Beklager, men det er jo snart tid....

Alfred og jeg er flyttet!

Det er sgu rigtigt nok…..

Jeg har længe haft mine spekulationer omkring vores boligsituation. Og jeg elsker min hybel i Sydhavnen så højt, men har også måttet sande, at min sparsomme indtægt ikke er nok til at få budgettet til at løbe rundt. Legede længe med tanken om Airbnb, og havde egentlig også besluttet mig for at det skulle være vejen frem, fremfor at have en permanent lejer. Men….

Der er mange ting der skal tages højde for, når man har en beboer i huset, som er 3,5 år gammel. Og timingen har ikke været rigtig før nu, da jeg synes at det skal være begrænset hvor mange forandringer der skal ske i forhold til deres hverdag. Og de sidste par år har jo været turbulente, så ville ikke gå ind og rokke med den balance vi endelig havde fundet.

Så Alfred og jeg har haft god tid til at være i vores tosomhed hver anden uge det sidste lange stykke tid.

Men så var det at en af mine kollegaer i den virtuelle verden smed et opslag op på Facebook, hvor hun lettere desperat efterlyste tag over hovedet. Og så tog det fart – for allerede samme dag, der kom hun på besøg og så var vi egentlig enige om at det ville være en god ide at slå pjalterne sammen under samme tag. Og så flyttede hun ind ret kort tid efter.

Det har betydet en ret stor omrokering herhjemme – eftersom hun skulle ind og bo i det der før var mit soveværelse. Ergo skulle jeg forsøge at presse alle mine ting ind i stuen. Seng, sofa, skrivebord, lamper, tøj osv. Det har ikke været nemt!

Vi bor stadig i lidt kaos, for vi er stadig ved at finde os til rette. Lejligheden er jo ikke ligefrem kæmpe – knap 100 kvadratmeter, fordelt på køkken, bad, toilet, gang og så 4 rum i alt.

Alfreds værelse ligger sammen med mit, og det sidste ekstra værelse ligger sammen med hendes, og tjener formålet som ‘roderummet’ hvor alt det lort man ikke ved hvad man skal gøre af, ligger.

Der er rigtig mange hængepartier, når man laver sådan et slags bofællesskab her…. Men heldigvis er vi ret enige om tempoet. Vi tager det stille og roligt – så vi langsomt finder ud af hvad der fungerer og ikke fungerer. Så alt i alt kan man sige, at Alfred og jeg nu bor på 40 kvadratmeter – men til gengæld har vi fået det fineste selskab. De har begge taget enormt godt imod hinanden, og jeg er glad for at jeg tog beslutningen om at lade nogen rykke ind i vores lille hjem.

Jeg skal naturligvis nok fortælle mere løbende, nu ville jeg bare lige løfte sløret for hvad der er sket på det seneste herhjemme. Og jeg er så småt ved at være ordentligt på plads. Men jeg battler stadig den der forkølelse/døds-hoste som jeg har kæmpet med i 5 uger nu. Har aftalt med mig selv, at hvis det ikke bliver bedre i den kommende uge, så må jeg nok en tur forbi min læge.

Ønsker jer en dejlig og rar søndag aften 🙂

20151015-125043-46243396.jpg

1 kommentar

  • lovisen

    Tillykke, det lyder som en super løsning… jeg bor selv med mine 2 halvstore unger, som er hos mig altid, i en lille lejlighed på 85 km2. For at de kan have hvert deres værelse, sover jeg i stuen. Vi har aldrig haft det så godt som vi har i de 2 år vi har boet her. Det giver noget helt særligt at bo tæt, og så skal man heldigvis heller ikke bruge lang tid på rengøring.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beklager, men det er jo snart tid....