Over and out.

Pip.

Kunne ikke helt dy mig. Ordene står i kø. Og jeg kan umuligt samle op på alle de tanker og ting der er sket siden sidst.

Lige nu, der prøver jeg bare at støbe dét fundament der skal være herinde fremadrettet. Hvad skal jeg dele? Hvad KAN jeg dele? Hvad må jeg dele?

I virkeligheden handler det om lyst. Hvad har jeg LYST til at dele?

Hvilke konsekvenser dealer jeg med her?

Den seneste måned er gået med at katastrofehåndtere alt. I den virtuelle verden – og endnu værre, i den virkelige.

Som om alt ikke var hårdt nok. Men man skal åbenbart være virkelig nænsom med at lukke op for svære ting. Og det er sjovt. For i min nære omkreds, der er der ingen der har skreget ‘jagt i gevær’ – men det var der så nogle andre der gjorde.

Så al den tid jeg har brugt på at være ærlig. Skrevet om, at springe ud af vinduer eller hoppe ud foran en bus – alt sammen resultatet af panikangst og stress – det har fået folk til tasterne. Forståeligt nok.

Men jeg har fandeme aldrig sagt at jeg reelt set ville gøre det. Jeg har ikke selvmordstanker, jeg har ikke lyst til at dø – men når man ligger og har panikangst, så føles det sådan. Kan ikke engang begynde at beskrive, hvordan det føles når man sidder midt i det.

Jeg har ligget på maven og holdt om mit hjerte om natten. Fordi jeg mærkede tusinde slag i sekundet. Fordi at mine drømme, når jeg endelig havde dem, handlede om at min krop gik i stykker. Det havde jeg brug for at skrive ned. Og man skal nok have prøvet den slags, for at kunne forstå det. Forstå hele sammenhængen.

Måske skulle jeg have været bedre til at skrive hvad det hele gik ud på, men det er nu alle dage mig – mig alene, der bestemmer hvad der bliver skrevet om.

Lesson learned. Man skal virkelig passe på med hvad man sender ud i den virtuelle verden.

Jeg har hele tiden været tryg i det hele. Jeg gik til egen læge – fordi jeg ikke havde sovet en hel nat i flere måneder. Jeg har været i terapi det meste af 2017. Jeg arbejder med det hele. Læge, blodprøver, medicin, terapi… and so on.

Men der er så mange ting i kulissen, som igen af jer derude nogensinde får nys om. Og jeg var dum nok til at stole på, at kærligheden til Alfred altid har skinnet igennem. At han altid har været tryg i min varetægt. For det er jo sådan det er. Han har ikke manglet noget. Nogensinde.

Det åndssvage i alt det her, det er, og bliver, at folk som mig – og måske også mange andre – ikke længere har lyst til at dele de mørke sider af livet. De grimme tanker. De grimme sider. Og det er sådan en trist udvikling.

Stigmatisering af et sårbart sind, uanset hvordan og hvorledes – det er simpelthen så ærgerligt. For jeg ser det som noget af det bedste jeg nogensinde har gjort. Men jeg har også betalt en dyr pris for det.

Jeg er færdig med at dele de mørke sider, hvis det betyder at gamle veninder, læsere med løftede pegefingre kan underrette mig anonymt til diverse kommuner. Og det er så synd. For jeg mener at der er brug for folk som mig. Folk der siger højt, at alt ikke bare er skide nemt hele tiden. Og jeg ved godt, at alle har det lidt stramt ind imellem. Men jeg vover også at påstå, at jeg har haft det langt mere stramt end de fleste.

Ergo skriver jeg på en bog, der én gang for alle kan sætte ord på, hvordan livet i virkeligheden kan føles. Og det er ikke sådan som det ser ud på Instagram. Og det er ikke 100 ord på en blog. Det er fucking hardcore.

For det er PRÆCIS hvad jeg er. Og folk kan bare komme an. Mig kan man sgu ikke vælte bare sådan lige.

Bring it on, bitches.

Og så ellers bare kærlighed ud til alle jer andre. I har min ryg så hårdt, at jeg har myoser og hovedpine af ren og skær overvægt.

img_3009

45 kommentarer

  • Rikke

    Yay!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    En masse gode tanker og kærlighed til dig❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wuhu! 💪🏻 Du kommer til at manglende internettet, hvis du stopper med at skrive om mørket. Men kan godt følge dig. Har det på præcis samme måde, selvom jeg bare har stået på sidelinjen og måbet.
    Det ironiske er, at der vel aldrig er nogen, der har indberettet nogen på baggrund af en bog? Det er jo fiktion, ved vi. Men hvis det står på internettet, så passer det. Og så er den der røde indberetningsknap også belejligt tæt på, frem for hvis man sidder med en bog, og først skal til at tænde for computeren…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja MN

    And she’s back!! I’m lovin’ it 🙂
    Glæder mig mega til den bog. For nej, selvom livet er skønt, er det bare sjældent kun lutter lagkage. Og det ER fand** vigtigt, at nogle af os bevarer realitetssansen. Så hurra for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Så fint indlæg og dejligt at have dig lidt tilbage;-) prøv at “ryst” det af dig, hvis du kan, for det har INTET på sig!! Og husk det kun var tre og tilmed anonyme personer, der ikke turde være deres egen undren bekendt! God aften

