Looking back!

Knep mig i røven, Tinder!

Havde ellers holdt en længere pause fra kødkataloget – for der var langt mellem de gode match, og i øvrigt er jeg allergisk over for kaffe-dates og løse samtaler. Men så var det, at jeg havde besluttet mig for at flytte mig lidt væk fra det sædvanlige klientel – arkitekter og andet kreativt, tilsat tatoveringer og fuldskæg.

Åbnede øjnene for, at æstetik ikke udelukkende kommer med ens erhverv og så holdte jeg bare øjnene åbne for hvad der havde snerten af humor i stedet. Hvilket førte til et match med en meget, meget nuttet type, der mest bare skrev om en kat og ikke så meget andet. Hurtigt fik vi stablet en date på benene. Der skal ikke så meget til hos mig – udover almindelig opfindsomhed.

Han var vist nok pædagog. Hvilket i min optik betød, at så kunne han i det mindste ikke gå hen og være komplet douchebag. Så må man vel være god mod andre mennesker.

Hah, man bliver så meget klogere! Men det er desværre først efter et stykke tid.

Den første date var på en bar et sted på Nørrebro. Klokken 15-ish en lørdag eftermiddag. Og jeg var der i god tid.

Ind kommer han, og han var mægtig sød at kigge på, og havde også en yderst nuttet jysk dialekt, som man kun kan værdsætte hvis man selv er fra de kanter eller tæt på. Han var stille og rolig, og han grinte når jeg sagde noget sjovt og omvendt. Efter et par omgange tog vi videre, selvom det var meningen at daten skulle være stoppet.

Måske skulle den også være stoppet dér – det ville jeg nok have ønsket i dag.

Men jeg endte et sted i Blågårdsgade, høj på shots og godt selskab, og en gang ud på aftenen lagde jeg min hånd på hans kind og gav ham et kys. Og så gik jeg hjem klokken formiddag dagen efter. Og se, jeg bliver helt ked af det når jeg sidder og skriver det her. Ikke så meget på grund af ham. Men mere fordi at jeg synes det er synd, at gode oplevelser og minder skal spoleres af dårlige manerer efterfølgende.

For vi mødtes ret mange gange efter det. Og det var rigtig hyggeligt. Eller… Det synes jeg i hvert fald det var. Jeg havde ingen forventninger, andet end at jeg synes det var hyggeligt at være i hans selskab. Han havde også været god til at holde kontakten undervejs, så jeg havde oprigtigt ikke snerten af tvivl om, at det var en ukompliceret måde at se nogen på. Det nød jeg. Og det værdsatte jeg.

Så tog han på ferie. Og han skrev stort set dagligt undervejs, og ville også gerne ses når han kom hjem igen. Win, det var da egentlig bare rart.

Efterfølgende kan jeg ikke helt hitte ud af hvad der skete… Men tavsheden blev større. Og det fandt jeg lidt sært. Og så bliver jeg usikker og underlig. Og så fra den ene dag til den anden hører jeg ikke mere, udover at han helt åbenlyst synes jeg skrev for meget – men stadig mestrer at lave en aftale med mig en dag, men som han på bedste og mest åndssvage måde ‘mestrer’ at brænde mig af på. På sådan en måde hvor jeg selv skal gætte mig til at den ikke bliver til noget.

Her burde jeg nok selv have gættet at jeg er blevet dumpet på bedste Tinder-manér – men i min optik er der ikke noget der hedder at behandle folk anderledes uanset hvor man har mødt dem henne. Jeg er sådan set ligeglad med om folk er nogen jeg har mødt på Tinder eller om de er min tantes vens nevø – eller mine venners ven. Man skal fandeme behandle folk ordentligt. Især når man har tilbragt en rum tid med dem. Og hvis man går sådan helt detaljeret ind i det, så spreder jeg fandeme ikke ben for hvem som helst, uanset hvor stor deres pladesamling er.

Tror jeg har talt mig til, at jeg sås med ham her 4-5 gange over en måneds tid. Og at jeg var nøgen 90 % af tiden. Det MÅ have gjort mig fortjent til andet end tavshed. Men I guess not. Ergo må jeg lufte ud på bloggen. For han svarede i hvert fald ikke tilbage på mine beskeder, hvilket bare gør det hele endnu værre.

Hvis jeg havde fået 1000 kr for hver gang jeg har fået beskeden tilbage med at man ‘bare gerne vil have plads’ så havde jeg kunne betale en hel husleje. Og hvis jeg havde levet efter selv samme besked, så havde jeg stadig siddet med hænderne i skødet siden jeg fik den besked første gang tilbage i januar 2016. Gæt selv om jeg nogensinde hørte fra den dude igen? Hah! Nej.

