Jagten på varmen

Finansnyheder på bloggen!

No kidding!

Der er jo ret stor efterspørgsel på ‘gennemsigtighed’ i blogland. Nok mest når det kommer til økonomien bag, samt hvornår og hvor der ikke er tale om sponsoreret indhold. Den leg vil jeg gerne lege med på.

Har nok famlet lidt i blinde, når det kommer til at føre regler og retningslinjer ud i livet herinde. Har egentlig aldrig haft et problem med at informere jer om, hvis der er tale om sponsoreret indhold. Der hvor jeg får seriøst lange løg, det er når jeg ikke kan hitte ud af hvad jeg skal kalde de forskellige ting.

Kært barn har mange navne

Et typisk sponsoreret indlæg – det jeg får reel betaling for i form af penge, og ikke lokumsruller – det har jeg kaldt både ‘indeholder sponsoreret indhold’, ’sponsoreret’ eller den simple ‘reklame’.

Et indlæg, hvor der er blevet sendt et produkt, hvor jeg ikke har modtaget andet end produktet, det har jeg vist egentlig kaldt for det samme.

Men nu har jeg valgt at samle hele lortet under ét begreb! Så uanset om det er affiliate, sponsoreret eller anden form for reklame, så vil I fremover se denne i starten af et indlæg:

annonce billede

 

Det betyder på ingen måde, at indlægget altid er betalt, det kan også være fordi det indeholder billeder eller links med ting der går igen fra tidligere samarbejder.

Mange læsere i blogland har efterlyst gennemsigtighed. Ned til sådan et punkt, hvor jeg på en måde forstår – men så alligevel ikke. For det vi efterhånden laver her – nogle af os, i hvert fald, det er jo en ydelse. En gratis ydelse for jer læsere, men en ikke så gratis måde for firmaer at få reklame. Det er så jer læsere der betaler prisen for det – at I bliver disponeret for reklamer. Og jeg forstår godt irritationen. Men jeg kan faktisk mærke, at der ikke længere er så meget kritik på det område – eller er det bare mig? Det er i hvert fald længe siden jeg har fået nogle kommentarer omkring reklame og andet spons.

Noget af det som snakken har gået på, har været omkring hvad man tjener som blogger. Og jeg forstår godt spørgsmålene, men på den anden side så er økonomi så privat en sag, at jeg virkelig godt forstår at stort set ingen bloggere vil tale om det. Det er nemlig super privat. Og i øvrigt ville jeg mene måske også lidt upassende.

Tænk hvis man lå og fødte, og jordemoderen bagefter udbryder: ‘SÅ! Der tjente jeg lige 1769 kr!’

Eller hvis kasseekspedienten i Fakta ved hver afsluttet ekspedition sagde ‘Farvel og god dag, og nu tjente jeg lige 7,5 kr mens du var her!’

Det ville da være sygt underligt, eller hvad?

Charmen går af det, hvis jeg under hvert indlæg skal skrive: ‘Hvis du trykker på ovenstående link, så får jeg 0,93 kr pr. klik.’ Eller ‘Hvis du køber denne her kjole via mit link, så tjener jeg 9 kr – medmindre du returnerer den igen.’

Det samme med indlæg der er købt: ‘Dette indlæg har jeg fået 3.500 kr for at lave.’

Det er der vel ingen der er interesseret i at det skal være sådan, eller hvad?

Ikke flere spørgsmål fra mig – det er nok mere en undren. Og I må hjertens gerne give jeres besyv med – vil gerne høre jeres tanker.

Og så vil jeg samtidig lige takke jer for, at jeg absolut ingenting har hørt fra jer, i forhold til at jeg har kastet mig lidt ud i det der med affiliate indlæg. Ingen har sagt det var træls. Så det må vel betyde at det er ok 🙂 I er i hvert fald rigtig søde til at klikke på mine links – og hvis jeg blot skal løfte sløret en SMULE – så har jeres kliks på linket i  indlægget her indtil videre givet nok til omkring to ugers madbudget (før SKAT), that is. Så hermed et kæmpe tak herfra. Både fra Alfred og jeg. Så kan vi satme få mad på bordet OG få tørret måsen med det bløde toiletpapir – det med to lag!

Rigtig god aften derude!

