'Du plejede at være min yndlings-blogger, men så.....'

Havetypen!

REKLAME

Det første lange, lange stykke tid jeg var haveejer, det gav jeg altså ikke meget for det. Jovist, der er da snerten af luksus i at eje et grønt område lige i midten af København. Det hører faktisk til en af sjældenhederne her i byen. Det har ofte undret mig gevaldigt, at der ikke er flere ejendomme der giver deres beboere den mulighed. København er fyldt med lejligheder med tilhørende gårde, som er fælles. Hvorfor ikke give folk mulighed for at bruge et område i dem, hvor de kan dyrke sommerens jordbær, efterårets æbler eller noget helt tredje?

Min have har mest af alt lignet en losseplads – et udemærket sted til at opbevare pant og andet underligt rod. Men så begyndte jeg at dyrke lidt grønt indendørs, med tanken om at kunne plante ud på de 25 kvadratmeter have der hører til mit hjem i Sydhavnen. Men havearbejde skal være noget man gider. Vil endda påstå, at det skal være noget man gør med glæde, fremfor en sur pligt.

Det hænger naturligvis også lidt sammen med, at da vi overtog lejligheden, der var der 20 cm ny hæk og en helvedes masse ukrudt – og så var det også vinter. Og det er jo ikke de måneder man går i haven og hygger med det. Pludselig blev det forår, og jeg havde slet ikke overskud til det, da der jo foregik rigeligt på hjemmefronten. Kort sagt: når man er i krise, så er det altså ikke havearbejde man tyer til. Nærmere vin og sørgeligt musik.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Men dette forår gik det op for mig, at der er et eller andet terapeutisk i, at rende rundt derude med røven i vejret og med fingrene i jorden. At plante ting og se dem gro. At jeg har muligheden for at have urter, grønt og selv sørge for at sommeren står på rabarberkage og jordbær med fløde. Af egen avl. Det er sgu da fedt, hva?

Med lidt hjælp fra en god veninde, fik jeg ryddet haven for skrald og andet lort – og med endnu mere hjælp fra andre, fik jeg rykket rundt på ting – skaffet højbed og nye grønne venner – ergo er haven nu blevet helt vildt fin.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der er stadig lang vej endnu, men det er fantastisk. Jeg værdsætter især, at jeg har muligheden for at komme lidt ud om aftenen når Alfred sover. De uger han er hos mig, der kan jeg nemt føle mig spærret inde hver aften. Jeg kan jo ikke gå nogle steder hen. Men jeg kan sætte mig i haven og se mørket falde på, og jeg kan drikke et glas vin og få lidt frisk luft inden jeg går i seng.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Alfred er desuden glad for at være i haven. Han har været med til at plante, og han har set tingene gro. Han forstår stadig ikke hvorfor jordbærrene ikke bare kommer nu, og han giver ikke meget for at være med til at fjerne ukrudt. Men han er en solid hjælp når det kommer til at vande. Her er konceptet ‘vandpistol’ ret populært.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ifht møblementet i haven, så har det været nedprioriteret indtil nu – har haft et gammelt Margueritbord og to stole, men det er seriøst ved at falde fra hinanden. Jeg SKAL have møbler der kan klare at stå ude det meste af året. Jeg har simpelthen ikke plads til at opbevare dem andre steder. Så da jeg fik mulighed for at tjekke ILVA’s sortiment ud (blot til låns) så slog jeg til. Det var virkelig fedt at se haven tage form, og få set hvordan et større bord og flere stole åbnede op for muligheder for at have mere end én gæst på besøg. Skal overveje om det skal være samme størrelse, eller om jeg skal gå efter noget mindre. Luksusproblemer!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Have-optur herfra Sydhavnen! Næste ting bliver at skaffe en grill 🙂

Bordet jeg lånte er ‘Circle – et virkelig robust og fint bord, som fås i flere varianter. Bl.a også i træ.

Stolene er modellen ‘Click’ som også er en virkelig robust stol, der langt fra virker sart. Det er et mega plus i min bog. Ordet ‘robust’ kan klinge lidt voldsomt, men når man har børn, så er det altså vigtigt at de kan holde til at blive brugt, stået på og ikke vælter af ingenting.

Kan kun anbefale at tjekke ILVA’s havesortiment ud – der er rigtig meget at vælge imellem, og ud fra hvad jeg har set so far, så er kvaliteten i orden!

Man kan høste nyheder og andet godt via ILVA’s nyhedsbrev HER.

Havesæsonen er for alvor skudt i gang, og i år er jeg med 🙂 Så håber jeg at vejret også vil være med!

 

 

1 kommentar

  • Mette

    Jeg er super misundelig på jer med have i byen, for når barnet sover kan man ligesom ikke bare sige hej hej og køre i parken. så hos os må nøjes med et åbent vindue 😉
    Vi fik en gasgrill fra Weber for et par år siden, sådan en lille picnic model, og den er genial. Ikke noget planlægning osv, da den er varm på 10 min… Bare en lille anbefaling. God dag i solskins vejret 😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

'Du plejede at være min yndlings-blogger, men så.....'