Spørgsmålet er, hvornår det blev tilladt at behandle hinanden som lort bare fordi man har mødt hinanden på Tinder? Eller dating generelt. Er det bare sådan det er?

Måske er jeg bare ikke dating-materiale. Fordi jeg forventer ærlighed og simple social-skills når det kommer til dating. Ergo er mine dage nok talte når det kommer til dating online. Folk er så respektløse og hjerteløse. Og det stemmer ikke overens med hvordan jeg er. Det er i hvert fald den følelse han efterlod mig med. At jeg ikke var værd at afslutte noget med. At jeg selv burde være klog nok til at tænke mig frem til det på egen hånd.. Tavshed, Trine! Plads! Tavshed. Giv nu plads. Forever.

Jeg ville aldrig være foruden de oplevelser jeg har haft, men jeg tror at hele konceptet synger på sidste vers for mit vedkommende. Og det er super træls at det er andre mennesker der får mig til at have det sådan. Det skulle helst være mig selv der træffer den beslutning, ud fra egne tanker og lyster. Ikke fordi folk er idioter, og får én til at føle sig ligegyldig og godt tidsfordriv når det lige passer ind. Og folk spørger mig igen og igen, hvorfor i alverden jeg gider udsætte mig selv for den slags, men svaret er det samme her eneste gang: man kan aldrig vide det på forhånd. Jeg ved bare, at det for mig er en måde at møde mennesker på. Som jeg aldrig normalt ville møde. Og jeg har, hånden på hjertet, aldrig mødt dårlige mennesker. De er bare ikke så fandens gode til kommunikation. Eller ærlighed i det skrevne. Og det er det der er mit problem. Jeg forventer måske mere end jeg burde. Og så gør det fandens ondt. Og det gør mig sådan rigtig ked af det. Især i denne her situation. For jeg var faktisk et rigtig godt sted. Lige indtil jeg ikke længere var det. Og det er super ærgerligt at det er andre der skal eller kan definere hvordan jeg agerer fremadrettet. Den er ikke længere, end at han nok lidt har formået at ødelægge min tiltro til, at man kan date med respekt. Både for sig selv, og for hinanden.

Godt at jeg så ellers møder gode mennesker i gadebilledet. Som f.eks hende der smilede og snakkede om solen i lyskrydset i dag. Eller den gamle mand med høre-apparatet ved bussen, der synes jeg havde en pæn kjole på. (gad vide om han er single).

P5120020

26 kommentarer

  • Helle

    Hørt!!! Man bliver så ærgelig på hele den mandlige race; og det er jo heller ikke fair, vel… 😳Men der er godtnok langt imellem undtagelserne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Nej, man må aldrig generalisere! Jeg ved også godt at det ikke er alle der er sådan – det er bare svært når det er dem man mindst regner med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    1) At han er en uhøflig nar med social intelligens på niveau med en 14-årig er IKKE en reflektion af dig og dit værd.
    2) Der er ikke noget galt med dig, fordi du er moden nok til at kunne tage snakken, når noget skal afsluttes. Der er ikke noget galt med, at ville kommunikationen — at få mulighed for at sige ‘hey, det var hyggeligt så længe det varede, hav det godt’. Det er faktisk virkelig fucking nemt, men alligevel er der nogen, som ikke kan finde ud af det, og stikker halen mellem benene. Det er utroligt nederen, når man selv er et empatisk menneske, som går til relationer (på og udenfor tinder) med respekt og omsorg, at møde den slags lortede typer. Du er fucking sej Trine <3

    PS: læs den her om presset for at være 'cool og chill': http://www.dazeddigital.com/artsandculture/article/34374/1/how-to-be-a-cool-chill-girl-who-is-cool-and-chill

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Hmm, han har bestemt ikke en social intelligens på niveau 14 – tværtimod. Men jeg manglede klart en eller anden form for empati fra hans side, som kunne give ro og ikke ødelægge alt fremadrettet. Man kommer jo ikke ligefrem ud på den anden side med mere mod, vel?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Ghosting = social intelligens på teen-niveau. I min bog, i hvert fald 🙂