34 kommentarer

  • Anne

    Hejsa
    Jeg er normalt en stille bloglæser, der ikke kommenterer. Men som læser er jeg bare nødt til at sige, at jeg er virkelig ligeglad, om et indlæg er sponsoreret eller ej. Jeg læser et indlæg, hvis jeg synes det er interessant og ellers ikke – og det er, som du selv siger, ganske gratis for mig. Så gi’ den gas med sponsering, affiliate osv., så kan det være, at der er til lambi papir næste gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CilleV

    Jeg er ganske enig i, at det er upassende at sakke økonomi og en privat sag for den enkelte, hvad de tjener uanset hvilken branche man er i. Jeg tror dog – det er i tilfældet hvor mig selv ihf – at nysgerrigheden kommer af, at man almindeligvis kender til indkomstniveauet i langt de fleste brancher, bare ikke på dette område. Jeg kan rimeligt hurtigt finde ud af nogenlunde hvor meget en journalist, en læge, en frisør etc. tjener, men det er selvfølgelig ikke muligt når det omhandler bloggere (som med de fleste selvstændige). Det gør i hvert fald mig skide nysgerrig, ikke hvad de aller største eller de helt små bloggere tjener, men mere hvad indkomstniveauet ligger på for den brede midtergruppe af fuldtidsbloggere 🙂 dermed ingen opfordring som sådant til at du eller nogen anden blogger fremlægger jeres egne indkomstoplysninger, slet ikke, jeg har bare selv spekuleret en del over, hvor meget den gennemsnitlige blogger tjener, og mon ikke der er i løbet af nogle få år vil blive lavet en form for opgørelse over denne branche også. – Spons eller ej, tak for dejlig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Folk skal stoppe sig selv!! Min privatøkonomi er sku da noget jeg holder for mig selv ☺️ Fair hvis man er offentlig ansat og man kan Google sig frem til hvad lønniveauet ligger på – men nu er vi mange der er ansat i private virksomheder hvor en medarbejder måske får 19.000 mdr, en får 25.000 mdr og en tredje får 32.000 mdr.. Nogle har pension og barselsordning – andre har bonus ordning og nogle har ingen af delene.. Jeg har været ansat i 3 forskellige firmaer og jeg kunne aldrig drømme om at fortælle mine kollegaer, bekendte eller bloglæsere hvad jeg får i løn.. Det er da super privat ☺️ Nu er min indtjening på bloggen udelukkende ekstra lommepenge fordi jeg har fuldtidsjob ved siden af, men for bloggere som Trine der lever af deres blog, er det jo hele deres privat økonomi der er tale om.. Og ærligt talt, det rager da ikke mig hvad Lortemor, min chef eller kassedamen i netto tjener om mdr?? Det er da noget værre vås ☺️ Og jeg fatter ikke hvorfor folk altid spørger bloggere hvad de tjener?? Ville du spørge en journalist på BT hvad hendes månedsløn er?? Eller din svigermor?? Det tror jeg næppe 😉 Så nej – det har intet med hemmeligheder eller flovhed at gøre.. Det har noget at gøre med at økonomi er en privatsag 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Hør nu her og hvæs. Jeg er da revnende ligeglad med om en blogger tjener lidt håndører på sin skriverier. Hvorfor er det interessant for læserne? Dem som efterspørger eksakte tal, burde få sig et liv. Mon ikke det bare bunder i misundelse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Hør nu her og hvæs. Jeg er da revnende ligeglad med om en blogger tjener lidt håndører på sin skriverier. Hvorfor er det interessant for læserne? Dem som efterspørger eksakte tal, burde få sig et liv. Mon ikke det bare bunder i misundelse? Og ja, muligvis tjener Masha Vang gode penge på sin blog. And so what,?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Så længe de sponsorerede indlæg er markeret med “reklame”, “annonce” eller lign., er jeg helt tilfreds. På ingen måde rager det mig eller andre, hvad du tjener på dine indlæg. Hvorfor vil folk egentlig vide det? Det er da aldrig faldet mig ind, at jeg skulle have ret til at vide det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg ved godt det her er lidt fjollet, men jeg går bevist ikke ind på chrichri og Mascha Vangs blog, fordi jeg ved de to damer stemmer LA, så de skal satme ikke tjene (flere) penge på mig 😀
    Ellers har jeg ikke tænkt videre over det med bloggere og økonomi, tror det er ligesom med (de fleste) andre jobs (måske lige bortset fra pædagog og sygeplejerske), er man god til det man laver, tjener man også penge…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CilleV

