Opturs-kontoen!

Hvad jeg har lavet i dag, og noget om penisser.

Naturligvis har jeg lavet det jeg skulle. Læst korrektur og sådan. Og da jeg fejrede det med et frikvarter på DR.DK – så var der pludselig gået halvanden time med at se en dokumentar. Om en gut, der gik viralt på Youtube.

Han havde mandet sig op til at fri til sin kæreste. Et meget offentligt sted. Nærmere betegnet i en fuld sal, på storskærm. Til et sportsevent. Live.

Der bliver zoomet ind på dem, og han går nervøst ned på knæ – og hun kvitterer med at tage sin taske og løbe væk.

Efter over 10 millioner views på Youtube, kommer det frem, at en af hendes grunde, til ikke at ville gifte sig med ham, er fordi hun ikke er tilfreds med størrelsen på hans penis.

Episoden sender ham her gutten ud på en rejse jorden rundt, hvor han undersøger alt hvad der undersøges kan, i forhold til størrelsen på tissemænd – og i øvrigt også hvad man kan gøre for at gøre den både længere og tykkere. Kort sagt så udsætter han den stakkels penis for stort set alt hvad der findes indenfor vakuum-udstyr, indsprøjtninger og når desuden også lige at udøve en gammel traditionel kunst, hvor man løfter vægte med det stakkels vedhæng.

Naturligvis opgiver han til sidst – og ender med at indse, at problemet nok ikke er, at hans pik er for lille – men at hans kæreste nok egentlig bare var en kost.

Trust me – jeg kender ikke nogen kvinder der ikke har talt om penisser i sociale sammenhænge med andre kvinder. Men jeg har sjældent hørt nogen sige, at de har dumpet en mand, fordi der manglede et par centimeter her og der. Og hvis jeg lige skal svinge min egen mening med ind her, så har jeg altid haft det sådan, at så længe den kan bankes hårdt nok ind til at det gør en smule ondt, så er jeg tilfreds.

Han er i øvrigt på en date til sidst i dokumentaren, hvor han spørger hende, om hun har lyst til at se ham igen. Og hun forklarer ham enormt pænt, at det vil hun faktisk rigtig gerne – men at hun faktisk ikke gider høre om den der tissemand mere.

Altså, nu er jeg jo ikke selv indehaver af sådan én, men jeg stifter dog jævnligt bekendtskab med én i det daglige. For jeg har trods alt en 4,5 årig yderst kropsinteresseret fyr rendende rundt 50 % af tiden. Og vi har vist altid dyrket det med at være rummelig og forstående herhjemme. Især når det kommer til kroppen. En lort hedder en lort eller en pølse – man må faktisk selv vælge. Alfred har et ret stort ordforråd, og derfor har det været en kunst at forklare ham, at man kan bruge de samme ord om noget forskelligt. F.eks forstod han ikke helt, at en pung også kan være noget man smider sine penge i. For han havde da aldrig penge i sin pung. Og med pung, der mente han naturligvis testikler – men det er nu lidt et sværere ord.

Jeg glemmer aldrig den dag det gik op for mig, at børn bliver større – og at i takt med at de bliver større, så følger der en form for ansvar med der hedder: lad de små!

Som den morgen han vågner, og med julelys i øjnene hiver underbukserne ned og udbryder:

‘Årh se, mor! Se lige hvor stor den er! Dén får jeg ALDRIG ned igen’.

Og jeg havde ikke engang fået kaffe endnu, så jeg var totalt handlingslammet i et par sekunder, hvorefter jeg egentlig bare siger: ‘Ja, den er godt nok stor lige nu, hva’? Og derefter spurgte ham om han skulle tisse.

Derudover har vi snakket lidt om, at hænderne ikke skal være i bukserne når vi laver mad, eller når vi spiser. Og det er jo kun det første skridt, tænker jeg. For jeg tror ikke heeeeeelt at han er nået til det punkt, hvor han udforsker sig selv for nydelsens skyld – det er mest af ren og skær interesse for kroppen. På samme måde som han interesserer sig for hvordan kroppen hænger sammen når man er dreng vs. pige. Ergo er det også derfor han stirrer interesseret på mig når jeg har været i bad. Og også spørger om, hvorfor mine bryster ikke ligner mormors.