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Huuswife

    Du har været savnet ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Sikke et dejligt pip <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Har endnu ikke været i tvivl om din kærlighed til din søn, om at du har oplevet mere modgang end man burde og om at du er mega sej i modvind… nu viser du det igen-igen-igen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lone

    Man skal tænke på at ingen nogensinde ville dømme dig eller “melde” dig til kommunen hvis det nu var kræft, sklerose eller en anden form for “almindelig” sygdom du havde. Og iøvrigt har din søn jo en far ikke? Så hvis du ikke havde kræfter eller overskud, er jeg da sikker på at du ville be om aflastning, du har endda også en roommate, det er også en form for tryghed. Jeg tror ikke folk tænker længere end til næsetippen. Syntes ærligt talt der er brug for en blogger som dig der tør. Bravo bravo 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Det er så usselt og nederdrægtigt at anmelde et andet menneske på en så tynd baggrund som indholdet af en blog er… Jeg har græmmet mig på dine vejne, og håber at dine kampe snart må slutte. Jeg skal personligt være den første til at købe din bog når den rammer boghandlerne… Man bliver nok ikke rig af at skrive bøger, men jeg håber den bliver et storsælgende eksemplar, og at den fører et utal af nye muligheder med sig – der åbner sig altid en ny dør når andre lukker… Nogengange er den nye dør bare kun åbnet en lille bitte smule, men den er stadig åben!

    Du kender mig ikke og jeg ikke dig – ud over den flig du vælger at dele med mig og mange andre, – men jeg ønsker, oprigtigt, dig og Alfred det bedste liv uden drama og unødvendige udfordringer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du er herre sej og vigtig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna M

    Jeg synes fandenme at man skal være stolt over overhoved at overleve panikangst-anfald!! det er nemlig så ubeskriveligt forfærdeligt!
    Du er sej, og ja, der er brug for mennesker der tør dele den svære side af livet! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg har aldrig været i tvivl om at du skrev om de ting der gjorde ondt og var svære, fordi det på en måde gjorde det nemmere. At 3 personer kan finde på at indberette er et helt uhørt angreb, som bare ikke kan retfærdiggøres! Jeg synes ikke du skal ændre andet end det du har lyst til, men jeg kan godt forstå hvis du gør! Alt det bedste til dig. Og hvor var det pip dejligt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    SÅDAN 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Du er det sejeste væsen jeg (ikke) kender.
    Jeg kan kun sende kærlighed afsted!
    Og jeg håber, at hvis jeg ender i noget lignende, at jeg også rækker ud – præcis som du 🙏🏽🙏🏽🙏🏽🙏🏽
    Du er sej, smuk og fucking fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Der er SÅ meget brug for dig ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kan kun sige: tak for dig!!!!😊❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Amen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Werge

    Glæder mig SÅ meget til din bog – fedt !!
    Og glad for at du er tilbage….

    Kh En Læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Erika

    Jeg har aldrig tvivlet på dig. Ikke et sekund har det strejfet mig, at du kunne gøre andet end det allerbedste for Alfred- aldrig. Jeg synes ikke du kunne, eller skulle, have gjort noget anderledes. Dumme mennesker findes alle steder, og dem skal man ikke bøje sig for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Behrmann

    Bliv endelig ved med at dele de mørke sider. Livet er ALT!! Vi er forkert på den når vi tror alt skal være looking good. Vi må ned at mærke for at finde os selv. Ikke alle tør – Jeg synes du er mega sej❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Dine ord på bloggen har hjulpet mig mere end du aner! Jeg har flere gange fundet trøst i at vide, at jeg ikke var den eneste med dystre tanker, magtesløshed og manglende overskud. Og det kan altså noget, det der med at vide at man ikke er alene. Om vi så kender hinanden eller ej. Du har tit sat ord på mine tanker og det har hjulpet mig så utrolig meget, så TAK!

