigt drømmer jeg da også om lange familierejser osv. – og det havde jeg egentlig troet altid ville være min største drøm (ud over familie – også min “egen” en dag), men de drømme er ligesom skiftet lidt ud med, ja, hverdagsdrømme 🙂 Eller måske “bare” tosomhedsdrømme – som du siger, det med at deles – om glæderne og sorgerne og grinene og tv-serierne og vinen og arbejdet og fornøjelserne og udgifterne. Gav måske ikke så meget nyt indspark til dit indlæg – prøvet egentlig bare at sige, at jeg SÅ godt forstår dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Kære Trine! Du er klog og sej! Jeg drømmer også! Om alt muligt! Og i særdeleshed om kærligheden! Du beskriver det så fint; jeg vil også bare gerne deles og dele! Jeg håber at drømmene finder vej til os begge!
    Mange kærlige hilsner fra Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Det er så fint skrevet. Og kender det fra mig selv. Det med kærligheden især. Efter en skilsmisse for 3 år siden, er det virkelig angstprovokerende at kaste sig ud i kærlighedslivet igen. Selv om jeg tog initiativ til skilsmissen, var det jo stadig en stor sorg for mig. Jeg var helt død i kærligheden til mine børns far. Jeg magtede ikke fastholde kærligheden. Og havde forsømt at vedligeholde den. Jeg har et fantastisk liv nu. Har haft en kæreste i 7 måneder. Han er aldeles fantastisk. Men vi bor et par timer fra hinanden. Og det fungerer rigtig godt. Vi ses meget. Men jeg drømmer om en hverdag med en mand. En mand man hver aften kan kysse godnat. Han vil også mig rigtig meget, men vil han så meget at han rykker teltpælene op og flytter? Jeg kan ikke pga børnene. Og jeg har indset at jeg ikke er den der super moderne type der vil bo alene og stadig have en kæreste. Jeg håber han bliver klar en dag….ikke nødvendigvis nu, men en dag. Sorry, for en lang kommentar. Men jeg kunne blot relatere så meget til indlæg. Held og lykke til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Årh du skriver så fint… Gode drømme. Er sikker på der venter en fantastisk mand et sted til dig – du er værd at kæreste med, eller sikker på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Kære Trine. Det er overhovedet ikke volapyk. Som single uden børn har jeg nogengange haft det lidt ambivalent med singler med børn og deres ønske om kærlighed. Jeg har ofte tænkte: “jamen, i har den jo lige der”. Og: “I har haft den, lad os andre nu også få lidt”. Hvilket jo er en plat tanke. Fordi der burde jo ligesom være nok til os alle. Og det er d klart at I singler med børn har ligeså meget brug for som os singler uden. Måske endnu mere jer for at tro på at den findes derude igen… Selvom jeg godt nok er begyndt at have mine tvivl…
    Men ud af denne lange kommentar ville jeg egentlig bare sige at jeg forstår dig.. Jeg ville sgida allermest også bare gerne have en der var der til at dele hverdagen sammen med dig… Men også til at sammen drømme om alt det vi skulle opleve sammen. Det savner jeg…og drømmer om.. Én til at dele drømmene sammen med…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • marianne

      Hov mig.. Dele hverdagen med mig.. Selvom jeg nu også syns du fortjener én til denne opgave 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hvis du mangler en at sætte kommaer for dig, så skriver du bare!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg drømmer om at brænde for mit job igen. Efter 9 år i samme job og en ledelse, der ikke anerkender en hård indsats og en basal lønudvikling, føler jeg hver dag, at jeg knokler for ingenting. Og det er svært at finde andre jobs, når der er 5-600 ansøgere pr. job i min branche her i provinsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at presse og blende livet ud af ting!