Weekend <3

Jeg er jo mere end bare nogens mor, for fanden.

I går aftes lagde jeg et billede op på min Instagramprofil. Et helt uskyldigt foto, af et brændende lys – og med teksten ‘Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft så perfekt et døgn som dette’.

Og det passer. Selvom jeg naturligvis har haft så uoverskueligt mange dejlige døgn – jeg er 31 år, det ville være mærkeligt hvis denne dag var specielt enestående. Men altså, det er ment på den måde, at det var længe siden jeg havde haft en rigtig god og rar dag. Lynhurtigt kom der en kommentar til mit billede, som gik på noget ala ‘håber da at Alfred har været en del af den’ og jeg tænkte ikke så meget over sætningen med det samme. Men der var noget i tonen og tegnsætningen jeg hæftede mig ved.

For nej, Alfred havde ikke været en del af dagen. Det er nemlig ikke min uge. Men derfor kan man jo stadig godt have haft en god dag, eller hvad? Tænkte lidt over det, og så slettede jeg kommentaren. For jeg blev i tvivl om, hvad afsenderen mente. Mente hun det godt? Eller mente hun det skidt? Det er fandeme svært at finde ud af nogle gange. Da jeg så havde slettet den kom der lynhurtigt en ny fra samme person ‘Håber da at han har været en del af den bare ET sekund’. Sad bare og tænkte hvorfor det spillede en rolle, om Alfred havde været til stede eller ej. Men der skal man nok være delemor eller far, for at forstå, at man bliver ramt af dårlig samvittighed når andre mennesker prikker til en på den måde.

Har talt om det her så mange gange før – hvordan kommentarer og andet kan påvirke én. Slettede atter kommentaren, da jeg ikke ville til at gå ind i en dialog om hvorvidt man må være glad eller ej når man har sine dage uden børn. Der var ingen personlighed at spore på vedkommendes profil. Ingen billeder, ingen tekst. Bare et lille tal hun fulgte – ingen fulgte hende. Så måske var hun typen der fulgte de her knap 50 personer, kun for at sende uforståelige kommentarer i deres retning. Lynhurtigt efter jeg havde slettet nummer to kommentar kom endnu én ind. ‘Du er hurtig til at slette mig!’. Og så kunne jeg godt lugte lugten. Halvt troll, halvt mærkelig. Og derfra tager det mig to sekunder at blokere folk der ikke kommer med noget godt. Forstå mig ret – vi bloggere får tit mærkatet: ‘I kan heller ikke tåle kritik, og I er jo selv ude om det, bla bla bla….’ Og ja, det er sandt. Men man skal også kun have prøvet at stå i en mindre shit-storm en enkelt gang, før man tager det med sig på vejen.

For mig er der ret stor forskel på min blog og på min Instagram. F.eks er min Instagramprofil lukket. Altså privat. Det betyder at jeg skal godkende alle der ønsker at følge mig. Sådan har det ikke altid været – men jeg kan godt lide at se, at der er mennesker bag de profiler der følger med i mit liv på sidelinjen. Det føles mere trygt. Og jeg er også langt mere selektiv med kommentarer på min Instagram end på bloggen. Måske fordi jeg føler at jeg lukker folk ekstra meget ind, fordi Instagram er så meget et øjebliksbillede.

Kan ikke huske det sidste hun skrev. Noget med at hun bare ville blive ved med at skrive.

Det var i hvert fald super ubehageligt. Og jeg er ganske konfliktsky for tiden. Orker ikke mere støj i mit liv. Har haft nogle virkelig slemme måneder – og pt gider jeg nærmest kun at samle på gode oplevelser og glade stunder. Uanset om det er med eller uden mit barn. Det er faktisk det, det her indlæg handler om. At jeg virkelig har brug for at bruge tid på at gøre noget som er godt for MIG. Så jeg kan få tanket op på alle de konti, der bare har stået i nul SÅ længe. Og lettet over at opleve, at jeg i går havde en dag, hvor der bare var nogle stunder jeg har higet efter i månedsvis. Jeg har manglet nærvær så meget, i SÅ lang tid og det gør mig til et kedeligt og gråt menneske at være foruden. Og det er klart en af årsagerne til, at jeg med jævne mellemrum hænger lidt med næbbet. Er virkelig et menneske der har brug for nærvær og kram. Og de sidste mange år, der har der været langt mellem dem. I hvert fald på den længere bane.

