Kan vi lige tale om....

Om at finde en nål i en høstak!

Burde nok have gættet mig til, at sommerferien ikke er det nemmeste tidspunkt at finde/søge jobs. Der er trods alt tale om uger, hvor de fleste lægger mail-tjekning og opkald fra sig, og indtager drinks on the pool-side.

Nu er det dog starten af august, og jeg kan så småt ane, at langt de fleste mennesker er tilbage på pinden!

Jeg har brugt sommeren (eller manglen på samme) på at tænke godt og grundigt over hvad jeg gerne vil med det her liv. Altså udover dét der er mit liv i forvejen. Og selvom jeg aldrig havde troet det, så er jeg nok ovre i et alvorligt brancheskift. Og så alligevel ikke. Jeg kunne bare godt tænke mig at hjælpe andre mennesker.

Men lige pt, så står diverse nødhjælpsorganisationer ikke ligefrem i kø til at opslå stillinger… Og jeg har da siddet og tænkt, hvem i alverden man skal gå ned på, for at få en fod indenfor et sted hvor der er brug for arbejdskraft. Derfor tænkte jer, om der måske sad en eller anden – eller flere – derude, der arbejder for den slags, der kan fortælle mig lidt om hvordan de er havnet dér?

Eller måske er der andre der kan fortælle mig lidt om, hvad de laver, når de ikke sidder og læser blogs? Vil enormt gerne have noget inspiration og nogle inputs til hvad man stiller op, når man har en bred vifte af erfaring, men stadig ikke rigtig passer ind i noget bestemt.

Jeg håber sådan, at jeg kan få fingrene i et job inden måneden er omme – både fordi det ville give mig så stor en glæde, men også fordi det er en nødvendighed. Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan tillade mig at lave dette nummer igen.

Anyways, i dag og i morgen går med at rydde op og rydde ud. Alfred og jeg har så mange ting vi ikke længere bruger – og selvom jeg kunne sælge tingene for småpenge, så giver det bedre mening at forære dem væk til folk der virkelig har brug for dem. Og det er ikke fordi jeg ikke selv kunne bruge pengene – men langt størstedelen af tingene er købt for så lidt, at det giver bedre mening at give det videre. Så hvis I kender nogen, der står og mangler især bøger og legetøj, så stik mig en mail. Jeg har en del ting der stadig mangler at få nye ejere. Ser gerne, at de ting går til folk der mangler en smule glæde til deres børn. Langt det meste er til børn under Alfreds alder. Og han er 4,5 nu.OBS: selvom det er velment, så ved jeg godt at der er en masse sider på Facebook hvor man kan slå ting som det her op, men jo mindre arbejde jeg skal lægge i det, jo bedre 🙂

Alternativt kan man sende mig en sms på 26818286 – så kan jeg skrive lidt om hvad jeg har tilbage, og hvornår, hvor og hvordan det kan afhentes.

Og så går jeg lige op og spiller lotto nu her, ik? <3

 

