En lille bitte forklaring.

Har ingen ord.

…. Og det plejer jeg ellers altid at have. De står som regel i kø.

Men jeg kan stadig ikke helt få formidlet ud, hvordan jeg har det i form at taknemmelighed over responsen på mit forrige indlæg. Men jeg lover at det nok skal komme. Har brugt weekenden på at være der for Alfred. Jeg har også hylet mere end normalt. Men det har været fordi jeg er overvældet over, hvor mange af jer der har sendt mig kærlighed. På mail. I kommentarfeltet. Jeg håber på, at jeg får skrevet noget i morgen, der kan give igen til alle jer.

Tak for jer. Virkelig.

Er dybt taknemmelig.

alfred-og-mig

31 kommentarer

  • Anette

    ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Ved du hvad? Du er Mega sej.
    Jeg Har virkelig ventet på en opdatering fra dig og Har sgu været helt bekymret efter dit sidste indlæg. Du fortjener det aller bedste i verden. Det gør alle mennesker, men du har bare lige ramt noget i mig. Hav det så godt og tro på det gode. Alt blir godt til sidst. Det skal det. For os alle! Kæmpe kram fra Nørrebro.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alma

    Få dig dog et ordentlig job i stedet for dit tuderi og tiggen penge hos andre. Husk at betale SKAT – “donationerne” er jo at sidestille med betaling for siden. Og husk at melde dig som erhvervsdrivende hos Mobile Pay!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Få dig selv en ordentlig hobby, fremfor at skrive så grimt til andre mennesker. Hav ellers en dejlig aften. Sender dig god karma herfra. Det har du vist brug for <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Jeg kommenterer sjældent på blogindlæg og endnu sjældnere på andres kommentarer, men den der, den kan jeg ikke lade gå forbi!
      Sikken da en uempatisk, ufølsom og UNØDVENDIG kommentar! Kære Alma, jeg håber aldrig at du eller nogen du har kær, bliver ramt af stress, depression eller andre usynlige sygdomme (naturligvis heller ikke synlige sygdomme!!). Og skulle det ske, så håber jeg at du vil blive mødt med empati, medfølelse og næstekærlighed!
      Det fortjener ALLE mennesker nemlig ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Det har du nemlig ret i. Depression, skilsmisse, arbejdsløshed osv. rammer alle, også mennesker, der f.eks. har en uddannelse, som de netop har taget for at sikre sig brød på bordet. Sommetider står man stik mod forventning alene med en husleje, fordi ens hjerte blev knust, og hvad man så i hvert fald ikke har behov for er, at andre mennesker stikker til én på en grim måde. Mange mennesker kan ikke finde et job trods en ihærdig indsats, og mange benytter sig så faktisk af at trække på sit netværk, bede om at få et heads-up på ledige stillinger, bruger sine kontakter til at komme til samtale, få en anbefaling. Om man beder om hjælp på den ene eller den anden måde er i min optik fuldstændigt ligegyldigt, og folk kan jo bare sige nej. Derudover er jeg ret sikker på, at intet menneske ville bede om hjælp offentligt, hvis ikke det var bydende nødvendigt. Cheer up, Trine Lortemor.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Jeg ønsker og håber virkelig at du har fået et så stort beløb, at det kan hjælpe dig og din søn. Det gør mig virkelig trist , at læse om dine sorger, det er sjældent at nogle er så ærlige som dig, og derfor gør det helt ondt at læse.
    Jeg har fulgt dig sådan lidt on/off gennem de seneste år, og ønsker virkelig at det går fremad for dig.
    Jeg har som sagt sendt lidt penge din vej – fordi vi skal hjælpe hinanden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hæng I seje dig. Det hele skal nok gå din vej en dag… Tanker fra Aarhus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kath

    Men du HAR jo allerede givet os noget igen. Hvis man læser kommentarerne på dit seneste indlæg, er det tydeligt, hvor mange, der har fundet hjælp, støtte, motivation, “fællesskab”, forståelse osv i dine mange tidligere indlæg. Nu er det vores tur til at vise, at du (heller ikke!) er alene:) Kram til dig og din søn

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Kære Trine,

    Jeg ønsker du får den hjælp du behøver så i kan blive boende i jeres hjem.

    Som læser undre jeg mig dog over dine prioriteringer. Altså kæledyr, økologisk mad og rygning. Tænker det var sådan nogle poster man typisk nedpriotere, før man når her til. Men det kan selvfølgelig være du allerede har tænkt disse tanker. Jeg prøver ikke virke dømmende, blot undren.

