Kalder alle hunde! Og en hjemvendt ven <3

Kære dagbog

img_2832

Jeg ville ønske at det ikke var så svært at være voksen.

Jeg ville ønske, at alt var bedre, nemmere, smukkere og mere fredfyldt. At jeg ikke vågnede op om morgenen med så tung hjertebanken, at det føles som om man dør lige om lidt.

Jeg ville ønske, at jeg kunne have hjertebanken over de rigtige ting, fremfor de forkerte. At jeg kunne mærke mig selv – og ikke kun mærke mig selv fordi alt er forkert og svært.

Jeg ville ønske at jeg kunne vågne op hver morgen, uden at se dagen som noget der bare skal overstås. Endnu en kamp. Dag efter dag.

Sådan er det, når realiteterne rammer. De er omklamrende, ødelæggende og fucking uoverskuelige.

Jeg har det som om jeg er en gøgler – den jonglerende type, der har for mange ildstave i luften. Som jeg ikke kan nå at gribe. Så jeg håber bare på, at dem jeg taber, ikke sætter ild til jorden. Eller mig.

Jeg ville ønske, at jeg troede jeg var god nok. At jeg ikke gik rundt og havde tanker om, at det ville være en lettelse at 3a pludselig bare satte en stopper for det hele. Jeg har ikke lyst til at dø, men jeg har heller ikke lyst til at det føles som om jeg skal.

Man skal nok have prøvet at have anfald, hvor kroppen tager over og hele mekanikken går i selvsving mens man bare kan sidde og kigge på/vente på, at det går over.

Og jeg ville ønske at jeg ikke skulle gå og frygte for hvornår det rammer igen.

Jeg ville ønske at jeg vandt 4 millioner i lotto. Men jeg spiller ikke engang lotto, så det er pænt meget op ad bakke.

Jeg ville ønske at min telefon kun ringede når nogen ville fortælle mig at jeg er god nok og at jeg kan langt mere end jeg tror. Og ikke fordi jeg skal gøre er eller andet. Eller forholde mig til flere svære ting.

Jeg er begyndt at blive bange for min telefon. Fordi den er linket mellem mig der gerne vil være i fred, og så alle dem der vil have de sidste kræfter jeg ikke har. Så jeg lægger den fra mig, og så er det bare at håbe på, at den ikke har bimlet mens jeg har forsøgt at opnå en ok normal hvilepuls.

Jeg er så tæt på ikke at kunne mere. Årevis af utryghed sætter sine spor. Jeg føler mig ikke som en på 31. Nærmere dobbelt op. Dyrk noget motion, Trine. Siger de. Søg flere jobs, Trine. Rejs dig op, Trine. Men folk forstår ikke at det svarer til at bede en lammet person om bare at rejse sig op og gå.

Man kan åbenbart godt blive lam i hjernen. Tænk engang. Det vidste jeg ikke.

Jeg ville ønske at jeg følte mig god nok til at være noget for nogen. At jeg kunne klappe mig selv på skulderen og sige ‘godt gået’ når jeg har gjort en forskel for andre. At jeg kan sidde og drikke dyr rom på en altan, mens nogen holder mit ansigt i deres hænder og ser på mig som om jeg er noget af det mest fantastiske i verden. At det ikke gør decideret ondt, når folk lægger an til at holde af mig på den helt rigtige måde. At det ikke gør ondt at have det godt.

Måske er er det dér fejlen ligger. Og måske havde jeg helt ret i, da jeg sagde til ham, at vi har mødt hinanden på det helt forkerte tidspunkt.

Men måske havde han også ret, da han sagde at vi måske har mødt hinanden på det helt rigtige.

Og han kan godt lide at få ret.