24 kommentarer

  • Tina

    Jeg arbejder indenfor ældreplejen på 12 år – godt nok ikke i KBH. De mangler altid hænder, og ja uddannelse er at fortrække, men man kommer sku langt med hjertet på rette sted. Det er måske ikke lige det søger, det er hårdt arbejde for dårlig løn. Men et job giver jo i sidste ende mad på bordet. Hvis du er tilkaldevikar, kan du jo lægge dine timer som du vil fx arbejde mere når du ikke har din søn og mindre når han er hos dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Har du overvejet at give bøgerne og legetøjet til Alfred institution. Jeg har selv lige ryddet ud og tog det med ned i institutionen, og de blev så glade. De har et meget begrænset budget og ved pædagogerne tager på loppemarked og køber til inst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Det må man desværre ikke i de kommunale institutioner i København, da der ikke må være penge mellem forældre og pædagoger/institution – og det er der, hvis man forærer ting. Det sker sikkert rundt omkring, men det er ikke tilladt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Jeg har en veninde der er uddannet journalist, men fandt ud af at den branche slet ikke er noget for hende. Hun startede derfor ud med vikarvagter på et bosted for folk der har brug for lidt hjælp til at klare sig i hverdagen, og nu er hun netop blevet fastansat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er kirketjener og det var jo ikke det, jeg skrev i poesibøgerne som barn, at jeg ville være, men det er et job, som jeg er helt utrolig glad for! Det er til at overskue, jeg møder utrolig mange søder mennesker, det er deltids og jeg kan passe min familie og skrive ved siden af. Jeg er ikke særlig kristen og min datter er ikke døbt, men jeg blev valgt på min personlighed og min brede erfaring. Hvis det siger dig noget, så ville jeg skrive uopfordrede ansøgninger til kordegnene rundt omkring i Kbh. Der er især behov for faste vikarer.
    Held og lykke.
    Kh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Jeg underviser i dansk som 2. sprog og elsker det. Jeg startede i sin tid som frivillig ved Dansk Flygtningehjælp, og da jeg i forvejen havde undervisningserfaring, var sprogcentrene en naturlig branche at komme ind i. Rent formelt er kravet en folkeskolelærerudd. med linjefag i dansk eller en bachelor i sprog. Pt. er branchen dog nærmere ramt af fyringer end lærermangel, men det går altid op og ned.
    Min mand arbejder indenfor ældrepleje og elsker det. Det er hårdt arbejde, men jeg kan se, hvor stor mening det giver for ham. Der arbejder man desuden på alle tider af døgnet, og det giver både mulighed for fleksibilitet og at arbejde igennem (hvis man fx er børnefri).
    Men hvis du overvejer noget nyt, hvad så med en ny uddannelse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg er forsker. Der kommer man ikke langt (eller overhovedet i gang), hvis man ikke har de rigtige papirer, så det måske ikke den største inspiration i dit tilfælde. Hvad med salg/fundraising inden for nødhjælp? Kan det mon være en indgang?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg arbejder som socialpædagog på en behandlingsskole og er vild med det. Jeg elsker at være noget for de unger der har det svært og ikke føler at de passer ind nogle steder. Men samtidig kræver det enorm meget energi og overskud, som engang imellem lige skal graves frem 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Kære Trine. Kan ikke helt erindre, hvilken uddannelse og baggrund, du har? “Lidt af hvert” giver jo ikke et fingerpeg om erfaring og kvalifikationer. Hvis dette handler om at få brød på bordet, så ville jeg i første omgang i dit sted glemme alt om hjælpeorganisationer. Medmindre man har en kandidatuddannelse og erfaring inden for et relevant område, der betyder, at man kan varetage en lønnet stilling, så belaver de sig primært af frivillige/praktikanter. Var jeg i dit sted – igen uden at vide helt specifikt, hvad du kan og har “papir på” – så ville jeg helt sikkert gå efter jobs, der sikrer dig det dér brød på bordet. Og måske oven i købet smør på dette brød. Det er ikke en holdbar situation, at du hver måned/hvert kvartal skal overveje at sælge dit habengut for at kunne overleve. En overvejelse er også, om du på sigt skal tage en anden/ekstra uddannelse? En anden overvejelse er også – ER din lejlighed for dyr? Sådan helt hånden på hjertet? Forstår godt, at du helst ikke vil sælge din perle af lejlighed (med have), men på den lange bane – er den så al mavepinen værd? Omvendt – hvor pokker skulle du så flytte hen? Til en husleje på alt for mange penge?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Uden selv at kende Trines baggrund, så har jeg indtryk af at hun allerede har en uddannelse på universitetsniveau, og så er der jo altså lige det der uddannelsesloft, der gør, at man ikke bare lige tager en ekstra eller anden uddannelse 🙂 Jeg forstår godt hvorfor du giver rådet, men i praksis…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg håber det hele løser sig. Heldigvis er du så enormt sej, så du skal sgu nok klare det!
    nouw.com/lillelyng

