Kære dagbog

En lille bitte forklaring.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Puha, I var godt nok hurtige til at reagere på mit indlæg fra i aftes. Hvilket er helt forståeligt. Men jeg tænker også, at en uddybende fortælling dermed er på sin plads.

Indlægget var en laaaaang smøre, som jeg har skrevet på – on and off – i noterne på min telefon. Det er sådan noget jeg gør. Skriver tanker ned, af den slags der egentlig ikke rigtigt skal deles med nogen. Tanker, der er så ulækre (omend normale) at man ikke ønsker at dele dem med nogen som helst.

Men det er nu engang det jeg gør bedst – deler de tanker vi sjældent taler om, medmindre vi er i trygt selskab.

Lige nu, så har jeg det som om jeg ikke har noget som helst. Og det var dét jeg gerne ville have ud. Man skal nok have en blog for at kunne forstå hvorfor man deler den slags. Og måske skal man også have en blog der ikke handler om sidste nye mode eller om andre mere let fordøjelige ting. Sådan startede jeg ikke ud.

Jeg tager ikke billeder af mig selv i de nyeste tendenser, og Alfred er pisse ligeglad med om han har Soft Gallery tøj på, så længe det bare er behageligt eller er printet med dinosaurer eller hurtige biler. På den måde er han ret nice.

Ergo er min blog jo bare en ventil. Hvor jeg kan dele både glæder og sorger. Ulykker og lykke.

Sandheden er, at jeg lige pt bare er sådan lidt…… fucked. Ikke bare lidt. Nok mest meget.

Jeg sad forleden og så en dokumentar om mordet på JFK – og som den sucker jeg er, for dokumentarer, så har jeg set rigtig mange forskellige med lige præcis dét. En af de mest historiske videooptagelser i verdenshistorien er den, hvor det bliver filmet at skuddet i hans baghoved resulterer i, at man bare ser hvordan hovedet eksploderer. Jeg holder mig stadig for øjnene hver gang jeg ser det – men jeg må indrømme at jeg HAR set det en enkelt gang. Og det er sådan jeg har det lige nu. Jeg har det som om mit hoved eksploderer lige om lidt.

Mit hoved er fyldt op med alt for mange ting – og selvom en del af det, er ting jeg selv har været skyld i, så er der også nogle ting hvor det er ting jeg ikke selv er herre over.

Sidder i en ond cirkel, hvor der ikke er nogen vej ud – for uanset hvad jeg ender med at stille op, så sidder der én eller flere tabere ved mållinjen. Der er familiemæssige ting der presser så gevaldigt på, at det nærmest ikke er til at bære.

Disclaimer: jeg har slettet nogle afsnit af dette indlæg, fordi det gik over stregen et andet sted. Det beklager jeg, men jeg håber at indlægget stadig giver mening <3

Én ting er, at jeg ikke kan betale min husleje lige pt. I am on it – men når man samtidig skal deale med så store følelser i forhold til ens barn, så trækker det så mange tænder ud, at der nærmest kun er gummerne tilbage. Her ville jeg være sjov og smide en joke ind om, at så skal jeg i det mindste ikke bekymre mig om tandlægeregninger. Og jeg ville sandsynligvis være en del bedre til at give blowjobs. Men så sjov er jeg heller ikke rigtig lige nu.

Men apropos blowjobs, så kan jeg lige knytte en lille kommentar, til de kommentarer der er kommet en del ind af på det seneste. Flere har antydet, at det nok måske ville være en god idé at jeg ikke gik rundt og var så desperat efter de der mænd. Men lad mig blot minde om, at alt hvad der bliver skrevet på en blog og udgivet, det er så LILLE en del af virkeligheden. Jeg har haft behov for at skrive om emnet ‘mænd’ fordi der ikke har været så skide meget andet at underholde med. Jeg løber bestemt ikke rundt om jagter mænd i gadebilledet mens jeg råber ’så elsk mig dog, en eller anden’. Bestemt ikke.

Min libido er ret høj, og det har betydet at jeg naturligvis har benyttet mig af at der findes et modsat køn. Det må man godt. At man så brænder nallerne et par gange, det følger sommetider med. Men lige pt, så jagter jeg ingen. Intet. Udover ro. Og måske også en kassekredit. Og sol i min have.

TAK for jeres søde kommentarer i mit forrige indlæg – i er så gode ved mig. Og flere af jer skriver, at I ville ønske der var noget I kunne gøre. Men det er min opgave at komme igennem alt det her – fordi sådan er det at være voksen. Men 5 års uro og utryghed, det sætter sig altså gevaldigt meget. Og jeg har brug for at dele det, åbenbart. Måske fordi jeg fra dag 1 altid har brugt bloggen som en ventil – og til at dele de lidt mindre smukke sider af det der liv.