    Jeg har aldrig i et sekund været i tvivl om, at du er en god mor! Aldrig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Yes, der var du! Den bog vil jeg glæde mig til at købe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Du er den eneste blog, der er værd at læse. Mange andre, som startede samtidig med, er mere eller mindre levende reklamesøjler og kun overfladiske billeder af en ellers kaotisk verden (hvordan kan den være andet, når man har børn?)
    Jeg har læst din blog med interesse. Du skriver fantastisk godt, og du får sat de rigtige ord på de svære ting. Jeg er selv læge og har derfor skærpet indberetningspligt, men jeg har på intet tidspunkt overvejet, om A lider nød. Aldrig!
    Fortsæt endelig med at det ord på de svære ting. Jeg er sikker på, at der er mange derude, der nærmest bruger det som terapi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Du er den eneste blog, der er værd at læse. Mange andre, som startede samtidig med, er mere eller mindre levende reklamesøjler og kun overfladiske billeder af en ellers kaotisk verden (hvordan kan den være andet, når man har børn?)
    Jeg har læst din blog med interesse. Du skriver fantastisk godt, og du får sat de rigtige ord på de svære ting. Jeg er selv læge og har derfor skærpet indberetningspligt, men jeg har på intet tidspunkt overvejet, om A lider nød. Aldrig!
    Fortsæt endelig med at sætte ord på de svære ting. Jeg er sikker på, at der er mange derude, der nærmest bruger det som terapi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Bare tak. Har læst med i en evighed. Og kender de svære tanker og følelser. Og du HAR hjulpet. Fordi man finder ud af, man ikke er den eneste der kæmper. Ikke er den eneste der synes, moderskabet var svært i starten. At man ikke er alene.
    Jeg har været bekymret. For dig. Men aldrig aldrig ALDRIG for Alfred. Han er det mest trygge, elskede barn. Det er tydeligt. Du er en fantastisk mor. Og jeg har haft brug for at vide, jeg ikke var den eneste.
    Bare TAK ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Tak, bare TAK! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Du er sej👍🏼❤️ Fedt der er mennesker som dig der tør dele det svære i livet.. bare ærgeligt der sidder nogle stramtantede madammer og tror de ved det hele og føler de skal blande sig i andres liv… andre som de vel og mærke ikke ved en brøkdel om… skam jer! Kærlighed og Thumbs up til dig👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Du er for nice!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    ❤ Sender en masse varme tanker din vej ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Amen!!! ❤️👏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt at høre nyt fra dig, stor respekt
    Kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda J

    Det er godt at høre et lille pip og det er først nu jeg ser den forgående status i den lille familie. Det er naturligvis godt at ‘nogen’ bekymrer sig om dig og dit barns ve og vel, men jeg syntes det er ret tydeligt hvis man har fulgt bare lidt med i bloggen, at de triste og mørke stunder er blevet gemt til når Alfred var andetsteds og han på alle punkter er nr. 1 og 100% i fokus for omsorg og kærlighed når han er hos dig, så kan en mor ikke gøre det bedre.Held og lykke med alting. Håber du forsat vil dele en flig af dit ikke altid perfekte liv med os trofaste læsere af din blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Kun stor respekt til dig!!! Er fast følger på din blog og har til alle tider sat pris på din ærlighed og nuancerne du skildre. Jeg håber du på et tidspunkt igen kan finde en plads til din ærlighed …for der er brug for en der kan skildre både det mørke og det lyse i livet…det er vel det mest sandfærdige indtryk af livet !! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kristine

    du har været så savnet- og som camilla skriver så er du det sejeste væsen jeg (ikke) kender. glæder mig til din bog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette Hald

    Super godt skrevet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Du er for sej. Punktum ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Kære Trine
    Er helt sikker på at det var dig jeg så i dag kl ca 17 på parkeringspladsen hvor jeg bor – du gik og fjollede og så glad ud med en fyr. Jeg havde agu lyst til at gå hen og give dig en krammer, men var lidt i tvivl om det VAR dig. Nu har jeg tjekket dine tatoos ud på billeder her på bloggen og hvis det ikke var dig, så går der en rundt der ligner dig på en prik og har de samme tatoveringer de samme steder. Du er en sej madamme – bliv ved med at dele det du har brug for og som du kan stå inde for ❤️😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Det kan sagtens passe! Især hvis den ene af os havde rulleskøjter på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Wuhu! Hurra for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er brug for at det mørke bliver delt, men forstår godt du dropper noget, når ting er som de er… meget trist og et tab for mange. Men det viser jo netop at du passer godt på Alfred og dig selv.
    Jeg har aldrig været i tvivl om din kærlighed. .. og at du har netværk, måske det en fordel selv at havde prøvet angsten set dens grimme ansigt.
    Bliver super spænende med bogen. Selv om bøger desværre nemt er uoverskuelige når det svært, det er din blog ikke, så håber den bevare ånden her fra.
    Gode tanker her fra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Tak for dig! 🙌🏻✨#skablysimørket

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Det er så sjældent at jeg kommenterer på en blog, men denne gang er jeg bare nødt til det: Det et så fedt du er tilbage og når det er sagt, så har jeg som læser aldrig et sekund været i tvivl om, at du er den bedste mor for din lille dreng. Jeg er også ret sikker på at alle der læser denne blog og får snakket med dig, mener det samme. Og selvfølgelig er det ok at have det svært, også at have brug for at skrive om det :0) Det i sig selv er helende og vi læsere kan jo godt lide at læse at vi, et eller andet sted, alle sammen er meget ens – vi er nemlig mennesker ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krstok

    Jeg tænker på dig! Du skal nok klare dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Bøgedal

    Kære Lortemor:-)
    Jeg kan kun sige TAK for dig! Du skriver det jeg tænker! Jeg tør ikke at skrive som dig!
    Misundelse er en grim og ond ting.
    Det må være helt forfærdeligt at blive anmeldt på den måde- jeg kan kun forestille mig, hvad du går igennem.
    Men husk du er den bedste mor lille roden kunne ønske sig.
    sejeste dig- du gør det så godt!
    Stort kram, tanker og masser af beundring.

    Fra en anden lortemor til tre drenge😅

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Over and out.