Havde en awesome date i forgårs, der startede kl. 21.30 ved min havedør, og som endte på min favorit-cafe lige rundt om hjørnet en gang ud på eftermiddagen i går. Sådan nogle timer, hvor jeg bare sad i nogens arme og læste en bog. Og mine konti er godt fyldt op, og det gør mig glad helt ind i sjælen. Og så er der ikke plads til bemærkninger, der giver mig dårlig samvittighed over, at mit barn ikke kan opfylde alle de (i øvrigt helt almindelige) behov jeg har som menneske. Det skal han ikke kunne. Så konklusionen er jo, at jeg jo for dælen er andet end bare nogens mor – og at jeg (og alle, for den sags skyld) har brug for at ligge i ske og grine, så det gør helt ondt i maven dagen efter. Uden snerten af dårlig samvittighed.

mig-i-sengen

34 kommentarer

  • Malene

    Jeg er også alt mulig andet end mine ungers mor. Jeg er også hende den sjove, ambitiøse og livsglade kvinde, som skal til London fra fre til søndag, med veninderne….UDEN mine børn!!! Og jeg glæder mig helt råddent!!! Jeg kan nemlig rigtig godt li’ bare at være mig, tale om mig og gøre det JEG har lyst til. Søndag står jeg hjemme hos familien igen og det glæder jeg mig også til. Kram til dug❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denise Amanda

    Selvfølgelig skal man da kunne have gode dage og pleje sig selv uden det hat noget med sit barn at gøre. Det er nok bare en bitter læser som ikke har hverken et liv eller børn selv.
    Godt du havde en dejlig dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gad nok vide, hvad den slags mennesker får ud af at skrive sådan nogle grimme kommentarer..? Jeg forstår det ikke. Hvorfor behovet for at ytre sine grimme tanker (og udstille sig selv, i øvrigt. Men det var vel så derfor, troll ikke havde billeder på, for så bliver det jo netop personligt)

    Jojoew, som blogger stiller du da din røv i klaskehøjde, men folk BEHØVER jo ikke slå, når de går forbi. Vi har ytringsfrihed, ikke ytringspligt. Hader den tendens, der er online – særligt på Facebook – hvor folk bare brækker deres galde ned i tasterne uden at overveje, at der sidder et andet menneske på den anden side af skærmen.
    Havde h*n sagt sådan til dig ude i virkeligheden, havde vedkommende da fået stemplet “ubehøvlet”.

    I Hyde Park kan man heldigvis bare gå videre, når man ikke længere gider at høre på det lort, folk lukker ud. Og på internettet kan man blokere 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HØRT!!! Pisse meget endda. Jeg er så voldsomt træt af at folk tror at fordi man har muligheden for at kommentere er “linjen” åben til alverdens galde. Suk, de må have det så råddent med sig selv!

      Og fint fint indlæg, jeg nyder i den grad også mine 48 timer uden børn hveranden weekend, Der sætter jeg mig selv i opladeren og gør hvad jeg har lyst og brug for. Og selvfølgelig må dagen da være ganske perfekt med eller uden barn/børn. Du/Vi er jo andet end mødre. Håber der er flere af den slags ude i fremtiden og at de dersens typer får en sundere hobby.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg er ikke nogens mor. Men du har lige sat ord på det jeg mangler i mit liv. Nogen som rører ved mig og holder om mig.
    Havde et one-night-stand i weekenden og han holdte om mig hele natten og dagen efter. Han var ikke én jeg vil gå videre med, men bare det at vågne op til at nogen rykker mig helt ind til sig. Den følelse kan jeg leve længe på <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Det var dog nogle ubehagelige kommentarer – væk med dem … det er SÅ vigtigt at huske sig selv – aleneforælder eller sammenforælder. Ellers kan man ikke give noget til sit barn.
    Åhh hvor er jeg misundelig på at du har ligget i ske, grinet, hygget og datet 😊 Håber snart det bliver min tur 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sam

    Sidste sommer tog jeg tre dage til London med min veninde, mens min datter og hendes far blev hjemme.
    Og jeg fik en million kommentarer fra alle mulige (også fra famillien) alá: “Nå, kan man godt det, når man har børn?” og “ja det kunne man i hvert fald ikke i min tid, når man havde mand og barn”.
    Men helt ærligt. Jeg ELSKER min familie. Men jeg elsker også mig. Og den jeg er, når jeg får mulighed for at slå mor-delen fra, og være noget andet.

    Og det er helt okay. Det, at du kan have nogle gode dage uden ALfred, er jo med til at give ham en mor der er glad og har overskud!

