Så tør dog din egen røv... Selv!

På det seneste

Det typiske blogger-indlæg, der skal fortælle hvor pisse spændende tilværelsen er hos mig!

Men det har faktisk været en helt ok uge.

Mandag startede ud med at få Alfred afleveret i børnehaven efter en mega god uge, hvor humøret har været i top! Både Emilie og jeg har enstemmigt vedtaget, at Alfred peaker lige nu. Ingen af os ønsker at han skal blive større. Han er så mega cute lige nu. Mest fordi han stadig har lidt af det der baby over sig – fede, bløde kinder – men samtidig så kan han tale og han er så sjov og kærlig. Og han sover igennem – godt nok op ad mig. Og han mener at det er morgen når det er lyst udenfor, og det er bestemt noget der gør, at jeg SKAL have kigget nærmere på sådan noget her, tror det ville gøre mig til en bedre mor resten af den solrige sæson vi går i møde.

Så en hel uge, hvor dagen starter før seks, den gør at jeg var grundlæggende træt i krop og hoved da jeg nåede mandag eftermiddag. Pludselig opstod der en aftale med en date jeg havde haft ugen før – en date der faktisk var meget, meget god. Og selvom vi havde aftalt først at mødes tirsdag, så blev det til en ‘lad os mødes og gå kolde sammen til en serie’ mandag aften.

Elsker den slags spontane ting.

Faktisk var den date jeg havde med ham en af de langt bedste jeg har haft. Sådan noget ‘vi mødes kl. 15 og drikker en øl’ og pludselig står man et sted på Frederiksberg kl. 8 dagen efter og skal finde en bus hjem. Det kan lyde enormt slutty, men det er nu ikke så meget dét der er det bærende element. Jeg kan stadig blive overrasket over at jeg kan møde mennesker jeg på en eller anden måde klikker med – mennesker man ikke normalt ville møde, men som man tilfældigt swiper til den rigtige side, og så kan man ende med at sidde et sted på Blågårdsgade, efter mørkets frembrud, lettere tipsy på vodkashots og få lyst til at kysse dem, fordi de har fået én til at grine helt nede fra maven.

Så det var det jeg gjorde.

Men så gik der en uge, fordi jeg er spærret inde i min lejlighed, med kogevaske, Alfred-kram og en hverdag der primært handler om at være lige præcis dén mor han elsker mig for at være. Så jeg kan kun være tipsy på vodkashots og store mørke øl i de lige uger. Men altså, mandag gik dejligt. Vi fik vist aldrig set film – men fik til gengæld hørt en masse plader og røget en masse cigaretter. Og da jeg slentrede hjem igen tirsdag morgen, så var jeg lidt i om vi stadig havde vores i forvejen planlagte tirsdags-date. Men det havde vi – så vi mødtes efter arbejde, lavede mad, gik en tur i det disede københavn. Lyttede mere til musik.

I dag har jeg været trættere end træt, for jeg endte på Nørrebro i går, hvor jeg hos helt gode venner lige skulle vende verdenssituationen. Og hverdagen. Og med en del vin i blodet endte jeg atter på Frederiksberg hos selv samme date, der var mere end bare beruset. Atter flere plader – flere grin og bare godt selskab.

Om lidt skal jeg en tur ind til Kbh K – og besøge hende her, som jeg ikke har set længe. Så alt i alt går det godt på den sociale front. Er glad for de mennesker jeg kender. Nye og gamle.

20160418-170346-61426930.jpg

5 kommentarer

  • Lulu

    Det lyder som et fantastisk møde og som ekstra farve på tilværelse 🎉👌🏼 Og stunder der batter! Men hvordan formår du at være så åben for ny bekendtskaber, med de følelser og den bagage (om man vil) du også giver udtryk for stadig er tilstede med andre… f.eks. cykelmanden ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Det er et skide godt spørgsmål! Og jeg kan godt forstå du spørger.. men for mig er der kæmpe stor forskel på at hoppe ud i forelskelse, til det med at møde mennesker – i dette tilfælde mænd! Jeg bliver ikke bare sådan lige forelsket. Der skal en del til. Mange ting der spiller ind, hvis man kan sige det sådan. Så når jeg giver udtryk for, at f.eks Cykelmanden var en skuffelse, så handler det mere om hvordan man som mennesker behandler hinanden uanset hvordan ens forhold er. Jeg er en ret følsom person, og jeg holder generelt af de mennesker jeg møder. Og når jeg så oplever at de skuffer mig, så kan det godt gå mig enormt meget på. For jeg synes at det er enormt vigtigt at være en godt menneske. Og god mod andre mennesker. Det er ikke altid det lykkes for mig – det hænder at jeg også selv er en idiot. Men du spørger om, hvordan jeg kan tage på dates eller møde andre, når jeg stadig har ting i klemme andre steder. Faktisk har jeg ikke noget i klemme. Går ikke rundt og er forelsket i diverse mænd rundt omkring. Ergo er det heller ikke svært for mig at møde folk med åbent sind. Der er ingen der skal fungere som rebounds eller pauseklovn. Det har jeg selv prøvet at være, og det er bestemt ikke sjovt. Og det vil jeg heller ikke udsætte andre for 🙂 håber svaret giver mening!?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lulu

      Tusind tak for dit omhyggelige svar ☺. Det giver så meget mening, og jeg har det på nøjagtig samme måde med følsomheden og skuffelserne (det er lidt en 🎢 – på rigtig godt, men også lidt ondt). Dog mener jeg ikke decideret forelskelse… men “i klemme”, som den skuffelse der til dels kommer af den sårbarhed der netop er i og ved at møde nye mennesker og særlig mænd… Jeg tager mest af alt nok bare 👒 af for at du ikke vender det indad og stadig står så åbent for nye mennesker på din vej – det er sgu stærkt gået! og meget beundringsværdigt! – for det er i hvert fald der jeg selv oplever en udfordring – når jeg har “slået mig” på nye bekendtskaber.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg har bare taget en beslutning om, at jeg ikke vil sidde og være bitter og gammel – men stadig leve livet mens jeg er (forholdsvis) ung og stram i det, haha. Tror måske det vigtigste er, at man gør op med sig selv hvad det er man ønsker. I mit tilfælde så render jeg ikke rundt i byen og søger desperat efter nogen der skal komme og redde mig. Jeg har alt hvad jeg skal bruge herhjemme. Har en dejlig roommate, min søn 7 dage ad gangen. Resten af tiden går med at arbejde med ting, drikke vin, høre musik, stene serier og en enkelt gang i mellem tage på random dates med random rare mennesker. Jeg er egentlig et ret socialt menneske lige på dét punkt. For hvor jeg sjældent elsker at have aftaler og ses med folk i større sammenhænge, så er det så sygt befriende bare at møde folk jeg ikke kender. For de er jo et helt blottet lærred. Jeg kender dem ikke – de kender ikke mig. Det synes jeg er rigtig rart 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lulu

      og det livssyn – den beslutning og at kunne efterleve det er inspirerende og beundringsværdig 🙌🏽

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så tør dog din egen røv... Selv!