      Men ja, der mangler klart et sæt spilleregler (særligt for post-dating), som kunne gøre hele showet lidt mindre pin-agtigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Åh ja har haft mange af de oplevelser på Tinder. Tror simpelthen at det er for nemt at gå videre til den næste, så hvorfor bruge de 2 sek det tager at afslutte tingene med respekt. Jeg har opgivet online dating for er blevet skuffet for mange gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jep, det er åbenbart blevet for nemt at sortere folk fra uden yderligere forklaring. Den gør av!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Desværre kan man blive brændt af på det skammeligste, også hvis man har truffet manden helt analogt, og det i øvrigt var hans idé. Maler lige med bred pensel: det er kun mænd, der opfører sig sådan, og jeg har læst, at det skyldes, at de er opdraget til ikke at gøre piger kede af det. Derudover frygter de fleste mænd enhver form for konflikt med en kvinde, fordi…ja, en i min fortid udtrykte det på den måde, at jeg kendte mange flere ord end ham. Det havde han ret i. Flere af dem endda med flere stavelser. Helt kort afslører en mands karakter sig i måden, han vælger at tage afsked med en kvinde på, så hvis man vil tjekke, kan man jo indlede et bekendtskab med at spørge, hvordan hans sidste forhold sluttede. Når alt dette er sagt, så har jeg selv oplevet mænd, der udmærket kunne håndtere at afslutte en relation til mig på en god måde, stille og roligt og respektfuldt, og selvom jeg i da nok blev såret, gengældte jeg den respekt, og jeg satte pris på, at vi kunne skilles på en civiliseret måde. Én ekskæreste sårede mig så dybt med sin feje adfærd, at jeg 7 år efter afviste en venneanmodning med kommentaren, at der simpelthen ikke er plads til kujoner i mit liv. Jeg gider ikke pleje nogen form for social relation til den slags ryggeløse idioter. Bum. Cheer up, hyg om dig selv, og tænk på, at du langt fra er den eneste i verden, der har oplevet en mand, der ganske enkelt hverken har klasse eller mandsmod. Fuck em’. Or rather don’t.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Hvis den gamle mand talte om kjolen på billedet, så er jeg virkelig enig! Wauw, den er fin til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Kære Lortemor,
    Jeg befandt mig on/off på Tinder i 3 år – og jeg kan uden at blinke relatere til dine øv-agtige oplevelser. Udover en god håndfuld røvhuller uden manérer, mødte jeg også et par mænd som gav mig afsindelige og gode oplevelser, jeg fik en ven som jeg ikke matchede med på kæresteplan, men på venskabelig vis, og ikke mindst mødte jeg på Tinder min nuværende kæreste – vi har lige købt os til fælles adresse og venter en baby:) Jeg har bandet hele Tinder konceptet væk maaange gange med et knækket selvværd og hjertet i hånden, men det endte fandme godt! Bare lidt solskinshistorie fra en pt. tyk københavner:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Øv at du skulle opleve det! Kan desværre genkende alt for meget fra mit eget datingliv, som er på gevaldig pause (og jeg er som dig mega-ærgerlig over følelsen af, at andre qua deres mangel på empati skal have indflydelse på, at jeg ikke har mod på at kaste mig ud i at møde ham, som kan og vil). Min seneste oplevelse med ‘the silent treatment’ kom også fuldstændig bag på mig – og gjorde så ondt. En god ven til nær familie, som efter 5-6 ugers total flirt, grin, opmærksomhed, nær- og nøgenhed besluttede sig for (gætter jeg), at han var ved at rode sig ud i ‘for meget’ – hvorefter jeg intet hørte i flere uger – og jeg rykkede fra ukompliceret glæde til ulidelig iPhone-fokuseret udgave af mig selv. Endte med at spørge efter en forklaring – havde sådan brug for at få en god afslutning, når nu vi færdes i samme kredse. Historien er allerede lang, men kort endte den med, at han da selv syntes, hans opførsel var ok – vi havde jo ingen aftale (den slags gælder åbenbart kun, hvis det er foregået mundtligt). WTF! Han dukkede så sørme op igen 2 måneder senere, havde ikke fattet noget som helst om, hvor meget han havde såret – og troede, vi da kunne genoptage vores ‘uforpligtende relation’ og ‘engagement’ i hinanden (med tilføjelsen ‘du kan bare ikke regne med mig’)… Ja du, kom du bare forbi til et knald og ‘opløftende samtale’, når det passer dig. Så tænder og slukker jeg bare for mine følelser på knappen herovre… Min eneste konklusion er, at der bare er m(ænd)ennesker derude, hvis tilgang til at drage omsorg for mennesker, de trækker ind til sig, jeg aldrig kommer til at forstå. Og lad os til trods for det holde fast i vores måde at tage ansvar på – og glæde os over venlighed, overskud og omsorg, vi møder hos fremmede – som i det lys er så rørende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Generelt set tror jeg bare at de sociale medier mv. har været skyld i at der er kommet en enormt stor “brug og smid væk”-kultur på datingmarkedet. Ikke at jeg forstår, at man kan være sådan over for andre mennesker og have så lidt respekt for en man har brug en rum tid med! Det er simpelthen for lortet.

