Det der terapi #2

Kællinge-kollektivet

Jeg havde nok ikke lige set det komme der dengang for et par år siden, da jeg blev alene. Der havde jeg bare lyst til at være alene i min egen hytte. Men af økonomiske årsager, så vidste jeg også at jeg nok var nødt til at skaffe mig en logerende. Tænkte enormt meget over det. For skulle jeg finde en fattig studerende med flair for rengøring? Eller en pæn handyman der kunne fikse et par ting i håndværkertilbuddet? Havde også en del lamper der ikke virkede, og når ens badeværelsesdør er ved at falde af, så er det trods alt en tillokkende tanke.

Begyndte at kigge lidt på det der med Airbnb – mest fordi jeg tilbragte en uge om måneden i Zürich, så der kunne jeg i princippet udleje hele hytten til andet godtfolk. Men tanken om, at lave en liste over alle de ting der gør min lejlighed unik: f.eks at man kun må skylle ud på toilettet på en helt særlig måde, da hele mekanikken hænger sammen ved hjælp af tape. Eller at håndtaget til toiletdøren har det med at falde af sådan cirka halvdelen af tiden. Og så var der tanken om at andre skulle knalde i min seng. Eller i Alfreds, alt efter tilbøjeligheder. Ikke fordi jeg er sart på det område, men tanken om at der blev dyrket sex i min seng, uden at jeg selv så snerten af penis, det var alligevel ikke til at bære.

Men en dag, der så jeg at der var en desperat dame, der ledte efter et sted at bo i København.  Jeg kendte hende ikke rigtigt, udover det med at være venner på Facebook. Men jeg skrev til hende, at jeg muligvis godt kunne finde på at udleje et værelse i lejligheden. Tre timer senere sad hun i min have og pimpede rødvin og kæderøg sammen med mig. Så over en hel flaske fra Chile, der besluttede vi os for at det var sådan en ‘what the hell, lad os bare gøre det her.’

En uge senere rykkede hun ind i mit gamle soveværelse. Og ind i mit hjerte.

Det kan ikke måles hvor dejligt det er at dele ting med hende. Alt fra størrelsen og formen på Alfreds lort, til hverdagen. Til gode ting og til de svære.

Jeg kender få der ville løbe ud af forretninger, fordi hun kan se at jeg har haft ringet to gange i træk. Så ved hun at den er gal. Jeg ringer stort set aldrig til hende. Al vores korrespondance foregår på Messenger, så følehornene er max ude – det samme mærker jeg. Hun ringer sjældent til mig heller – så det er vel en måde at have hinandens ryg på.

Jeg havde forberedt hende på, at hun nok skulle forberede sig på en mere ‘bofællesskabs-feeling’ eftersom vi også har Alfred boende halvdelen af tiden. Og han ejer ikke snerten (eller lysten) til at give folk privatliv, så det var ret vigtigt at få den meldt ud fra start. Men heldigvis elsker Alfred Emilie – og omvendt. Det første han spørger om om morgenen er, om han må se tegnefilm, dernæst om han må få is – dernæst om Emilie er vågen.

Vores lille hjem er efterfølgende blevet udvidet med en kat. (indsæt selv tragisk single-emoji) Men katten Blop er flyttet ind, og nu er det lidt bare som om, at vi har et lesbisk non-sexual thing going on. Sexløs regnbuefamilie, tilsat socialt retarderet kat.

Og selvom der er 10 års aldersforskel på Emilie og jeg, så synes jeg sgu hun klarer den gevaldigt godt. Mine venner har taget hende til sig – og med rette! Og hun lytter til hendes ører bløder. Og det kan heller ikke være nemt at flytte ind hos folk er der så meget ældre – med alt hvad det indebærer.

emilie-og-jeg

Så det kan godt være, at hun brænder mine gryder på, til et punkt hvor røgalarmen går ude i opgangen. Så man skal stå i undertøj foran naboen på hans stige, og at hun har malet mit lyserøde soveværelse helt hvidt – men det er hyggeligt at der er nogen der også lever et liv, i mit liv. Og hvis hytten brændte (hvilket lidt har været en frygt siden det der gryde-stunt) så er hun øverst på listen over dem jeg ville bære ud i en enkelt arm. Naturligvis med katten og Alfred i den anden.

Så kan det godt være, at hun er sygt ringe til at tømme hvidløgspresseren for hvidløg, inden man kører en hel opvask gennem en sand hvidløgsvask/suppe – Hvem siger i øvrigt også, at man ikke kan vaske kongeligt porcelæn med hvidløg, right?

Det er lidt dumt, men jeg håber aldrig at hun flytter. Det ville være tomt.

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der terapi #2