    Christina Barré: jeg er lidt i tvivl om, om din kommentar var til det jeg skrev om nysgerrighed så jeg vil bare understrege at jeg absolut ikke mente mig berettiget til indsigt i andres private økonomi, men blot at jeg synes det er interessant helt overordnet, hvordan indkomstniveauet er i forskellige brancher i almindelighed og blogger-branchen i særdeleshed, fordi den er så forholdsvist ny og speciel i forhold til mange andre jobs. Det er slet ikke et spørgsmål om at kigge nogen i kortene, bare interesse og undren. Jeg er heller ikke interesseret i at vide hvad en udvalgt journalist eller historiker tjener, men det har min interesse hvad akademikere, journalister, murere etc. I almindelighed tjener, alene fordi det jo er viden om vores arbejdsmarked og lønforhold. Det interesserer mig ikke det fjerneste hvad nogen enkeltperson tjener, men det er da relevant nok og interessant nok at vide, hvad man kan drive det til i forskellige brancher. Når det er sagt, er jeg godt klar over at det med blogging, som med de fleste selvstændige erhverv er svært at lave et generelt overslag på lønniveauet. Hvis det ikke var henvendt til mig, ja så never mind 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • matilde

    Hej. Som læser har jeg personligt ikke den mindste interesse i at vide hvad du eller andre bloggere tjener. Jeg er sådan set også lige glad med om et indlæg er sponsoreret gennem penge, produkter eller andre professionelle samarbejder, men det betyder rigtig meget for mig at det er markeret når der er tale om sådan et forhold. Som forbruger bliver man udsat for så meget mere eller mindre skjult reklame, især i forbindelse med diverse “gratis tjenester” og det er derfor vigtigt for mig at være bevidst om hvad det er jeg møder. Derfor synes jeg det er rigtig dejligt at så mange bloggere følger retningslinjer om at markere på en tydeligmmåde når der er tale om reklame-lignende indhold. Så tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    For mig handler det ikke om tal på hvad bloggeren tjener, måske mere hvad man får for et gennemsnitligt sponsoreret ibdlæg(ved godt det er urealistisk at give tal fordi det er så forskelligt!). Eller et cirkeldiagram over hvor pengene kommer fra, hvor stor en del er afflikate og hvor meget kommer fra bannere og reklamer.
    Desuden har jeg lyst til at vide mere, fordi jeg synes det er mega fedt at i kan leve af at blogge, så derfor er det interessant hvordan i får det til at hænge sammen. Egentlig synes jeg også det er spændene at høre om arbejdet der ligger bagved. Haha
    Generelt synes jeg vel bare den branche blogging er blevet er interessant, fordi den er så ny, og fordi jeg synes i gør et mega fedt stykke arbejde! Jeg er altså dybt imponeret over at i kan leve af primært at gøre jeres egen hverdag spændene for os læsere!
    Men når det er sagt kunne jeg aldrig finde på at spørge direkte om økonomien ved en blogger jeg ikke kendte privat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise S

    Gode og interessante refleksioner, Trine. Jeg har ikke det mindste imod reklamer og sponsoreret indhold – jeg har stor respekt for, at I bloggere leverer en ydelse ‘gratis’. Det vil jeg sgu gerne betale for med lidt reklame-eksponering. I forhold til læsernes nysgerrighed på økonomien bag, så tror jeg de færreste ønsker fuld gennemsigtighed, som de eksempler du nævner, a la “det her indlæg har indbragt mig 3500 kr.” Slet ikke. Men jeg er såmænd også selv nysgerrig på det store billede. For på jordemødre og Fakta-medarbejdere kan man jo google sig til lønsstatistikker, skulle man have den interesse. Det kan man ikke med bloggere; hele økonomi-showet bag er ligesom omgærdet af en vis form for mystik, fordi nogle slet ikke tjener penge, mens andre lever af det. Derfor er det interessant, tror jeg 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad du præcis tjener for det ene eller det andet – som du selv siger, så udfritter jeg heller ikke hverken min læge eller kassedamen om, hvad der tikker ind hos dem.
    Men det ER vigtigt for mig at vide, når der på den ene eller den anden måde er indgået en aftale med et firma. Gaver, penge, affiliate, whatever.
    Vigtigt for troværdigheden, fordi jeg så ved, hvilke briller jeg skal læse indlægget med.
    Så hvis jeg mistænker en blogger for at skrive sponsorerede indlæg uden at gøre opmærksom på hvornår, så falder jeg tit fra. Tilliden bliver simpelthen brudt. Omvendt stoler jeg helt blindt på dem, der så plejer at skrive, når der er penge bag ordene. Altså, når der så ikke er penge bag, så stiller jeg ingen spørgsmål.