    Kram herfra! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Vigtigt emne!
    Jeg genkender det hele ….
    (Bortset fra at jeg ikke har fat i en date:-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvad er det for noget fis? Selvfølgelig kan man være glad og lykkelig, og have fantastiske dage uden sine børn. Det er ikke så slemt nu, men da min søn var mindre, og siiiiindsygt krævende kombineret med et virkelig dårligt sovehjerte (hans, fandme ikke mit) var jeg lykkelig når jeg havde en nat ude. Husker første gang jeg var væk et helt døgn, og dermed stod op OG gik i seng uden at skulle forholde mig til andre end mig selv og den veninde jeg var sammen med. Jeg var i himlen. Og skideglad for at se ham da jeg kom hjem igen. Men ja, jeg har da også, især i starten, skulle forsvare, at jeg altså godt kan trække vejret selvom mit barn “kun” er sammen med sin far. Ps. dejligt du er glad igen, det synes jeg du fortjener.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Hørt, for fa’en!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Tænker at folk der skriver sådan noget ikke selv har børn og har det så dårligt med sig selv, at de må hate på andre..
    Det at være mor er jo bare en del af den man er.. Skal en tur til Kbh fra fredag til mandag og besøge veninder, SOVE, snakke, drikke vin og hygge.. Glæder mig SÅ meget selvom jeg ved, at jeg kommer til at savne drengene råddent meget..
    Du gør det så pisse godt og er så sej Trine – det tror jeg ikke at nogen af os bag skærmen er i tvivl om..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du har så ret. Man er ikke kun mor. Vi har haft nogle drøje måneder med masser af sygdom og det har parforholdet lidt under. Og det kan mærkes. Så jeg går og glæder mig sindsygt til næste uge hvor vi skal på kærestetur, denne gang uden barn. Og jeg tror, at vi netop i de 4 dage får nogle af de bedste dage længe. Uden barn.
    Til sidst vil jeg lige sige, at jeg så billedet og teksten og blev så glad på dine vegne. Du har også fortjent fantastiske døgn- med og uden barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Uh spot on! Man bliver altså også en bedre mor, hvis man også realiserer egne behov en gang imellem!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg bliver virkelig varm indeni. Og glad. Og rørt. Jeg synes simpelthen du er så sej – og pisse mærkværdig. Et kram til dig, fordi du er så modig. Håber kærligheden tilsmiler dig, som en smuk forårsdag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla T

    Det er jo nøjagtigt det samme princip, som når man skal tage iltmaske på sig selv først, før man hjælper sine børn. Hvis du er bevidstløs, har du jo ingen chance for at redde dem.
    Det er ligesom, det skal være. Jeg håber, du får mange flere gode dage, som den var – om det er MED og UDEN Alfred. Det fortjener du <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg ELSKER det argument. Bruger det hver gang jeg kan komme til det! For det er nemlig så rigtigt. Man kan ikke være noget for andre, hvis ikke man kan trække vejret selv ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Mega meget hørt!
    Hilsen en fellow delemor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Kære Trine
    Jeg er normalt en af de der passive bloglæsere, der læser og reflekterer men sjældent skriver en kommentar. Én gang skal jo være den første😉 – og her rammer du altså noget i mig! Tak for det her indlæg!
    Som menneske, og som mor til en dreng på 10 måneder, kan jeg kun sige, at der simpelthen er alt for mange lortekommentarer fra alle mulige folk, der tror, de har opskriften på det at være mor – og på resten af det gode liv i øvrigt. De skal holde op, skal de!
    Jeg synes, du virker så stærk i din evindelig ærlighed om alt det sjove, gode og ikke mindst det svære og sårbare. Ønsker for dig, at du tør blive ved! Det har verden brug for❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hørt 💪🏻
    Og selvfølgelig kan ens børn ikke opfylde alle de behov man har- det ville da også være et alt for stort ansvar at lægge på dem. De uger jeg ikke har mine børn sørger jeg for at blive fyldt op på glad-kontoen(masser af grin, g&t, og nærvær), for så er jeg også en gladere mor når jeg har dem👌🏻😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Selvom man er mor er man også menneske og skal netop, som Camilla skriver tage sin egen iltmaske på først.
    Selvfølgelig må man som mor stornyde at være uden sine børn for en stund.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hørt!!!!
    Kan virkelig undres over hvad folk får ud af at skrive sådan – jeg begriber det ikke!
    Jeg har lært med årene at det er sundt at savne – og at jeg har brug for mig-tid, præcis som alle andre mødre – og fædre (de er bare bedre til at tage mig-tid, men det er en anden snak)
    Jeg elsker at følge din blog – du sætter ord på så mange ting. Tak for dig og din blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg NYDER alenetid uden min datter. Også nogle gange mere end tiden med hende, for det er fandme hårdt arbejde som alenemor. Og ja, det er noget jeg føler mig pisse skamfuld over og derfor er jeg så glad for, at du tør sætte ord på og dele. Så føler jeg mig ikke så forkert længere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    DET er jo mere en okay at have det fantastisk, selvom man ikke lige er sammen med sit barn i det øjeblik eller lige den dag!! Og dejligt at du havde en god dag – det er også de gode dage uden barn som lige fylder op på mor kontoen☺
    Jeg er gift med min datters far, så jeg er ikke alene om det… men jeg NYDER at have en fridag, hvor hun bliver afleveret i vuggestue, og jeg kan få drukket varm kaffe, tage et langt bad og lægge neglelak😂
    Håber du får flere fantastiske dage, hvor der bare handler om dig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rosa

