Ensomhed, katte mellem benene og fremskridt.

Havespasser eller havepasser?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

annonce billede

Det er ikke svært at nyde at gå i haven, men én ting er at kunne lide det – en anden er at kunne finde ud af det.

Nu har jeg været have-ejer i to år – og det kan godt være at det er et frimærke i forhold til andres, men det er stadig en udfordring. Har hørt, at det frigiver endorfiner at sidde med hænderne i jorden og jeg kan måske godt mærke det. Og uanset hvad, så er det sindssygt dejligt at stå i forårssolen og ordne ting. Men så skete der det, at jeg fik en kæmpe kasse fra Fiskars, med udstyr til frimærket, og heldigvis havde jeg Schweizeren på besøg, og han fik lov at pakke hele lortet ud. Og jeg har sjældent set julelys i øjnene som lige den dag. Han er kæmpe have-menneske – typen der bruger vatpinde til at parre sine chili-planter i vinduet, og en evig sukken efter selv at få et sted hvor han kan plante ting ud.

Jeg kapitulerede max, da kassen blev pakket ud. Der var alt for mange dimser og ting jeg ikke vidste hvad jeg skulle stille op med. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så simultant med at han satte Alfreds iPad op, geninstallerede en lampe og tog en opvask, så gav han mig også et hurtigt kursus i, hvordan jeg skulle deale med al den nye teknik der var landet på min adresse.

Så i dag har jeg været i haven, i det smukkeste forårsvejr og jeg har spulet både fliser og planter. Endelig er vi nået til et sted, hvor der ikke længere er nattefrost. Og nået til et sted, hvor at selvom han for længst er daffet tilbage til Zürich, så kan jeg selv montere teknikken på bruseren ude på badeværelset.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ikke alene har jeg vandet hele haven, men jeg har også spulet gulvet i badeværelset og vandet samtlige grønne planter i hytten. Fordi ledningen er så lang.

Den kan nå hele vejen igennem huset og det er da praktisk på alle planer, tænker jeg. Elsker efterhånden mit Waterwheel som en alkoholiker elsker sin bjørnebryg.

Nu er haven vandet, også håber jeg bare, at det snart bliver varmt nok til at der kan løbe nøgne børn rundt ude i haven, for de sendte mig også en sprinkler, som også er kendt for at være en af de ting jeg ønskede mig aller, ALLER mest som barn. Måske det mest er Alfred der skal være nøgen. Vi bor trods alt så tæt i Sydhavnen, og hækken er slet ikke så høj endnu, at babserne kan blive lukket ud i det fri.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det fede er, når vi når til den tid, at mekanikken er tilsluttet mit amatur på badeværelset – så jeg kan selv bestemme temperaturen. Hvilket betyder at Alfred ikke nødvendigvis behøver at tiltuske sig en forkølelse når han skal løbe igennem. Det er en langt federe løsning end at have et badebassin. For det ved jeg godt hvad resulterer i. Han bruger det én gang, og så får det lov at stå over vinteren. Og gennem efteråret der ender det nærmest med at der er fisk deri, fordi jeg er for doven til at tømme det og pakke det sammen.

Ja, jeg ved godt at vores have ikke er den smukkeste i byen, eller den mest frodige. Men ét eller andet sted skal man jo starte. Og vi har både jordbær, stikkelsbær, blommetræ, æbletræer, tomater, chili, peberfrugt, rabarber og diverse krydderurter. Og så har vi Eddie Vedder på anlægget og vin i vores glas, når varmen endelig rammer. Vi glæder os.

Fiskars’ Waterwheel er designet til at ligge horisontalt, og kan derfor dreje 360 grader uden at tippe. Det er en hel unik feature, og det er noget jeg værdsætter, når jeg slæber vandslangen gennem hytten – helt uden problemer. Her må jeg også tilføje, at den er sindssygt nem at rulle sammen igen.

Waterwheel kommer desuden med et opbevaringsrum, der indeholder et tab-stik, en justerbar dyse sprøjtepistol, en spray støtte, slangekoblinger og en græs spike. Super nemt at komme i gang. Især for en teknik spasser som mig. WaterWheel blev tildelt Red Dot Best of the Best award i 2016. Produkterne kan desuden bruges med et eller flere af andre producenters produkter, hvilket gør det nemt at kombinere med hvad du har derhjemme, så du ikke behøver at lave en større investering i forhold til udstyr til haven eller hvad du nu har behov for i dit hjem.

WaterWheel kommer i 3 forskellige haven størrelser (15m, 20m og 30m slange). Min er den mindste, og den er perfekt. Men jeg bor også i en gennemsnitlig københavner-hybel, så jeg behøver ikke så lang en slange, hehe.

 

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ensomhed, katte mellem benene og fremskridt.