Do's and dont's!

Ikke i år, Skat!

produktbild_dk_768x592

annonce billede

Hånden på hjertet, så har jeg vist aldrig været nærig med det der sex. Hverken i et forhold eller som single. Nu lyder jeg enormt slutty, men det er jo ikke fordi jeg deler ud til alle og enhver. Jeg har bare altid været glad for det der med at være nøgen – og jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har sagt at jeg var hverken for træt eller havde hovedpine. Især ikke det sidste. For jeg har erfaret, at sex virker bedre end Panodil Zapp. I hvert fald i langt de fleste tilfælde!

Kan huske at jeg frygtede det der med at være gravid og miste lysten til fysisk nærvær og sådan, men det virkede nærmest modsat. Jeg blev skrup liderlig, og det var næsten helt frem til min terminsdato. Derefter var der selvfølgelig en længere pause, hvilket giver meget god mening når man har fået hevet en kummefryser ud af et meget smalt sted. Men efter et par uger, der turde jeg igen at lade folk røre ved mig – med undtagelse af de gigantiske bryster jeg pludselig var blevet udstyret med. De havde det nemlig med at opføre sig som sprinklere når jeg kom i dét humør.

Kan huske at jeg læste en bog om manglende sexlyst – især efter børn osv. Og den skræmte mig så mega meget. For jeg frygtede at jeg skulle ende med at være sådan en der kun gad knalde én gang i kvartalet. Eller endnu værre: være hende der gang på gang skulle afvise folk.

Da jeg så blev single, der tror jeg faktisk at det værste var at jeg ikke havde muligheden for den slags. Ét var, at jeg lige skulle op at køre igen – men dernæst kom problemet: Hvor i alverden skulle jeg starte henne? Jeg gik en smule i byen, men må ærligt indrømme at jeg ikke er sygt nem at samle op på en bar. Og omvendt heller ikke gør det selv. Det er hverken snobberi eller arrogance – nærmere generthed og allergi over for stive mennesker man ikke kender.

Så jeg gik på Tinder.

For på det tidspunkt arbejdede jeg også hjemme fra – og de eneste mænd jeg mødte var de ganske få mænd bag kassen i min lokale Irma. Og som man siger – don’t shit where you eat! Og langt de fleste mænd i blogland er gay, så selvom de alle er nogle flotte mænd, så er det lissom lukket land. Ergo har jeg haft lange perioder, hvor penis var en mangelvare – og med undtagelse af 2016, hvor jeg rejste mellem København og Zürich, så har der altså været lavvande i knalde-kassen.

Nå, sidespor. Det er måske lidt sært, at jeg lige nu sidder og skal skrive om kosttilskud der skal booste mange af de områder der er med til at styre vores lyst til lagengymnastik. Men….

Kosttilskuddet der er specielt udviklet til kvinder hjælper f.eks på følgende:

For normale slimhinder: Indeholder biotin, B2-vitamin og niacin, som bidrager til at bibeholde normale slimhinder dvs. de kvinder, som har tørre slimhinder. Balanceret hormonniveau: B6-vitamin bidrager til at regulere hormonaktiviteten. Energi: C-, B12- og B6-vitaminer, biotin og magnesium bidrager til normal energistofskifte. C-, B12- og B6-vitaminer, niacin, magnesium og folinsyre bidrager til mindre træthed og udmattethed. Antioxidativ beskyttelse: C- og E-vitaminer beskytter cellerne mod oxidativ stress.

Til mænd hedder det følgende:

Normalt testosteronniveau: Zink er et mineral, som bidrager til at bibeholde et normalt testosteronniveau i blodet samt til normal fertilitet og reproduktion. Spermatogenese: Selen er et mineral, som bidrager til normal spermatogenese dvs. dannelsen af sædceller.  Energi: C-, B12- og B6-vitaminer samt magnesium bidrager til normal energistofskifte. C-, B12- og B6-vitaminer, magnesium og folinsyre bidrager til mindre træthed og udmattethed. Antioxidativ beskyttelse:C- og E-vitaminer beskytter cellerne mod oxidativ stress.

Man kan læse meget mere om tilskuddet på hjemmesidenhvor man desuden også kan læse lidt om RFSU – som er virksomheden bag dette kosttilskud – RFSU tilbyder produkter af høj kvalitet indenfor sex og samliv samt krop og velvære.  Produkterne er fremstillet til at give mænd og kvinder et mere pirrende og spændende sexliv, samt øge velvære og livskvalitet.