    Husk at se på lovgivningen omkring indsamlinger, noget med det skal anmeldes før indsamling, bare så ikke du havner i noget ekstra betalinger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Det er helt fint at undre sig – men man ved jo sjældent hvordan husholdningen løber rundt hjemme hos andre. Vores rare kat Blop, han er faktisk Emilies kat – og det har altid været aftalen at han dermed også er hendes udgift. Så lige den, den post fylder intet i mit budget. Ifht økologi, så er det jo også en prioritetssag. Jeg køber økologi når jeg kan. Andre gange ikke. Men økologi er altså blevet så billigt efterhånden, at man ikke længere betaler så meget for det. Og hvis man kun prioriterer det vigtigste, så er det ikke så dyrt at have de faste økologiske basisvarer som f.eks æg, mælk og andre mejeriprodukter. Grøntsager køber jeg oftest hos min lokale grønthandler – det er ikke økologisk, men til gengæld er det friskt og lækkert – og billigt. Samtidig med at jeg dermed støtter en familie-forretning fremfor Irma eller Super Brugsen. Rygning er ikke den helt store post hos mig, ergo er det ikke det der har væltet budgettet. Men det er klart at det er en af de ting der kan skæres væk fremadrettet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Jeg synes det er vildt, at folk gerne vil have dig til at endevende samtlige udgiftsposter, fordi du åbent erkender dig nede og skrabe bunden. Det virker mere belærende end med tanke på at hjælpe. Og det er vildt, set i lyset af, at du så åbent fortæller, at du altså har det skidt som i skidt. Økonomiske råd og job-søgningsråd er ikke en løsning, når man er ramt på psyken. Så langt ude med alle de kommentarer, der ikke har fanget den del af livet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Hørt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Jeg har fulgt med i Trines blog i et stykke til. Det kom bag på mig at det stod så skidt til. For det må være en hård situation både økonomisk og følelsesmæssigt. Jeg undrede mig over hvorfor man ville bede sin læsere om penge, når man udfra bloggen kan få indtryk af der er penge til det jeg ville betegne som luksus, dyr, økologisk mad og rygning. Derudover kom der jo en god forklaring på min undren, og intet af det er luksus – og jeg ud fra bloggen havde fået et forkert indtryk, det jeg ked af. Jeg vil gerne støtte økonomisk, men jeg havde brug for at få oplyst hvad denne indsamling gik til. Altså er det huslejen, husholdningen eller hvad går pengene til? Det er meget muligt jeg har overset denne detalje. Er det iøvrigt indmeldt til indsamlingsnævnet, det er den praktiske del af det her. Den følelsesmæssige del, håber jeg og tror på Trine nok skal søge hjælp, jeg læser og ser en stærk kvinde og en fantastisk god og omsorgsfuld mor over for sin søn. Det man ikke i tvivl om som læser, din kærlighed til din søn.
      Der er ingen tvivl om at være i sådan en sitation følelsesmæssigt er hård og alting nok skal ordne sig og blive bedre for dig, alle mennesker fortjener tryghed i deres liv gider gør du bestemt også. Følte jeg lige måtte forklare min tidligere besked herinde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tamara