Jeg kan stadig smile når en fugl ude i min have synger falsk – jeg kan stadig føle. Jeg kan stadig mange ting, men jeg ved at jeg ville kunne langt mere, når bare jeg får styr på det der. Livet.

Tak fordi I er der og hepper <3

 

11 kommentarer

  • Åh, Trine <3 Gid du ikke skulle forklare. Men tak, fordi du gør. Jeg sidder selv med mange af de samme tanker, selvom mine problemer er lidt anderledes skruet sammen. Det er nu rart at høre, at jeg ikke er den eneste, der er træt af at være voksen. Til gengæld er det rart at læse, hvor super sejt du dealer med det. Du er en inspiration – og jeg hepper så meget på dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sender mange af dem her til dig: ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Det er altid let at sidde i den anden ende, når man på visse områder HAR været, hvor du er lige nu. Der er aldrig et universelt quick fix, en debug, der er “one size fits all”. Men. Muligvis virker det her ikke for dig, men det har fungeret for mig. Kodeordet er vel i og for sig diagnosticering. Start med de små og mere praktiske ting, til hvilke du på en liste kan skrive et bud på en løsning. F.eks. økonomien. Sæt alt ind på at skabe ro til at tænke kreativt. Måske skal der i de overvejelser indgå tanker om en anden uddannelse, for hvis ens hest er død, må man stige af og finde en anden. For mig har det givet overskud at få slettet ting af listen over ting, jeg kan ændre. Eller forsøge på at ændre. Ens indre kaos, herunder knust hjerte, må man for en tid sætte på hold. For mig virker det simpelthen at få sorteret i tingene, få lavet lister. Jeg tager muligvis fejl, for ingen virkelighed er jo uformidlet eller ufortolket, dog har jeg en vurdering af, at du er god til at værdsætte de små ting i livet, som ikke er så små alligevel, dog tror jeg, at du grundlæggende mangler det, der fik koncentrationslejrfanger til at stå op om morgenen. Håb. Håbet om en bedre fremtid. Og jeg tror, at du skal starte med at skabe mere håb for dig selv ved at søge at sælge dig selv på jobmarkedet. Du skal have tunnelsyn og fokus. Du skal være sammenbidt. Aggressiv. Du skal kort sagt bygge tryghed i dit liv, og det skal være af den slags, som ikke anhænger af en mand eller andre mennesker. Når du dagligt har været anmasende over for mindst fem virksomheder, kan du i ugerne uden barn knalde en mand. Det kan være din “treat”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Det er ikke så tit at man får lyst til at give fremmede en krammer. Men hvis jeg havde dit nummer (og kendte dig) ville jeg ringe og spørge om du ville have en krammer og en romkugle. For sådan står her på mit single-mom spisebord. Og den deler jeg sgu gerne med en anden dele-mor! Jeg har fulgt din blog længe. Fordi du ikke skriver om Royal Copenhagen og designertøj. Du skriver om livet. Og det at være menneske. Og til tider det trælse i at være menneske (og voksen). Du er et pisse intelligent, sjovt og helt igennem fedt menneske. Og du har nedture som alle andre. Det lyder latterligt når jeg ikke kender dig-men du kommer igennem det. Det ved jeg bare. Tanker og romkugle-kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg tror virkelig også at økonomi er noget af det der fylder aller aller aller mest i ens hoved og når andre ting så heller ikke kører, så gør det bare dobbelt ondt.

    Jeg håber det vender snart <3 Du er pisse sej for at dele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Jeg kender dig ikke, og det ville være løgn, hvis jeg skrev, jeg læser alle dine indlæg. Men dem jeg læser, rammer mig. Og giver stof til eftertanke. Tak for det – mange tak. Ps. Jeg hepper på dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Kære Trine