    Jeg havde det på nøjagtig samme måde som dig og var pisse træt af tinder, lige indtil den dag der tikkede en besked ind fra en enormt sød fyr og alting bare føltes anderledes. Der var ikke noget spil for galleriet eller underlige ting med pludselig ikke at svare – han var bare helt plain vidunderlig og sød. Det er han faktisk stadigvæk, så vi er lige flyttet sammen.
    Min besked skal ikke forstås som “Ha! hvor har jeg det bare pisse godt!”, men nærmere som en high five og et forsøg på at fremmane troen på, at der sgu nok skal være en sød en derude til dig. Jeg nåede nærmest at miste troen på det og så dukkede han lige pludselig op, så de eksisterer faktisk – også på tinder. 😄❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Ghosting. Google det, og du vil finde masser af artikler om det. Det gør det absolut ikke mindre kujonagtigt, at det er blevet et fænomen, men det er det altså.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann Sophie

    Hvis det kan være en trøst eller blot i søstersolidarisk holdånd, så så jeg en mand gennem to måneder, som stoppede med at svare fra den ene dag til den anden. Klip til næste tinder-scene: manden der virkede fornuftig, unmatchede mig, da jeg afviste af sende nøgenbilleder. Og dernæst en overflod af upassende sex-henvendelser (sexvendelser?). Op. Af. Bakke ! Er Tinder hvad Scor var for 5-10 år siden ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Jeg har også haft foe mange af den slags oplevelser. Jeg tror næsten ikke, at jeg har mødt en eneste mand i den virtuelle verden ( som jeg startede med st kunne lide) som ikke endte med at gå under jorden. Jeg har været då uvidende, og uforstående så msnge gange. Til sidst tænkte jeg, at der var noget i vejen med mig, og jeg var SÅ ked af det, og så træt af det, og følte mig så dum. Men så mødte jeg alligevel en, der gad blive hængende. Jeg tror også, at det er blevet for nemt, at hoppe videre til den næste, og den næste, og den næste,og bare glemme at sige det, og ikke orke at forholde sig til folks følelser. Jeg tror desværre ikke, det gør den store forskel hvor man har mødt hinanden længere. Jeg mener, at den uhøflige tendens har bredt sig ud af den virtuelle dating verden. Hvis man møder en af sine venners venner , og han i forvejen er på tinder eller lign. Har han så ikke bare taget “metoden” med sig. Man kan ikke gardere sig imod det, men man vil jo ikke heller ikke gå glip af muligheden vel?
    Man må bare slikke sårene og op på hesten og prøve igen. Lige pludselig er der en der ikke gør en ked af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Kom til at sende lidt sjusket , prøver lige igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Jeg har også haft for mange af den slags oplevelser. Jeg tror næsten ikke, at jeg har mødt en eneste mand i den virtuelle verden ( som jeg startede med at kunne lide) som ikke endte med at gå under jorden. Jeg har været så uvidende, og uforstående så mange gange. Til sidst tænkte jeg, at der var noget i vejen med mig, og jeg var SÅ ked af det, og så træt af det, og følte mig så dum. Men så mødte jeg alligevel en, der gad blive hængende. Jeg tror også, at det er blevet for nemt, at hoppe videre til den næste, og den næste, og den næste,og bare glemme at sige det, og ikke orke at forholde sig til folks følelser. Jeg tror desværre ikke, det gør den store forskel hvor man har mødt hinanden længere. Jeg mener, at den uhøflige tendens har bredt sig ud af den virtuelle dating verden. Hvis man møder en af sine venners venner , og han i forvejen er på tinder eller lign. Har han så ikke bare taget “metoden” med sig. Man kan ikke gardere sig imod det, men man vil jo ikke heller ikke gå glip af muligheden vel?
    Man må bare slikke sårene og op på hesten og prøve igen. Lige pludselig er der en der ikke gør en ked af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Du må ikke give op. Bare holde lidt igen med dit engagement. Ikke fordi du ikke skal være dig selv, men gem dig til en der fortjener det. Pas på dig selv.
    Jeg mødte min mand online for 10 år siden, han er det bedste der er sket, og jeg elsker ham mere for hver dag stadig. Vi har 3 børn sammen.
