Ved ikke hvad jeg skal sige.

Morgenskriv.

Kan ikke huske hvornår jeg sidst har været fan af mandag. Mandag morgen, endda. Men i morges vågnede jeg ved 5:30-tiden og puttede mig ind til en snorkende Alfred, der lå med sin lille buttede arm om min hals. Det er totalt yndlings, når jeg mestrer at vågne lidt før ham. Så kan jeg bare ligge og vågne lige så stille. En halv time efter, slog han øjnene op og sagde ‘Moar? Må jeg godt se Paw Patrol?’ Og ja, det må man altid gerne. ALTID. Paw Patrol er hans kaffe.

Op i sengen med iPad’en og så mødtes vi under den samme dyne, og jeg kunne ligge og snuse til hans nakke og nusse ham i håret og snige et enkelt smækkys eller 100 over på hans bløde kinder.

Jeg har mestret at opdrætte et hygge-barn. I hvert fald når han er på min banehalvdel. Han vil virkelig gerne putte og nusses, og jeg ELSKER det. Efter et kvarters tid proklamerede han, at hans mave var sulten, og heldigvis havde jeg forberedt morgenmad i aftes. Han er ikke den traditionelle morgenmadstype – så han fik mango, vindruer og sådan nogle kiks med rosiner. Alt sammen indtaget i sengen.

Så antallet af krummer i min seng er mange, men shit hvor var det bare dejligt at starte ugen ud på den her måde. Ingen sure miner, bare noget holde i hånd og kramme – og så afsted.

Naturligvis har vi også de morgener, hvor mor bare er en dum idiot, og jeg virkelig bare er udkørt allerede inden klokken slår 8. Men i dag var ikke en af dem. Så jeg nyder det!

For første gang i årevis droppede jeg helt modemesse og CIFF-Kids. Jeg er nået til det punkt, hvor jeg slet ikke har noget begreb om hvad jeg har lyst til at lave om en uge. Så da invitationerne til fremvisninger og events begyndte at dukke op i indbakken for nogle måneder siden, så begravede jeg dem i en måske-bunke. Som jeg så ikke helt fik kigget i igen. Har bare ikke haft overskuddet. Eller lysten til at være omkring så mange mennesker på det seneste. Jeg vil så gerne være social, og jeg er det også. Men det skal være af lyst. Ikke andet.

Har sgu haft en klasse-weekend. Fredag havde min roomie fri, så vi tussede lidt rundt og ryddede op og mødtes til kaffe i køkkenet – hun gjorde klar til besøg om aftenen, og det samme gjorde jeg. Havde min første ‘rigtige’ date med … Hmm, er jo vild med aliasser, så vi kan evt. kalde ham for Cykelmanden. Havde ikke set ham siden jeg lukkede ham ind ad min havedør sidste mandag, så jeg var ret spændt.

Han skulle lige have fri fra arbejde, så jeg havde egentlig god tid til at muge ud i lejligheden og købe ind. Tage et bad og så ellers bare tusse lidt rundt. Min roomie lavede espresso martinier til os, og ved 19-tiden ankom min date.

Så skruer vi tiden frem til kl. 8:30 dagen efter, hvor jeg vågnede og havde ondt i alle celler i min krop. Cykelmanden skulle på arbejde og jeg skulle også op. Burde være blevet hjemme i min seng, men mødtes med min veninde på Vesterbro, efter et pit-stop i 7-11 på Hovedbanegården. Der var en eller anden nerve der havde sat sig på tværs i min nakke, og det føltes ærligt talt som om mit hoved var ved at eksplodere, så panodil zapp blev skyllet ned.. Vi kørte mod We Do Food på Sdr. Boulevard og købte (DYRE!!!) salater, inden turen gik mod den biks Cykelmanden arbejder i, for jeg skulle have sat en støttefod på min cykel. Og man er jo en idiot, hvis ikke man benytter sig af de kvaliteter mænd ret ofte har, når det kommer til at have hænderne skruet godt på. I dette tilfælde også i forhold til cykler, så jeg troppede helt fjantet op i biksen, i flyverdragt og det hele – og nu kan min cykel stå helt af sig selv. Win!!

Dernæst gik turen mod Amager, hvor min veninde og jeg spiste sen frokost – hvorefter jeg gik ud som et lys på hendes seng. Så alt i alt, opskriften på en ret perfekt weekend. Jeg er fan. Både af min roommate, gode veninder og af Cykelmand.

img-thing

 

 

 

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ved ikke hvad jeg skal sige.