    Blogmediet er så personligt, at det er vigtigt for mig med den tillid 🙂

    Og når det er sagt, så vil jeg høre, om du ikke kan lade være med at gøre det med det der billede? For det kan jeg ikke se i den app, jeg læser med fra :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Hvilken app læser du med fra?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Jeg læser med fra Bloglovin-appen og kan fx ikke se Emily Salomons annonce-billede. Blot til info 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Feedly 🙂 Men ja, det er det samme, hvis man læser med fra Bloglovin – den hapser også nogle gange andre billeder, så det er ikke fordi, der står “annonce”. Måske er det fordi, det ligger først i indlægget..?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov, mit svar gik vist ikke igennem før.. Så her får du det igen: Jeg læser fra Feedly, men det er det samme problem med Bloglovin-app’en 🙂 Tror måske det er fordi, billedet ligger som det første, for den hapser også andre billeder. Så det er altså ikke fordi, der står “annonce” 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Jeg har lagt mærke til at du, efter du og Alfreds far gik fra hinanden, har lavet mange flere sponsorerede indlæg, eller også er dem uden spons forsvundet lidt. Det har i hvert fald gjort at jeg ikke er den mest trofaste læser længere, men følger dig på Instagram, og hver gang du lægger noget op som jeg finder interessant, skynder jeg mig herind 🙂 Dog forstår jeg det, du er alene og skal selvfølgelig tjene penge 🙂
    i forhold til det med blogger-lønninger, så er jeg da også nysgerrig, men det er bestemt ikke noget jeg går op i. Jeg tror at mange gerne vil vide det, fordi det forekommer som et let erhverv og let tjente penge. Så måske nogle overvejer et branche-skift? 😉
    Det jeg er mest nysgerrig på, er om du stadig har anden beskæftigelse eller er full-time blogger nu?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Fuhrmann

    Jeg vil tilføje mig gruppen af personer, som overhovedet intet behov har for at vide noget om din økonomi – med mindre du selv har lyst til at dele det med os på bloggen i en eller anden forbindelse.

    Til gengæld har jeg måske et lidt andet synspunkt på det med reklamerne og gennemsigtigheden (eller mangel på samme nogle steder). For mig bliver det svært at gennemskue, når jeg tydeligt kan se, hvordan firmaer har kontaktet flere bloggere og instagramprofiler og det tydeligvis er blevet betalt – om det så er i form af produkter eller cool cash er sagen ligegyldig. Men det mister for mig lidt troværdighed, når jeg så læser en anmeldelse… Lad mig tage TELMORE kampagnen, som en del af jer bloggere deltog i med få dages mellemrum, hvor følelsen for mig helt sikkert var, at det var pænt uinspirerende at læse flere nærmest identiske opslag med samme formulering, som jeg formoder, var inspireret eller krævet fra firmaets side.. Jeg ved godt, alle bloggere skriver, at de er hundred procent ærlige i deres ”anmeldelser” og kun promoverer produkter og virksomheder, som de selv kan lide. Men lad os være ærlige….. Jeg ville jo ikke sige til min chef, hvis jeg havde noget negativt at sige, som måske kunne påvirke mine fremtidige muligheder i firmaet og på den måde påvirke min indkomst negativt. På samme måde frygter jeg nok, at vi læsere en gang i mellem bliver udsat for indlæg, anmeldelser og anbefalinger af ting, som bloggerne egentlig kun skriver om, fordi der er kommet en eller anden form for betaling for indlægget.