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg er gadesygeplejerske og arbejder med hjemløse misbrugere og socialt udsatte, Jeg elsker det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Hej Trine. Jeg er selv ledig cand.mag.’er og har nogle gange overvejet at blive handicaphjælper. Tror der er noget der hedder handicapformidlingen, hvor der slås alle mulige stillinger op – og så skulle det vist være ok godt betalt. Det behøver ikke nødvendigvis at være personlig pleje, men også hjælp til at strukturere sin hverdag og den slags der er brug for. Kram og god jobjagt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg har ledt og ledt efter lige præcis den slags stillinger. Og desværre er det sådan, at det altid kræves at man har et kørekort. Så det er faktisk kun derfor jeg ikke har søgt dem. For det betyder jo noget at kunne komme ud og til og fra, når man er begrænset selv. Det er drøn-ærgerligt. Men det er 100 % et must, til de stillinger jeg har fundet indtil videre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Jeg var handicapledsager i Københavns Kommune i flere år og det job kræver intet kørekort! Man ledsager kort fortalt borgerne ud i verden og det kan handle om alt fra indkøb og lægebesøg til koncerter og familiefester. Lønnen er ret fin, men timetallet kan ikke altid garanteres (omend det var sjældent, at der var for lidt at lave). Henvend dig til Habdicapforvaltningen og hør om de ikke mangler én – da jeg var ansat kom der jævnligt nye ledsagere til:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Trine. Jeg arbejder som handicaphjælper hos en dreng på 7 år der i perioder glemmer at trække vejret om natten og derfor bruger respirator. Jeg har ikke selv kørekort og kan godt genkende din frustration, men der er rent faktisk jobs at få og det er ikke kun nattevagter. Nogle brugere kommer desværre ikke så meget ud eller også har de en ægtefælle/forældre der kører dem. Jeg er ansat gennem bruger-hjælper formidlingen og var til 3 jobsamtaler over en måneds tid før jeg fandt et “match”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Hej Trine. Jeg har skrevet SMS og ringet til dig to gange vedrørende et projekt, som du måske kunne være relevant. Er der en anden måde kontakte dig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frkvest

    Jeg er sådan en der arbejder med nødhjælp/udviklingsbistand og det er desværre en lidt svær branche at komme ind i. Der er rigtig rigtig mange med hjertet på det rigtige sted, med interessante baggrunde og bevæggrunde, men når jeg og kollegerne ansætter, kigger vi udover på eksamenspapirer rigtig meget på hands-on erfaring – enten som frivillig, praktikant eller student. Man skal som det mindste have været ude i verden og gerne i mere end et halvt år. Hvis du vil den vej, vil jeg råde dig til at engagere dig frivilligt – enten med flygtninge i DK eller på anden vis – og dermed snuse lidt til branchen. Du skriver så fint – mon du også kan lære fra dig? For der er brug for gode, gæve vikarer i folkeskolen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Albden tid jeg studerede arbejdede jeg på et bofællesskab for yngre psykisk og fysisk handicappede som timelønnet afløser og der var masser af vagter at få! Har haft flere bekendte der arbejder som lærervikar nok det som giver allerbedst! Kontakt evt privatskoler da de har nogle andre “rammer” og økonomi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej Trine,

    Kontakt http://www.formidlingen.dk der er tonsvis af jobs som handicaphjælper – og ledsager. Ikke alle jobs kræver kørekort eller respiatorbevis. Lønnen er ikke høj, men ganske udemærket.
    Kontakt dem – bliv skrevet op i deres database, og derefter er det bare at søge fra en ende af. Der står altid specifikt på stillingerne om du skal have kørekort.

    Hilsen en der sagde sit godt betalte job op, for at blive sygeplejerske 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Du kan evt kontakte Kofoeds skole. De arbejder med udsatte mennesker har en hel afdeling til at tage imod møbler, tøj, ting, legetøj osv, som så ryger videre til folk, der har brug fordel. Eksempelvis hjemløse, der skal flytte i bolig.
    Vi har givet mange ting dertil efterhånden og de er altid så søde og taknemmelige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg er gymnasielærer. Det giver enormt god mening for mig at fylde på med ‘fornuftigt’ input – af både faglig og personlig karakter – hos hormorforvirrede teenagere. Jeg har tidligere arbejdet et noget så usexet sted som Harald Nyborg. Det var fuldstændig ligeså nederen, som det lyder, men det gav penge på kontoen, og det var målet. Selvom det var skod at være der, er det ok at have med i bagagen – det giver perspektiv og noget robusthed i forhold til at stå igennem ting, der kan være øv på jobbet nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Lægesekretærelev på sygehus ellers privat praksis. Har selv netop søgt sådan en stilling selvommin baggrund er i design- og auktionsbranchen😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan vi lige tale om....