Jeg har taget mit tilskud i en lille måneds tid nu. Af gode grunde har jeg endnu til gode at teste om jeg er blevet mere ‘opstemt’ da der nærmest er ved at gro mos på mig – men jeg kan mærke at mit energiniveau er blevet væsentligt forbedret. Om det er foråret der er på vej, eller om tilskuddet har boostet det – det ved jeg ikke. Men heldigvis tilbydes der ‘money back guarantee’ så det er jo bare at give det et forsøg!

 

 

 

6 kommentarer

  • X

    Det må sgu være rart, at have det sådan…

    I de 13 år jeg har været seksuelt aktiv har det aldrig nogensinde været nemt. Det der med lyst (eller mangel på samme) har altid givet anledning til problemer. Ganske enkelt fordi det gør ondt i langt de fleste tilfælde.
    Jeg har for længst måtte indse, at det er fysisk umuligt for mig at have sex, uden rigelige mængder glidecreme, og det har givet mig en følelser af at jeg er “et problem” hver gang. Lysten til at tage initiativ forsvinder (for mig) helt naturligt, når jeg ved at min krop strejker. Det er en ond cirkel.

    Da jeg blev gravid steg min sexlyst markant, men min mand har tilgengæld aldrig været mindre interesseret i mig. Et kæmpe nederlag. Så sad jeg der, og havde for første gang i livet sådan rigtig lyst til sex, men ingen at have det med.
    Efter fødslen gik det for alvor ned ad bakke, fordi det gjorde mere ondt end nogensinde… Efter 8 måneder er det stadig fysisk umuligt at gennemføre noget som helst.

    Jeg mener det oprigtigt, når jeg siger at mit liv ville være nemmere og bedre, hvis sex ikke fandtes. Det har uden tvivl givet anledning til flere sorger, smerter og tårer end det have givet positive oplevelser.

    Med andre ord… Sæt pris på dit sunde sexliv. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • R

      Kære X,
      Har du hørt om vaginisme? Jeg tænker bestemt, det vil være en fordel for dig at snakke med “en eller anden” terapeut-person, som kan hjælpe dig! Det lader til, at du selv er rigtig ked af, at det ikke fungerer, og ligesom du tager din bil til mekaniker, når den strejker, må det være på tide, at du også tager dig selv til “mekaniker”. Sender kram. Mvh R

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • X

      Tak for jeres beskeder.

      Jeg har faktisk både talt med en psykolog (da jeg udover de øvrige problemer, desværre også har været udsat for en voldtægt) og senere en sexolog, for at prøve at få et mere afslappet forhold til min egen seksualitet og intimitet. Derudover har jeg været til både gynækolog og praktiserende læge et hav af gange, fordi jeg har haft problemer med smerter.

      Det fylder utrolig meget, når den del ikke fungerer, så jeg håber på at kunne få det løst. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at give op endnu.

      Jeg har faktisk også tænkt om mine p-piller kan have gjort noget, for da jeg stoppede med dem for at blive gravid, så blev det faktisk bedre. Men det har som sagt været helt dumt siden jeg fødte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • x

      Kære x.
      Jeg tillader mig til at blande mig her. Ved du godt man kan gøre forskellige ting, for at prøve at fikse problemet? Eksempelvis findes der underlivs fysioterapeuter (eller hvad de nu hedder), der kan hjælpe en med at træne, så det gerne skulle gøre mindre ondt. Jeg har tidligere selv haft dit problem, men efter jeg stoppede med p-piller, holdt det op med at gøre ondt. Tror simpelthen der var noget i dem, som jeg ikke kunne tåle.
      Det jeg prøver at sige er, at hvis ikke du allerede har snakket med din læge om det, så synes jeg du skal gøre det. Selvom det ikke er den fedeste samtale at have;)
      De bedste hilsner fra en som selv har været der.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    http://birthebonde.dk/hvad-behandles/
    Hende her er virkelig sej og dygtig. Hun har fikser mig efter min fødsel. Du fortjener bedre. Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • X

      Tak for din besked.
      Jeg er faktisk igang med øvelserne, efter min gynækolog foreslog det, men har desværre ikke haft så stor virkning af det endnu, så jeg har planer om at booke tid til behandling.

      Det har førhen været næsten ligeså skidt, så blev det i nogle år bedre, men efter min fødsel har den været helt gal… Jeg ved godt, at det ikke skal være SÅ kompliceret.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Do's and dont's!