Hjælp mig med at samle ind til en god sag!

Køkken-status!


REKLAME

Der er sket en lille smule mere i mit køkken-projekt! Jeg kalder det for et projekt, fordi der nok aldrig rigtig kommer til at være et tidspunkt hvor jeg tænker ‘nu er jeg færdig!’ Kastede jo en pæn slat penge efter min arkitekt-ven, Tue – som fik frie tøjler til at give mig nogle løsninger på mit plads – og opbevaringsproblem. Derudover var der også en del spøjse løsninger fra de tidligere ejere, som solgte lejligheden midt i deres eget renoveringsprojekt. Og det skulle der altså styr på.

Så Tue kom med tegninger, hammer, bor og en masse træ – og så lukkede han den ene dør af, da det virkede lidt luksusagtigt at have to døre i mit køkken, men ingen bordplads. Den eneste der nød godt af den dør, det var Alfred når han kørte scooter-ræs gennem lejligheden. Så man kan sige at husets mindste beboer ikke er tilfreds, men det er hans mor!

Et ældgammelt skab med minus plads blev revet ned, og så fik køleskabet plads der, hvilket gav mulighed for at bygge et ekstra køkkenbord med hylde under. Desuden blev de tynde og skæve, hvide hylder under begge mine vinduer, skiftet ud med træ. Jeg har stadig ikke fået mig indrettet optimalt, men indtil videre er jeg ovenud lykkelig. Dernæst hamrede han en hylde op over bordet, så der er plads til køkkengrej og krydderurter.

orthex 1

Da jeg ikke har mere end et enkelt skab i køkkenet, og heller ikke har nogle skuffer, så skulle jeg lige gå i tænkeboks i forhold til opbevaring af de ting og sager i køkkenet som man ikke gider have til fuld skue. Selvom jeg hverken er perfektionist eller går synderligt meget op i æstetikken, så har affaldsposer, opvasketabs og afspændingsmiddel nu heller aldrig stået på listen over ting jeg vil have fremme. Det kan hurtigt gå hen og blive lidt kaotisk.

orthex 2

Man skulle næsten tro, at da vi i sin tid tog mål på køkkenet, og Tue byggede bordet, at vi havde haft de her opbevaringsbokse fra Orthex in mente. Næh, men de passer som fod i hose ind under bordet og de er lige til at dykke ned i, når affaldsposen skal skiftes eller vinen lukkes op. Det er en virkelig simpelt og praktisk løsning, som jeg er rigtig glad for. Og så er det altså rart med bambuslåg, når hele ens køkken er pakket ind i træ. Det ser lissom lidt pænere ud! Det er så svært at finde opbevaring der ikke er grimt!

orthex 3

Man kan se boksene i 3 forskellige størrelser HER – og der kan man også finde bambuslåg.

Man kan købe Orthex’ produkter i Silvan og i Bauhaus, og de har altså rigtig mange fede løsninger til ellers så kedelige ting og sager. Den størrelse jeg har koster 59,95,- Så det er altså opbevaringsløsninger i den virkelig billige ende. Og de er vildt pæne til prisen!

Der er desuden 10 års garanti, så det er også et plus i min bog 🙂

1 kommentar

  • Kaja

    Første gang jeg falder for et sponsoreret indlæg på en blog – Skal helt sikkert i Silvan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp mig med at samle ind til en god sag!