Alfred og jeg er flyttet!

Savn.

Savn er et af de helt store temaer hjemme hos os! I hvert fald noget af tiden.

Udover snak om pølser i potten, som gerne skal vises til gud og hver mand så er det med at savne, noget vi taler om en del.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Alfred ganske ufrivilligt er blevet introduceret til fænomenet qua det, at han har et sæt forældre der ikke bor sammen. Det gør jo, at han altid savner den ene af os. Og vi gør enormt meget ud af at tale om det – for det gør han. Og i min optik, så er det simpelthen så vigtigt at de små møde åbne arme og ditto sind – når de begiver sig ud i følelsernes verden. Tror virkelig på, at det er med til at danne rammerne for hvordan de kommer til at tackle deres emotionelle sider resten af livet.

Alfred er jo ikke engang 4 år endnu, så jeg er ærligt talt overrasket over hvor god han er til at sætte ord på både tanker og følelser. I og med at han altid er blevet mødt med forståelse og overskud, så er det dejligt at opleve at det har virket. Det har alle dage været vigtigt for os, at han er blevet støttet i at det er okay at savne. At han er blevet mødt med forståelse og empati – og så også med respekt. Jeg hører sætningen ‘Jeg savner min far’ flere gange dagligt. Nogle gange er det blot sagt som en konstatering. Andre gange bliver den serveret på en måde, hvor man kan se hvor gennemblødt han er med savn og smerte.

Den første er nem nok – der hjælper et ‘Det forstår jeg godt, Alfred’ efterfulgt af forklaringen om at det er et godt tegn at savne. For det betyder jo bare at der er nogle mennesker man holder rigtig meget af. Den anden er straks sværere – for der kan hverken is, kage eller slik hjælpe spor. Vi er så mega heldige, at Alfred har så gode mennesker i sit liv. Og en af dem, hans farmor, spiller en kæmpe rolle i rigtig meget – hun er den der er nærmest, udover hans far og jeg.

Og på en eller anden måde, så har hun formået at få sat det med savn lidt mere i perspektiv, samt give ham et helt håndgribeligt værktøj til det skide san, der bare kan fylde så meget i hans lille hoved. Nemlig at selvom man ikke er sammen med den man savner lige nu, så har man dem stadig i sit hjerte. Og at man kan gemme alle de hyggelige ting man laver med de personer derinde. Så samtidig med at han bliver anerkendt på sine følelser, så har han også fundet et sted at lægge dem hen. Så nu er han begyndt at sige ting som ‘Jeg savner min far, men jeg har ham bare lige herinde i mit hjerte’. Og ORV – det er altså stort. Og han remser nu glædeligt listen op løbende. For sommetider så er det både mor, far, farmor, børnehaven og Paw Patrol der er derinde. Og det nok også bare et spørgsmål om tid, før Kristian Gintberg, Motor Mille og lakridspiber finder vejen derind også.

Hurra for følelser og hurra for farmødre.

Hvordan håndterer I de støre og små følelser hos jeres unger?

bøffeeeen

 

9 kommentarer

  • Hvor er det bare fint, også at Alfred selv kan finde trøst i, at han så jo egentlig har dem ved sig, indtil de står foran ham igen 🙂 Det må jo tilsyneladende give ham en tryg forvisning om, at tilstedeværelsen ikke kun er fysisk, og det er da rigtig fint!
    Savn er jo nemlig kun kærlighed, selvom det jo stadig er hårdt (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvor er det fint skrevet. Min eksmand og jeg blev skilt for to mdr siden. Vores søn på to år kæmper pt med et kæmpe savn til sin Far som han kun ser hver anden weekend. Jeg forsøger at gøre som du/I har gjort, men nøj det er svært nogle gange når man selv savner. Men jeg håber han vil være samme sted som Alfred om et års tid, så han også lære at håndtere det savn han altid skal leve med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg har tænkt på dig så tit, fordi dine kommentarer rammer mig så meget! Og selvom det river og flår i mit hjerte over det du sidder i, så er det rart at høre fra dig! Og endnu mere rart, at du kan bruge mine skriverier til noget 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Dine skriverier hjælper mig igennem den her tid og giver mig troen på der findes noget bedre et sted. Når tiden er til det. Indtil da suger jeg al din erfaring til mig og prøver at navigere i den her verden, som for tiden føles kold.
      Af hjertet tak fordi du deler.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Lidt op og ned! Har en bonussøn på 7 år, som ikke er vant til de store grænser fra morens side, så i perioder, savner han hende hver gang der bliver stillet krav til ham hos os, savner han sin mor. Og det er et savn vi ikke rigtigt kan bruge til noget, få reelt savner han ikke hende som person i de tilfælde, men savner at gøre som han vil, som han må hos hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Det er jo bare lidt noget vås – hvis han nu reelt savner hende og det først kommer til udtryk når i sætter grænser?!

      Det er jo bare svært at være 7 og skilsmissebarn

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fint at han er så dygtig til at sætte ord på. Og hvor er I gode til at møde ham hvor han er <3 Farmor lyder så nice!

    Hjemme hos os arbejder vi meget med at alle følelser er okay, og at selvom man er ked af det, kan man jo sagtens blive glad igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg synes, at det du/I gør er det her rigtige. Vi har brugt børnemeditationerne “I mit hjerte” til vores på 3,5 (fra februar 2013), de er rigtig gode og læner sig præcis over det du beskriver. At have nogen i sit hjerte. Det er fire små historier. Her bruger vi indtil videre kun de første to, men jeg vil gerne albefale dem. Synes det lyder som om Alfred vil kunne bruge dem til noget. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alfred og jeg er flyttet!