Ferie på lavt blus!

Spørge-Jørgen og en konto i nul.

Feriens første uge: done!

Vi skriver hermed lørdag aften, og den er ret så velkommen! Faktisk har vi kun haft to dage hjemme. Ugen har budt på glimrende selskab for både Alfred og jeg!

Vi skal faktisk til at i seng, og det er altid lidt spændende. Har jo endelig fået fikset Alfreds værelse, og han er rigtig glad for det – det er bare ikke ens betydende med, at han frivilligt fraskriver sig sin normale plads inde ved siden af mig. Men jeg må sande, at min nattesøvn efterhånden betaler prisen for samsovning. Fingre der konstant vikler sig ind i mit hår og spark i lever og blære, det er efterhånden ved at være noget jeg ikke gider længere. Når man er så meget på – som alene-forælder – så er det sgu ret vigtigt at man får sin skønhedssøvn.

De første forsøg er gået ok – jeg er sådan set ligeglad med om han først sover kl. 22 – de ekstra timer giver jeg gerne for at slippe for halvanden times putning og cirkelspark i maven hele natten.

Så er ret streng for tiden. Han får læst en historie, eller sunget en sang, og så siger jeg godnat. Og fortæller ham, at jeg rydder op i stuen eller vasker op i køkkenet. Bare så han ikke tror at han går glip af årets fest ved at lukke øjnene.

Og han ved, at han altid er velkommen i min seng senere på natten. Men jeg er ved at være udkørt på kraft-kontoen. Og jeg kan lissom ikke spare op lige nu. Kort sagt, så er det kun mig der kan sætte penge ind på den konto, og hver aften ligner min egen bankkonto sidst på måneden. Tom!

Men jeg er optimistisk!

Og jeg er især optimistisk, fordi at næste uge indeholder Alfred, min mor i 5 dage og en meget sød mand der lander fra Schweiz – så jeg er slemt meget tilfreds.

Nu skal jeg bare lige have lagt nogen i seng, så jeg kan se en kulturel dokumentar på DR, inden jeg besvimer af træthed og ondt i hovedet, fordi at jeg pt er den eneste der kan stille Spørge Jørgens behov på svar. På alt.

🙂

image

2 kommentarer

  • Line Waldemar

    Tak for et godt grin på den søde måde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej, jeg er ny følger men gammel i mor faget og har også været alene med min søn der i dag er 23. Hvis du har plads, har du så overvejet hans egen madras på gulvet ved siden af dig, det brugte jeg til begge mine da det blev liiidt for meget med dem i sengen?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie på lavt blus!