<3

unhappy-hunter

Det er faktisk ikke velvilligt, at jeg skriver om lige netop dette – men på en eller anden måde føles det rart at få det ud. Jeg ved heller ikke om der sidder nogen derude, der kan melde sig ind i klubben, men det er også okay 🙂

Jeg har ofte (alt for ofte) taget mig selv i at opsøge ulykken. Fordi at den på nogle punkter føles meget mere tryg end det omvendte. Lykken skræmmer mig enormt meget.

Lykken kan nemlig være så satans ond, hvis den bliver taget fra én.

For mig handler det nok om, at hvis man befinder sig i en tilstand længe nok, så begynder man at føle en tryghed i den, og det er jo helt absurd. Men mennesker har jo længe bevist, at de tilpasser sig deres omgivelser. Det så jeg f.eks ske, da jeg stod i flygtningelejre i Jordan. Der så jeg, hvordan mennesker virkelig kan tilpasse sig selv de mest vanvittige omgivelser.

Man indretter sig på en eller anden måde bare efter, hvordan ens liv ser ud – og får det til at fungere. Det skal man jo.

For mig betyder det, at jeg har tilpasset mig så meget, at jeg egentlig ikke føler mig tryg ved at der sker gode ting for mig. For mig er lykke en flygtig ting – som måske kan vise sig i enkelte glimt, men som også passerer igen – fordi jeg ikke tør ønske andet. Og det gør det enormt svært at nyde de gode ting, desværre. Alt for ofte tager jeg sorgerne på forskud – overbeviser mig selv om, at hvis i dag er en god dag, så er i morgen nok noget lort. På en absurd måde giver det mig ro – fordi jeg ikke har været vant til andet i så lang tid. Ergo tager jeg noget godt, og siger: Ja, ja – det er da fint nok, men lad os nu lige se om ikke det er en kortsigtet glæde, der på en eller anden måde bare forsvinder ud af mine hænder lige om lidt.

Jeg er hverken melankolsk, sensitiv eller overfølsom – det er en helt primitiv ting i mig. Når man har fået mange slag, så udvikler man på en eller anden måde en forsvarsmekanisme – om man vil det eller ej. Og det er sjældent kønt.

Så jeg øver mig virkelig. Og jeg tror på, at vægtskålen en dag får mig på ret køl – at de gode ting overtager de dårlige og at jeg en dag kan vågne op og tænke, at dagen i morgen bliver lige så god som dagen i dag.

It better 🙂

rainy_city_by_lisaclarkedotnet-d4v781n

8 kommentarer

  • L.

    Jeg har det på samme måde, men jeg prøver at tænke på, at der jo aldrig er nogen, der bliver belønnet for at tage sorgerne på forskud, så selv om i morgen helt sikkert bliver noget skrækkeligt lort, kan jeg måske nyde dagen i dag i fred og ro. Det er jo først i morgen, det går løs! Jeg ved ikke om min strategi virker, men det er dog en strategi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Årh hvor jeg kan genkende den følelse.
    Dejligt at du skriver om det!

    Jeg oplever, at jeg forventer at ulykken kommer og som du skriver, at det gode ikke varer ved.
    Jeg læste noget den anden dag, som gav meget mening for mig. Jeg føler, at jeg er bange for af miste.
    Men så var der én, der skrev. At være bange for at miste, betyder ikke, at du er ved at miste. Det betyder, at du er bange.

    Og det giver så meget mening for mig. For så er jeg fuldt bevidst om at angsten kommer fra mig selv, og ikke mine nuværende omgivelser.
    Jeg skal rumme alt det, der er sket nu, og så ikke være bange, men turde tro på lykken.