21 kommentarer

  • nana

    Du skriver fantastisk men hvor ville jeg ønske at jeg kunne hjælpe dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Du er god nok ❤️
    Får helt ondt i maven på dine vegne – du er mere end god nok og fortjener virkelig kun det bedste ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Fra en anden Trine, der også kender til angsten: Det er forfærdeligt at have det sådan, det er en evig kamp, og det slider. Jeg føler med dig og ønsker dig det allerbedste. Du fortjener det, du er god nok, også når du allermindst føler, at du er det. Masser af varme tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hvor er det trist at læse at du er i gennem en så svær tid. Føler med dig 😊.
    Jeg har fulgt din blog siden du fik Alfred. Har en dreng på samme alder.
    Jeg kender ikke dig og dine udfordringer, men du kan noget med ord. Noget med at sætte ord på dine følelser, også de svære og måske mindre pæne, som de fleste af os kender.
    Det gør du virkelig godt. Og ærligt. Det kræver talent og mod.
    Håber der snart kommer lidt medvind din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åh søde kunne jeg bare gi dig et kram IRL ❤️❤️. Du får det virtuelt ❤️❤️❤️. Du er skøn og Go og helt som du skal være, ville ønske jeg kunne trøste dig og sige, det nok skal gå det hele – for det gør det, selvom det føles så svært og tungt lige nu
    Kæmpe kæmpe kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Kære Trine. Ville ønske jeg kunne hjælpe, men sender dig i hvert fald en stor krammer – Du ER god nok ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg får helt ondt i maven over det her indlæg. Så fint skrevet, men hvor ville ønske at jeg kunne hjælpe dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kit

    Du formulerer dig virkeligt smukt og poetisk, selvom det er barsk læsning også . Hilsen fra en der også kæmper med at føle sig god nok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pyh. Hjernelam kan både være godt og ondt ja.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er god nok! Meget mere end god nok! Du er en god mor og en god ven! Og jeg holder meget af dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Intet jeg skriver kan gøre det lettere for dig at være.. derfor blot ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Kære Trine
    Øj jeg føler din smerte og afmagt. Jeg ønsker alle det bedste for dig. Lys, glæde og ro 💓
    Jeg er på ingen måde numeroloogisk interesseret men jeg læste dit indlæg og så faldt min blik på dit blognavn i browseren. LORTEMOR. Og så blev jeg dobbelt-ked.
    Øv at det er dit label. Dit stempel på dig selv. Jeg får lyst til at sige at selvom det er dit brand-navn så kald dig noget andet. Hiv det positiv frem på ALLE tænkelige måder og hylder i dit liv. Du er ikke mere lortemor end os andre og du fortjener sgu bedre end at gå under det navn.
    Du behøver måske ikke kalde dig Blomsterfeensblog (og dog… catchy) men så bare Trinestankefabrik eller lignende. Du er bare Trine og et menneske på godt og ondt. Du er god nok og ikke noget med lort 💕 Kram og positive tlf.opkald din vej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Det er hård læsning, og det gør ondt at læse du har det skidt. Jeg håber helt oprigtigt at du kommer oven på <3 Du ER god nok. Men det kan være svært at se når man ikke har det godt selv. Jeg ønsker dig alt god vind fremover <3

    KRAM

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michella

    Du er god nok Trine – du har været med til at skabe det fineste lille menneske, og i hans øjne er du der bedste, der findes ❤ Jeg så ham med sin far inde og se Thomas Tog i søndags, og han er godt nok herlig. Så glad og sprudlende kan man ikke være uden en god mor ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Alfred er så mega heldig, for han har to gode forældre. Plus en masse andre gode voksne, der overøser ham med kærlighed og alt muligt. Jeg er så glad for hvor fint et lille menneske han er. Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michella

      Og sådan gik det faktisk, at du fik taget min kommentar-mødom. Jeg følger mange og har fulgt dig siden dag et – og for fanden, hvor jeg hepper på dig Trine! Det skinner også igennem på bloggen, at Alfred har en rigtig god far. Og fedt at han har en masse andre gode mennesker omkring sig – men det er sgu også din fortjeneste <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det gør ondt i mit hjerte at du har det så svært. Håber tågen snart letter lidt❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sol

    Jeg har det ligesom dig – og jeg har også en dreng på alder med Alfred, og et svært forhold som ingen af os kan finde ud af at afslutte og jeg føler bare at vi hiver hinanden længere og længere ned.
    Jeg vil bare sige at du ikke er alene – det hjælper ikke dig – men at du formår at skrive ned hjælper mig <3
    Tak for dig, Trine 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    🍀 Det er en befrielse, at du skriver om hvordan du har det! Det hjælper på den ensomhed man sidder med, også selvom der sidder én lige ved siden af og holder én i hånden! Den ensomhed og angst er sku svær at forklare men du gør det lidt nemmere, når du forsøger at sætte ord på! ⭐️ Hvor kan jeg følge den tanke med vare at vente på at dagen er ovre, lukke sine øjne og få ro i hovedet! Det værste er, at det blot starter forfra den næste dag!
    Al god karma til dig ⭐️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Dit indlæg er som at læse mine egne tanker. TAK fordi du skriver det – og du og os allesammen er ikke alene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kalder alle hunde! Og en hjemvendt ven <3