    Har du overvejet at søge et job at forsøge dine børn med? Bevares, det er kedeligt at være ufaglært fx på et plejehjem eller i Netto, men du kunne også tage en uddannelse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Tror man skal have læst mere med for at fange hvad der foregår. Jeg VIL gerne arbejde. Jeg HAR søgt jobs – men når man er stresset fra top til tå og ens krop har sagt fra for længst, så er det ikke verdens nemmeste ting ‘bare’ lige at gøre. Men det ser jo så småt lysere ud – og om ikke så længe, så er jeg garanteret i stand til at kaste mig selv ud i det. Og det bliver SÅ FEDT 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åhh hvor er jeg helt og oprigtigt bekymret ved tanken om at du har et lille barn i din varetægt. Sikke noget rod.
    Jeg håber virkelig hans fars miljø er mindre kaotisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Overvejede kort at slette din kommentar, fordi den er ret unødvendig at få smidt i hovedet – og også fordi den slet ikke burde være blevet skrevet! Men så tænkte jeg mig om, og jeg svarer hermed: at du behøver ikke være bekymret. Hvis du måske har været i mit hjem. Oplevet os sammen. Set hvor meget vi hygger os og mærket hvor meget kærlighed der er her, så havde du ikke skrevet den. Men det kan du jo ikke vide. Ligesom jeg heller ikke kan vide hvordan dit liv ser ud. Men mange mennesker kan opleve et knæk. Og vi gør det bedste for vores børn. Altid. Men tænker trods alt, at lige dine sidste linjer om, at du håber at Alfred i det mindste har det trygt og godt hos sin far… altså… den er faktisk over stregen. Bekymringer er velkomne. Men først når de er berrettigede. Og det vil jeg mene at du som fremmes tilskuer slet, SLET ikke kan tillade dig at dømme nogen som helst på. Hav en dejlig dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Det er muligt, at min kommentar gik over grænsen, og nej, jeg ved ikke noget om dit liv. Ikke udover det indblik du selv vælger at dele her på bloggen, og dét indblik er for mig alarmerende.
      Men husk, det billede du tegner her ér altså med til at definerer folks opfattelse af dig, som mor og menneske, og du vil unægtelig blive dømt på det, i alle mulige henseender.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Du skulle skamme dig. Du står og træder på en, der ligger ned, uden at vide, hvad du taler om. Hold dine (overfor)tolkninger for dig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Hold da op. Kvinde er kvinde værst hva. Hvor er det dog helt ind til benet nedslående med med sådan en sviner forklædt som bekymring. Jeg er ikke mor (med prøver at blive det), og det eneste jeg ikke glæder mig til er den mistro og hær af insinueringer, jeg ser kvinder/mødre udsætte hinanden for på blogs og sociale medier. Det er endnu en trist tendens i en allerede alt for trist verden, og det er åbenbart et minefelt at opfylde rollen som korrekt og ‘god’ mor. Hvis man åbner op for den mindste sprække (med mindre det er den helt rette, allerede godkendte, hygge-sprække) bliver man stemplet som en egoistisk, umoden og uegnet mor, som er dårlig til at prioritere. Hvorfor mon der findes så mange tabuer omkring moderskabet. Fordi man promte får én over nallerne, hvis man så meget som vover at italesætte eller bryde dem. Livet, og rollen som mor, er sgu da ikke snorlige. Det indeholder tvivl, sygdom (synlig som usynlig), økonomiske og praktiske udfordringer, faglige ambitioner osv. Samme tendens ses hele tiden på Facebook, når kvinder stabler en sej karriere på benene. Så er der lutter bekymring for de, helt sikkert forsømte, børn Det samme ville aldrig gøre sig gældende for en mand. Og det værste er, at det er os kvinder som ruller vores egne rettigheder tilbage ved at dømme hinanden så hårdt. Så alvorligt synes jeg faktisk det er. Vi indskrænker vores egen frihed ved at opsætte dogmer, som andre kvinder skal følge for at være ordentlige mødre og/eller mennesker. Alle kan ramme muren, og så er det sejt at turde række ud. Hvis du (Mette) er uenig i metoden, så gå efter bolden i stedet for manden/kvinden. At smide ‘dårlig mor’ kortet er simpelthen så lavt, at jeg nærmest ikke kan være i min krop. Økonomisk knas kan ikke sidestilles med kærlighed og nærvær, og det er vel netop ønsket om en tryg base som har fået Trine til at række ud. Hvad jeg kun kan forestille mig har været mega grænseoverskridende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karina

      Sådan noget kan man simpelthen ikke tillade sig at skrive til et menneske som har det svært. Det er direkte ondskabsfuldt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Åh, hvor har folk dog ondt et vist sted. Synes virkelig det er nogle meget pædagogiske svar du kommer med, Trine 🙂 Jeg har bare lyst til at skrive til dem, at de skal holde kæft. Tie stille med deres fordømmelse af ting de intet ved om. Du har givet så meget til så mange gennem din blog, og os, der har overført større eller mindre beløb, har jo selv valgt at gøre det. Så – vil egentlig bare sige til dig, at jeg synes du er hamrende sej. Og jeg håber indsamlingen giver lidt ro på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Man kan simpelthen ikke skrive tarvelige kommentarer uden man ved hvad der foregår! <3

    Jeg håber inderligt at du får et job, som du også ønsker. Og jeg VED at det er svært, når man har det svært psykisk, du gør det så godt du kan – og det ER godt nok. Jeg synes det er dejligt man kan hjælpe hinanden når det hele brænder. Jeg håber inderligt at du har fået et beløb der gør at du ikke skal ud af lejligheden om 8 dage <3 <3 <3