    Men jeg øver mig (også)! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Hvor beskriver du det bare godt – jeg har det på samme måde. Lever efter at alt godt er på lånt tid – da jeg var ung, sådan rigtig ung var jeg mester i at leve i nuet – tænkte ikke over dagen imorgen, gjorde bare hvad der føltes rart, og av hvor brændte jeg nallerne mange gange – ansvarløs blev jeg enig med mig selv om da jeg blev ældre. Men den dag idag vil jeg ønske at jeg bare kunne leve i nuet en enkel dag og ikke være bange for hvad der venter mig den næste.
    Tak for at dele dine tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg genkender hvad du skriver! Jeg dyrker fra tid til anden selv min ulykke og sorg. Det er forfærdeligt destruktivt men ikke desto mindre meget svært at lade være med – og til tider rart og trygt!!
    Min mor sagde engang til mig, at “Det der går godt kommer ikke skidt igen”, men hvis man har snuset til lykken, følt den allerdybest i maven og så får den frataget sig, så føles det endnu værre, end hvis den aldrig havde været der, og man bare levede i ulykkelig status quo.
    Tak for din ærlighed og dit nærvær!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie B

    Jeg kan godt være tilbøjelig til noget af det samme, men er blevet så meget bedre, efter jeg læste noget meget simpelt. Det var i forbindelse med tab, men kan også bruges om mange andre ting:
    En eller anden skrev, at når man tog sorgerne på forskud, så var det ligesom at fordoble sorgerne. For selvom man fx forbereder sig på, at ens kæreste forlader en eller ens forældre dør, så bliver man ikke mindre ked af det, når det sker, kun mere ked af det nu, end det er nødvendigt. Og du kan aldrig tage sorgerne så meget på forskud, at du slipper for at blive ked af det senere. Men du kan godt slippe for at være ked af det nu, også selvom du måske bliver ked af det senere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lige præcis Cecilie!

      Min gamle træner sagde nøjagtigt det der til mig engang.
      Jeg gik og var nervøs og ked af det under min graviditet, fordi jeg havde været igennem så mange aborter, så jeg følte ikke at jeg kunne nyde min graviditet, og der sagde han netop det der: Blot fordi du giver dig selv lov til at glæde dig nu, gør det dig ikke mindre ked af det hvis ulykken skulle ramme.

      Og det har han jo så ganske ret i.

      Desværre ramte ulykken og jeg er aldrig blevet mor, men måske er der også en mening med det eller måske når jeg det en dag alligevel på trods af at jeg runder 43 lige om lidt.

      <3
      / Hanne ❤ Hjerte Under Ombygning .dk
      -En blog om livet: Kærlighed & nedture, livskriser, tanker, mindset & personlig udvikling

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hvor er det dog befriende at læse en sådan fortælling.
    Jeg har altid haft det på fuldstændig samme måde – jeg har mange gange i mit liv oplevet, hvordan nedturene stod i kø efter kort tids lykke. Derfor er jeg i den beredskabsposition, som du beskriver, hvor man er klar på, at det værste kan ske. Det er en så ærgerlig måde, at leve sit liv på. Jeg prøver stadig på at ændre min tanke- og levemåde og håber at det ændrer sig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du står bestemt ikke alene med den følelse.

    Jeg kender den rigtigt godt.
    Jeg har også skrevet et blogindlæg om det der hedder “Det er nemmere at lide” fordi det faktisk -paradoksalt nok- ofte er nemmere for os at lide. Følelsen er mere velkendt og derfor opsøger vi nærmest smerten og ulykkeligheden.

    Jeg har formået at sabotere indtil flere forhold efter den devise.
    Det er så ærgerligt. Og yderst selvdestruktivt.

    I dag blogger jeg om hvordan jeg selv bevæger mig ud af netop disse mønstre, fordi jeg ved at rigtigt mange kæmper med det.

    Fundamentet i det hele er, at man elsker sig selv så rigeligt, at ens lykke ikke afhænger af andre. (f.eks. en kæreste)

    det er bestemt ikke nemt, fordi vi mennesker er flokdyr og mange af os er nærmest mere bekymrede over hvad andre tænker og tror om os, end vi er om hvordan vi egentlig har det inden i.
    Sådan RIGTIGT har det.

    Hvis du har lyst til at læse mit blog indlæg kan du finde det her:
    http://hjerteunderombygning.dk/det-er-nemmere-at-lide/

    Det er fra sidste år, og der er sket rigtigt meget på min egen “rejse” siden da, og jeg deler rundhåndet ud af mine erfaringer på min blog, så kig endelig forbi hvis du har lyst. <3

    Kram
    Og hey, jeg tror på at din dag i morgen bliver lige så fod som dagen i dag.
    🙂

    / Hanne ❤ Hjerte Under Ombygning .dk
    -En blog om livet: Kærlighed & nedture, livskriser, tanker, mindset & personlig udvikling

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

<3