    Det skal nok lykkes! Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Bliver simpelthen nødt til at tilføje en kommentar, der kommer til at svie. Hos mændene. Det dér med casual sex og stadig behandle hinanden med respekt og hensyn og samtidig opretholde nogle grænser – det kan de færreste mænd altså finde ud af. Det bliver meget sort/hvidt (ligesom nogle af mine udsagn, haha), de kan ikke finde en balance. Hvad der ellers kunne være en smuk oplevelse ender ofte i en situation, hvor den ene part helt uforskyldt bliver rasende, fordi hun behandles med nul respekt. Han på den anden side har været “bange for”, at hun skulle mistolke en venlig gestus. De fleste mænd tror helt fejlagtigt, at en kærlig adfærd er tegn på, at kvinden gerne vil være kærester, og resultatet er ofte, at han slet ikke kan overskue en samtale om, at han ikke føler samme behov, og så stikke han af. Det ER mega ubehageligt, at man ikke gengælder evt. følelser, men eftersom jeg selv har måttet meddele et par mænd, at jeg ikke var forelsket i dem, så véd jeg, at det kan gøres på en god måde. Om Tinder udløser en endnu mere afstumpet adfærd, evt. hos begge køn, det kan jeg ikke udtale mig om, men umiddelbart tyder al forskning vist nok på, at det dér med at bladre i et katalog over andre mennesker kan give folk en følelse af, at de har større markedsværdi end tilfældet er. Sandheden er jo, at vi alle kan få den sex, vi gerne vil have. Jeg kunne personligt helt uden problemer gå en tur i mit hood nu og få en mand med hjem i seng. Udfordringen er at møde et menneske, der kommer på den korte liste over mennesker, som man har en helt særlig kemi med, og som vil passe på én, om det er en May-December fling eller noget mere langvarigt. Hvis man selv har en vis erotisk kapital og også en lyst til evt. at se, om tingene kunne udvikle sig, så må man overveje, om en behovsudsættelsestest er vejen frem, hvis man vil undgå de store skuffelser. Sagt med andre ord: så vent med at knalde dem. Test, hvor meget tid, de er villige til at investere. Jeg har aldrig selv kunnet lade være, det skal jeg tilstå, men det kunne være interessant at se, hvor længe det gængse Tinder-testoronbelastede medlem kan holde momentum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Tak for dit lille skriv. Læser med fra downunder hvor Tinder-fyrene desværre også kender tavsheds-taktikken. God fredag og weekend til dig! Sol og varme herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Tror desværre ikke, at de kun drejer sig om mænd, man har mødt på Tinder. Tror det både er mænd og kvinder i alle brancher, aldre osv. der kan finde på den slags. Men de har nok det til fælles at de ikke har nosserne til at tage den mindste konfrontation og er dødsens angste for de mindste potentielle konflikter – og den mindste form for ansvar over for et andet menneske. Og tænker egentlig også lidt om det er denne type af mænd, der heller ikke tør binde sig, og så hyler de over som 40-45 årige at de gerne ville have familie og børn, men ingen vil have børn med dem, for alle deres jævnaldrende har fået det på en ene eller anden måde. Så glemmer de bare de har haft muligheden masser af gange. Sorry, den kørte vist lidt af sporet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hørt, bare hørt! Man bliver bare SÅ træt, ikk’…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trinewneumann@hotmail.com

    Kæreste Trine
    Jeg har mærkelig nok læst dig før du blev moderne /
    når du er uden Alfred (eller med) kan jeg som en anden “Trine navnesøster” inviterer på det hele

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anemette

    har du undersøgt om han ikke er død?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Trine.
    Jeg har netop skrevet et indlæg om det samme, inspireret af denne tekst. https://blogundone.com/home/2017/6/17/ghosting

    Det er så mærkelig en opførsel altså. Jeg håber i øvrigt du og Alfred har det dejligt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    HOLLA! Og hørt og hvor kunne jeg ikke være mere enig! Har selv oplevet det samme et helt HAV af gange – lige som man tror “ham her er altså anerledes”, så hov, vent – nej, det var han faktisk ikke. Utroligt man skal såres fordi man er godtroende og tror på det bedste i den mandlige race. Måske man er naiv, men hvor er det egentlig en fin ting at man tør give lidt af sig selv ud – lige indtil man pisset på med en håndfuld disrespekt! Jeg har i al fald joinet pause-klubben… i en alder af 25… suk suk!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Looking back!