    Jeg vil lige gøre det klart, at dette blot er min generelle opfattelse og ikke er møntet på dig som blogger – nu tog du bare lige emnet op og jeg havde et behov for at komme med min mening 🙂
    For min skyld er det vigtigste sådan set, at I kan stå inde for de produkter, som I promoverer og at I ligeledes måske gør lidt ud af indlæggene, så de ikke virker så ”reklame” agtige,
    Sikke en roman! Jeg håber, det giver en smule mening 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Tak for din kommentar 🙂 jeg synes du kommer med nogle rigtig gode tanker i den. Kan også godt lide at du bringer lige præcis den nævnte kampagne op. Den er nemlig et bevis på, at det giver totalt bagslag når virksomheder bruger bloggere til markedsføring, men ikke giver dem de frie tøjler til at formidle det ud til læseren. Den kampagne er for mig også et skræmmeeksempel på, hvordan et samarbejde kan gå galt – eller fra læsernes side slet ikke forstås – når tøjlerne strammes ind. For mig har det betydet, at jeg har lært af det. At jeg er blevet mere striks med hvad jeg siger ja til og hvad jeg siger nej til. Og ikke mindst hvorfor. Én ting er indtægten, men hvis jeg kan mærke at ‘det her, det gider de sgu ikke høre om’ eller ‘det her, det bliver svært at formidle ud’ så siger jeg nej. Og naturligvis – kan tale for mig selv og alle de bloggere jeg kender personligt: vi tager det dælme ret seriøst, og vi er ikke så billigt til salg at vi roser et lorte-produkt til skyerne. Jeg melder altid klart ud til virksomheder, at de ikke køber en ubetinget positiv mening. De køber MIN mening. Og så må de selv løbe risikoen. Omvendt så har jeg altid haft den mening, at jeg faktisk ikke gider lave dårlige anmeldelser. Hvorfor skal jeg spilde min spalteplads på noget jeg synes er ON omgang fis? Så takker jeg nej til samarbejdet – pænt nej 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg forstår sagtens, at du ikke ønsker at dele din økonomi med alle dine læsere. Jeg gider heller ikke at Gud og hvermand skal kende til min indtægt. Jeg tror bare, at jeg så ikke helt forstår hvorfor du alligevel skriver det her indlæg, når det alligevel ikke er noget du gider at snakke om. Jeg tænker også at den gennemsigtighed som folk (inkl migselv) indimellem kan efterlyse, forsvinder lidt hvis alle indlæg (spons, afiliate osv) bare kommer til at hedde annonce. Bare en tanke herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg skriver det fordi jeg synes det var på tide at informere om hvodan jeg gør tingene 🙂 Og ordet ‘annonce’ dækker det egentlig bare ind, så jeg overholder de retningslinjer der er – og fordi jeg også synes at der på en eller anden måde eksisterer en eller anden form for verbal revselsret fra læsere mod bloggen, hvis ikke bloggeren agerer efter hvordan de synes tingene skal gøres. Jeg vil SÅ gerne forklare, at jeg (og en masse andre) gør hvad vi kan for at overholde regler og retningslinjer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Jeg ville sådan ønske at du ikke skulle skrive annonce på et indlæg bare fordi Alfred sidder i en trøje som du engang for 6 måneder siden fik i forbindelse med et sponsoreret indlæg! Jeg synes det er så langt ude og tåbeligt! Det gør jo at stort set alle de indlæg jer bloggere kommer til at se ud som om der er sponsoreret indhold i og det synes jeg virkelig ikke er tilfældet. Det mudre billedet mere end det giver gennemsigtighed i min verden. Men det er da muligt at det bare er mig der er mærkelig 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Det er slet ikke dig der er mærkelig 🙂 Tro mig, det er også noget jeg synes er rigtig træls. Men sådan som reglerne er strikket sammen, så har I læsere krav på at vide om I bliver eksponeret for reklame. Og det er lige fra en øjenvippe til en bil. Ved at Mascha Vand tog konsekvensen på et tidspunkt, og skrev annonce hver eneste gang hun optrådte på et billede. For som hun selv sagde, så var hendes øjenvipper jo sponsoreret – ergo måtte hun jo reklamere hver gang hun tog et selfie og lagde op. Det er mega fjollet, men ikke desto mindre sådan det hænger sammen 🙂 Indsæt selv træt smiley, haha 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    PS får du penge for at jeg bare klikker på linket uden at købe noget, for så skal jeg da hjertens gerne klikke løs 😊 troede faktisk kun du fik noget ud af det hvis jeg lagde en ordre på det pågældende website.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      På det pågældende indlæg, der får jeg intet fa salg, kun på kliks. Men det er også lidt usædvanligt – langt de fleste bruger de sider hvor man får en del af købet. Men de sidste par indlæg jeg har lavet med reklamelinks – f.eks til Gina Tricot, der får jeg ‘kun’ for kliks 🙂 Og det er ikke ret meget – under en krone – men synes jo det er rart at dele ting der ikke er mega dyre – så det fungerer fint for mig også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Y