    Jeg er lige forundret hver gang jeg læser et af dine indlæg. Det er som du har taget noget fra mit hoved og sagt det højt. Det er på et eller andet plan så uvirkeligt at andre kan have og opleve verdenen på samme måde som en selv. Befriende at solen ikke altid skinner på alle de andre (ikke at jeg ikke under dig alle de stråler der kunne ramme dig). Har fulgt dig næsten fra start. Fra du åbnede op om depression og angst i et forhold, til et forhold og en drøm der smuldrede, der hvor man er magtesløs i sorg og skal finde styrker man ikke har. Egoistiske tanker, manglende overskud til dem man elsker allermest. Var med dig første gang du loggede på Tinder, med dig i søgen efter omsorg, kærlighed, respekt og tryghed. På mange måder er det som at vores liv følges parallelt – vi lever på den samme tidslinje.
    Hold aldrig op med at bruge bloggen som en ventil – Hvis ikke man har prøvet at være inde i en krop der er fyldt af angst, så ved man reelt ikke hvad det er for en verden man er oppe i mod. Dette er bestemt ikke ment for at underkende det andre går igennem. Man griber efter de plastre der ligger nærmest – er selv som en kopi af dig på mange måder og søger efter nærhed. I mit tilfælde ja mænd og nogle gange siger jeg det højt og får ofte en tilbagemelding om at det ikke er tiden nu og at alt andet skal være på plads først, at mit liv er for rodet og kaotisk og jeg er for desperat. Nej jeg er ikke desperat og jeg tager ikke hvad som helst og hvem som helst, men jeg vil gerne tosomheden, er det så forkert at lede efter den. Skal alt andet være på plads i ens liv før man må kigge efter det, for så kan jeg da godt begynde at kigge ud i uendeligheden.
    Du skal blive ved, for der er brug for at tingene ikke altid bliver malet lyserøde og forenklet. Mennesker er så differentierede, vi reagere og agerer på så mange forskellige måder – Der skal være plads til at sige følelserne højt også når det er svært, hårdt og uoverskueligt. For mig er din blog et talerør og et bevis på at jeg ikke er alene med de følelser, den angst og de udfordringer jeg selv står overfor. Den vigtigste gave er at turde at sige det højt. Siger ofte til mine børn at når det kommer til følelser så er der ingenting der er forkert at sige højt – følelser er følelser og vi kan ikke bare ændre hvordan vi har det. Det vigtigste er ikke at føle sig forkert. Det er ikke forkert at være trist, ked, bange og angst, men det er netop følelser mange ikke tør sige højt. Der er kommet en skrøbelighed omkring det at være skrøbelig og som aldrig før har vi brug for at dække det til, vise vi er lykkelige og kan klare alle udfordringer. Om jeg er bedre selv ved jeg ikke – skjuler nogle gange også den jeg er bag pæne overflader om end det ikke er så nemt at dække revnerne. Men du Trine du har formået at give et billede af en virkelig verden. Lad være med at lytte til dem der har svært ved at høre om det. Det er deres eget valg om de vælger at læse med. De forsøger blot helt instinktivt at give det grå billede lidt farve omend det til tider kommer lidt uheldigt ud. Jeg tror mange har brug for at se og høre noget der er så virkeligt, noget hvor man kan mærke det gør ondt. Der hvor der veksles mellem tristhed og glæde. Jeg ser dig gå op og ned og det minder mig om det livet lige netop er.
    En masse ord, tanker og rod. Take it or leave it, omend du ikke, kan høre, se eller føle mig, så er jeg med dig hele vejen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Der fik du mig lige til at tude en lille smule. Hvor er det dejligt at få respons på det jeg netop vil – at fortælle om alle livets op og nedture. Jeg ønsker ikke for nogen at de skal være i samme båd som mig. Men jeg prøver bare at finde ud ad, om jeg er alene i den. Og det kan jeg jo læse at jeg ikke er. Tak for din kommentar. Den gav mig lige ekstra mange solstråler, udover dem der allerede rammer min have og ansigt lige pt. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvor jeg synes, det er ærgerligt at du får kommentarer på det der med mænd. Hvornår er det blevet dine læsere (eller andres) opgave at belære dig om det? Hvis ikke man skulle jagte kærlighed – hvad skulle man så jagte? Og det er da lige gyldigt om det er fire mænd på en uge eller een mand på to år. Man skal unde sig selv – og andre kvinder – at gøre det, der gør dem glad. Også at date en masse mænd. Eller bare at have sex med dem. Det gør ikke at man er mindre værd – mindre attraktivt eller noget som helst andet. Nyd det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Viberg

    For fanden da også Trine <3
    Jeg har fulgt med længe. Og jeg elsker din måde at skrive På. Elsker din rå ærlighed og din mega sejhed! Ja – Det er et ord!
    Det er så modigt at dele det du deler. Du skriver voldsomt godt og rammer ofte de følelser jeg sidder med.
    Jeg sender dig et kæmpe virtuelt kram – Og kom så stærkt tilbage igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære dagbog