Og så er det jo at man står i en værre pine – for skal man bare sige, at det er fordi mormor er dobbelt så gammel som mor, eller skal man kaste sig ud i et foredrag omkring hvordan det nu lige hænger sammen med det der tyngdekraft? Hvordan tilpasser man i virkeligheden informationer til små mennesker?

Her gik jeg rundt og troede, at min største udfordring ville blive, når han en dag kommer og spørger mig om jeg kan løse en ligning. Eller skal forklare ham hvordan grammatik egentlig hænger sammen. Heldigvis kan jeg hjælpe ham med sprog og diktat – og når det glipper, så er det da egentlig meget passende, at hans far har styr på både sprog og alt det matematiske.

Det slog mig bare, at jeg virkelig gerne vil være den der mor, der bare sender sin unge ud i verden – med en forståelse af, hvordan kroppen hænger sammen, samt at man har en respekt for det man er blevet tildelt. At man ikke behøver at lægge sig under kniven og gå fra en lille håndfuld bryst, til rigtig mange håndfulde, fordi man har det skidt med sig selv. Eller køber sig fattig i vakuum-pumper eller spænder sine kønsdele fast i en skruetvinge, fordi man har fundet ud af, at den krænger en smule til enten højre eller venstre.

Man må gerne rokere rundt på sin krop for sin egen skyld, men man skal dælme godt nok ikke gøre det for at gøre andre glade.

Så jeg kan vel egentlig bare gøre mit for, at han vokser op, og har det så godt i sin krop som overhovedet muligt.

*

Det er, og har været en udfordring for mig at skulle/skal sørge for, at man opfostrer et barn/menneske, der kan sendes ud i verden med en følelse af at intet er hverken rigtigt eller forkert. Og ja, jeg har da oplevet at man bliver stillet det spørgsmål, om hvorvidt alt nu er okay. Og da jeg er fan af ærlighed, så siger jeg stort set altid min mening. Men jeg har nu ærligt talt aldrig oplevet at jeg har været nødt til at lyve, når nogen spurgte mig om kaffen var god nok. Eller om pikken nu var stor nok og alt det der.

Faktisk lyver jeg enormt meget mere når det kommer til min kaffe. For hold FAST hvor har jeg bare fået meget dårlig kaffe i mit liv. Penisser, not so much.

Men jeg er nok ikke den bedste case når det kommer til den slags. Har aldrig mødt én jeg ikke kunne lide, men jeg har heller ikke mødt så mange af dem, når det kommer til stykket. Jeg ved bare, at det sjældent kommer an på hvordan mekanikken ser ud, men mere om hvordan folk formår at bruge den. Og det er en mentalitet jeg lidt håber ikke er en uddød race.

Men hvad ved jeg. Det var blot tanker, fra en dag hvor penisser tilsyneladende har fyldt mere end normalt.

Tissemands-fri torsdag i morgen, tænker jeg.

Sorry for manglende billede – men ved sgu ikke helt hvad der ville være passende lige nu?

 

 

 

 

 

16 kommentarer

  • Frk. C

    Hahaha… den med Alfred er klasse 😂 Og hvor har jeg også oplevet lignende med min ældste mange gange. Them boys and their…..

    Nå, hvad jeg mere har oplevet er desværre også en lille diller. Jep. Og ikke bare en gang… men TO. På to forskellige. En sådan én, i begge tilfælde, der i venindegruppen, kom til at hedde “ostepoppen” med dertilhørende gestikulering med en lillefingers YDERspids.
    Så en af ostepopperne på FB i går, han var blevet gift og jeg tænkte kun på, at jeg virkelig ønsker for dem, at de har et dejligt sexliv – og bagefter… godt det ikke er mig! Skammer mig. Lidt!

    Nå, det blev en længere smøre. Og btw. tak for reminder med dokumentaren, den må jeg se igen 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Tak for kommentaren! Men NO dick shaming! I dag hylder vi penisser i alle størrelser! Kæmpe karma til dem alle sammen! Og til store, små, lange eller skæve bryster.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maren

      Dejligt modsvar med ingen dick shaming! Det er virkelig ikke kønt at gøre grin med andre folk, det er totalt ydmygende og usmageligt 🙂 Det er heller ikke rart, hvis du selv blev kendt i en vennekreds som “store kusse”, vel? Mangler der noget i samlejet, kan man bare gå videre, ingen grund til at udskamme folk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. C