    Jeg kan ikke lade være med at reflektere over om ens løn er en privat sag (som mange skriver i kommentarerne) eller et tabu. Som kvinde mener jeg, at kvinde skal “tør” snakke løn med hinanden og deres mandlige kollegaer. For jeg brækker mig ved tanken om at mænd i Danmark stadig tjener 17-21 % mere end kvinder.
    Når det er sagt er jeg ligeglad med “spons”, reklamer m.v. på blogs. Jeg læser blogs for at blive inspireret og det bliver jeg også gennem spons og reklamer.
    Nu er jeg nysgerrig af natur. Derfor har jeg da overvejet, hvad en fuldtidsblogger med en universitetsuddannelse skal hive hjem på sin blog, hvis det skal modsvare, hvad personen ville få i et “ordinært” job inkl. pension. Men hvis bloggeren ikke har lyst til at dele det med mig, så læser jeg nu med alligevel 🙂 Så håber jeg bare ikke, at kvindelige bloggere tjener 17-20 % mindre end deres mandlige kollegaer….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg er mega nysgerrig hvad folk får i løn – det er jeg indenfor alle brancher. Til gengæld er det heller aldrig en hemmelighed hvad hverken mig eller min kæreste tjener, får i bonus osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Du kan måske finde inspiration hos den Norske blogger Caroline Berg Eriksen, hun formår at skelne mellem diverse ting på en fin måde. Jeg syntes det er at give op at gøre som Mascha og så gider jeg desværre ikke læse med mere. For jeg vil gerne vide hvad er hvad, ikke fordi det er interessant med prisen I får for det, men fordi det er vigtigt om det er den ene slags reklame eller ej da jeg så kan styre uden om de rene reklame indlæg. Affialtes indlæg læser jeg som regel da der også er en rigtig historie med. Pøj pøj med bloggen fremover. Og ikke mindst med privatlivet og kærligheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg læser fra telefonen (iPhone), og jeg kan ikke se ‘Annonse’-billedet FØR jeg trykker ind på indlægget. Det synes jeg ikke er super fedt, jeg synes man skal have lov at vælge et reklame-indlæg fra uden at trykke ind på det. Det fungerede meget godt, da du startede indlægget med at skrive ‘Sponseret’ (altså tekst i stedet for billede), så kunne man se det fra forsiden af bloggen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Jeg har læst med længe, og er vild med din stil for tiden, og er glad for gennemsigtigheden omkring hvad du tjener på, altså fx at du får pr klik eller for et køb 🙂 Jeg har måske lige klikket en liter mælk til jer, og det kan jeg ret godt li’ 😉 Jeg fornemmer i øvrigt at du har det godt for tiden, og det håber jeg passer, og i hvert fald er det er godt stykke arbejde du gør 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Tak for din kommentar 🙂 det varmer så meget at høre at du kan lide det! Og tak for mælken!! – og ja, du har ret i, at jeg har det ganske godt på ret mange planer lige nu! Der mangler bare liiiiiige nogle enkelte ting, så er jeg happy og på helt rette vej <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Manja

    Jeg ville jo nok bare helst tilbage til dengang, hvor bloggere bloggede af lyst, og ikke som en hovedbeskæftigelse. Jeg tænker, at det er lidt mærkeligt, at det er blevet et ‘erhverv’ på den måde.

    Og så snakker bloggerne selvfølgelig om, at det tager tid at blogge så meget, og så skal man også tjene på det. Men sådan behøver det vel ikke være? Man kan vel også ‘bare’ blogge lidt on the side? Om det personlige – som alligevel er det, jeg selv gider læse.

    Jeg ved godt, ‘blogverdenen’ har udviklet sig anderledes, og det har folk jo nok også accepteret. Man kan jo heller ikke rigtig tillade sig andet.

    Men mine ærlige tanker er, at blogs ikke bør være en levevej, og at det bliver forceret, når man prøver.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jagten på varmen