    KRAM KRAM KRAM fra mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg er på halen over det overskud, hvormed du svarer de helt og aldeles unødvendige tilsvininger af dig. Du er sgu sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Trine.
    Jeg har aldrig kommenteret et indlæg herinde før, men nu er det vist tiden. Jeg sendte dig en lille snolede 20’er, med tanke på at mange bække gør en stor å (og at jeg er på SU). Nu har jeg læst alle de kommentarer på dit forrige indlæg og jeg stor tuder. Tuder over alle de fucking gode mennesker der er i verden – ja, i Danmark bare. Jeg synes ofte at de sociale medier drukner i røv kommentarer, som du også har fået lidt af, så jeg havde ærlig talt glemt hvor fantastiske mennesker er! Så det er hvad jeg har fået ud af min 20’er: troen på mennesker. Så meget tak for det!! Den tro er meget mere værd end penge. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Kære Trine
    Jeg kan ikke forstå, det du må gå igennem, men jeg kan forestille mig, hvor svært det må være, at leve et semi-offentligt liv, samtidig med alle der lægger vejen forbi, har en mening om DIG og DIN tilværelse.
    Vi tænker alle forskelligt, og indimellem tænker vi gode tanker og andre gange dårlige. Der er vist ikke andet at sige end, hvis man ikke har noget pænt at sige, burde man undlade at sige noget overhovedet.
    Hvor ville jeg ønske at vi alle kunne efterleve dette. Ikke mindst når jeg læser kommentarerne du får.
    Du behøver ikke at kommentere dem. Det er de ikke værd. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Bue Lorentzen

    Kære Trine, da jeg travede rundt med mit første barn i barnevognen, og følte mig helt forkert, så fandt jeg din blog. Jeg følte mig som en lortemor, så det var dét ord, jeg søgte med på Google. Og dér var din blog. Pludselig var jeg ikke alene med tankerne og følelsen af at være forkert. Det gjorde en forskel. Det tog næsten et år at vriste mig ud af fødselsdepressionen, og i den tid var din blog et pauserum, en ventil. Tak for det. Jeg ønsker dig alt det bedste. Og har sendt dig et lille beløb, for det er på tide, at jeg giver noget igen. Du giver os læsere så meget med dine ord, så jeg synes bare det er helt naturligt og på sin plads, at vi honorerer dig for dit store arbejde. Du er dygtig til at formidle, og jeg vil gerne betale for at få adgang til dine ord – både nu, men også i fremtiden hvis du finder en måde, du synes fungerer for dig og din blog. Al god vind til dig og Alfred. Med kærlig hilsen, Mette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Bue Lorentzen

    Kære Trine, da jeg gik rundt med min førstefødte i barnevognen, i timer fordi jeg ikke kunne overskue at være derhjemme, følte jeg mig helt forkert og alene med alle tankerne. Jeg følte mig som en lortemor, og Googlede netop dét ord, og fandt din blog. En ventil, et venligt hjørne, hvor de dumme tanker og følelser var velkomne og ikke forkerte. Det gjorde virkelig en forskel. Det tog et lille år inden jeg fik vristet mig ud af, hvad jeg gennem psykolog og gruppeterapi, fandt ud af var en fødselsdepression, og dine ord hjalp mig et stykke af vejen. Så tak for det. Jeg har sendt en skilling, som honorar for dit store arbejde. Du berører os alle med dine ord, så for mig er det kun naturligt, at vi betaler for at få adgang til dem. Du er så dygtig, og jeg håber for dig at du finder en vej til at kunne leve af din formidling. Det ville komme os alle til gavn. Tak. Al god vind til dig og Alfred. Kærlig hilsen, Mette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hold ud, kæmp, træd vande for dig og Alfred.
    Det bliver bedre – det gør det, selv om det kan være svært at tro nu.
    Ting bliver ikke ved med at være lige hårde.
    Du må blive ved.
    Jeg har selv været meget depressiv i mange år, har også prøvet at blive sat på gaden o.s.v. o.s.v. Jeg tænker på om du kunne have en depression ?
    Ikke for at blande mig utidigt eller være streng og snagende, eller insinuere ting der ikke er der, og du skal ikke svare mig på det, men fordi jeg af erfaring ved, at nogen gange når man bunden så meget, at det er nødvendigt og gavnligt lige at se en læge, men henblik på at kunne fortsætte sin kamp med det hele. Altså det hele er endt i en depression.
    Jeg håber ikke dette kan misforstås, men jeg hører noget meget opgivende – noget med at give helt op – og så kan hjælp fra en læge være meget nødvendig. Alt dette er sagt i bekymring og med omsorg for dig. Det er jo ikke bare en dårlig dag det her.
    Eller en øv uge.
    Måske misforstår jeg det fuldstændig, men der er noget der får mig i “alarmberedskab”. Hvis jeg skyder helt forbi må du bære over med mig.
    Jeg håber virkelig det bedste for dig – både lige nu og her, og på længere sigt.
    Knus og ønsker om bedre tider – meget snart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kære Trine, er du derude?? 🙂 Jeg sendte jo også et lille bidrag og kigger ind dagligt og håber du har skrevet en lille opdatering … følger også med på instagram og håber stilheden betyder, du fik samlet så meget ind, at du er taget på badeferie med Alfred og aldrig kommer til at mangler til huslejen igen :-* 🙂 Knus og varme tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille bitte forklaring.