      Det var bestemt heller ikke ment som shaming. Prøvede bare at være sjov. Lykkedes ikke ser jeg. Beklager!
      Jeg elsker penisser… og tror vitterligt, jeg har set alke slags. Kæmpe fornøjelse og privilegie, spændende og sjovt.
      – nu prøvede jeg at være sjov igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg fangede godt den sjove tone! No worries 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maren

      Fangede selvfølgelig også den sjove tone, og jeg kan sagtens forstå, at man laver sjov, når man fortæller en anekdote 🙂 Så var bestemt ikke ude på at være en sur bitch, synes bare alligevel det er vigtigt ikke at gøre grin med folk 🙂 Penis love ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Velformuleret, skævt, grænsesøgende og sjovt. Jeg er vild med det! Sejt, Trine. Og tak for smil på læben en onsdag aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min erfaring er faktisk, at den hellere må være for lille end for stor. Havde engang en skøn ven, som jeg endte med at kysse med, og da øjeblikket endelig kom, så var den sgu ikke mere end (cirka, det var et hurtigt øjemål) 6 cm. I erigeret tilstand. Nåede lige at blive både skuffet og bange for at komme til at gøre noget, der ville ødelægge alt. Tænkte at nå, så skulle vi bare have holdt det til at være venner… Men han opdagede slet ikke min skuffelse, for han havde gang i sin egen fest oppe i hovedet – og det var faktisk ret godt… når det kom til stykket. Det gik senere i vasken af andre årsager 😉
    Omvendt er det ikke så skønt at få gennembanket sin livmoderhals. Så… Sig du bare det videre. Fra en, som har prøvet det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville ønske, at jeg kunne sige som dig, men jeg har simpelthen været alt for uheldig på det område. Ikke at jeg er kræsen, men sådan en lillefingerstørrelse, det fungerer altså ikke. Meget kan gøres med gørelsen, men nogle gange er der simpelthen ikke nok at gøre noget med….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat k

    Hej Trine! Super befriende indlæg!
    Det satte dog en tanke i gang i mit hoved, som jeg faktisk skammer mig lidt over at tænke. Jeg ved, du er en fantastisk mor, og at du gør alt hvad du kan for din søn. Derfor tænker jeg også hvordan du finder grænsen på hvad du skriver om ham? Der har været så meget snak om billeder om børn, men jeg er meget interesseret i hvordan du for eksempel vælger at skrive et så “intimt detaljeret” indlæg? Det skal ikke forstås som nogen som helst form for ris, tværtimod! Jeg synes det er fedt at du ikke er bange for at være grænsesøgende. Mit spørgsmål er vel egentlig hvordan du forholder dig til det med at Alfred en dag bliver teenager, og at han så måske kommer til at reagere på at du har skrevet indlæg som dette? 🙂
    Jeg håber at meningen kom ud rigtigt 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Tak for din kommentar! Og det er egentlig et interessant emne. Tænker jeg uddyber det i et indlæg senere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat k

      Det vil jeg meget gerne læse i hvert fald 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • KT

    Åh, det er svært og sjovt, det med børn og kroppen.
    Jeg er ikke sådan helt vild med min krop her post-barn, men jeg er meget opmærksom på, at min datter på 2 år ser mig nøgen og uden makeup. Så står jeg der i al min ynde på badeværelset, mens jeg prøver at få barnet til at forstå, at jeg helst ikke vil motorboat’es mellem ballerne. Hun er så fri, en krop er bare en krop for hende, og hun ser ikke alle de fejl, jeg selv ser. Håber virkelig, at hun kan beholde bare en flig af den frie og afslappede holdning til sin egen krop, når hun bliver voksen.
    En afslappet holdning som din, hvor man kan snakke om tingene uden at rødme, tror jeg klart er vejen frem. Sejt gået!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg dør en lille smule af glæde over din kommentar! Tak for den! Og ja, jeg ville da ønske at den barnlige glæde og nysgerrighed over kroppen fortsatte hele vejen op i voksenlivet. Det ville gøre alting nemmere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, dejligt indlæg. Jeg synes virkelig det lyder som om du har fat i den lange ende med at lære Alfred om kroppen på en god måde.

    Hvad angår penisser så er jeg i samme vogn som dig gørelse over størrelse!

    Jeg synes at du med succes kunne have brugt et billede af en økologisk aubergine – emoji gone real life.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    Du skriver så fedt! Og fint! Og rørende! Og sjovt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opturs-kontoen!