    Jeg er ikke alenemor. Men stadig mor til 2 børn, og jeg elsker også alenetid uden mine børn! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Det er fandme så tarveligt og lavt at skrive sådan. Ryst det af dig, du er skide sej og en god mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Grønlandsposten

    Melder mig i husk-din-egen-iltmaske-først-koret! Det er bare så vigtigt at lade op af og til, og så er det da fløjtende ligegyldigt, hvordan man gør det og med hvem.
    I næste uge skal jeg til Grønland til konference. Uden børn. Og jeg benytter mig af lejligheden til at se gode venner og bliver et par dage ekstra. Mens mine børn er sammen med mine forældre. Glæder mig helt afsindigt, til at komme tilbage, til selve konferencen, til at se vennerne – og til en hel uge uden børn! Og så glæder jeg mig (næsten) lige så meget til at komme hjem og holde ferie med mine børn. Godt fyldt op med gode oplevelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fik præcis en kommentar som det engang, endda fra en jeg kendte. Og det gjorde røv ondt. Slet ikke det tiden skal bruges på. Den skal nemlig bruges på de gode ting, you know. Både med og uden ungerne 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Louise

    Selvom man elsker sit barn uendelig højt, behøver man ikke spendere hvert minut ad døgnets vågne timer sammen med det for at være glad eller føle lykke. Godt indlæg – og DEJLIGT med den gode date, følelsen derfra skal du endelig give dig selv lov til at nyde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg tænker: Selvfølgelig var Alfred da en del af den dag, du skriver om 🙂 I tankerne og i dit hjerte, og i alt hvad du var og gjorde den dag. Nogle gange helt bevidst, når du lige tænkte på ham, andre gange ubevidst – men ligeså virkeligt.

    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Vil bare sende dig et pissestort kram. Det eneste jeg drømmer om lige nu, det er en dag for mig selv, der jeg ikke behøver at være nogens mor. Mit andet barn er næsten 6 måneder og hun tager hverken sut eller sutteflaske, oven i det har hun haft kolik og er generelt bare et barn der brokker sig højlydt, hvis mor ikke findes indenfor en radius af 30 cm. De sidste 6 måneder har jag haft 3×20 minutter uden mit mindste barn, 3×20 minutter hvor jeg har handlet mad til min familie… helt ærligt, jeg er bare så færdig! Elsker mine børn og min mand, men at få en hel dag for mig selv ville bare være det bedste nogensinde – og det ville være den bedste dag lææææænge….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Selvfølgelig kan man have en dejlig dag uden sit barn. Generelt forstår jeg bare ikke de kommentar, hvor der er et behov for at kritisere, hvad andre mødre gør. Vi er alle forskellige. Nogle har behov for meget alene tid, det er helt i orden! Andre har slet ikke behov for alene tid, og det er faktisk også i orden. Der kan hurtigt opstå en tendens, hvor man kun kan være en god mor, hvis man også bruger tid på sig selv, det synes jeg ikke passer! Vi er alle forskellige og har forskellige behov. Ingen skal have dårlig samvittighed eller føle behov for at forsvare det, de vælger at gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Simpelthen så godt skrevet💪🏻Lige ord man som deleforælder har brug for at læse. Og sure, bitre mennesker skal bare ud af ens liv

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend <3